Feature
Læsetid: 12 min.

Til Pride i Ringkøbing: »Vi ser rigtig mange, som først springer ud, når de er flyttet væk«

Måske er det ikke anderledes at være homoseksuel i Vestjylland end andre steder i provinsen, men det er, som om stregerne er tegnet tydeligere op her. I Ringkøbing er en gruppe lokale begyndt at råbe op
Demonstrationen går igennem Ringkøbings gamle gader. Playlisten byder blandt andet på amerikanske Frank Ocean og masser af elektronisk musik.

Demonstrationen går igennem Ringkøbings gamle gader. Playlisten byder blandt andet på amerikanske Frank Ocean og masser af elektronisk musik.

Emilie Lærke Henriksen

Moderne Tider
22. august 2020

På Ringkøbing Torv spiller en jazzduo op for et lille publikum af gråhårede lokale og tyske turister. Det emmer af sommer. Men for enden af torvet er noget i gære.

Foran en pølsevogn står fire unge demonstranter med regnbuefarvede flag i hånden og smøger i kæften. En skipperskægget herre har fået en regnbuetatovering klistret på sin overarm.

Lørdag den 15. august har gruppen samlet sig for at marchere igennem byen. Stride With Pride, kalder de optoget, som også finder sted fire andre steder i landet. Det er en del af den årlige Pride, som sætter fokus på seksuelle minoriteter og mangfoldighed, og som normalt kulminerer med en stor march. Men 2020 er ikke just et normalt år, så det er aflyst.

Paraden er ikke desto mindre et nybrud. En ny forening, West Coast Pride, rører på sig og vil med en vestjysk Pride skabe en større forståelse for homoseksuelle ved Vestkysten. Hidtil har der ikke været »så meget Pride herude«, som fyren med skipperskægget, Christian Ivan Jacobsen, siger.

Han er en af motorerne bag det nye West Coast Pride, og han ser lørdagens optog som en forsmag på, hvordan de lokale vil tage imod den rigtige festival, som West Coast Pride skal afholde i 2021.

»Jeg håber, at det bliver mødt med hæder og ikke had.«

I dag er der ingen af delene. Dels er der ikke dukket særligt mange op, og dels er den eneste, som endnu har skænket regnbueflagene en tanke, en langskægget Hus Forbi-sælger, som har fået sit eget regnbueflag og nu har sat sig tilbage på sin bænk.

Men så stopper jazzmusikken, og en af demonstranterne, en fyr med tilbagestrøget hår og sort neglelak, begynder at spille techno fra en medbragt højttaler. Folk på torvet drejer hovederne. Nogle skuler, andre smiler.

Der er et minut til paraden, som står til at begynde klokken 13.00. En midaldrende mand iklædt en knælang, lilla skjorte og stråhat slutter sig til flokken. Det er Christian Ivan Jacobsens far, Per Møller Jacobsen. Han tager et regnbueflag.

»Nu fylder vi i det mindste lidt mere,« siger Per Møller Jacobsen.

Han får øje på sin fætter, også med stråhat, men med skjorten stoppet i bukserne, på torvet henne ved jazzduoen.

»Det er den mere kristne del af familien.«

Rådhusklokkerne slår 13, og marchen skal begynde.

»Men måske skal vi vente lidt endnu,« siger Christian Ivan Jacobsen.

Emilie Lærke Henriksen

Fremmed hjemstavn

Til trods for at det ikke ser ud af meget denne lørdag i Ringkøbing, er der faktisk forandringer på vej i Vestjylland.

Det hele begyndte med en kronik i det lokale dagblad i 2018.

En vestjysk fyr, som hedder Martin Willumsen, havde været hjemme til sine forældres sølvbryllup i Ringkøbing, og efter en god middag og en flaske vin slentrede han en tur langs kysten hånd i hånd med sin mandlige kæreste. Ud af det blå kom en fremmed mand med bestemte skridt over og bad dem gå et andet sted hen. Hans datter skulle ikke se på den slags, forklarede han.

Den oplevelse var blot én af mange for Martin Willumsen, så han skrev en kronik i Ringkøbing-Skjern Dagblad.

»Jeg er homoseksuel, og selv om det ikke burde være et emne i 2018, så er min seksualitet ikke accepteret i min hjemstavn.«

I selv samme hjemstavn læste hans gamle kammerat Emil Sloth Sig kronikken, og den gjorde indtryk.

»At man sagtens kan have en følelse af at stå alene her, kom ikke bag på mig. Jeg kan ikke sige mig fri for, at jeg måske har været en del af den stille diskrimination,« siger han.

»Der er mange steder i området, hvor der er en omklædningsrumsjargon, og hvor ordet ’bøsse’ bliver brugt i flæng som et nedgørende udtryk.«

Kronikken førte til en ophedet debat i lokalområdet. Langt de fleste støttede op om de lokale homoseksuelle, men et par lokale kristendemokrater mente, at sagen fik for megen opmærksomhed.

For Emil Sloth Sig blev det en anledning til at handle, og derfor tog han sammen med Christian Ivan Jacobsen initiativ til at arrangere Vestjyllands første Pride.

Emil Sloth Sig sammen med sin kone.

Emil Sloth Sig sammen med sin kone.

Emilie Lærke Henriksen

Fordomme om fordom

Det særlige ved West Coast Pride er, at det ikke blot handler om at gøre op med fordomme om vestjyske homoseksuelle. Ideen er også at gøre op med fordomme om vestjyder. Ifølge Emil Sloth Sig er der på landsplan en opfattelse af, at Vestjylland er kulturelt tilbagestående, »en rådden banan«, en fordom, som smitter af på virkeligheden.

»At man som borger herude bliver set som tilbagestående, og måske også selv kan se noget af det, er træls. Vestjyder er i ekstremt lille grad homofobiske. Der er virkelig en lyst til at bakke op om at skabe et inkluderende fællesskab,« siger han.

»Det næste skridt er, at vi sender et tydeligt signal. Meget af mistrivslen kommer af vekselvirkningen mellem reelt oplevet diskrimination og så en forestilling om, at andre har nogle fordomme. Det handler i lige så høj grad om en fordom om, at andre har fordomme,« mener Emil Sloth Sig.

Hans egen mor var endda bekymret for, om sønnen ville blive hængt ud for at stå bag West Coast Pride.

»Også hun havde en fordom om, at folk herude var ekstremt fordomsfulde,« konstaterer han.

Til efterårets generalforsamling blev det vedtaget, at Emil Sloth Sig skulle være ansigtet udadtil i West Coast Pride. Det ville være et stærkt signal med en heteroseksuel forperson, mente foreningen.

Planen er, at foreningen næste år vil afholde en vestjysk Pride mellem den 2. og 12. august med både teaterforestillinger, koncerter, museumsudstillinger, gudstjenester og kurser i at sparke homofobi ud af lokalfodbolden i Ringkøbing Idrætsforening.

Bybilledet vil også blive malet, alt fra bænke på torvet til livreddertårne på stranden skal efter planen være regnbuefarvet.

Og så skal ligestillingsminister Mogens Jensen (S) holde en tale og kickstarte Pride-paraden.

Emilie Lærke Henriksen

Borgmesterkabalen

Måske er det ikke anderledes at være homoseksuel i Vestjylland end i nogen anden provins. Men kridtstregen er tegnet tydeligere op her på egnen. Information har været i kontakt med en række vestjyder, som alle ventede med at springe ud, indtil de flyttede væk fra området.

Ifølge Sexus-rapporten, der dog ikke er møntet direkte på Vestjylland, er der også færre homoseksuelle uden for København end i hovedstaden, som er lige så åbne om egen seksualitet, som de selv ønsker.

Men ifølge Danmarks Statistik er der blevet viet 86 homoseksuelle par de seneste ti år Vestjylland – den største ændring på landsplan, gjort op i procent. Og med West Coast Pride er Ringkøbing-Skjern Kommune samtidig ved at blive det blot femte sted i Danmark, som får sin egen Pride.

Ringkøbing-Skjern Kommune er samtidig den kommune i Danmark, hvor Kristendemokraterne har størst opbakning. Til sidste valg blev partiet kun overgået af Socialdemokratiet og Venstre, og ingen fik flere personlige stemmer end Kristendemokraternes Kristian Andersen med 3.618.

Selv samme Kristian Andersen nægter at vie homoseksuelle og er imod fri abort.

Linjerne var også tegnet tydeligt op ved seneste kommunalvalg, hvor spørgsmålet om ’homovielser’ afgjorde borgmesterkabalen.

Visse ting i livet kan man stole på. At det blæser ved Vesterhavet, og at Ringkøbings borgmester altid er en Venstre-mand. Sådan plejer det at være. Men i 2017 vaklede borgmesterstolen. Efter kommunalvalget var Venstre fortsat kommunens største parti, men ikke som i velmagtsdagene i årene efter kommunalreformen i 2007, hvor partiet havde absolut flertal i kommunalbestyrelsen.

Det skyldtes først og fremmest et kanonvalg fra Kristendemokraterne, der fik godt 15 procent af stemmerne, og som dermed gik cirka seks procentpoint frem.

Efter kommunens stemmesluger nummer ét, Kristian Andersen, kom Socialdemokratiets Søren Elbæk med 2.975 stemmer. For første gang nogensinde havde de lokale partier uden om Venstre mulighed for at danne et flertal. Og Søren Elbæk var sågar gået til valg på sloganet »Tid til fornyelse«.

Kristian Andersen var sikker på at få borgmesterkæden.

Aftensmadskuppet

Det troede han i hvert fald. En sen aften kørte han hjem til sine forældre i den lille by Videbæk for at få en bid aftensmad og for at skrive et udkast til, hvordan kommunalposterne skulle uddeles med ham som høvding.

Men da han kom tilbage på rådhuset i Ringkøbing, stod den lokale tv-station på spring. For rullende kamera fik Kristian Andersen overleveret beskeden om, at socialdemokraternes Søren Elbæk havde indgået en overraskende aftale med Venstre. Hans Østergaard (V) skulle være borgmester, og Elbæk selv skulle være viceborgmester.

Kristian Andersen gik i sort.

»Jeg tænkte bare: A’ hva’ sagde do’?«

»Jeg var helt overbevist om, at vi havde en aftale uden om Venstre med mig som borgmester,« siger han, da Information møder ham på rådhuset.

Han er solbrun, har kridhvidt hår, ternet skjorte og en dynevest på. Bag skjortekraven har han en stram læderhalskæde med et kors.

Kristendemokraten blev fravalgt, fordi spørgsmålet om de såkaldte homovielser blev en central del af borgmesterkabalen.

Kristendemokraten Kristian Andersen er en særdeles populær herre på Ringkøbing-egnen. Ved sidste valg blev han den største stemmesluger med 3.618 personlige stemmer.

Kristendemokraten Kristian Andersen er en særdeles populær herre på Ringkøbing-egnen. Ved sidste valg blev han den største stemmesluger med 3.618 personlige stemmer.

Emilie Lærke Henriksen
I dag siger Søren Elbæk, at han aldrig havde tænkt sig at pege på Kristian Andersen som borgmester. Han respekterer både Kristian Andersen og hans holdninger, men han mener, at det ville være dybt problematisk at have en borgmester, som nægter at vie homoseksuelle. En borgmester med de holdninger vil puste til resten af landets fordomme om det mørke Vestjylland, mener socialdemokraten.

Fordomme som ifølge Søren Elbæk, der har boet hele sit liv på egnen, ikke er repræsentative. Derfor udsatte Søren Elbæk tiden til forandring, stoppede et kommunalt tilbageskridt, som han kalder det, og valgte i stedet at pege på Venstre.

Til trods for det erkender Søren Elbæk, at man kunne have gjort mere efterfølgende fra politisk side for at skabe et mere forstående miljø for homoseksuelle.

»Det må man gerne bebrejde mig. Jeg har forsøgt ved at støtte Emil (Sloth Sig, red.) og hans Pride ved at italesætte det i mit virke. Men jeg håber også, at virksomheder, organisationer og foreninger vil støtte op om Priden. Det vil jeg selv.«

Socialdemokraten Søren Elbæk gik til valg på sloganet »Tid til fornyelse«. Men i sidste ende indgik han en aftale, der lod Venstre beholde borgmesterkæden i Ringkøbing.

Socialdemokraten Søren Elbæk gik til valg på sloganet »Tid til fornyelse«. Men i sidste ende indgik han en aftale, der lod Venstre beholde borgmesterkæden i Ringkøbing.

Emilie Lærke Henriksen

På rådhuset mener Kristian Andersen stadig, at han burde være blevet borgmester, når man tager alle hans personlige, vestjyske stemmer i betragtning. Og de bange anelser, som de lokale socialdemokrater havde, har ingen gang på jord, forklarer han. Kristian Andersen ville sørge for, at andre tog sig af de homoseksuelle vielser.

»Det er jo ikke en sag, mine vælgere og jeg selv går op i. Jeg svarer bare på de spørgsmål, der bliver stillet, og grundlæggende er jeg imod et ægteskab mellem andre end en mand og en kvinde, men det er ikke noget, jeg laver propaganda på,« siger han.

Han understreger, at han »intet har imod homoseksuelle mennesker«, men at hans holdning er principiel.

»Et ægteskab er ikke et forhold mellem en mand og to kvinder. Et ægteskab er heller ikke et forhold mellem en bror og en søster. Det kunne det i princippet godt være, hvis man tillod det. Men hvorfor er det ikke det? Fordi vi har en ramme om, hvad et ægteskab er, og den ramme vil jeg gerne fastholde.«

– Tror du ikke at folk, som er homoseksuelle, vil blive kede af, at du sidestiller det at være homoseksuel med det at blive gift med sin egen bror?

»Det er nu ikke, fordi jeg ønsker at sidestille det.«

– Hvordan skal det så opfattes?

»Jeg vil slet ikke blande mig i, hvordan andre ellers lever deres liv. Jeg er optaget af lovgivningen på området. Der har også været forespørgsler, om man kan blive gift med sig selv. Det er ikke et ægteskab for mig. Ægteskabet er efter min mening mellem én mand og én kvinde, og det er en god ramme, hvori man kan få børn. Jeg tror, vi har godt af at kunne spejle os i en mand og en kvinde.«

– Hvorfor det?

»Jamen det er et godt spørgsmål … Der er jo to køn. Mand og kvinde. Det vil mange kræfter prøve at udviske. Og det er jeg ikke tilhænger af. Jeg tror, det giver rigtig god mening, at der er mænd, og der er kvinder. Helt grundlæggende tror jeg, der er en trang i mennesket til at vide, hvor vi kommer fra. Der kommer vi ikke udenom, at der skal en mand og en kvinde til at få et barn, og det er synd at afskære et barn fra den mulighed.«

»Ægteskabet er efter min mening mellem én mand og én kvinde, og det er en god ramme, hvori man kan få børn,« siger kristendemokraten Kristian Andersen.

»Ægteskabet er efter min mening mellem én mand og én kvinde, og det er en god ramme, hvori man kan få børn,« siger kristendemokraten Kristian Andersen.

Emilie Lærke Henriksen

Mangfoldige lokalmedier

I tirsdags fik West Coast Pride 35.000 kroner i tilskud og en underskudsgaranti på 33.000 kroner af Kultur- og Fritidsudvalget i Ringkøbing Kommune. Seks politikere stemte for, én kristendemokrat stemte imod.

I 2019 fik foreningen desuden 10.000 kroner af kommunens frivillighedsråd, idet syv af rådets otte medlemmer stemte for. Én kristendemokrat stemte også imod dengang.

I lokalpressen har West Coast Pride også opnået en del omtalte – endda så meget, at Kristendemokraterne den 5. marts i år meldte ud i Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at partiet ikke har et problem med udsigterne til West Coast Pride, men at omtalen »fylder for meget« i pressen.

»Mangfoldighed har de senere år fået et nyt og meget snævert ansigt. Alt i Danmark skal være regnbuefarvet for at være mangfoldigt,« sagde Kristendemokraternes lokale formand, Iver Poulsen.

De lokale kristendemokrater ville ikke blande sig i, hvordan mennesker lever, »men det er da ikke en offentlig opgave at understøtte den dagsorden«, mente Iver Poulsen.

Han uddybede sin kritik med, at indremissionsk ungdom i området ofte holder stævne i det lokale kulturcenter, men at det ikke bliver dækket.

Dagen efter kunne de lokale læse, at endnu et medlem af Kristendemokraterne, Kaj Birkmose, havde skrevet en kronik i den lokale avis om mangfoldighed i Vestjylland.

»Jeg har været gift med den samme kvinde i 32 år og nydt dem alle, men jeg føler efterhånden, at den massive omtale af diverse forskellige andre måder at udleve sit køn på end som mand/kvinde gør, at jeg næsten synes, at jeg er unormal.«

Gågaden går i stå

På torvet i Ringkøbing har fire nye taget regnbueflag i hånden. En af dem har buksedragt, permanente krøller og firserbriller på. En anden bærer spraglede cowboybukser og denimjakke. De to folder et regnbueflag ud og holder det i spænd imellem sig. Klokken er 13.05, og karavanen tæller nu ni.

Ruten går gennem gågaden, til højre ved en lille biograf i et byhus, og til højre igen ad Østergade, til højre på Nørregade og så tilbage langs gågaden for at nå frem til kirkepladsen.

Marchen er formet som et P på et kort. I demonstrantgruppen er der lidt forvirring om, hvad ruten egentlig symboliserer. Pride? Panseksuel (personer, som er tiltrukket af personer uanset køn)?

Stride With Pride på gågaden i Ringkøbing.

Stride With Pride på gågaden i Ringkøbing.

Emilie Lærke Henriksen

Per Møller Jacobsen var forberedt på, at de ville møde modstand på deres vej gennem byen, men gruppen bliver ikke konfronteret med andet end et par skeptiske blikke.

Gågaden går i stå, da optoget ankommer med flag, techno og hurtige fødder. Folk trækker ind under butikkernes markiser, nogle ryster lidt på hovedet, andre smiler og vinker. Alle ser dem.

»Jeg tjekkede kommentarerne til en af kronikkerne i dagbladet om West Coast Pride. Og der var én, der taggede sine venner og skrev, om de skulle med til ’numsebollefest’,« siger Christian Ivan Jacobsen.

»Jeg mener, at nogle folk i området er intolerante, og det er kommentarerne et eksempel på. Det er en indremissionsk kommune, og det er et af de eneste steder, hvor Kristendemokraterne har mange vælgere. Så der er lidt problemer herude, men det er præcis derfor, vi har lavet demonstrationen. Det handler om at skabe tolerance og gøre opmærksom på, at der er nogen, der har det svært.«

Christian Ivan Jacobsen mener, at det kan svært at springe ud som homoseksuel uden for metropolerne, blandt andet fordi der mangler miljøer, hvor unge kan mødes.

»Vi ser bare rigtig mange, som først springer ud, når de er flyttet væk herfra, og jeg ved ikke, om det er storbyerne, der gør alle homoseksuelle, eller om det er vores område, som ikke værner så godt om de mennesker.«

Midt i gågaden under en markise sidder en mand i en campingstol med korslagte arme. Han er tatoveret med noget, der ligner et stammemønster, og har langt, gråt skæg.

»Hvad laver I?« råber han, da optoget passerer ham.

»En demonstration,« råber Per Møller Jacobsen tilbage,

Han vil gerne fortælle om projektet, men mandens arme forbliver korslagte.

På kirkepladsen i Ringkøbing ånder gruppen ud efter paraden. Christian Ivan Jacobsen tænder en cigaret, mens hans far hænger et af flagene op på kirkemuren.

»Det vil mine venner i menighedsrådet kunne lide,« siger Per Møller Jacobsen.

»Uanset hvad, har vi da skabt opmærksomhed,« siger Christian Ivan Jacobsen.

En ældre herre kommer hen for at spørge, hvad optoget gik ud på. Christian Ivan Jacobsen forklarer, at det skal skabe opmærksomhed om homoseksuelle i Vestjylland. Herren virker interesseret i, hvad det hele skal munde ud i. West Coast Pride næste år, får han at vide.

»Jamen så er vi da forberedt på det,« siger herren uden at fortrække en mine.

Emilie Lærke Henriksen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

David Zennaro

Man kan godt blive bekymret, når man ser, hvor skrøbelige nogle heterosexuelle mennesker identitet er, når der ikke skal mere til at få dem til at føle sig overset. Lad os håbe, at de vænner sig til mangfoldigheden, som mennesker i byerne har gjort.