Center for Vild Analyse: Den farlige zone, hvor kærlighed og sex lapper over hinanden

I Platons Symposion udfolder der sig en samtale om kærlighedens væsen, der har trukket lange spor gennem kulturhistorien. Især den udlægning, som komediedigteren Aristophanes præsenterer, er interessant og indeholder mange sindrige detaljer. Aristophanes fortæller en myte om kærlighedens væsen, der ikke er uden komik, og som på flere måder kan bruges som analytisk optik på det, der foregår i dag – fra Hollywood til sagen om Sofie Linde.

Kuglevæsner

Der var engang, lyder det i Aristophanes’ myte, hvor der ikke var nogen problemer kønnene imellem. Menneskene hang nemlig dengang sammen i par i ubrydelige, kugleformede helheder. Som de hørte sammen på den måde, var de nærmest perfekte skabninger.

Problemet for kuglevæsnerne var bare, at guderne ikke brød sig om dem. Først overvejede guderne at slå dem alle ihjel, men Zeus kom på den geniale og lidt perfide idé at kløve menneskene midt i gennem. Hvis vi stopper historien der, kommer fortællingen fra Symposion til at stå som en slags oprindelig myte om den romantiske kærlighed. Kærlighed består i at finde den manglende (bedre) halvdel.