Feature
Læsetid: 7 min.

Tidens største popstjerne Taylor Swift slår rekorder - men uden pop

Taylor Swifts overraskelsesalbum ’Folklore’ har allerede slået stribevis af rekorder for salg og downloads. Udgivelsen er måske et tegn på, at Swift forsøger at klatre ned fra poptronen. For hvem gider egentlig være megapopstjerne i dag?
Fra musikvideo »Cardigan«, på albummet Folklore.

Fra musikvideo »Cardigan«, på albummet Folklore.

Nipi/Umpg Publishing/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
8. august 2020

Både titlen på Folklore og det indtil videre største hit fra samme, »Cardigan«, siger en del om, hvilket univers vi befinder os i på Taylor Swift nye album: I den officielle musikvideo er der bare tæer, levende lys og et flygel, der smelter sammen med naturen. Det er blødt, autentisk singer-song writing – og musikalsk og æstetisk meget langt væk fra Swifts seneste tre udgivelser og tilhørende musikvideoer med et kulørt og kunstigt popudtryk.

Ikke desto mindre solgte det – hendes ottende udgivelse – i løbet af de første syv dage på markedet 846.00 album – og overhalede dermed den koreanske popgruppe BTS, hvis album er solgt 574.000 gange siden udgivelsen i februar. En bemærkelsesværdig overhaling i en tid, hvor den globale interesse for den sydkoreanske musikgenre er eksploderet.

Samtidig gjorde det Taylor Swift til den første kunstner i den amerikanske hitlistehistorie, der syv gange har solgt over 500.000 album den første uge af et nyt albums levetid. Og på verdensplan har Folklore ifølge hendes pladeselskab allerede solgt over to millioner album. Uhørt højt i nutidens streamingvirkelighed. Og apropos står rekorderne også på det felt i kø: 289,9 millioner downloads den første uge. Alene på Spotify blev albummet downloadet 80,6 millioner gange på en enkelt dag – det højeste nogensinde for en kvindelig artist. Hvis man leder længe nok i statistikkerne, eller bare venter et par uger, vil der sikkert tikke endnu flere milepæle ind.

Generelt er det rekordernes år for Taylor Swift, der ifølge Forbes i 2019 i øvrigt også var den bedst betalte sangerinde i verden og de senere år har manifesteret sig som USA’s popprinsesse nummer 1. Måske fordi hun favner fans helt fra de unge, dedikerede ’swifties’ til ældre mænd som rocklegenden Neil Young, der har udtalt, at han godt kan lide hendes musik, og »den måde hun definerer sig selv på«.

Dermed skriver hun sig ind i den lange amerikanske tradition med at dyrke den store, ofte hvide popstjerne, som Madonna, Britney Spears, Justin Bieber, Justin Timberlake og Katy Perry før hende. Med alt hvad det indebærer af detaljerede udgivelsesplaner, store arenaturneer og det helt store mediemaskineri med den royale popgalionsfigur i centrum.

Engang gik hun med cowboyhat

Selv om hun som 16-årig var tidligt ude, var det ikke pophitlistepotentiale, de fleste hørte, da Taylor Swift slog igennem i 2006 med debutalbummet Taylor Swift. Den lyskrøllede, cowboyhatklædte sangerinde lavede dengang rendyrket country. Men på sit fjerde album begyndte hun at flirte med en mere elektronisk lyd, og på det femte album 1989 – opkaldt efter hendes fødeår – var det endegyldigt slut med den akustiske guitar, da hun skabte sit første rendyrkede popalbum og for alvor trådte ind på den helt store hitlistescene med singlen Shake it off. Den debuterede som nummer 1 på den amerikanske hitliste Billboards Hot 100-listen, hvor den blev liggende i fire uger.

Ph.d.-stipendiat Anders Reuter er ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet i gang med en afhandling om, hvordan digitale produktionsmetoder har ændret popmusikken. Han mener, at en af årsagerne til Taylor Swifts store succes er, at hun har bevaret sin forbindelse til sine fans fra countrytiden, samtidig med at hun som en af de få store popstjerner skriver sine sange selv

»Hun har bevaret en aura af the girl next door. Og det giver ekstra credit rigtig mange steder, at hun ikke bliver kørt rundt i manegen af andre. Og så har hun ganske enkelt lavet nogle rigtige bangers, som er virkelig godt skrevet og produceret.«

For dem der ikke ved det, er banger ikke en reference til den engelske pølseret af samme navn, men slang for et kæmpe hit. Hendes til dato største – førnævnte Shake it off – handler om at være ugleset, men blot ryste det af sig. Og Taylor Swifts sange er fyldt med referencer til offerrollen – fra kærlighedsafvisninger til følelsen af at blive snigløbet.

»Mange af hendes sange kredser om at være kikset pige i high school. Altså nogle meget cheesy problemstillinger i virkeligheden,« siger Kristian Karl, der som musikjournalist på magasinet Soundvenue har fulgt Taylor Swift siden hendes første udgivelser.

Taylor er død

De senere år har hun føjet et nyt kapitel til fortællingen om sig selv, hvor hun har ladet sig genføde i en ny udgave. På albummet Reputation synger hun i hittet »Look What You Made Me Do« ligefrem, at den gamle Taylor Swift er død: »The old Taylor can’t come to the phone right now,« som hun udtrykker det.

Og nu har hun altså endnu en gang skiftet ham og denne gang udgivet et album, hvor der er skruet ned for elektronikken og op for det akustiske. Musikalsk kan det nok bedst beskrives som indie.

Ikke alene er det et stilskift. Folklore blev også frigivet uden nogen form for varsel. Projektet var ifølge BBC angiveligt så hemmeligt, at ansatte på hendes pladeselskab Republic Records ikke kendte til dets eksistens før få timer forinden.

Sådan plejer det ikke at være med Taylor Swift eller andre popstjerner for den sags skyld.

En klassisk popudgivelse kører efter en helt klar drejebog, hvor der dels varmes op til udgivelsen, og stjernen først frigiver en enkelt single og derefter måske en mere, før resten af albummet.

På den måde minder det nye album mere om et rockalbum, forklarer Anders Reuter:

»Popverdenen har notorisk altid baseret sig på singler. Dua Lipas nye plade er nærmest bare en samling singler. I modsætning til rockkulturen, hvor man ser hvert album som et kunstnerisk helstøbt værk. Og den distributionsmetode, Taylor Swift har valgt her, passer mere ind i værktanken,« siger Anders Reuter.

Og værket har fået gode anmeldelser – det er faktisk Swifts bedst vurderede til dato. Også selv om Anders Reuter mener, der findes langt bedre album i den genre. Han kalder det ligefrem »middelmådigt.« At det alligevel kan præstere så rekordagtigt et salg, skyldes alene, at det er Taylor Swift, siger han. Og så er der timingen:

»Vi befinder os i en tid med corona, miljøkriser og tvivlsomme politiske ledere, hvor man nok efterlyser en tilbagevenden til rødderne og en anden alvor.«

Popstjerne vil ikke være popstjerne

Kristian Karl fra Soundvenue mener dog, at Taylor Swifts radikalt anderledes album godt kan ses i et endnu større billede. Som et udtryk for en større tendens i popmusikken lige nu, hvor ingen tilsyneladende ønsker at sidde på den store forgyldte poptrone. I hvert fald ikke i længere tid ad gangen.

Han mener, at den store, altdominerende amerikanske popstjerne som kulturikon måske er på vej ud. For eksempel, peger han på, sælger Justin Timberlake og Katy Perry ikke længere så stort som tidligere. Og ikke mindst forsøger andre popikoner som Dua Lipa, Lady Gaga og Drake – ligesom Taylor Swift – sig med andre genrer end pop.

»Det føles, som om den store rendyrkede popstjerneposition med alt, hvad det indebærer, ikke længere er den mest tidssvarende rolle at indtage,« siger Kristian Karl.

Samtidig har musikere fra andre lande også overtaget scenen – eksempelvis latinamerikanske og koreanske stjerner. Og nutidens kunstnere udvikler sig ikke bare enormt hurtigt, de lader også deres musik præge af en lang række andre indflydelser – både geografisk og genremæssigt. Det bedste eksempel på udviklingen, mener Kristian Karl, er den canadiske rapper Drake.

»Han laver hiphop, men har stærke instinkter for popmusikken og flair for at spotte nye genrer og artister. Han laver for eksempel dancehall med jamaicanske musikere som Popcaan og afrobeats med nigerianske stjerner som Wizkid og suger på den måde nyt blod fra andre genrer som en vampyr,« siger Kristian Karl.

Poppen er blevet eklektisk

Anders Reuter mener ikke, at man kan se Taylor Swifts album som del af en trend, hvor popstjernerne er i gang med at detronisere sig selv. Det handler snarere om, at popmusikken har været inde i en rivende udvikling de seneste ti år.

»Popmusik er blevet ekstremt elektronisk, og den gængse forståelse af populærmusik er langt bredere i dag,« siger Anders Reuter

I dag strækker poppen sig lige fra elektronisk dyster popmusik fra Billie Eilish til Lady Gaga og Dua Lipas diskopop. Det er den eksplosive udvikling, som Taylor Swifts udvikling skal ses i, mener han. Også lytterskaren er langt mere blandet:

»I gamle dage hørte man kun punk, hvis man var punker. Eller man var til heavy og hørte kun det. I dag river folk alt ned fra hylderne, og man kan høre både plastisk pop og svensk indie lige efter hinanden. Jeg tror ikke, den store popstjerne er aflyst. Jeg tror bare, at popmusikken er blevet mere eklektisk.«

Men uanset hvilken genre Taylor Swift dyrker, og om hendes seneste album kan ses som forsøg på at kravle ned fra poptronen, må man konstatere, at det stadig virker magnetisk på masserne. Albummet slår som sagt rekorder i stribevis. Og det har også fået lyttere til at downloade hendes tidligere plader i et hidtil uset omfang. Ikke mindst fra hendes countryperiode.

Og selv om de ikke er enige om præcis, hvordan man skal tolke Folklore i en pophistorisk kontekst, mener både Anders Reuter og Kristian Karl, at der er stor sandsynlighed for, at Taylor Swift vender tilbage til et mere mainstream udtryk på sit næste album.

Det karantæneproducerede album taler nemlig som sagt meget ind i tiden. Så når vaccinen mod corona er fundet, og præsidentvalget er overstået, vil verden muligvis igen se en Taylor Swift i fuld popuniform.

Så er verden måske også mere klar igen til en lystig, elektronisk og pastelfarvet svingom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Balling

@Line Vaaben

Uden pop?!? :)

Hvis du tager videoen til Cardigan og klasker den op på en væg, så er den så klistret ind i pop klichéer, at den bliver hængende. Måske har vi bare forskellige definitioner af ordet pop, hvilket ikke ville være så underligt, i og med at pop er et af de begreber vi alle bruger i flæng, uden at ane hvad ordet reelt betyder.

Er pop iøvrigt et negativt ladet ord? Ikke hvis du lader Youtube stemme om det. Vurderer man kulturliv kvantitativt eller kvalitativt? Og i det sidste tilfælde hvordan og efter hvilke regler?

Helt personligt giver Swift mig massiv kvalme, men samtidig er jeg vild med f.eks. Lana Del Rey's "Blue Jeans", og med ~300 millioner views på Youtube må man sige at nummeret er pop, i hvert fald i betydningen populær. Det er for mig ligegyldigt, da jeg er 100% ligeglad med hvordan andre mennesker kategoriserer "kunst" jeg godt kan lide.

Ole Schwander

Jeg har et par gange forsøgt at lytte til hendes musik uden at kunne gennemføre lytningen af et eneste album - inklusive Folklore. Jeg fatter ikke, hun får de strålende anmeldelser. Det rene bras efter min mening - men hundredetusinder fans og så godt som samtlige anmeldere kan vel ikke tage fejl ...

Morten Balling

@Ole Schwander

Du lyder som et utroligt tålmodigt menneske, hvis du giver et helt Swift album en chance. Respekt! ;)

Man kan mene hvad man har lyst til angående Swifts musik, men hun er den mest succesfulde musiker i nyere tid i USA. I kraft af den position har hun en meget stor indflydelse på yngre mennesker.
En position som hun indtil nu har brugt til at forsøge at øge den politiske bevidsthed hos sine fans.
Desuden spiller hun guitar. Det betyder at utallige unge piger har anskaffet sig en guitar og lærer at spille på den og skrive egne sange. Det er da en velkommen afveksling fra Hip Hop, RnB, trap osv. som alt for længe har influeret yngre musikere. Tænk på The Beatles, uden sammenligning i øvrigt, The Beatles inspirerede en hel generation til at spille guitar, hvilket resulterede i 70'ernes supergrupper som Pink Floyd, The Eagles og mange mange andre. Så som en person der sætter pris på mangfoldighed i musik er Swift ikke det værste der findes trods alt.