Vaccinepolitik
Læsetid: 15 min.

Vaccinekapløbet har erstattet rumkapløbet – men det nytter ikke, hvis ingen vil tage vaccinen

Kampen om at komme først med en coronavaccine er i fuld gang. Samtidig breder der sig en skepsis over for de vacciner, som bliver udviklet i stor hast og i en politisk presset situation
Kampen om at komme først med en coronavaccine er i fuld gang. Samtidig breder der sig en skepsis over for de vacciner, som bliver udviklet i stor hast og i en politisk presset situation

Jesse Jacob

Moderne Tider
15. august 2020

Aldrig har der været større fokus på vacciner end netop nu. I Rusland har myndighederne i denne uge godkendt vaccinen Sputnik V, som skal masseproduceres allerede i september. I USA har Donald Trump så godt som lovet at være klar med en vaccine i år – måske endda allerede inden præsidentvalget den 3. november. I England er man også langt med en vaccine, og det samme er man i Kina.

I alt er omkring 170 forskellige vacciner under udvikling rundt om i verden – de benytter sig af forskellige teknikker og er på forskellige stadier i udviklingen. Normalt tager det omkring ti år at lave en ny vaccine, denne gang gør man det på rekordtid, og alle taler om vaccinen som det store mål, der arbejdes hen imod.

Så sent som i denne uge sagde sundhedsminister Magnus Heunicke på et pressemøde, at »epidemien skal holdes under kontrol, mens videnskaben arbejder på at udvikle en vaccine«.

Men midt i ræset for at udvikle en vaccine hurtigst muligt har man tilsyneladende glemt at forholde sig til, om borgerne i Danmark og resten af verden rent faktisk har lyst til at tage vaccinen, når den kommer.

Der findes ingen dansk undersøgelse af, hvor mange der er skeptiske over for en coronavaccine, men i USA er tallene voldsomme. I en stor undersøgelse, som tidsskriftet Science offentliggjorde den 30. juni, svarer kun 49 procent af amerikanerne, at de er villige til at tage en vaccine, når den kommer. 31 procent er usikre, og 20 procent svarer, at de ikke er villige til at tage den. I en undersøgelse, som CNN præsenterede i maj, svarede hele 33 procent, at de ikke er villige til at lade sig vaccinere imod corona.

Tilslutningen til en kommende vaccine vil formentlig være markant større herhjemme, da danskerne generelt har stor tillid til vacciner og til sundhedsmyndighederne generelt. Men der findes skeptikere verden over – og utrygheden ved en hurtigt udviklet vaccine er udbredt. Derudover findes der en del misinformation, når det kommer til vacciner.

Det paradoksale er, at jo hurtigere de vacciner, som er udset til at skulle udrydde coronavirussen på verdensplan, kommer på markedet, desto mere bekymrende vil mange borgere formentlig være for at tage dem.

Flere nuancer, tak

Anders Eriksen er blandt de skeptiske danskere. Han er lærer og bor ved Roskilde.

»Jeg ved ikke, om jeg kommer til at tage vaccinen, men jeg er generelt skeptisk over for at få kemikalier i kroppen, som potentielt kan give langtidsskader. Jeg vil forlange, at der er en ordentlig deklaration, så jeg kan tage stilling til, om jeg vil have den. Og hvis det er inden for de næste år, så skal der være rigtig gode argumenter for, at den er bivirkningsfri,« siger Anders Eriksen.

»Det med bare at kaste sig over den første, den bedste vaccine, har jeg ikke lyst til.«

Han har selv tidligere ladet sig vaccinere og er ikke generelt negativt stemt over for vacciner.

»Vacciner er en super god idé. Det er jo bedre at forebygge end at helbrede, hvis det kan gøres uden at give kroppen andre problemer.«

Når Anders Eriksen er usikker på, om han vil tage coronavaccinen, er det på grund af tempoet:

»Det bliver hastet igennem, og det har så høj en værdi for verden, som jo ikke kan blive ved med at være lukket ned. Der er store økonomiske incitamenter for medicinalindustrien til at komme først. Men der er også store incitamenter for regeringerne til at begynde at vaccinere. Alle regeringer vil gerne have lukket op, så vi kan leve normalt igen.«

Han tilføjer:

»Corona er dyrt for verden, så hvis prisen er lidt vaccinationsskader, så kunne jeg godt forestille mig, at nogen ville tænke, at det faktisk er en billig pris at betale.«

Anders Eriksen ved, at det af mange opfattes som kontroversielt at være skeptisk over for vacciner.

»Stemningen er, at enten siger man ukritisk ’ja tak’ til alt, hvad man bliver tilbudt, eller også er man en ’anti-vaxxer’ og en ’sølvpapirshat’.«

Han mener, at der er brug for flere nuancer i debatten.

Ingen vaccine uden bivirkninger

Vacciner bliver generelt betragtet som en af lægevidenskabens absolut vigtigste opfindelser. Sygdomme, som mennesker verden over døde af, er i dag blevet så godt som udryddet, fordi der er kommet effektive vacciner på markedet.

Men som det er tilfældet med al øvrig medicin, er der også bivirkninger ved vacciner, og det har givet anledning til mange spekulationer og til den ofte ophedede vaccinedebat, som Anders Eriksen henviser til. Blandt eksperterne er der så godt som enighed om, at vacciner har langt flere fordele end ulemper. Det store flertal af forskerne er derfor vaccinepositive, mens kun meget få forskere har en generel skepsis over for vacciner.

For at en vaccine skal være meningsfuld at give befolkningen, er der nogle ting, som skal være på plads. Helt grundlæggende skal »fordelene være større end ulemperne«, som direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz formulerer det. Det vil sige, at den sygdom, som vaccinen beskytter imod, skal være alvorlig nok til, at de bivirkninger, der er ved vaccinen, ikke er værre end selve sygdommen.

De hyppigste bivirkninger ved vacciner er ikke alvorlige – det kan være muskelømhed, hævelse på vaccinationsstedet, utilpashed og hovedpine. Men nogle vacciner har også vist sig at have sjældne, men alvorlige bivirkninger, og det er selvsagt disse, som gerne skal opdages tidligt i forløbet.

Jesse Jacob

Vi kender endnu ikke coronavaccinerne og deres effekt og bivirkninger, men der vil gælde præcis de samme kriterier for disse, understreger Thomas Senderovitz.

»Ingen vaccine er uden bivirkninger, men en vaccine bliver ikke godkendt, hvis det ikke står helt klart, at fordelene opvejer ulemperne.«

Han kan godt forstå, at nogle borgere kan blive utrygge, når de hører om de mange vacciner, der bliver udviklet i hast.

»Derfor skal vi være utroligt grundige – vi ved, at vi har travlt, men det må ikke gå så hurtigt, at vaccinerne ikke er sikre nok at anvende. Vi må ikke overse noget,« siger Thomas Senderovitz.

’Dead Man Walking’

Søren Riis Paludan er professor på Institut for biomedicin på Aarhus Universitet og er en af de forskere, som selv er involveret i udviklingen af en coronavaccine. Også han har hørt flere udtrykke bekymring over tempoet:

»Når folk hører, at det går hurtigt, så opstår der en frygt for, at der bliver sprunget nogle vigtige trin over rundt omkring i verden. Men det tror jeg altså ikke er tilfældet,« siger han og tilføjer, at det vil være en meget kortsigtet strategi fra en vaccineproducent, hvis de springer over, hvor gærdet er lavest:

»Hvis man er en seriøs spiller på markedet, så ved man, at hvis man laver sådan en fejl én gang, så er man dead man walking. Ingen store selskaber er dumme nok til at gøre det. Det vil være meget uklogt at snyde på vægten for at opnå en kortsigtet økonomisk vinding.«

Når det overhovedet er muligt at udvikle en vaccine så hurtigt, som det sker lige nu, er det blandt andet, fordi der er flere ressourcer og flere til at arbejde på et projekt, forklarer Søren Riis Paludan.

»Man vinder tid. Så når man starter ét skridt, så planlægger man allerede det næste i detaljer, så man kommer hurtigere i mål.«

Useriøse Rusland

I denne uge kom det frem, at man i Rusland har godkendt vaccinen, inden den har været igennem den såkaldte ’fase 3’ i udviklingen. I fase 3 tester man vaccinen på en større forsøgsgruppe, og den russiske vaccine er derfor kun testet på 76 personer.

Udmeldingerne om den snarlige russiske vaccine betragter Søren Riis Paludan som en useriøs undtagelse fra reglen om, at de igangværende projekter er seriøse og ordentlige.

»Det er virkelig skadeligt. For så tænker man: ’OK, de har accelereret det her’. Det er ikke seriøst, og det er ikke lavet ud fra de standarder, vi udvikler vacciner ud fra i Vesten,« siger han.

Professor og overlæge på Rigshospitalet Jens Lundgren er enig:

»Så er det, at man lige pludselig forlader det sundhedsfaglige. Så bliver det ren politik: ’Hvis de har en vaccine på vej, så skal vi også have én’.«

Men det er ikke fagligt seriøst, og det er ikke kommunikeret ordentligt, mener Jens Lundgren.

»Man kan ikke bare stille sig op på en pressekonference og sige: ’Vi har en vaccine klar om lidt’.«

Også Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, mener, at der nogle gange »går politik i det«, som han formulerer det.

»Det kan vi ikke gøre noget ved. Men vi må vente, til vi har data. Når Rusland siger, at de har en vaccine, så siger vi: ’Show us the data’, og så kigger vi på det.«

Thomas Senderovitz understreger, at uanset hvor i verden en vaccine er produceret, så gælder de samme regler for test og sikkerhed, før den kan blive godkendt til brug i Danmark.

Sådan skal studierne designes

For Jens Lundgren bliver det netop afgørende at kigge på, hvordan fase 3-studierne på de vacciner, der er under udvikling, er designet.

»Jeg prøver at finde løsninger frem for at være bekymret. Og løsningen er at se, hvordan studierne bliver designet, især hvilket segment i befolkningen, der deltager. Hvis det er for snævert, så er det problematisk,« siger han.

Jens Lundgren mener, at fase 3-studierne skal indeholde mange forsøgspersoner, og at forsøgspersonerne skal være fra et bredt udsnit af befolkningen. På den måde ved man, hvilken virkning vaccinen har, og hvilke bivirkninger der opstår i de enkelte aldersgrupper.

Der er en tendens til, at det ofte er relativt unge mænd, der deltager i medicinske forsøg, og det er problematisk, mener Jens Lundgren.

»Forsøgene skal være så repræsentative som muligt i forhold til den målgruppe, vaccinen skal bruges på.«

Har man et studie, hvor der kun er mennesker mellem 20 og 50 år med, så er spørgsmålet, om man overhovedet skal give den vaccine til ældre mennesker.

»For så ved vi dybest set ikke, hvad den gør ved dem,« siger Jens Lundgren.

Thomas Senderovitz fra Lægemiddelstyrelsen er enig.

»Som udgangspunkt vil vi gerne se, at den befolkning, som man giver et lægemiddel, også er repræsenteret i de forsøg, der er lavet,« siger han.

Lederen af den amerikanske Food and Drug Administration, Stephen M. Hahn, har for nylig sagt, at en vaccine skal virke på mindst 50 procent af befolkningen, før den vil blive godkendt. Og at vacciner med alvorlige bivirkninger aldrig vil blive godkendt, uanset hvor virksomme de er.

I Danmark har man ikke lagt sig fast på procentsatser, men man vil gøre sig nøje overvejelser over virkningen over for bivirkningerne, siger Thomas Senderovitz.

»Hvis vi for eksempel har en situation, hvor de første to vacciner kun virker på 50 procent af dem, der får den, skal man så overhovedet vaccinere? Så kan der være en vaccine, som virker på 80 procent, men som er svær at producere, og som vi derfor ikke kan skaffe nok af. Og så er der måske en, som virker på 90 procent af befolkningen, men som har nogle bivirkninger. Så der er et hav af muligheder at forholde sig til.«

Og så er man i gang med debatten om, hvem der overhovedet skal vaccineres, når vaccinen kommer. For skal man i første omgang kun vaccinere alle i risikogruppen, eller skal man så hurtigt som muligt vaccinere bredt i befolkningen?

Det afhænger også af vaccinernes virkning og bivirkningsprofiler samt måden, forsøgene er designet på, siger Thomas Senderovitz.

Utryg forsker

Selv om langt de fleste eksperter på både forskningsinstitutionerne og i myndighederne er trygge ved en kommende coronavaccine, så er der også undtagelser. Christine Stabell Benn er klinisk professor på Syddansk Universitet og har tidligere været ansat på Statens Serum Institut, hvor hun blandt andet har forsket i vaccinebrug i Afrika – og hun ser ikke de kommende coronavacciner som uproblematiske:

»Jeg kan se, at mange lægger op til, at alle i verden skal tage en ny coronavaccine, og det har jeg meget svært ved at forstå. Jeg vil mene, at vi skal have en vaccine, som er stort set risikofri, før den skal gives til personer, som ikke er i risikogruppen for alvorlig sygdom,« siger Christine Stabell Benn.

Det er typisk ældre og mennesker, som i forvejen er syge, der er i risikogruppen.

»Vaccinekapløbet rider på en bølge af panik, som jeg ikke synes, er berettiget. Det er en alvorlig infektion for nogle, og jeg vil ikke bagatellisere den. Men når man ser på dødelighedstallene, synes jeg ikke, de er skræmmende. Og vi er blevet bedre til at behandle patienterne, fordi der hele tiden kommer nye indsigter,« siger hun.

Selv om en kommende coronavaccine vil være testet efter forskrifterne, vil man i sagens natur ikke kunne fange eventuelle langtidsbivirkninger, ligesom der heller ikke vil være nogen sikkerhed for, at der ikke er sjældne, men alvorlige bivirkninger, når den bliver udviklet så hurtigt, påpeger Christine Stabell Benn.

Under svineinfluenzaen i 2010 benyttede de danske myndigheder den hurtigt udviklede vaccine Pandemrix, som siden viste sig at være forbundet med den invaliderende søvnsygdom narkolepsi. Da svineinfluenzaen tilmed viste sig ikke at være specielt farlig, har mange siden sat spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i at bruge en hurtigt produceret vaccine imod sygdommen.

Selv om COVID-19 er en farligere sygdom end svineinfluenza, så er der grund til at være forsigtig, fordi der kan være bivirkninger, som man ikke når at opdage, vurderer Christine Stabell Benn.

»Det allerførste, der bør gøres, er at undersøge, om vaccinen kan beskytte de grupper, der er i risiko for alvorlig COVID-19. Kan den det, så er det de grupper, man skal prioritere at vaccinere verden over, fremfor at vaccinere eksempelvis børn og unge i den vestlige verden, som kun yderst sjældent får alvorlig sygdom.«

Farlige teorier

I USA er der så småt ved at komme stort fokus på den udbredte skepsis imod en kommende vaccine. En gruppe på 23 forskere ledet af forskere fra Johns Hopkins University og Texas State University har udarbejdet en rapport om problematikken og konkluderer, at den nuværende strategi hviler på »den dragende, men indtil videre ubegrundede forestilling«, at hvis der bliver udviklet en vaccine, så vil borgerne også tage den.

Forskerne advarer også om de potentielle konsekvenser for den offentlige holdning til vacciner generelt. En dårligt designet og udført vaccinekampagne i USA kan »være undergravende for den i forvejen spinkle tiltro til vacciner og de sundhedsmyndigheder, som anbefaler dem«, skriver forskerne.

»Meget af den skepsis, vi ser i USA og andre steder, skyldes misinformation,« siger Richard A. Stein, der er forsker på The City University of New York og adjungeret professor på New York University.

Desuden er han ’senior editor’ på tidsskriftet International Journal of Clinical Practice – og netop nu i gang med at skrive en artikel om coronavaccineskepsis.

»Der er eksempler i fortiden, hvor der har været problemer med vacciner og andre medicinske opfindelser, så jeg siger ikke, at folk bare skal omfavne en ny vaccine uden at sætte spørgsmålstegn ved sikkerheden. Men paradoksalt nok er det ikke de bivirkninger, som videnskabelige studier og vaccineproducenterne har rapporteret og forsøger at forstå og minimere, der diskuteres. De bivirkninger, som diskuteres på de sociale medier, findes slet ikke,« siger han.

Jesse Jacob

Richard A. Stein har som en del af sin research blandt andet studeret facebook- og twitterdebatter om emnet og er stødt på adskillige konspirationsteoretiske opslag, som er blevet delt vidt og bredt.

»Frygten er ikke uden grund, for alle vacciner har bivirkninger. Men jeg har blandt andet set opslag om, at der vil være en mikrochip i vaccinerne – som bliver skudt med ind i kroppen, og som bliver aktiveret, når 5G-netværket bliver etableret,« siger han og tilføjer:

»Den type misinformation er et stort problem, ikke bare for den enkelte, som tror på det, men også på befolkningsniveau. Hvis nogen tror, at Jorden er flad, eller at Månen er hul, så har det ikke nogen stor betydning for folkesundheden – måske kan det ligefrem være underholdende at læse om teorierne. Men når det kommer til vacciner og andre sundhedsrelaterede emner, så er misinformationen farlig. For den har betydning for vores økonomi og den måde, vaccinerne generelt bliver opfattet på. Og ultimativt har den betydning for den enkelte og hele befolkningens sundhed.«

Richard A. Stein mener ligesom flertallets eksperter, at der er grund til at være tryg ved en kommende coronavaccine. Og hvis der viser sig at være problemer med en vaccine, så er der også eksempler på, at man opdager det hurtigt og taget hånd om det.

Han nævner sagen om Rotavirus-vaccinen, som i 1998-1999 viste sig at give alvorlige tarmsygdomme hos nogle af de børn, som fik den. Den bivirkning blev opdaget takket være det, Richard A. Stein kalder »et velfungerende system for overvågning af bivirkninger«, og vaccinen blev trukket tilbage.

Ærlighed er afgørende

Det helt store spørgsmål er naturligvis, hvad man fra officiel side skal gøre, når vaccinen kommer.

Richard A. Stein mener, at situationen er alvorlig – og at man skal tage vaccineskepsissen meget alvorligt.

»Hvis vi får en vaccine, som kun virker hos 50 procent – og det så tilmed kun er 50 procent af befolkningen, som tager den, så vil vi have et stort problem.«

En del af løsningen er at få techgiganterne til at tage ansvar og deklarere det, når der er tale om misinformation, siger Richard A. Stein.

»De er allerede ved at gøre noget. De udviser større ansvarlighed, blandt andet kan man ’flagge’ misinformation. Men det er svært, for der er virkelig meget misinformation og kun begrænsede ressourcer. Og selv om der er mere rigtig information end misinformation, så spreder misinformationen sig hurtigere.« 

Samtidig mener han, at det er vigtigt at hjælpe folk med at finde den troværdige information – derfor er det ifølge Richard A. Stein godt, at mange medicinske tidsskrifter har valgt at gøre deres artikler om corona gratis.

Herhjemme mener professor Jens Lundgren, at det bedste våben imod utrygheden er åbenhed:

»Man ved fra al krisekommunikation, at man skal være fuldstændig ærlig i sin kommunikation. Hvis man fejlvurderer, misleder eller ignorerer ting, går det galt. Så ærlighed er helt afgørende,« siger han.

Anders Eriksen er ikke imponeret

Der har tidligere været en tendens til, at danske sundhedsmyndigheder har været meget entydige i kommunikationen om vacciner, og at skeptikere derfor har følt, at der er blevet talt ned til dem.

Til det siger Lægemiddelstyrelsens Thomas Senderovitz, at også han går ind for en åben kommunikation.

»Jeg er kæmpe fortaler for vacciner. De har omdefineret sundheden i verden. Men det får mig ikke til at bruge en enstrenget kommunikation. Hvis jeg har en viden om noget, så har folk ret til at høre det og til selv at læse og fortolke de data, der er. Jeg er tilhænger af, at man fremlægger al den viden, der findes,« siger han.

»Jeg vil heller ikke typecaste folk, fordi de er skeptiske – jeg vil hellere snakke med dem, høre om deres skepsis og prøve at forklare dem, hvorfor jeg mener, at vaccinerne i bund og grund er superfornuftige.«

Skolelærer Anders Eriksen hører til de danskere, som ikke er imponeret over myndighedernes åbenhed i forhold til andre vacciner. Men hvis han skal overveje at tage en kommende vaccine, så er netop åbenhed i kommunikationen altafgørende:

»Bivirkningerne er noget, man må være helt ærlig og åben omkring. Især hvis man ikke kun vil vaccinere dem, som er i stor risiko – men også sunde og raske mennesker og børn. Det kræver 100 procent åbenhed,« siger Anders Eriksen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

En klapsalve herfra, Kristian Villesen, for artiklen! Velskrevet, nuanceret og informerende.

Vil Informtion overveje at gøre den tilgængelig uden abonnement?

Hannibal Knudsen, Vibeke Hansen, Nickolinne Liff Damgård, Dennis Tomsen, Christian Mondrup, Gitte Loeyche, Christel Nellemann, Jacob Nielsen, John Andersen, Bjørn Ahrensbach, Birte Pedersen, Torben K L Jensen, Kjeld Hansen, Martin Rønnow Klarlund, Eva Schwanenflügel og Morten Wieth anbefalede denne kommentar

Jeg høre at de ikke engang holder et år fordig der er corona vi har med at gøre. Virkningen skulle vist snare være 90 dage.

Thomas Andersen

Så er det jo heldigt, eller noget, at vi i Danmark har mulighed for at tvangsvaccinere.

Torben K L Jensen

Husker HPV-vaccinen og TV2-news kampagnen der var lige nøjagtigt det man ikke skulle gøre for at oplyse afbalanceret om en vaccines fordele og ulemper som den gode Kristian Villesen har gjort i sin artikel.

jørgen djørup, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

På visse måder en fornuftig sammenligning; ligesom rumkapløbet i bund og grund var udtryk for en forsøg på at underlægge sig naturen, at mægtiggøre sig, er vaccinekapløbet udtryk for dette. Vi lærer ingenting, vi presser og presser og presser for at vores tilgang til verden kan fortsætte uden modstand. Vi anerkender på ingen måde at vores livsform, vores materialistiske og kapitalistiske civilisation, er på en selvdestruktiv kurs. Hvor Corona-komplekset havde potentiale til at fremme en antiglobaliseringsdiskurs, et opgør med den blinde vækstfilosofis vandalisering af naturen, dyrelivet og menneskelivet, fuser det hele ud i neoliberale håndteringsøvelser; styring, vacciner, kontrol, lederskab, konkurrence og risikotænkning etc. - og så naturligvis det altoverskyggende hensyn til økonomien ( dvs. finanskapitalismens abstrakte excesser).

Morten Larsen, Nickolinne Liff Damgård, Flemming Berger, Mikael Velschow-Rasmussen, Jann Ringtved, Arne Thomsen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Jacob Nielsen, Jeppe Bundgaard, Uffe Juul, June Beltoft, Lise Lotte Rahbek, Jan Troelsen, Jacob Johansen, Kurt Nielsen, Jane Doe, John Andersen, Anders Graae, Per Jakobsen, Trond Meiring og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jørn Pedersen

Vil du dø af vaccine eller virus?

Jeppe Bundgaard

Vaccine mod Corona virus er overordentlig svært at lave, da virus mutere og på den måde gør vaccinen ubrugelig med den nye streng. Det samme ses med influenza vaccine, mange skyder i årene. Man skal vaccineres år efter år. Er bange for, vi bliver nødt til at se i øjnene, at virus er kommet for at blive i en eller anden form.

Og når man så er ved emnet, er der lige en interessant detajle, som måske burde interessere danskerne.

Der forløb faktisk 102 corona-frie dage på New Zealand, hvor smitten høstede liv i resten af verden før den kom til New Zealand. Og da den ankom, blev 69 personer smittet på en enkelt uge.

Dette har været en gåde for videnskaben siden dengang, for ingen ved faktisk, hvordan og hvorfor det har udviklet sig så atypisk på New Zealand.

Men nu meddeler landets sundhedsmyndigheder, at smittet formentlig er kommer via dybfrossent mad eller emballage til dybfrossen mad, der er kommet fra et firma i Australien, der håndterer den slags.

Og så tænker jeg: I Danmark er et par slagterier og et fjerkræslagteri ramt af corona, og i en sådan grad, at de er lukket ned og sat i karantæne. Men altså - deres produkter blev hverken trukket tilbage fra eksportmarkederne eller fra hjemmemarkedet. - De blot blot solgt til intetanende konsumenter.

Kilde:
https://www.nzherald.co.nz/nz/news/article.cfm?c_id=1&objectid=12356894

Lillian Larsen, Søren Dahl, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

En kæde er som bekendt ikke stærkere end det svageste led. Derfor bør strategien være permakulturel tilstedeværelse på planeten, dvs respekt for biotopens iboende lovmæssigheder.

Det er vanskeligt at opnå enighed om, når der samtidig drives rovdrift på og føres krig om overlevelsesressourcerne på en måde, så økosystemet kommer ud af balance. Alt er forbundet, al interagerer med alt, og der er ikke nogt, der hedder væk. Mennesket bør finde sin plads i biotopen uden som nu at vandalisere den. Læs f.eks. rudolf steiner om hvordan. I den filosofi anvises også meget præcist, hvorledes uddannelsen af vore børn bør foregå.

Det menneskelige bevidsthedsniveau er forudsætningen for, hvorledes vi interagerer med naturgrundlaget. Hidtil har den ekstreme tåbelighed, der anser sig for intelligent, været styrende for interaktionen. Det er på høje tid at vågne op. Lyt her til lothar schåfer uddybe kvantefysik vinklen.

https://youtu.be/lNVb4Aa1KmM

Nickolinne Liff Damgård, Flemming Berger og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar

Hanne Utoft, jeg er meget enig med dig når du skriver:
"Vi lærer ingenting, vi presser og presser og presser for at vores tilgang til verden kan fortsætte uden modstand. Vi anerkender på ingen måde at vores livsform, vores materialistiske og kapitalistiske civilisation, er på en selvdestruktiv kurs."
Jeg tror godt, at vi er en del - og kan blive mange, mange flere - der går ind for, at vi mennesker bringer os selv i harmoni med denne klode, som vi jo tilhører.
Mon ikke tiden er til en ny bevægelse, der ser på, hvor mange mennesker vi kan tillade os at være, hvor mange ressourcer vi kan tillade os at bruge, og hvor meget affald, vi kan tillade os at efterlade.

Nickolinne Liff Damgård, Erik Pedersen, Flemming Berger, Randi Christiansen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

En Corona vaccine er det fix verden pt. sukker efter. Og den mistillid der vil være er jo lidt forståelig når præsidenter og andre på det politiske niveau selv bidrager lystigt med en strøm af misinformation. Så man forstår godt bekymringen for, at vi simpelthen ikke har tid eller råd til, at vente på dokumentation omkring en vaccines eventuelle bivirkninger. Verdens økonomi bløder og præsidenters politiske liv står og falder med lanceringen af en vaccine. Der er et kæmpe pres for, at få hældt en vaccine på markedet hurtigst muligt når først den er her.

Men ellers er det jo ikke fordi, at der er noget galt med vacciner som sådan. I DK har måske kun 2% af befolkningen antistoffer i blodet. Vejen til flokimmunitet er uendelig lang, og verden vil kunne komme til, at døje med Corona i årevis. Så det fix der kan løse den problemstilling er en vaccine

Men det kan også gå for hurtigt og der nok en udbredt mistillid til politikkere som sådan. Men såmænd også i antivaccinations bevægelsen i f.eks. USA trives misinformation såmænd også. Ikke al modstand mod vacciner er rationelt begrundet.

Men det bliver Big News når den første vaccine lander. Man kan så kun håbe på, at den vaccine der en gang bliver tilgængelig bliver det på et dokumenteret grundlag.

Nok er Corona noget der kan udvikle sig alvorligt, men mht. helbredet er det alligevel nok de færreste der stiller op som forsøgskanin.

Og forhåbentlig indser myndighederne rundt omkring, at det er risky business, at lave forsøg i stor skala. Så alene af den grund burde vi ikke forvente at en vaccine når os inden for de næste 3-4 måneder.

Randi Christiansen

Og hvad med klorokin? En offentlig samtale desangående ville være på sin plads.

Lars F. Jensen

"Og hvad med klorokin?"

Det er da et helt i relation til corona et uddebatteret emne. Der er ingen positiv effekt, men bivirkninger og en fare for at covid syge kan tager alvorlig skade.

Det er kun idioter som Trump og fjolset i Brasilien, der er helt uden forståelse for, hvordan sikrere viden erhverves, som fremturer med sådant vrøvl.

Pt. synes det at være et kortison og remdesivir , der har en beskeden, men klar virkning.

Lars :)

Randi Christiansen

Lars, det er der vist også blandt fagfolk delte meninger om

Henning Kjær

Når der engang er udviklet en vaccine mod corona, en vaccine med god virkning og små bivirkningerr, så er vi mange der gerne vil vaccineres. Når tilstrækkelig mange er blevet vaccineret, så gider vi der er vaccineret ikke mere det med afspritning og holde afstand, for vi vil ikke være bange for at blive smittet.
Dem der stadig siger de ikke vil vaccineres vil gå i tænkeboks, for de vil på et tidspunkt med sikkerhed blive smittet og blive syge, hvis de ikke vælger at bliver vaccineret.

Tommy Gundestrup Schou

@Randi Christiansen

Der vil nok altid være delte meninger. Selv blandt fagfolk. Men svjh er der bred enighed om, at Klorokin ikke har tilstrækkelig positiv effekt på Covid-19 ifht. bivirkninger og risici til, at det kan siges, at være en kur/egnet til behandling af samme.

Randi Christiansen

Tommy gundestrup - hvad der bør undre i forbindelse med klorokin er, at det har været anvendt i årevis mod malaria, uden at vi har været bekendt med de omtalte bivirkninger. Jeg har ikke hørt nogen adressere dette forhold og dokumentere, at det er netop i forbindelse med covid at disse bivirkninger sætter ind.

Endvidere har jeg set adskillige amerikanske læger og sundhedspersonale fra frontlinjerne bevidne, at klorokin har effekt og ikke bivirkninger. Man kunne indvende, at i disse videoer er der tale om skuespillere klædt ud som læger, der har stillet sig op uden for hospitalet. Det er ikke mit indtryk, at det forholder sig sådan.

Tværtimod så jeg gerne en kvalificeret samtale blandt fagfolk desangående i stedet for som nu blot en ubegrundet afvisning.

Randi Christensen.

Jeg er ikke sundhedsfagligt uddannet, men har google ved hånden. Klorokin har nogle erkendte bivirkninger. Her er hvad gigtforeningen regner op på:

https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/behandlingsmuligheder/medici...

Jf. Lægemiddelstyrelsen så er der ikke evidens for klorokins virkning på Covid-19.

Her er hvad lægemiddelstyrelsen skriver om præparatet. Selv om man må regne oplysningerne måske har et par måneder på bagen, så er det hvad styrelsen skriver om klorokin

https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/nyheder/2020/covid-19-fakta-om-klorok...

Jeg tror i store træk godt, at vi kan trække klorokin ud af ligningen mht. behandling af Covid 19. Helt tilbage i maj var der vist her på avisen et udsagn fra en Svensk professor, der sagde, at man ville ophøre behandlingen, da lægemidlet mere skadede end det gavnede i behandlingen af Covid-19 patienter.

Randi Christiansen

Jan - tak for links af hvilke det bl.a. fremgår, at "Lægemiddelstyrelsen følger den internationale forskning tæt. Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt med videnskabelige studier til at der kan drages konklusioner om klorokins eller hydroxyklorokins effekt på COVID-19."

Og at man pga manglende anbefalinger fra produktansvarlige ikke kan markedsføre klorokin.

Og at fagpersonale har lov at anvende hydroxyklorokin. "Der findes både et lægemiddel, der hedder klorokin og et, der hedder hydroxyklorokin. Kun hydroxyklorokin sælges i Danmark."