Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Skal #MeToo ikke snart diske op med nogle navne?

Har du en nød, du ikke kan knække? På Brevkassen vi giver ikke op, før vi har prøvet. Her et aktuelt spørgsmål om #MeToo
Har du en nød, du ikke kan knække? På Brevkassen vi giver ikke op, før vi har prøvet. Her et aktuelt spørgsmål om #MeToo

Mia Mottelson

12. september 2020

Jeg kan forstå, at tv-værten Sofie Linde har fortalt, at hun for godt 10 år siden blev krænket af stor DR-kanon, som truede med at ødelægge hendes karriere, hvis ikke hun gav ham et blowjob.

Mine børn har været vældigt optaget af sagen, som vi har drøftet en del – og jeg er meget i tvivl om, hvorvidt Linde gjorde rigtigt i ikke at nævne manden ved navn, eller om hun i virkeligheden netop burde have fortalt – ihvertfald DR’s ledelse – hvem han var.

Er #MeToo ikke snart nået dertil i DK, hvor der skal navne på bordet?

— Kh, far 55 år

Svar I:

Jeg forstår dig godt. Jeg længes instinktivt efter at se den store tv-kanon underkastet maoistisk selvkritik på direkte tv, kulminerende med at kontrakten med hans sekscifrede månedsløn bliver revet midt over. Det handler ikke kun om at tilfredsstille min blodtør… øh, retsfølelse. Det handler om at forhindre ham i at gøre det igen. Og om, at det kan tjene til skræk og advarsel for andre ’kanoner’ både i og uden for tv-branchen.

På den anden side kan jeg godt forstå Sofie Linde. Der er en risiko for, at det ville reducere det hele til en sag om en enkelt klam stodder og fjerne fokus fra den kultur og de strukturer, hun prøver at rejse en debat om. Desuden kan det være opslidende at bruge kræfter på en undersøgelse, der muligvis ikke kommer frem til noget, fordi ingen i dag kan dokumentere, hvad der skete. Og så skal man huske, at det er Sofie Linde, der har de bedste forudsætninger for at vurdere, hvad der er det rigtige at gøre, fordi hun i modsætning til os kender sagen i detaljer. Derfor tror jeg bare, vi skal respektere hendes valg. Det er Sofie Lindes sag, ikke vores.

— Lasse Skou Andersen

Svar II:

Antallet af offentlige anklager mod navngivne personer bør ikke være målestok for, hvor langt vi er nået med #MeToo. Selvfølgelig er det et fremskridt, hvis magtfulde overgrebsmænd oplever, at der faktisk er en fare forbundet med deres grænseoverskridende adfærd. Og det har forhåbentlig en vis adfærdsregulerende effekt, hvis medierne kan afsløre nogle af disse mænd.

Først og fremmest bør vi dog se #MeToo som en bevægelse, der italesætter strukturel sexisme og magtmisbrug. Risikoen ved at fortabe sig i enkelte tv-kanoners ugerninger er, at vi individualiserer problemet og bruger al energien på at bedrive heksejagt, i stedet for at beskæftige os med de underliggende præmisser for, at der finder så mange overgreb sted. Et eksempel: Mens fem procent af de kvinder, der ikke er udsatte på arbejdsmarkedet, har haft en #MeToo-oplevelse, er tallet 12,5 procent for løstansatte kvinder. Stejlt hierarki, mandsdomineret ledelse og grov omgangstone er andre faktorer, der øger risikoen for et giftigt arbejdsmiljø. Lad os tage fat der, hvor vi virkelig kan rykke.

— Gry Inger Reiter

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Ken Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
Troels Ken Pedersen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu