Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Er det rigtigt, at forældreskab ikke er et regnskab?

Har du en nød, du ikke kan knække? Brevkassen giver dig to svar på dit spørgsmål – her fra en kvinde, der muligvis er blevet en mindre sympatisk og støttende partner, efter at hun er blevet mor
Har du en nød, du ikke kan knække? Brevkassen giver dig to svar på dit spørgsmål – her fra en kvinde, der muligvis er blevet en mindre sympatisk og støttende partner, efter at hun er blevet mor

Mia Mottelson

26. september 2020

Min kæreste mener, at moderskabet har gjort mig til en mindre sympatisk og støttende partner. Vi har en datter på knap fem måneder, jeg er på barsel, og jeg ammer.

Det vil sige, at jeg ikke har sovet mere end to-tre timer ad gangen i 144 døgn. Jeg har absolut intet tilovers for min kæreste, når han er træt efter en lang arbejdsdag, er lidt øm i skulderen, har hovedpine, synes, at cykelturen til job er hård i modvind, har tømmermænd eller halsbetændelse. Jeg synes, han har det som blommen i et æg.

Skal jeg lære at støtte/trøste/udvise forståelse? Eller kan jeg bede ham brokke sig til sin ven/øl/dagbog i stedet for mig? Er det rigtigt, at forældreskab ikke er et regnskab og/eller en medlidenhedskonkurrence, eller siger han bare sådan, fordi han er bagud?

– Moderen

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære mor. I er en familie-enhed og din bitterhed hjælper ikke. Tal med din partner men undlad for jeres forholds skyld at overvurderer dine problemer samtidig med at du undervurderer hans.

At noget er hårdt for dig betyder ikke at alt der er mindre hårdt er irrelevant.

Hans side af sagen kunne være interessant her. Der mangler en brik.

Niki Dan Berthelsen, René Arestrup og Henning Kjær anbefalede denne kommentar

Der er nogle få gange i livet, hvor man har lov til at være en bitch. Én af gangene er når du ligger på fødegangen og skriger af smerte.

Ellers er der den periode, hvor barnet er spædt og far udfører den klassiske flugt tilbage på arbejdet for at slippe for ar være hjemme. Den periode er du i lige nu. Slidt op af manglende søvn og barnepasning, og vendt totalt op og ned på et liv, som du og farmand engang delte, men som kun farmand kan fastholde ved at lade dig i stikken. Du har mistet meget - dit gamle liv og tiltroen til dit barns far. Men du bliver også nødt til at tænke på fremtiden, og på at dit lille barn jo også engang bliver større, og dermed også giver dig noget firhed tilbage.

Jeg synes, du skal tage en alvorlig snak med ham. Og rådet om sutteflasken er god - bare se at få lagt noget ansvar over på ham også.

Daniel Rasmussen

"Ellers er der den periode, hvor barnet er spædt og far udfører den klassiske flugt tilbage på arbejdet for at slippe for ar være hjemme"

ahh ja den klassiske flugt tilbage på arbejde, den kender vi alle. Mænd generelt gider jo ikke deres børn. Og jaja mødrene vil vel også have den største del af barslen, og vores samfundsstruktur er sådan at man ikke rigtigt kan være på barsel begge to, hvis man holder sig, et gennemsnitligt forbrug. Men stadigvæk det vil jeg sige