Analyse
Læsetid: 3 min.

’Dark ads’ truer det amerikanske valg

Såkaldte ’dark ads’ med misinformation kan være meget farligere for demokratiet end profiler som Alex Jones’, der spreder løgne, falske anklager og ekstreme konspirationsteorier. De kommer kun til offentlighedens kendskab ved et tilfælde, og der kan være mange flere end dem, der aktuelt er blevet afsløret
I falske annoncer er basketballstjernen LeBron James blevet citeret for at sige, at brevstemmer er »systematisk racisme og understrykkelse«. Annocerne kan blive et farligt problem i den amerikanske valgkamp.

I falske annoncer er basketballstjernen LeBron James blevet citeret for at sige, at brevstemmer er »systematisk racisme og understrykkelse«. Annocerne kan blive et farligt problem i den amerikanske valgkamp.

Kim Klement

Moderne Tider
12. september 2020

The Washington Post har for nylig afdækket en større misinformationskampagne, der gennem Facebooks annoncesystem forsøgte at udnytte den eksisterende angst for valgsvindel med brevstemmer i USA.

I flere annoncer bliver basketballstjernen LeBron James fejlagtigt citeret for at fordømme brevstemmer som »systematisk racisme og undertrykkelse«. I andre annoncer advares der i bedste breaking news-stil imod valgsvindel: »IT’S HAPPENING & THE ISSUES ARE REAL,« hvorefter en række ubekræftede påstande om problemer med brevstemmer opremses.

Der findes ikke beviser for, at brevstemmer fører til omfattende valgsvindel. Alligevel kan de vildledende annoncer være med til at afspore borgere, så de midt under coronapandemien mister tilliden til at stemme via brev, eksempelvis hjemmefra.

Annoncerne gentager forkert information spredt af præsident Trump: »Med universel ret til at brevstemme (…) bliver valget i 2020 det mest UPRÆCISE og BEDRAGERISKE valg i historien,« har han tweetet. Gennem annoncerne kan det samme budskab mikromålrettes intetanende brugere via deres facebookfeed. Brugerne kan få indtryk af, at præsidenten taler sandt.

Annoncerne er blevet set mere end 400.000 gange. Folkene bag hjemmesiden Protect My Vote har købt mere end 150 annoncer, som har været primært rettet mod ældre borgere i amerikanske svingstater. Som den eneste organisation har den konservative nonprofit organisation FreedomWorks promoveret kampagnen.

Afsløringen af misinformationskampagnen er et slag i ansigtet for Facebook, der siden 2018 har forsøgt at slå hårdt ned på valgrelateret misinformation. Deres politik mod valgundertrykkelse skal for eksempel forhindre spredning af forkert information om borgernes ret til at stemme og af vildledende datoer, steder og tidspunkter for valget.

Efter The Washington Post afslørede den vildledende kampagne, valgte Facebook at fjerne indholdet.

’Dark ads’ er værre end Alex Jones

Misinformationskampagnen er baseret på såkaldte dark ads, der kan tilpasse politiske budskaber til små grupper af brugere med meget detaljerede profiler, så budskaberne får den ønskede effekt. De er usynlige for alle andre end målgruppen og flyver derfor under offentlighedens radar.

Spredning af misinformation gennem dark ads kan være farligere end kontroversielle profiler som konspirationsteoretikeren Alex Jones, islamkritikeren Tommy Robinson og sågar præsident Trump, der på forskellig vis bruger deres platforme til at sprede løgne, falske anklager og ekstreme konspirationsteorier.

Enhver kunne gå ind og læse Alex Jones’ vås, og det samme vås kunne så blive kritiseret i den almindelige offentlighed – og det blev det og han også. Dark ads kommer derimod kun til offentlighedens kendskab ved et tilfælde. Der kan være mange flere end dem, der aktuelt er blevet afsløret.

Gennem Facebooks annoncesystem kan en målgruppe for eksempel udvælges ud fra data, der afslører, at de ikke er særligt kritiske over for budskabet. Når de vildledende annoncer kun er synlige for modtagerne, så falder de politiske budskaber uden for den almindelige offentligheds opmærksomhedsfelt og løbende debat.

Der bliver med andre ord ingen åben demokratisk debat om, hvorvidt budskaberne kan overleve en nærmere, kritisk undersøgelse. Spredningen af misinformation kan således foregå stort set uden forhindringer.

Modstandsdygtighed

En måde, demokratier kan undgå, at lyssky aktører får succes med at sprede misinformation via techgiganternes annoncesystemer, er gennem større fokus på gennemsigtighed og oplysning.

Således anbefaler en rapport fra EU-Kommissionen for det første større gennemsigtighed om informationers oprindelse og om den måde, hvorpå de produceres, sponsoreres, udbredes og målrettes. Brugerne skal kende til de algoritmiske og reklamebaserede mekanismer, der skaber gode betingelser for misinformationen.

For det andet skal mangfoldigheden af information styrkes, så brugerne kan træffe informerede beslutninger baseret på deres egen kritiske tænkning. Politiske tiltag bør understøtte mediemæssig pluralisme og kvalitetsjournalistik, så det er nemt at finde varierede perspektiver på politiske emner.

For det tredje peger rapporten på, at der skal fastsættes troværdighedsindikatorer på informationer. Her kan stater give støtte til uafhængige faktatjekkende organisationer. Og endelig skal staterne fremme borgernes almene medie- og informationsfærdigheder, så de selv kan gennemskue forsøg på manipulation på nettet.

Denne type statslig indblanding vil være et fremskridt, men hvad gør man i lande som Ungarn, Polen og USA, hvor misinformationen kan komme fra toppen af det politiske system? I 2018 kunne forskere fra New York University eksempelvis fastslå, at Facebooks største politiske reklamekunde var præsident Trump.

Et statsoverhoved, der hyppigt selv spreder falske, vildledende og kontroversielle videoer og opslag på sociale medier, vil næppe imødegå de aktuelle trusler med mere gennemsigtighed og faktatjek.

Få ønsker et samfund, hvor personlige data anvendes og misbruges til subtil manipulation og polarisering af meningsdannelsen. Derfor er første skridt at gøre alle opmærksomme på, at det foregår, og at det kan misbruges i forbindelse med eksempelvis det amerikanske præsidentvalg i november.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

Spørgsmålet er, hvorfor mennesker griber til uærlighed?

Et bud er, at mennesker, som har, hvad de skal bruge, er tilfredse og derfor fredelige - og ærlige.

Denne tillidsbaserede samfundspagt er med konkurrencesamfundets diktum sprængt i stumper og stykker.