Ugerevy: En helt ærlig løgn

Det må være svært at være en amerikansk tvivler. Efter sidste uges demokratiske konvent, hvor folk som Obama og Clinton understregede, hvilken katastrofe Donald Trump var for landet, blev det denne uge republikanernes tur til at fyre den af på et konvent. Og jeg skal da lige love for, at der blev givet gas.

Hvis Trump tabte, og Joe Biden vandt, ville det være enden på olie, enden på våben, enden på forstæderne, enden på Gud og enden på selveste USA, der ville blive overtaget af Kina, lød det sådan cirka.

Nu er trumpsiden nok den mest kultiske af de to stridende parter, men for en tvivler, må det nærmest være som at skulle vælge mellem to religioner, der begge lover frelse og truer med fortabelse.

Det er selvfølgelig foruroligende, at fakta er død, og troen er tilbage, men i det mindste bød det denne uge på spændende øjeblikke i grænselandet mellem løgn, uvidenhed og sandhed.

Det bedste indtraf, da USA’s førstedame, Melania Trump, holdt tale og sagde: »Vi ved alle, at Donald Trump ikke lægger bånd på sine holdninger til tingene. Fuldkommen ærlighed er, hvad vi som borgere fortjener fra præsidentens side.«

Nok var smarte kommentatorer hurtigt ude og gøre opmærksom på, at faktatjekkerne på Washington Post netop havde optalt løgn eller overdrivelse nummer 20.000 fra Trumps mund, siden han blev præsident. Men det var jo ikke nødvendigvis det, konen talte om.

Selv om »fuldkommen ærlighed« nok er en tilsnigelse i Trumps tilfælde, så er det vel ikke helt umuligt, at manden rent faktisk tror på en hel del af det nonsens, han lukker ud, hvorfor han godt på en og samme gang kan være ærlig og fuldkommen væk fra vinduet.

Fedtefadet

Helt samme fornemmelse har man ikke af Ruslands Vladimir Putin og hans makkere, der virker lidt mere, øh ... ateistisk anlagte – i den forstand, at de nok godt ved, når de lyver.

I denne uge blev Putins bevidstløse politiske rival Navalnyj fløjet til behandling i Tyskland, og tyske læger afgjorde, at den russiske oppositionsleder sandsynligvis var blevet forgiftet. I Kreml såede man straks tvivl om den udlægning og gjorde klart, at man ikke havde nogen god grund til at sætte en efterforskning i gang, når det hele var så uvist.

Putin er jo ikke ligefrem kendt for at omfavne modstand og folkelige oprør, og i denne uge meddelte han, at Rusland var klar til at støtte Hvideruslands diktator, Lukasjenko, med ekstra panserbasser, hvis demonstrationerne mod valgfusk skulle eskalere.

Man skal vist være temmelig modig for at stille sig i opposition i lande, hvor ordet ’Rusland’ indgår i navnet.

I Kina skal der dog endnu mindre til for at havne i fedtefadet – specielt hvis man er en del af den muslimske minoritet i Xinjiang-provinsen.

Denne uge kunne det amerikanske medie Buzzfeed efter en gennemgang af absurd mange satellitfotos påvise, at der var blevet bygget 267 meget store fængselslignende lejre i Xinjiang-provinsen de sidste tre år, hvilket passer bedre med oplysningerne om, at der er en kulturel udrensning i gang, end med regimets forklaring om, at det bare er i gang med at uddanne befolkningen.

Uvidenhed

Herhjemme i Andeby blev der også sat spørgsmålstegn ved sikkerhedsapparatet, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne udsendte en pressemeddelelse om, at Forsvarets Efterretningstjeneste angiveligt havde haft nallerne alt for dybt nede i kagedåsen med danske statsborgeres data.

FE havde overvåget ulovligt, lød det, og som enhver god forbryder undladt at informere den flok lyseslukkere og dydsmønstre, som folkestyret havde nedsat for at holde øje med tjenesten.

Hvor tilsynet tidligere har haft meget, meget svært ved at trænge igennem til politikerne, var der denne gang åbent på alle kanaler. Selveste statsminister Mette Frederiksen fortalte, at hun så på det med »meget stor alvor«.

Det er sådan med uvidenhed, at selv om den til tider kan være bekvem, så har virkeligheden det alligevel med at indhente den uvidende.