Læsetid: 13 min.

Selvmordslægen blev lokket i en fælde. Det rører ham ikke

Lægen Svend Lings fik sidste år en betinget dom for at have hjulpet tre mennesker til at begå selvmord. For nylig blev den 78-årige læge politianmeldt igen i en ny sag. Men Svend Lings er ikke bange for at skulle i fængsel: »Det er en kalkuleret risiko,« siger han
Svend Lings og jagthunden og weimaraneren Chu. Navnet betyder fred på kinesisk.

Svend Lings og jagthunden og weimaraneren Chu. Navnet betyder fred på kinesisk.

Asger Ladefoged

22. august 2020

Svend Lings var midt i at klippe buskene i haven på sin ejendom i Kværndrup, da hunden Chu pludselig gav hals. To fremmede, en mand og en kvinde, stod på den brostensbelagte gårdsplads på Egeskov Møllegård. Det var politibetjente fra ’Afdelingen for personfarlig kriminalitet,’ og de var kommet for at afhøre ham med en sigtets rettigheder.

En kvinde fra Silkeborg havde anmeldt ham for at hjælpe til selvmord.

»Jeg nægtede ikke noget. Jeg sagde til dem, som jeg siger til dig: ’Ja, jeg vejleder om selvmord’. Men bagefter tænkte jeg da: Skal jeg nu igennem det cirkus igen?«

Pensionisten Svend Lings bliver 79 år om et par uger. Håret er gråt og huden brun, læderagtigt rynket. Han er klædt i blå bomuldsskjorte og sorte outdoorbukser med mange lommer. Altid klar til praktisk arbejde på den trelængede gård fra 1827, hvor han bor med sin hustru, den pensionerede sygeplejerske Lillemor. Hun er svensk og har sørget for, at der står »kanelbullar med pärlsocker« mellem os på havebordet.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Trond Meiring
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ete Forchhammer
  • Dorte Sørensen
  • Per Christiansen
  • Thomas Tanghus
  • Palle Yndal-Olsen
  • Ervin Lazar
  • Lise Lotte Rahbek
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Jane Jensen
Klaus Lundahl Engelholt, Trond Meiring, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Ete Forchhammer , Dorte Sørensen, Per Christiansen, Thomas Tanghus, Palle Yndal-Olsen, Ervin Lazar, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Jane Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er faktuelle fejl i artiklen: Det er Sundhedsstyrelsen der autoriserer læger og ikke Lægeforeningen. Lægeforeningen kan derfor heller ikke fratage læger deres autorisation.
Lings er ikke den eneste læge, der har mistet sin autorisation siden 1945, men har er vist nok den eneste, der er blevet ekskluderet af lægeforeningen. Om nazilægen Fritz Clausen fik frataget sin autorisation er jeg ikke så sikker på, men han blev smidt ud af Lægeforeningen.

Trond Meiring, Rolf Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Henriette Bøhne, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Mette Poulsen, Jane Jensen og Anina Weber anbefalede denne kommentar

Svend Lings - en mand efter min hjerne og mit hjerte. Jeg finder det urimeligt, at jeg skal henvises til boltpistol, togskinner eller kniv, når jeg ikke vil leve længere. Efter min opfattelse er det en menneskeret at afslutte et værdigt liv med en værdig død.

Knud Ejstrup Larsen, Jette Kjældgaard, Kristian Jensen, Kenneth Krabat, Knud Christensen, Klaus Lundahl Engelholt, Trond Meiring, Rolf Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Per Hansen, Dennis Tomsen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Ken Sass, Torben Bruhn Andersen, Ebbe Mortensen, Birte Pedersen, Carl Chr Søndergård, Morten Balling, Per Christiansen, Carsten Wienholtz, John Andersen, Thomas Tanghus, Jane Doe, Ervin Lazar, Jan Weber Fritsbøger, Estermarie Mandelquist, Hans Larsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
John Andersen

Lægen udviser kun den samme barmhjertelighed over for mennesker, som næsten alle udviser over for deres kære kæledyr, når de lider og der ikke er nogen behandling, så de kan leve et værdigt liv uden smerter.

Knud Ejstrup Larsen, Trond Meiring, Allan Stampe Kristiansen, Per Hansen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Ete Forchhammer , Torben Bruhn Andersen, Birte Pedersen, Carl Chr Søndergård og Per Christiansen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Jeg kan ikke læse artiklen.
Men min generelle opfattelse af lægegerningen er: Helbrede og lindre.
Enhver person burde vide hvorfor små børn ikke må lege med plastikposer og behøver dermed ikke at kompromittere lægens gerning.

Carsten Svendsen

NB
Jeg tvivler på, at der er mange læger, der ikke vil være "gavmilde" med smertestillende medicin i forhold til en terminalpatient.

Vibeke Hansen, Thorkild Fjordgaard og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Det er jo et etisk dilemma uanset hvad man vælger . Og hvor man må bruge sin sunde fornuft.
Jeg vil godt vide om læger som skal træffe denne beslutning , at give aktiv dødshjælp, vil udelukke psykisk sydom som grund til aktiv dødshjælp.
Da jeg var ung i 80erne blev jeg indlagt på psykiatrisk afdeling. Jeg så en konspiration. En omfattende ring virkede udenfor samfundets demokratiske retningslinjer. Og var en magtfaktor i vores samfund. Ydermere , i løbet af opholdet. bildte jeg mig ind at de fjernede hjerner på afdøde patienter- I hemmelighed. Så da jeg blev forflyttet til en åben afdeling, var psykiateren ikke i tvivl. med diagnosen. -Skizotypi .
Men Hov. Jeg havde jo ret. Man fjernede jo hjerne fra psykiske patienter. Og de måtte indebære en ring som opererede udenfor samfundets demokratiske retningslinjer
Nu skal jeg ikke brede konspirations teorier. Så lad os holde os til det som offentligheden ved. - Er hjernerne fjernet uden familie og pårørendes vide. Hvordan har de så kunnet begrave deres afdøde familiemedlemmer. Eller er de´ simpelthen blevet overtalt til at afstå fra det ? Man kunne jo spørge dem. Et andet spørgsmål- Hvordan kunne man offentliggøre denne forskning, som jo foregik i hemmelighed. Hvordan kan forskning foretaget i hemmelighed være så vigtig at man fratog pårørende muligheden til at tage ordentlig afsked med deres døde ? Igen- Man kunne jo spørge dem.

Ved såkaldte psykisk syge patienter er der , i den grad, et etisk problem ved aktiv dødshjælp.
Da jeg blev udskrevet. (reservelægen som gav mig diagnosen) havde også bemærket at jeg havde ret. Han var et mandfolk. Og tog sagen i egen hånd og udskrev mig. Men jeg bliver udskrevet til omgivelser som var fuldstændigt indoktrineret i et billede af at Danmark er verdens mest , humane, oplyste og demokratiske samfund i verden. Den ironiske sang. Det er osse samfundets skyld. var en landeplage.Psykiatrien havde jo ikke offentliggjort deres hjerne project endnu. Og folk ville hellere sælge deres egen bedstemor end man ville have dette´man har gravet ned i sin underbevidsthed, frem.
Mit liv var miserabel. Jeg kunne selvfølgelig , bare, leve mig ind i omgivelserne. Men jeg ville så være en løgner som udnyttede andres svagheder for at nå mine egne mål. Det var ikke fordi jeg ikke forsøgte, men reaktionen indfandt sig hurtigt. Man kan fortrænge, men man kan ikke gå tilbage efter fortrængninger har nået overfladen. Jeg missundte døende kræftpatienter. Uanset, hvor mange mennesker jeg omgav mig med følte jeg mig alene. Selv blandt min familie.

Da jeg blev indlagt måtte jeg have stødt på flere læger og personale som måtte have vidst at jeg havde anet hvad som foregik.
Det var en overlæge som hed Overlæge Hansen som var den ansvarshavende person mhst. fjernelse af hjerner og forskning i psykiatriske patienter. Han var en ældre mand. Han fyldte 70 mens jeg var indlagt. Han var svagtseende. Han var så kraftigt langsynet at , især, det ene øje fyldte hele hans brilleglas ud. Efter jeg blev udskrevet. Ville de mennesker som var involveret i hjerneprojectet, ikke hellere end gerne have udfriet mig fra mit misserable liv. Under påskud at det var en barmhjertig handling.

Dødshjælp til psykisk syge patienter, vil man i en , måske, nær fremtid. Sætte i bås med kommunisters, nazisters , og andre diktaturs behandling af , såkaldte, psykisk syge. Vores, sandsynligvis, nærme efterkommere vil betragte det som et mørkt kapitel i historien.
Forøvrigt var jeg indlagt et par år efter 1983, men Overlæge Hansen var stadig på Hospitalet. Så det har fortsat, mindst, et par år efter 1983.
Overlæge Hansen var en international anerkendt forsker. Han kunne lide den noget simple titel af overlæge. Desværre må man konkludere at Overlæge Hansen var psykopat ( Ikke ment som et skældsord ) Men han levede som et rovdyr iblandt os. Han havde ikke den ressource jeg havde da jeg forsøgte at skabe et liv ved at blive et rovdyr. Og det simpelthen frembragte en psykisk reaktion. Jeg havde ondt af ham. Det kunne ligeså godt have været mig. Uanset hvilken rolle man har i dette forskningsproject. - Det kunne lige så godt have været mig.

Ete Forchhammer

Denne "Katrine" må være guf for ateister! Suk... ærgerligt for dem der husker buddet "dømmer ikke!" at det er gledet helt ud i et hjørne - eller en fløj? - af kirken.

Principielt enig med Links. Men ligefrem en selvmordsmanual som kan rekvireres frit fra nettet fra enhver potentiel selvmordskandidat?

Jens Ole Mortensen

De fleste mennesker dør i smerte og eller dødsangst. Næsten alle. Demente dør måske smertefri, men deres sidste år er en lang lidelse. Vi kan ikke stille krav til samfundet om at vi har ret til at dø smertefrit. Uanset hvilke love der bliver lavet på området vil der opstå etiske problemer. Om man konsekvent forbyder dødshjælp eller tillader det. Vil der opstå problemer med det etiske.
Konsekvent at forhindre dødshjælp ville være ubarmhjertigt og at tillade det lovmæssigt . Så kunne der stå en læge klar med sprøjten ved de fleste døende.
Det foregår måske sådan. Den uhelbredeligt syge og døende ligger i uudholdelig smerte. Lægerne kan vælge . Nu giver behandling ikke længere mening. Og den stoppes. Og man giver udelukkende smertebehandling. Og måske er man lidt rundhåndet med det smertestillende. Og lægen får en henstilling. Eller den pårørende kan ikke længere holde ud at se sin kære lide, når der alligevel intet håb er. Og giver en hjælpende hånd. Og dommeren siger. Loven skal holdes. Så jeg idømmer dig 2 dagbøder a 200 kr. Man skal heller ikke blive ved med at kæmpe for livet, og pakke mennesker ind i slanger, sugekopper og kateter , hvis der alligevel ikke er noget håb. Men at tro at vi kan lovgive os til en nem vej herfra. Det kan loven og videnskaben administrere. Det er så antropocentreret som noget kan blive.
Mhst. det kristne. Var kristendommen ikke oprindeligt et dommedagsbevægelse. Hvor de troende skulle i himlen og alt andet ville ende i helvede under ubeskrivelig lidelse. Jeg kan ikke se at dette svære spørgsmål har noget med religion at gøre.

Man skal ikke hjælpe folk med at dø. Man skal hjælpe dem til at få et godt liv på tros. Alt andet er en sparekniv.

Marianne Rosendahl Erichsen, David Zennaro, Carsten Svendsen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Ikke blot livet, men også døden ønskes der kontrol over. Tankevækkende.

Erik Winberg, Henriette Bøhne og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Erik Grøndahl

Ref. Alvin Jensen og flere.
Nogle mennesker kan ikke hjælpes til et bedre liv af nok så mange resurser, men de kan hjælpe til en mildere død, hvis nogen tør.
Stor respekt og tak til Svend Lings.
Erik Grøndahl

kjeld hougaard

I den Danske velvære-Totalitær-stat skal du fra første løn begynde at tvangs betale for de år på det demensboende du måtte blive tvunget at leve på. Det gode er: danskere vil at alle tvinges til det. Xi’ Kina giver den enkelte mere frihed.

René Arestrup

Der er utallige etiske problemstillinger i denne diskussion. Uanset, at det kan forekomme logisk humant at imødekomme et menneskes ønske om at dø, er der også en vrangside af en sådan institutionaliseret 'dødsmaskine'.

Hvordan udtrykker man et ønske om at dø? Hvornår skal et ønske om at dø imødekommes? Hvilke kriterier/forudsætninger skal være opfyldt?

Desuden, hvis aktiv dødshjælp bliver en integreret del af det danske sundhedssystem, vil der uvægerligt opstå situationer, hvor den enkelte vil opleve et pres - fra familien, fra sundhedspersonale, fra samfundet. Og det uanset om presset er reelt eller indbildt. Det bliver et valg, man kan træffe, men bliver det så også et valg, man skal træffe?

Endelig tror jeg der er mange læger, der vil have svært ved at gøre vold på deres professionelle løfte og medvirke aktivt til at afslutte liv.

Vi er på stærkt gyngende grund.

Henriette Bøhne, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Fin skildring, René Arestrup - og med til de kritiske overvejelser iht. påstanden om at eutanasi er en naturlig følge af personlig frihed og selvbestemmelsesret optimering, hører også at en evt. ret til at vælge eutanasi for det første tvinger alle til at overveje muligheden - og for det andet at relationen mellem læge og patient forskydes voldsomt, når førstnævnte legitimt kan slå sidstnævnte ihjel.

René Arestrup, Lise Lotte Rahbek og David Zennaro anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Jeg synes, Sven Lings virker som et engageret og empatisk menneske. Når jeg alligevel bliver lidt negativ over for hans historie, så er det, fordi han i situationen med den svenske patient, ikke vil erkende og acceptere, at der er tider, hvor læger ikke kan hjælpe. Men fordi der ingen kur er, behøver det vel ikke føre til det næste skridt at aflive mennesker. Det er virkelig svært at sætte sig ned og bare være tilstede, når et menneske lider, men det er ikke desto mindre i nogle situationer det rigtige at gøre.

Min mor døde for nogen år siden af parkinson, og det var meget smertefuldt for hende. Min far og jeg stod på hver side af hendes specialseng og hørte på hendes klager i et par uger. Vi forsøgte efter bedste evne at lindre hendes smerter, men med lille succes. Da hun døde, var vi kede af det, specielt fordi hun ikke havde lyst til at dø. Men vi var også lettede, for det er virkelig svært at bære i længden, når en man elsker, har så store pinsler.

Så hvorfor er jeg så imod aktiv dødshjælp? Ja, for min mor ville det have været forfærdeligt at skulle tage stilling til. Tilhængerne kan nemt sige, at man kan lade være med at bruge det, men for nogle mennesker er det ikke nemt at være til besvær, og så er det ikke rart at blive berøvet den selvfølgelige ret til livet.

Jeg går ubetinget ind for retten til at begå selvmord, men man har efter min mening ikke ret til at bede andre om at gøre det for en. Hvis man har en (langsomt) fremadadskridende sygdom, må man gøre det, mens man stadig er i stand til det fysisk. Vi andre må så sidde ved siden af og være tilstede.

Per Langholz, Erik Winberg, Trond Meiring og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

- Selvfølgelig, er det en ret at leve, det er bestemt ikke en pligt.
- Selvfølgelig burde det derfor være en ret, at kunne få hjælp, hvis man ønsker fred i døden.

Det er forholdsvist enkelt at opstille regler og parametre, og der er absolut ingen etiske problemer i den sag. Det er et gammelt udbrændt religiøst synspunkt.

René Arestrup

'Det er forholdsvist enkelt at opstille regler og parametre, og der er absolut ingen etiske problemer i den sag. Det er et gammelt udbrændt religiøst synspunkt.'

Du har på fremragende vis indrammet problemets kerne.

Kenneth Krabat

Mange tak. Jeg vil også sætte pris på at få hjælp til at forlade livet, hvis jeg beder om at komme herfra før hjertet stopper af sig selv.

Omvendt er jeg sikker på, at min mor "fik hjælp" til at komme herfra - af 2 sygeplejersker, der "lige skulle tilse hende". Hun havde mange smerter af væskeophobning som følge af minimal nyrefunktion og galopperende leverkræft. Da vi kom ind på stuen lidt efter, varede det ikke længe, før hun hørte op med at trække vejret. Ingen blev spurgt. Men jeg er ikke sikker på, at det var dét mor ville. Og ikke dét jeg ville, når HUN ikke havde udtrykt at ville det. Selvom det var ekstremt smertefuldt at se på hendes lidelser.