Læsetid: 7 min.

Hos Thøger Larsen sanses det frodige, foranderlige liv med evigheden og kosmos som baggrund

På én gang dybt visionær og velgørende dennesidig er Thøger Larsen forblevet en ener i dansk poesi, ikke mindst i kraft af sin naturlyrik.
Thøger Larsen, digter.

Thøger Larsen, digter.

Polfoto/Ritzau Scanpix

8. august 2020

»Den dybt fortænkte Mand.« Sådan blev Thøger Larsen et halvt år efter sin død betegnet i et mindedigt af kollegaen og vennen Johannes V. Jensen. Og netop fordi ’fortænkt’ både kan stå for ’tænksom’ og ’tilbøjelig til overdreven grublen’, var karakteristikken ret præcis.

Hos Larsen følger refleksionen altid lige i hælene på hans glæde ved livsunderet. Er han undertiden ’for meget’ som ekstasens og hjertets digter, kan han også samtidig nemt blive ’for meget’ som hjernespindets dyrker. Men hvor han finder balancen, som i »Du danske sommer« og i »Danmark, nu blunder den lyse nat«, dér er han som bekendt uovertruffen.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
" ---- ganske specielt en voldsom spænding mellem et romantisk sind og et naturalistisk tænkende intellekt, yderligere kombineret med skarp naturiagttagelse i brydningsfuldt samspil med kosmisk fornemmelse".

Styrken i tilgangen til naturen (og universet) er evnen til at forene modsætninger, at det, der måske af mange, i hvert fald i hans samtid, kan ses som modsætninger, bliver fremstillet som to eller flere "sider af samme sag".

På denne måde er han i sit flerfavnende perspektiv mere i overensstemmelse med samtidskunsten i dag, end Johannes V. Jensen er det i det "Det røde træ", trods de 7 første strofers æstetiske kvaliteter, hvor Jensen ikke evner at forene et kunstnerisk erkendende, et historisk og et psykologisk - eksistentielt perspektiv.

Som det blev fremstillet af Skyum-Nielsen:
"Vi kan, muligvis lidt mere præcist, sige, at nuets boble brister, og tiden begynder at gå. Hvis tekstens første tid var momentets, bliver dets anden tid menneskeslægtens, historien, og dets tredje, sidste, tid jegets, det enkelte individs.
https://www.information.dk/moti/2020/07/johannes-v-jensens-roede-trae-di...

De to digteres forskellige tilgang til naturen (og universet) i de to nævnte digte, finder for mig at se en parallel i Einsteins manglende evne til at acceptere Bohrs anvendelse af komplementaritetsprincippet i kvantemekanikken, hvor Einstein i en samtale med Bohr i frustration skulle have udbrudt: "Sådan ville Gud aldrig have skabt universet".

"Niels Bohr opfandt komplementaritetsprincippet, der inden for atomernes lille verden siger, at et fænomen, der beskrives af flere elementer som for eksempel hastighed og position, gensidigt udelukker hinandens præcise angivelse. Siden er begrebet populariseret til at beskrive flere sider af samme sag, hvor alle siders beskrivelse er nødvendig for en komplet forståelse".
https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/fem-ting-du-boer-vide-om-...