Feature
Læsetid: 4 min.

I retten: »De fleste mennesker ved godt, at man ikke køber et pas i en park«

I Københavns Byret var en afghansk mand i sidste uge tiltalt for dokumentfalsk, efter at han forsøgte at rejse ind i Danmark på et forfalsket polsk pas
I Københavns Byret var en afghansk mand i sidste uge tiltalt for dokumentfalsk, efter at han forsøgte at rejse ind i Danmark på et forfalsket polsk pas

Mia Mottelson

Moderne Tider
15. august 2020

Både den brunternede skjorte og de sorte jeans sidder løst om tiltaltes magre krop. Håret og det fyldige overskæg er gråt, og S har dybe furer i sit gyldenbrune ansigt.

»Salam« siger han lavmælt, lægger en hånd på hjertet og nikker. Først mod sin forsvarer Lene Sejersen. Derefter til den farsi-talende tolk. Og til sidst anklageren.

Alle vinduer i retslokale 27 i Københavns Byret står åbne mod varmen og gadelarmen og sender et pust af sommerhverdag ind i lokalet, hvor tiltalte S sætter sig i vidneskranken. Han har været varetægtsfængslet siden den 11. juli og er ledsaget af to kvindelige betjente.

Retsformanden spørger som det første, hvornår S er født.

»Jeg er 57 eller 58 år gammel.«

»Men kan det passe, at du er født den 29. september 1965?«

»Jeg ved det faktisk ikke,« svarer S.

Agenten i parken

Han er anklaget for dokumentfalsk efter at have forevist et forfalsket polsk pas i Københavns Lufthavn samt være i besiddelse af et falsk polsk identifikationskort.

S nægter sig skyldig. I grundlovsforhøret har han fortalt, at han er flygtet fra Afghanistan, fordi hans liv var i fare. Gennem Tyrkiet kom han til Grækenland. Destinationen var egentlig Sverige. Han var slet ikke klar over, at han var kommet til Danmark, da han landede for en måned siden. Og han anede ikke, at de papirer, han viste ved paskontrollen, var falske. Han havde købt dem af en agent, han mødte i Grækenland.

Hvordan kom han i kontakt med agenten, vil den kvindelige anklager vide.

»Da vi kom fra Tyrkiet, overnattede vi en nat i parken. Manden kom og sagde: ’Hvis I vil rejse videre, kan jeg lave pas til jer’. Det var ikke kun mig. Vi var flere personer,« siger S.

Han forklarer, at han betalte for passet, men først fik det udleveret i lufthavnen sammen med en flybillet.

Han kiggede ikke på nogen af delene. Det gav ingen mening. Han kan nemlig ikke læse.

Mia Mottelson
»Agenten sagde bare, at jeg skulle følge med de andre i køen.«

Da S blev anholdt i Danmark, havde han også et afghansk pas på sig. Han fortæller, at agenten havde fortalt ham, at han ikke kunne bruge sit eget pas. Han fik dog ikke forklaret hvorfor.

»Hvordan har du fået dit pas,« spørger anklageren.

»Fra Afghanistan.«

»Fra en myndighed?«

»Ja, fra staten.«

Et ægte polsk pas

Forsvarer Lene Sejersen går hen til S i vidneskranken og viser ham to billeder af henholdsvis det forfalskede pas og ID-kort.

»Du siger, du er analfabet. Så du kan ikke læse de her papirer?«

»Jeg kan ikke engang læse mit eget sprog. Og slet ikke engelsk,« siger S.

Anklageren gennemgår den kriminaltekniske erklæring. Dokumenterne er blevet undersøgt, og det viser sig, at ID-kortet er falsk, men at passet er et ægte, udgået polsk pas med ændret udløbsdato og nyt billede.

Anklageren argumenterer i sin procedure for, at S godt vidste, at begge dele var falske.

»De fleste mennesker ved godt, at man ikke køber et pas i en park,« siger hun og hæfter sig også ved, at tiltalte fik besked om ikke at bruge sit eget pas.

Selv om han ikke kunne læse de udleverede dokumenter, fordi han er analfabet, burde han have indset, at han begik noget ulovligt. Hun mener, at S skal 40 dage i fængsel og derefter udvises af landet.

Det sidste ord

Forsvareren mener ikke, hendes klient har ønsket at begå dokumentfalsk. Hun taler om de professionelle svindlere, der udnytter andre menneskers nød. Og hvordan S ikke kunne kontrollere dokumenterne, fordi han ikke kan læse.

»Der er ikke engang den laveste grad af forsæt,« siger hun.

Mia Mottelson
Efter de to procedurer henvender retsformanden sig til den afghanske mand.

»Du har det sidste ord,« siger han.

S vender håndfladerne opad i en resigneret gestus.

»Min advokat har talt. Jeg vil tilføje som det eneste: Jeg var slet ikke klar over det.«

I pausen taler tolken og tiltalte dæmpet sammen på farsi. Ventetiden er kort. Mindre end en time efter, retssagen begyndte, falder dommen: S får 30 dages fængsel – hvilket går lige op med den tid, han har siddet varetægtsfængslet. Og han bliver udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.

»Der er ingen tvivl om, at det var en overordentlig vanskelig situation, og vi har også lagt vægt på, at tiltalte er analfabet. Men det er rettens opfattelse, at tiltalte var klar over, at dokumenterne ikke var lovlige at rejse med,« siger retsformanden.

Venter på asyl

S modtager dommen og bliver varetægtsfængslet de næste 14 dage med henblik på udsendelse. Forsvareren fortæller, at S har søgt om asyl, men at sagen ikke er kommet i gang endnu.

»Men kommer jeg så ud om 14 dage,« spørger S – tydeligvis forvirret.

»Du kommer ikke på fri fod, medmindre du får asyl,« svarer Lene Sejersen.

»Og du kommer ikke ind til mig igen,« spørger han hende.

»Nej. Retssagen er slut. Nu er det asylmyndighederne, der tager over.«

»Hvor lang tid kan det vare?«

»De plejer at være hurtige.«

De to kvindelige betjente gør klar til at føre manden ud. Tolken giver ham et let klap på skulderen. S lægger hånden på brystet over hjertet og nikker let mod forsvareren.

»Salam.«

Serie

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marianne Jespersen

Anklagerens bemærkninger om at " de fleste mennesker godt ved at man ikke køber et pas i en park." Er en grov nedvurdering og ulidelig arrogant bemærkning overfor en høflig og ulykkelig mand, der hverken kan læse eller skrive og blot har kæmpet sig frem og forsøgt at opnå en bedre tilværelse i et europæisk land. Vel er passet falskt og opdaget, men derfor behøver man ikke føje spot til skade overfor mennesker i en ulykkelig og håbløs situation. Een side af sagen er vores menneskefjendtlige lovgivning for flygtninge mv. Men man behøver ikke ligefrem dyrke denne menneskeforagt med dumsmarte bemærkningeri sin varetagelse af lovgivningen