Læsetid: 9 min.

»De fleste kan jo godt lide den lette flirt, der er på en arbejdsplads«

Fire erfarne feminister reagerer på den nye #MeToo-bølge i mediebranchen
Fire erfarne feminister reagerer på den nye #MeToo-bølge i mediebranchen

Lars Krabbe, Casper Holmenlund Christensen, Louise Herrche Serup og Daniel Hjort

19. september 2020

Sofie Lindes afsløring af, at hun blev forsøgt seksuelt afpresset af en stor tv-kanon, har skabt en ny bølge af vidnesbyrd om sexisme – denne gang i mediebranchen.

Men er kvindernes historier en opløftende fortsættelse af kvindekampen eller en trist tilbagevenden til dengang, det seksuelle var et tabu? Vi har spurgt fire fremtrædende feminister, som har været en del af kvindekampen i årtier.

»Det er vanskeligt at skille smålummer humor fra sexisme«

Pia Fris Laneth. Født 1956. Forfatter, foredragsholder og tidligere journalist på DR og Information. Har skrevet flere bøger om kvindeliv og kvindekamp

– Hvad tænker du om Sofie Linde-sagen?

»Hun er så modig! Hun sætter sig selv på spil og bruger sin position til at gøre noget kontroversielt med det formål at starte debatten igen – og hun gør det ovenikøbet ved en offentlig begivenhed, hvor hun har et professionelt værtsjob. Jeg beundrer hende virkelig – den gamle feminist er meget glad.«

– Hvorfor er det vigtigt at få debatten i gang igen?

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Alvin Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Anders Olesen
  • Lillian Larsen
  • Troels Ken Pedersen
  • John Scheibelein
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Ejvind Larsen, Anders Olesen, Lillian Larsen, Troels Ken Pedersen, John Scheibelein, Steffen Gliese og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steinar A. Klock

Kjære Sofie Linde
Jeg, Steinar (Bergen, Norge), 62 år, pensjonist EbL emeritus, (oppdratt av en kvinne) «sønn av en kvinne», «far til en kvinne», «bestefar til tre piker, som skal bli kvinner» - jeg ble så imponert av å se klippet av talen din om din opplevelse av overgrep. Endelig, tenkte jeg, en modig kvinne som våger å sette ord på det. En kvinne som forstår dynamikken, kvinne og mann i mellom. En kvinne med integritet og moral, som er villig til å slå et slag for endringer i måten kvinner og menn møter hverandre på. Forhåpentligvis med respekt! Og jeg kjente et lite blaff av håp for fremtiden til de kvinnene som kommer etter meg; min datter og mine tre barnebarn, små piker som de enda er nå.
Men – så ble det det til en skuffelse likevel. «Kjære Sofie Linde, hva er det med dere «kvinner» og behovet for å blotte seg?» «Hvorfor ser det ut som om dere benytter enhver anledning til å vise frem hele eller deler av deres nakne kropp?» Hele tiden pushe grenser! «Var det virkelig nødvendig å løfte på kjolen, for å få fortalt at du er gravid (gratulerer og lykke til)?» La meg fortelle hva det er jeg reagerer på!
Jeg er en gjennomsnittlig heterofil mann, med gjennomsnittlige interesse for kvinner; som medmennesker, som potensielle venner og potensielle kjærester. Jeg kan like å se på en vakker kvinne. Jeg kan godt like synet av minimalt antrukne kvinner på badestranden (der er det naturlig!). Jeg synes kvinner «som er elsket» er de vakreste av dem alle. Jeg «tenner» best på kvinner jeg føler kjærlighet til, de vil jeg gjerne ha sex med hvis muligheten byr seg. Ellers er jeg ikke interessert. Unntaksvis kan jeg «tenne meg selv», ved å oppsøke pornografi, for å komme i humør til å tilfredsstille meg selv (det er den mest ukompliserte sexen, ingen følgeskader!). Så langt føler jeg meg trygg i min egen private sfære, som jeg opplever å ha god kontroll på. Men:
I hverdagslivet ønsker jeg ikke alle disse «triggerne», direkte eller indirekte, som ofte utelukkende har til hensikt å få meg til å tenke på sex (og gjerne kjøpe et eller annet tvilsomt produkt). Jeg, som de fleste andre menn antar jeg, er blitt mer eller mindre immun mot alle disse fargerike og «vovede», annonser og artikler, spesielt i den kulørte delen av mediene (på alle plattformer). Åpenbart kommet for å bli. Jeg antar at jeg kan takke evolusjonelle faktorer, for at jeg har utviklet et «mentalt filter», som gjør at jeg – ikke – nødvendigvis tenker på sex, når jeg ser en «vovet» annonse eller medieartikkel. Så langt, så godt!
Jeg er fortsatt en gjennomsnittlig heterofil og ellers normal mann, tror jeg, som lett reagerer med sexuelt ladede assosiasjoner, når jeg får se nakne kvinner, delvis eller helt. Det håper og tror jeg de fleste kvinner setter pris på, og for min del, så vil jeg at det skal høre mitt privatliv til. Jeg vil det skal være en eksklusiv opplevelse, kun for meg og den kvinnen det måtte handle om. Så, derfor spør jeg deg Sofie Linde (og alle andre kvinner med); hvorfor skal dere med deres (kvinnelige) kropp hele tiden tvinge på meg, en mann, inntrykk av/fra en mer eller mindre naken kropp/nakne kroppsdeler; dype utringninger, høye skjørtekanter, sensuelle uttrykk – og i noen tilfeller regelrett «blotting»? Hva er behovet for å vise seg frem som et potensielt sex-objekt (bare kjøtt) hele tiden? Fikk dere for lite oppmerksomhet som baby på stellebordet, eller har dere bare viljeløst gitt dere over til en tvilsom kultur og spekulative markedskrefter? «Min kropp», som jeg gjør hva jeg vil med, har jeg lest på mange plakater, som paroler i en av alle de tusen kvinnesaksdemonstrasjoner, som synes å pågå hele tiden! Jeg bare spør – med håp om å få i gang «en annen slags debatt»!
Dere kvinner har fått #metoo – og det er bra! Jeg, en mann, på vegne av mange menn som meg (tror jeg), ønsker meg en «#methree»-kampanje, som skal gå på å begrense tvangsliknende sexualiserte kommunikasjonseffekter i offentlige rom!
Hva er det egentlig med dere «kvinner»? Dere kjører knallhardt på «#metoo» samtidig som de fleste av dere synes å være grenseløse, når det kommer til å utnytte enhver anledning til å kommunisere både sensuelle og sexuelle uttrykk. Det være seg gjennom spektakulære sminketeknikker, utfordrende valg av klær og gjennom utilslørt tale om sexuelt ladede temaer – gjerne alt på en gang. Hvis dere ikke ønsker at jeg utelukkende skal se på dere som sexuelle objekter, hvorfor oppfører dere dere som om dere faktisk ønsker det? Hvorfor, når dere fremstår på bilder, nær sagt uansett sammenheng (jobb, politikk, privat), presenterer dere et utseende (klær, sminke og et sugende blikk) som om det er ment å være illustrasjon til en «Tinder-annonse»? Hvorfor skal alle utfordringer dere ønsker å kommunisere til offentligheten, nødvendigvis være ledsaget av et (mer eller mindre) nakenbilde. Feit kvinne, nyslank kvinne, anorektisk kvinne, høy kvinne, lav kvinne, syk kvinne; alle er «stolte» av kroppen sin (!), alle snakker ut (og vil «hylles» for det!), alle vil fortelle sin historie (alltid for å «hjelpe andre») – og (nesten) alle skal på død og liv, illustrere sin historie med et (mer eller mindre) nakenbilde? Det kan i mange tilfeller virke som om at det er «nakenbildet» som er viktigst å få frem og at historien bare er med for, om mulig, å legitimere bildet. «Se meg» og trykk «like»!
Så også du Sofie Linde! Det var min opplevelse, når du lettet på kjolen din! Trengte du å gjøre det, på tv, i all offentlighet, i beste sendetid – når kveldens viktigste melding var «#metoo-relatert; den jeg i utgangspunktet ble så imponert av?
Hvis jeg, mot alle solemerker, skulle få oppfylt ønsket mitt om en «#methree»-kampanje, så håper jeg den skal kunne bidra til å gjøre hverdagene mine behageligere, for hva overnevnte temaer angår, samt anspore dere kvinner til å bli mer bevisste på og mer ansvarlige for hva dere faktisk kommuniserer. Og kanskje kunne vi gjøre felles sak med #metoo og #methree. #2+#3=felles «high five»!

Ea Movang, Flemming Berger, Ole Frank, Randi Christiansen, Kurt Nielsen, Lars Schmidt, Egon Stich, Ole Kristensen og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar

Steinar A. Klock

Hvornår er Sofie Linde blevet ansvarlig for din seksualitet?

Ulla Søgaard, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Anna Nissen, Troels Ken Pedersen, Birthe Nekman, Rolf Andersen, Nike Forsander Lorentsen og Arne Ebbesen anbefalede denne kommentar
Steinar A. Klock

Det er hun ikke og det har jeg heller ikke hevdet. Det jeg derimot "ønsker meg" er en felles offenlighet, som kan være fri for #metoo- og "methree-problemer. Som en digresjon på et mer filosofisk plan, kan jeg gjerne legge til en arbeidshypotese om at "alle skulle opptre ansvarlig i møte med alle" - men pt er nok det ren ønsketenkning! Mvh

Rune Haller, Ole Frank, Randi Christiansen, Kurt Nielsen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Nej, flirt at altid. som i - uden undtagelse, uønsket seksuel tilnærmelse i et magthierarkisk rum, dvs. hvor de fleste chefer er mænd. Tvivlsom om der findes ikke-hierarkiske rum mellem mænd og kvinder - endnu? Vi kan selvfølgelig lege at sådanne rum findes - ophæve hverdagens regler - i festen - undtagelsen - og 'forelskelsens rus' - det gør Sofie Linde for øvrigt helt eminent opmærksom på i sin værtsrolle i Comedy Galla 2020: "det er bare skuespil" - " sådan er det jo med mig - bare magi" som hun siger.

Steinar A. Klock
Tak for en glimrende analyse som jeg bakker fuldstændig op om. Når ordentlige mænd som dig og mig hele tiden bliver opfordret og hele tiden afvist, for efterfølgende at opleve at de 'pæne piger' går hjem med et gennemført dumt svin af en mand, så er det ved gud noget af en udfordring, at skulle støtte op om kvindernes selvmedlidenhed.

Og til Rikke Nielsen:
Det blev hun den dag hun blev født.

Kurt Nielsen
Jeg fornemmer, du hører til burka-forkæmperne? Fordi kvinder er ansvarlig for mænds seksualitet, skal de gemmes væk i gevandter, der ikke udfordrer samme.

Håber du selv kan se, hvor langt ude det er.

Nej, Sofie Linde er ikke anvarlig for nogle mænds seksualitet, mænd er anvarlige for deres seksualitet, og for at styre samme.

Inger Jensen, Ulla Søgaard, Eva Schwanenflügel, Michael Gudnæs, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Anna Nissen, Erik Fuglsang, Troels Ken Pedersen og Steinar A. Klock anbefalede denne kommentar
Steinar A. Klock

Jeg benyttet først denne artikkelen som en unnskyldning, til å legge inn kommentaren over, om Sofie Linde. Nå har jeg tegnet et gratis prøveabonnement på Information og kan lese hele denne interessante artikkel. Så har jeg bare noen kommentarer til noen av utsagnene her:

"De fleste kan jo godt lide den lette flirt, der er på en arbejdsplads." ... (?)

Er det din mening, eller kan du henvise til relevant vitenskapelig kunnskap, som bekrefter den påstanden? Jeg, mann, tror du tar feil. Jeg har aldri likt det! Jeg foretrekker å fokusere på mitt arbeide.

I Norge hadde vi for et halvt års tid siden en nokså heftig debatt om "kvinner i akademia" og all den urettferdigheten (og maktovergrepene) disse «stakkars» kvinnene måtte utholde! Min kommentar (kortversjonen) ble: "Kanskje dere damer skulle satse mer på å være arbeidere, medarbeidere og forskere, når dere er på jobb - og så kan dere være "kvinner", så mye dere lyster på privaten. En arbeidsplass er - primært - ment å være en arena for produksjon, ikke for selvhevdelse og utlevelse av personlige behov for oppmerksomhet på sitt kjønn!"

»Vi bliver nødt til at få noget sund fornuft ind. Den er blevet hysterisk, og vi er igen landet der, hvor mænd er bødler, og kvinder er ofre, som bøjer hovedet og føler sig skamfulde.«

Hvem skal skrive fasiten her? Kvinnene, du, dere (!) eller skal vi menn også få likeverdig innflytelse på ordlyden? Jeg er snart 63 år, skilt for tyve år siden, og har, som singel, hatt noen få kortvarige forhold til forskjellige damer. I en godlynt og uformell samtale med en god venn for en stund siden - om damer (!) - fant jeg på å si, under et lett anfall av frustrasjon; "Hva i all verden er det med disse middelaldrende damene, som må ha kontinuerlig positiv bekreftelse på sitt utseende og at de fortsatt er seksuelt attraktive - og det er ikke nok å bli bekreftet av kjæresten (de har for øyeblikket!), de synes å "måtte ha" denne bekreftelsen fra alle menn de møter??? Min venns svar kom kontant: Det er typisk damer!" Jeg, fortsatt mann, skulle ønske meg en offentlighet, fri for dette "spillet" - som jeg mener hører hjemme i en privat sfære.

»Der er forskel på at rose en påklædning eller seksualisere den, og jeg er med på, at der er en hårfin balance mellem, hvornår noget er dejligt, og hvornår det er nedvurderende. Det er nogle koder, vi må lære, for vi skal på den ene side stoppe den systematiske, evindelige opmærksomhed på for eksempel kvinders påklædning og udseende, men vi skal heller ikke have et fuldstændigt afseksualiseret samfund, hvor man ikke kan blive forelsket.«

Jeg skulle ønske at alle utdanningsinstitusjoner hadde skoleuniformer og at alle arbeidsplasser hadde standard arbeidsklær (kun en spissformulering!). Som nevnt over; jeg synes en arbeidsplass skal være en arena for produksjon og at det, spesielt for voksne mennesker, må kunne gå an å konsentrere seg om jobben sin i arbeidstiden. Så får man heller dyrke sine ulike personlige fetisher og behovet for oppmerksomhet mot disse på fritiden - og "vips" så er alle incitamenter for #metoo-problematikk forsvunnet, som dugg for solen. Hva med å styrke egen selvtillit og stole på hva dere selv synes er fint å gå kledd i! Er dere "kvinner", for den gode saks skyld, egentlig villige til å gi slipp på "den klassisk-tradisjonelle-kvinnerollen" dere bekler i dag (hore/madonna, fristerinne/helgen!)?

Som gammel fagarbeider i byggebransjen, har jeg fortsatt friskt i minne; "kvinnenes inntogsmarsj" på anleggsplassene (og alle andre gammeltypiske mannsdominerte arbeidsplasser, for den saks skyld). Med "kvinnene"s inntog, oppsto der et nytt fenomen i arbeidsmiljøet; "de trange-uniformers-tid". Arbeidsklær (for menn!) har siden tidenes morgen vært av det svært romslige slaget, primært for økt bevegelighet, for fri utøvelse av håndverket, men også for fri bevegelse med hensyn på sikkerhet. Med kvinnene kom de trange klærne, helst et nummer eller to for små, type "next to nothing", og når man konfronterte dem, så var forklaringen at arbeidstøy generelt (ikke enda) ikke var designet for en kvinnekropp!.Neivel - men det hadde kanskje, for arbeidskomfortens (og sikkerhetens) skyld vært smartere (og behagligere) å gå "opp" et nummer eller to?

Det ble også hevdet at med kvinnenes tilstedeværelse, så forsvant den grove praten på brakka. Det er både sant og usant. Det er mulig at den grove praten ble redusert noe, men til gjengjeld kom "følerier" og, som nevnt over, kvinnenes konstante behov for oppmerksomhet og bekreftelse på sin person inn for fullt i arbeidsmiljøet - med "alle" de implikasjoner det medførte!!! Så må vi heller ikke glemme "guttejentene"/"traktorlesbene", som i sin iver etter å tilpasse seg, gjorde seg både grovere og mer høylydte enn guttene!

Jeg - ønsker - at jeg kunne gå trygt og avslappet til mitt arbeide; fri for alle disse her nevnte utfordringer, for så etter endt arbeidsdag, kunne gå hjem, med overskudd til å overøse "henne som skal ha det" min gode konemor (hvis jeg bare hadde en!) med all min oppmerksomhet og kjærlighet.
Henne (!) som jeg vekker med et lunt kyss hver morgen, samtidig som jeg spør henne (lærte det av mormor, savner henne): "Kjære deg, hva kan jeg gjøre for deg i dag, for at dagen din skal bli best mulig? Elsker deg over alt på jorden!

Med vennlig hilsen Steinar

Rune Haller, Egon Stich, Ole Frank, Kurt Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Rikke Nielsen
Undskyld, undskyld, undskyld.
Jeg har læst 'din' som 'sin'.
Beklager dybt.
Så nej, jeg hører ikke til 'burka-forkæmperne'.

Men: Mennesker er natur og følger naturlovene. Det kan observeres i alle primatgrupper verden over at alfa-hannerne løber med hunnerne i mange tilfælde ligefrem i haremslignende grupper. Alfa-hannerne er ofte deciderede dumme svin fordi magten stiger dem til hovedet. Men os - de mere civiliserede alfahanner - som er ordentlige mennesker der holder styr på magtkoruptionen bliver ofte afvist af hunnerne selvom de i kvindernes skåltaler bliver tydeligt efterspurgt. Og ja, det gør virkeligt ondt - på mange planer.

Rune Haller, Erik Karlsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Tak til steinar for at tage bladet fra munden. Jeg er så enig med ham. Pornoficeringen i det offentlige rum er gået for vidt, hvilket naturligt nok også påvirker klædedragten.

Det er et faktum, at mænds seksualitet er anderledes end kvinders, og det er som om, kvinder ikke fatter, hvad det er de gør, når de præsenterer sig afklædte og seksualiserede i det offentlige rum. Det, man således gør ved mændene, er at kræve, at de amputerer deres naturlige biologi. Nok se, ikke røre, få appetiten ude, spise hjemme osv. Og det er da meget godt for dem, det fungerer for. Men vi må også tænke på de unge mennesker, som skal navigere i et for dem nyt felt af indre hormonelt bombardement og ydre stimuli.

Vi skal naturligvis ikke tilbage til victoriatidens bornerthed eller påtvungen burka, men udfordrende påklædning er ikke et frihedsprivilegium men upassende opførsel, tegn på dårlig opdragelse og hører absolut ikke hjemme i det professionelle liv. Med mindre naturligvis man er sexarbejder. Men ellers så ja, sex tilhører det private rum. Punktum!!!

For nylig udtalte en afghansk kvindelig politiker, at hendes generelle indtryk er, at danskerne er seksuelle analfabeter. Sagt af et menneske hvis orientalske kultur har ældgamle, sofistikerede seksuelle traditioner. Tænk på kama sutra, tænk på de antikke asiatiske temmelig avancerede seksuelle praksisser beskrevne i billedform.

Seksualundervisning i danmark er ikke meget bevendt. Tværtimod bombarderes vi med seksuelle fortællinger overalt. Teenagere bombarderes samtidig hormonelt. Det er voldsomt. Jeg glemmer ikke, hvordan jeg ramtes nådesløst af min libido. Øj. Læs huxleys ’Ø’, hvori han bl.a. meget fint beskriver en mulig måde nænsomt at indføre unge i denne for dem revolutionerende nye livsfase.

Så tak til en modig mand for at vove en maskulin udmelding i en tid, hvor kvinders frigørelse fra en samfundsuorden, der favoriserer hankønnet, til tider kammer over og virker undertrykkende på mænd.

Som anden bølge feministerne sagde i 70’erne : kvindekamp er klassekamp. Glemmer man den strukturelle, miljø-og socioøkonomiske undertrykkelse, bliver analysen ufuldstændig og rammer dermed skævt. Hvilket selvklart ikke er i nogens interesse.

Egon Stich, Flemming Berger, Ole Frank, Erik Fuglsang, Trond Meiring, Steinar A. Klock og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Steinar A. Klock

Takk til deg også Randi, for rosen og for moralsk støtte. Dine uttalelser er skjelden kost, fra kvinner i disse dager. Men, jeg vil gjerne få understreke et, for meg, viktig poeng: "Jeg føler meg ikke undertrykt!" Jeg står tryggt, oppreist på egene ben. Dog "føler" (!) jeg meg rammet av noe som er enda verre. Jeg, som mann, føler at jeg er "ugyldig", som en konsekvens av møtet med "kvinnen" - som kun ville ha meg og min seksualitet (for et øyeblikk (!), for sin egen bekreftelses skyld og som i forlengelsen forholder seg fullstendig likegyldig til meg, min person og mine eventuelle behov. Jeg er mer enn min maskulinitet og vil helst være "gyldig", som et helt menneske, som en hel mann.

Mine møter med kvinner, i mitt liv, har helt sikkert vært like spesielt som for mange andre menns, antar jeg. Men jeg husker spesielt godt en betraktning jeg gjorde meg som nybakt far, og gjennom de påfølgende år etter hvert som barnet vokste seg mot ungdom. Parallet ble jeg vitne til at mange av mine samtidige fikk sine barn, og det var spesielt noen av mødrene som gjorde inntrykk på meg gjennom alle disse årene; når de fikk pikebarn.

Disse små, uskyldige pikebabyene ble smykket og pyntet, som var de alle bitte små prinsesser (eller muligens dukke-erstatninger for moren!), med gull, glitter og annet bling, og rosa tøy i alle varianter. Senere, når de var vokst seg til å bli små piker, sørget mødrene for å kle dem, så de lignet små kopier av seg selv.

Men, de små pikene vokste mer og ble ten-åringer, og ville plutselig (!) selv bestemme hvordan de ville kle seg og te seg, og det er her, på dette stadiet i utviklingen, at noen av mødrene synes å miste kontrollen!

For nå er det de, som gjerne vil ligne på/etterligne barnet/datteren, ved å kopiere ungdomsmoten - og det med et banalt resultat. Det som kan se søtt ut på en 14 år gammel pike/ung dame, ser vanligvis tåpelig ut på en tretti til førti år gammel dame. Jeg husker spesielt godt når den trenden kom for unge piker, at de løftet opp t-shirten eller genseren fremme og stappet den ned i buksen (muligens for å vise frem hele skrittet i buksen, hva vet jeg!). Det så "rart" ut (både på norsk; underlig og på dansk; morsomt, artig) synes jeg - på voksne kvinner ser det bare vulgært ut! Det er som om disse mødrene, blottet for selvinnsikt og selvkritikk, i sin sorg over en evig tapt ungdom, ikke kan forstå at det er forskjell på en fjortenåring og en trettifireåring. Er de rett og slett sjalu på sine egne døtre, og ikke kan fikse at det nå er døtrene som får mest oppmerksomhet fra menn.

Jeg, fortsatt mann, har hatt det slik, og har det fortsatt slik at min seksuelle oppmerksomhet mot unge damer og kvinner, i et aldersperspektiv, har flyttet seg trygt og sikkert oppover aldersstigen, med god margin nedover mot alderen til min egen datter. hun er nå tidligt i tredveårene, så ergo; ser jeg ikke på kvinner under femti (halvtreds?) (håper jeg!). Jeg vet ikke spesielt mye om hvordan andre menn har det i forhold til dette, så jeg kan bare håpe på at de fleste også har det slik.

jeg synes det alltid har vært krevende å være mann - i møte med kvinner, spesielt nå når jeg er blitt over skeksti (treds?). Det var krevende nok, når dere hadde ukene deres. Når ukene nå, for de kvinne jeg møter nå for tiden, er erstattet med overgangsalder, menopause, er det nesten blitt uoverkommelig. Men - jeg manner meg opp hver dag - og går kvinnen like optimistisk og forhåpningsfull i møte, i håp om å til slutt å møte henne, denne ene, som kan dele mitt mantra med meg: "Jeg gjør mitt beste for henne og hun gjør sitt beste for meg!"

En annen gang kan jeg kanskje skrive om hvordan det er å ha "mannsen" og gjennomgå førtiårskrise og femti(halvtreds)årkriste, og spørre om hvordan dere kvinner opplever det. Jeg løste mine kriser, med først å skille meg fra min livspartner (gjennom tretti år, det var smertefullt!) og siden kjøpte jeg motorsykkel; da gikk alt over!

Beste hilsen Steinar

Randi Christiansen

Tak steinar, jeg vender tilbage med en uddybende kommentar til nogle af dine værdifulde betragtninger fra en velreflekteret og erfaringsbaseret mand.

Jeg forstår ikke helt, hvad der er modigt ved at fortælle en historie om en fornærmelse for mange år siden. Hvis Sofies historie skulle handle om hverdagssexisme, er eksemplet med noget, der er sket ved en julefrokost for mange år siden ikke særlig godt. Mange grænser er flytte under indflydelse af fest og alkohol. Man kunne tænke tre scenarier. 1. Manden var idiot, og forløbet startede og sluttede som Sofie beskriver. 2. Manden var var hønefuld. 3. Sofie havde stået og blottet mave og trusser, som hun åbenbart synes er helt ok, og manden er blevet så irriteret, at han er gået op til hende og givet hende en grov irettesættelse, 'nu styrer du dig, ellers...' fremsat på en meget bramfri måde, som Sofie måske forstod mere bogstavelig en ment. Det kan jeg lige så lidt vide som alle andre, for der er ikke antydet, at der var vidner. Før man udbasunerer en sådan oplevelse, er det værd at overveje mulige fortolkninger, for tilhørerne skal vel ikke bare æde historien råt.
Mht mænds ubehøvlede adfærd: De fleste forstår en kontant afvisning, og for de fleste er det ret pinligt at blive gjort opmærksom på at der var de 'bare for meget'. Så hvis kvinder kunne blive lidt mere enige om at sige 'grabberne væk', så ville signalet sikkert blive modtaget, - måske med en første forhåndsreaktion om ikke at være 'sippet' (en ren forsvarsposition), men efter et par gange er den sikkert sivet ind. Men som én ovenfor kommenterer om alfahanner, så virker det åbenbart tilstrækkelig tit til, at nogle mænd synes, det er en god strategi, hvis man vil score. Mange skal ha' én over snuden, når den er stukket for langt frem. Så med risiko for almindelig spanking fra kvindelige medkommentatoret vil jeg forsigtig antyde, at der måske også er noget at afklare i kvindelejren.

Kurt Nielsen
Alt forladt, er egentlig mere glad for, at du ikke er uenig i, at vi hver især er ansvarlige for egen seksualitet.

Min pointe er jo også snarere, at fordi Sofie LInde viste sin gravide mave og dermed formastede sig til at vise sine trusser, så gør hun sig ikke ansvarlig for, at nogle åbenbart synes, det er meget seksualiseret at vise sine trusser. På scenen altså - ikke på stranden, for dér gælder åbenbart nogle andre regler. Meget forvirrende.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Anna Nissen, Erik Fuglsang og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Steinar A. Klock

Kjære Rikke Nielsen
Mitt poeng, og mange andres, både menn og kvinner, tror jeg, er konteksten. "Hvem, hva, hvor!" Hvem gjør man hva med og hvor. Noe sømmer seg på soverommet og noe annet sømmer seg i offentligheten. Badestranden er på en måte et fristed, hvor de fleste går nesten naken, og de som ikke takler det, de holder seg vekke - ikke noe problem. Det er litt vanskeliger å forutse hva som kan dukke opp i prime time på tv, i artikkelform i en nettavis eller som vedlegg til en reklame e-post.
Utover det, Rikke Nielsen, tror jeg ærlig og oppriktig at du og jeg, og mange med oss, egentlig er enige i at vi skal søke å unngå å skape ubehag for hverandre. Tvert i mot burde vi på best mulig måte å skape behag.
Derfor kommenterer jeg på deg og hilser vennligt til deg med all respekt, uansett hvor enige eller uenige vi måtte være. Dere dansker har et slikt fint uttrykk, som jeg er blitt så glad i og som jeg synes passer fint her: "Det går nok!" Mvh :-)

Steinar A. Klock

Lars Schmidt
Hvis du ikke forstår at det koster å fortelle en slik, så personlig, historie, så er det kanskje innlevelsesevnen som mangler. Så, la meg prøve med en metafor:
"En godt voksen mann, +30, står frem og forteller om sin problematiske oppvekst, som enebarn av en enslig alkolisert mor, som helt fra han lå på stellebordet, begikk overgrep mot ham, ofte daglig, ved å stikke en finger, eller en gjenstand opp i røvhullet hans, samtidig som hun sugde på hans pikk - og at dette holdt hun på med til han nærmet seg konfirmasjonsalder, til han ble så stor at han skjønte selv hvor galt det var og kunne gi henne reel motstand!"
Kan du så forstå at det fikk gå mange år før dette plagede barnet, morens rusmissbruk og overgrepene, fikk mot til å oppsøke hjelp for sine traumer (han hadde trodd at alle barn hadde det slik), og at det fikk gå enda flere år, inn og ut av psykiatriske klinikker, før han våget å stå frem med det og søke oppreining for et ødelagt liv?
Dette er en oppdiktet historie, satt på spissen, for eksempelets skyld, men jeg tviler ikke på at det for noen, kan representere en grufull selvopplevd sannhet. I møte med slike historier, synes jeg at vi som voksne mennesker, har plikt til å møte dem med ydmykhet og respekt. Og så stole på at helsevesenet og påtalemakten gjør sitt.
Når du hevder at de fleste forstår en kontant avvisning, så synes jeg du demonstrerer manglende kulturforståelse og manglende innsikt i maktrelasjoner på en dårlig arbeidsplass.
Jeg er likevel enig med deg i din avslutning "at der måske også er noget at afklare i kvindelejren"! Det er der, som det er i alle "lejre" - et konstant behov for å øve selvkritikk, for både hva den enkelte og organisasjonen angår.

Med vennlig hilsen Steinar A. Klock

En mand er en mand - og som sådan må kvinden tage imod os.
( citat af M Frohn, "Ligbærerlauget"

Jeg er nu trods alt undrende over kvinderne; de ønsker på en gang at være usynlige og tillige blive bemærket "af den rigtige" , som ikke på den sin side helst ikke må bemærke at dette udspiller sig.

Et narrespil man som mand helst ikke må forholde sig til. Ellers har man måske trådt hende på tæerne, ved at håbe, at man selv muligvis var "den rigtige" og ageret derefter.

Men hvordan kan nogen score nogen uden at handle, det som så en rigtig dame ikke må - eller tør - og nu heller ikke manden må.

Karen West har nok ret; sex er blevet tabuiseret; noget farligt som truer stabiliteten og den almene verdens orden?

@Steinar A. Klock, 20. september, 2020 - 20:41 (til Lars Schmidt: 20. september, 2020 - 16:31) skriver: »Hvis du ikke forstår at det koster å fortelle en slik, så personlig, historie, så er det kanskje innlevelsesevnen som mangler. Så, la meg prøve med en metafor" og her beskriver du detaljeret et pædofilt overgreb på et spædt drengebarn - og du fortsætter: "Dette er en oppdiktet historie, satt på spissen, for eksempelets skyld"

Eksempel på hvad, Steinar A. Klock? Tager du Sofie Linde i forsvar mod Lars Schmidts manglende forståelse? Selv hvis det er tilfældet, kan jeg ikke forstå dit valg af 'metafor'.

Hvor er proportionaliteten og sammenhængen mellem Lars Schmidts legitime besvær med at forstå "hvad der er modigt ved at fortælle en [Sofie Lindes] historie om en fornærmelse for mange år siden" - og din 'metafor', som er en "oppdiktet [pædofil] historie, satt på spissen, for eksempelets skyld"?

Der må jo eksistere mange ikke-pædofile eksempler til illustration af din pointe, men du valgte at opdigte netop et pædofilt overgreb, som metafor.

Vil du venligst forklare dit valg af 'metaforen'?

Mennesket har reminiscenser af natur tilbage, men vi er et gennemført kulturelt væsen, og derfor kan vi vælge, hvad vi gør, selvom vi måske nogle gange skal kæmpe lidt imod en impuls.

Ulla Søgaard, Eva Schwanenflügel og Anina Weber anbefalede denne kommentar

@ Randi Christiansen, 20. september, 2020 - 12:39 : "Det er et faktum, at mænds seksualitet er anderledes end kvinders, og det er som om, kvinder ikke fatter, hvad det er de gør, når de præsenterer sig afklædte og seksualiserede i det offentlige rum. Det, man således gør ved mændene, er at kræve, at de amputerer deres naturlige biologi."

Der glemmes i skyndingen, at skåret til benet, netop denne kvinde-adfærd (at præsentere "sig afklædte og seksualiserede i det offentlige rum") er også biologisk betinget - ubevidst at tiltrække, lede efter og finde en mage, kvinden bevidst VÆLGER at modtage som partner, overvejende ubevidst om, hvad det var hos netop ham, hun føler sig tiltrukket af. Lige som at afvise andre 'kandidater', også er biogenetikkens pligt givet kvinderne, for at sikre artens genetisk diversitet, og for at sikre 'afkommets' overlevelse. Jo flere magekandidater den 'biologiske' kvinde instinktivt afviser, desto bedre lever hun op til pligten overfor artens beståen. Hvorfor denne 'ulighed' fra mænds biologiske pligter? Fordi mænd 'kun' spreder artens sæd, mens kvinder bærer, modner og føder artens 'frugt'. That's why.

Det er netop dette, at præsentere "sig afklædte og seksualiserede i det offentlige rum", eller, som Steinar A. Klock skrev (19. september, 2020 - 07:52) : "hvorfor skal dere med deres (kvinnelige) kropp hele tiden tvinge på meg, en mann, inntrykk av/fra en mer eller mindre naken kropp/nakne kroppsdeler; dype utringninger, høye skjørtekanter, sensuelle uttrykk – og i noen tilfeller regelrett «blotting»? Hva er behovet for å vise seg frem som et potensielt sex-objekt (bare kjøtt) hele tiden?" - som de oprindelige feminister ville tage et opgør med, for, i samfundet og i familiestrukturen at ligestille kvinder med mænd, samtidigt med at også mænd skulle befries for familiens ene-forsørger-pligten. At have forsørgerpligten var en tung sag, og et juridisk anerkendt skilsmissegrundlag, såfremt forsørgerpligten blev svigtet, hvilket de fleste mænd i dag enten slet ikke kender til, eller har glemt i skyndingen, mens de kæmper for tilbagevenden til de oprindelige 'familieværdier'.

Mens feministernes politiske lobbyisme lykkedes at befrie mænd fra eneforsørger-åget, lykkedes det dem aldrig at overvinde den kvindelige biologi og dens belastende effekt på mandekønnet, der havde jo afgivet forsørgermagten, uden at blive belønnet med uforpligtende adgang til kvindekønnet og sæx ad libitum. Det er således hverken feminisme eller kvindesag, der koster nutidens mænd på score-kontoen. Det gør derimod nøjagtig den samme biologi, hvis den kvindelige andel (biologisk) kræver at mænd stræber, mens kvinder vælger til eller fra, koste hvad det koste vil - bare 'afkommet' er sikret og beskyttes mest muligt, og dette fuldstændig underordnet, om kvinden vitterlig pt har eller ikke har et bevidst ønske om at blive gravid. Det er menneskeartens superstærke instinkter, der ubevidst hærger og hersker, altid i artens favør - altid på bekostning af individet.

Man kan selvfølgelig stille sig tvivlende til den magt, artens overlevelsesinstinkter udøver på sine medlemmer, og man kan også hævde, at vi jo for pokker burde kunne hæve os op over primat-stadie, nu, i vores civiliserede tid - hvilket jeg er enig i, men hvordan skal det kunne ske, når den mandlige halvdel af menneskeslægten forbeholder sig retten til og respekten mænds iboende instinkter, samtidigt med at den kvindelige halvdel bebrejdes for at udleve sine ditto? Hvordan kan dèt være fair?

Vi bliver hængende i dyntet for evighed, medmindre kønnene gradvis frisætter hinanden for de ubevidste og stumme instinkters gensidige krav og forventninger, ved lukke 'kulturen' ind, for som Steffen Gliese (20. september, 2020 - 23:08) ganske viist skriver: "mennesket har reminiscenser af natur [instinkter?] tilbage, men vi er et gennemført kulturelt væsen, og derfor kan vi vælge, hvad vi gør, selvom vi måske nogle gange skal kæmpe lidt imod en impuls." Og mens vi øver os - bedst ikke at rive hoveder af hinanden i processen.

Lisbeth Nykjær, Niels Jakobs, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Gudnæs

Jeg er virkelig rystet over så bonerte folk er blevet. Sofie Linde løfter kjolen og viser stolt og glad sin smukke mave frem, det var da et fuldstændigt naturligt at glæde sig over sin graviditet. Og I hængerøve opfatter hendes glædesudbrud som noget sexualiseret, og taler om 'kinders trang til at blotte sig' og 'pornoficering af det offentlige rum'??

Det er for vildt! Er vi da pludselig rykket tilbage til 1800-tallet? Tag nu og læs de udmærkede Sofie Linde kommentarer af de fire kloge kvinder ovenfor. Se det er feminisme som giver mening - feminisme handler om frigørelse, ikke om indignation og hønserøv. I stedet for at hakke på Sofie Linde skulle I hellere gå hjem og opdrage jeres piger til at tage den magt tilbage, som de gamle feminister hjælp dem til at få tilbage i 60erne og 70erne, men som de mellemliggende generationer af kvinder har sat totalt over styr ved igen at underkaste sig manden på den måde som Karen West beskriver: At manden er bøddel, kvinden offeret.

Lillian Larsen, Bea Gustafson og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Steinar A. Klock

Riktig god dag.

Her ble det mye å kommentere, så jeg skal prøve å ta det punktvis. Til Niels Jakobs: Nei, sex er ikke tabu. Vi har aldri snakket mer om det enn vi gjør i vår tid.

Til Anina Weber: (I første kommentar) Valg av metafor (satt på spissen, som jeg skriver) og «styrken» i den, er gjort for å sterkt belyse en psykologisk innfallsvinkel.

(I andre kommentar) Når jeg var ung, og kåt 24 timer i døgnet, da «jaktet» jeg hele tiden på damer for «å spre min sæd over jorden». Etter å ha fått mine to barn, roet det instinktet seg, og siden har jeg «jaktet» (ikke så ivrig lenger!) mest for «kosens» skyld. I samtale med mine mannlige venner, opplever jeg at de fleste har det mer eller mindre på samme måten!

Så mitt spørsmål, min undring, blir da: Hva er det «som ikke forandrer seg» hos damer, når de har forlatt fertil alder?

Til Steffen Gliese: Jeg kan ikke annet enn å være enig med deg. Jeg liker å tro at jeg er et kulturelt vesen, som kan kontrollere meg selv.

Til Michael Gudnæs: Det er ikke handlingen til Sofie Linde jeg kritiserer (hun oppfører seg bare slik som enhver treårig pike vil gjøre for å vise frem den nye «ponni-trussen» sin), det er bildets assosiasjonspotensiale og kontrasten det skaper mot #metoo-budskapet hun fremfører.

For hva meg selv angår, så er jeg slett ingen «hængerøv» som du antyder. Jeg har mye moro og fornøyelse i livet mitt, og skulle gjerne og med stor glede «hatt meg» både med «Sofie» og alle andre «kvinner» som (av en eller annen grunn?) måtte ha lyst på meg – men jeg må føle kjærlighet i så fall, og det må være fullkomment i balanse, for hva gjensidig respekt og makt angår. Ellers gidder jeg ikke! Ungdommens ustyrlige kåtskap er liksom gått ut på dato for meg. Hvorfor det ikke skjer med alle "disse voksne (skulle være!) kvinnene" vet jeg ikke!

Beste hilsen Steinar A. Klock

Diskussionen er forplumret. Måske først og fremmest fordi den er ekstrem kompleks og involverer biologi, psykologi, sociologi, kulturel forståelse, politik, magt og en hel masse andet. Det betyder også, at man snart sagt kan vælge en hvilken som helst position og argumentere relativt sagligt for den.

Spændet rækker helt fra groft magtmisbrug og en såkaldt institutionaliseret voldtægtskultur, sådan som den bliver udlagt af den militante feminisme og hele vejen over til psykologisk sensitive kvinder, som møder verden på en måde, hvor selv uskyldige bagateller (en kompliment) manifesterer sig i paranoide vrangforestillinger.

Der imellem findes alle tænkelige varianter.

#Meetoo har givet los for det hele, uden smålig skelen til kompleksiteten, men med en præmis om maskuline urimeligheder i den bredest tænkelige forstand - og helt uden blik for kønnes dialektik og seksualiteten som sådan.

#Metoo har fat i den lange ende i den forstand, at der helt tydeligt er kvinder, som bliver udsat for groft magtmisbrug, men det er kun toppen af en helt anden og måske også mere fundamental diskussion.

Kurt Nielsen, Lillian Larsen, Anders Reinholdt, Niels Jakobs og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Steinar A. Klock

Rene Arestrup
Hva om vi bare reduserer kompleksiteten du spiller opp til og heller forkuserer på allminnelig folkeskikk?

Beste hilsen Steinar A. Klock

Randi Christiansen

Hvor er det en vigtig samtale

Anina - interessant pointe, at kvinder for at tiltrække og udvælge en mand præsenterer sig forførende i det offentlige rum.

For det første er vi jo, som gliese påpeger, også kulturelle væsener ... så overalt i det offentlige rum? Eller ville det måske være hensigtsmæssigt, om man kunne begrænse kurtiseringen, således at det seksuelle chakra ikke konstant udsættes for stimuli. Hvilket især for mænd må være en plage. Og nu vi er ved mændene ... det er klart, at de bør være i stand til når som helst og hvor som helst at camouflere deres seksualitet, således at den kun udfolder sig på rette tid og sted. Og det samme mener jeg gælder for kvinder.

Og børnene - er det passende, at de mødes med swingerklub noter på gade og vej?

Det er klart, at enhver form for undertrykkelse af livsenergi ikke er ønskelig. Men igen, i og med vi er kulturelle væsener, kan vi vælge. Og hvad vælger vi så? I min optik gerne et mere sofistikeret udtryk end fri pornoficering af det offentlige rum. Og vi må have en samtale med mændene, om hvad de egentlig mener om et seksualiseret, pornoficeret offentligt rum.

Jeg var 16 i 1968. Min far fik et føl på tværs, da han en dag så mig stolt paradere en gennemsigtig indisk tunika, der var så moderne. At kvinder fik lov at være seksuelle uden at blive kaldt ludere var en befrielse, og kvinder - og mænd - som gør sig smukke, er da en fornøjelse. Men det nytter ikke at ignorere kontekst. Som er, at mange mænd har svært ved at håndtere det, nogen så svært, at de begår voldtægt. Og det er lidt sent, når skaden er sket, at sige, at mænd er svin, der må lære at opføre sig bedre.

Du skal også vide, at de hårde stoffer, som cirkulerer, kan forstærke sexdriften så meget, at en mand helt mister kontrollen over sig selv. Det er virkelig farligt for kvinder.

Lad mig igen til alle, der anser sig for at være kulturelle væsener, anbefale huxley's 'Ø', som beskriver et utopisk samfund, herunder een måde at indføre kønsmodne mennesker i seksualitetens forunderlige verden. Det er tiltrængt her i vores land, hvis seksuelle normer af en afghansk kvinde betegnes som analfabetiske. Jeg giver hende, som du kan forstå, helt ret.

Og lars schmidt - det er klart, at kvinder må give klare signaler. Og jeg mener dertil, at selvforsvarsteknikker burde institutionelt tidligt integreres for begge køn. Men i din kommentar overser du magthierarkierne. Det er svært at sige fra overfor et menneske, som har en eller anden form for magt over dig. Derfor er opdragelse, bevidstgørelse om strukturel undertrykkelse vigtig, så vi kan ændre de uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.

Det er ikke altid, at overdrivelse fremmer forståelsen. Raffinement og finfølelse i det offentlig rum er på alle måder en fornøjelse.

Michael Gudnæs

Til Steinar A Klock: Du skriver til min kommentar: Til Michael Gudnæs: Det er ikke handlingen til Sofie Linde jeg kritiserer (hun oppfører seg bare slik som enhver treårig pike vil gjøre for å vise frem den nye «ponni-trussen» sin), det er bildets assosiasjonspotensiale og kontrasten det skaper mot #metoo-budskapet hun fremfører.

Forstår du da ikke kortslutningen i din egen argumentation? Du fremhæver billedets 'associationspotentiale' og dets mulige kontrast til metoo - men det er jo DIG der sexualiserer det uskyldige billede af en glad gravid kvinde. Dette er helt paralelt til Mellemøstlige kulturers påstand om at kvinder skal være tildækket, fordi hvis mændene kan se deres hår eller hud skaber det - ja de bruger nok ikke ordet 'associationspotentiale', men forbudt er det i hvert fald. Jeg kan ikke se at du tænker anderledes end dem!

Og så har du ovenikøbet den frækhed at nedgøre Sofie Linde, som lige har sparket godt og grundigt gang i en vigtig debat ved sin modige tale. Du reducerer hende til en treårig pige som råber op om sig selv, mens der i virkeligheden er tale om en stærk voksen kvinde som råber op på hele sit køns vegne! At hun så vælger at gøre det med en vis portion humør er åbenbart for skrap kost for dig og flere af de andre læserbrevsskribenter her på linjen.

Det er muligt at det er ment anderledes, men jeg læser din holdning som et ærke eksempel på nedladende maskulin chauvinisme når det er værst! Du projekterer dine egne svagheder over på en stærk kvinde, og jeg synes ærligt talt at du skylder hende en undskyldning.

Steinar A. Klock

Michael Gudnæs

Jeg har ikke den svakhet du tillegger meg og jeg er enig med deg at Sofie Linde nok er en sterk kvinne. Hun får dog ingen unnskyldning av meg, for jeg har ikke fornærmet henne. Jeg har kun pekt på missforholdet mellom hennes så riktige #metoo-budskap og henne ikke fullt så riktige introduksjon av sin graviditet. ("Prøv, om du har en smule humoristisk sans, å se for deg at det var faren, som sto der så stolt og fortalte om denne graviditeten og slapp ned buksen for å vise frem "verktøyet" han startet det hele med!") Jeg åpnet min kommentar med berettiget skryt av henne, og den står seg fortsatt, og jeg fortsatte med å berette om min skuffelse over inkonsekvensen i showet, og avsluttet med å stille både utropstegn og spørsmåltegn ved "alle kvinners eventuelle behov for å blotte seg". Det hele var ment som en intelektuell utfordring til debatt mellom intelektuelle. Ditt åpenbare behov for å personkarakterisere meg, synes jeg du heller skal drøfte med din behandler. Det er ikke alt som passer seg i offentligheten.

Beste hilsen Steinar A. Klock

Michael Gudnæs. Slå koldt vand i blodet. Jeg vil gerne opfordre dig til, at lade fornærmelsen passere for the time being, og indtil der er tid til at tage sig af dèn, som dèn fortjener. Det er ikke dig, den siger mest om, så lad dèn stå uimodsagt lidt længere. Vi snakkes...

Randi Christiansen

Steinar, jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se det seksuelt pirrende i en gravid mave. Men nu er jeg jo også heteroseksuel.

Tværtimod er det smukt - og så lige midt i prime time på det moderne alter at se dette bedårende frugtbarhedssymbol. Jeg så det ikke selv, men kan forestille mig det.

Steinar A. Klock

Randi; jeg som trodde et øyeblikk at du var min bolde våpendrager og skoldmøy ;-D Vi er jo like vi to. Jeg er også hetroseksuel.

Jeg har - aldri - aldri - i noe jeg har sagt eller skrevet, ikke her, ikke noen andre plasser, noen sinne, uttalt at det er seksuelt pirrende (i negativ betydning? ikke for meg!) med en gravid mage!!! (Unntatt for de gangene jeg visket det i øret til min forhenværende kone, når hun gikk gravid med våre felles barn. Litt fordi jeg synes at hun var fin, men mest fordi hun selv syntes hun var stygg/grim og jeg ville trøste!)

Mitt eneste poeng er, i ekstremt kortversjon: Jeg synes det blir feil å snakke om #metoo og blotte seg delvis i samme åndedrag.

At mine innlegg vanligvis blir lange, skyldes at jeg kan like å fortelle en historie, som setter budskapet mitt inn i en sammenheng.

Jeg prøver alltid å kommentere på sak, men kan også innrømme at jeg lett gir svar, når noen kommenterer meg først på person. I prinsippet går jeg helst etter ballen, så får spilleren sparke dit hen velger.

Med dette takker jeg for meg her og håper på gjensyn ved neste korvei. Beste hilsen fra Steinar A. Klock, Ytre Arna, Bergen, Norge; selverklært Danmarksvenn :-)

Michael Gudnæs

Anina Weber, du har helt ret, det giver ingen mening at forsøge at gentage sig selv når selve indholdet af budskabet tilsyneladende ikke bliver registreret af den påtænkte modtager. Hvad fornærmelser angår har jeg faktisk ikke registreret nogen mod mig selv - det er ikke lige mit game . I øvrigt burde denne tråd jo også handle om de kloge kvinders holdninger og ikke om SL's mave. Jeg stikker piben ind og går ned og slår græs i urtehaven!

Randi Christiansen

Undskyld steinar, det var uskarpt af mig. Naturligvis er du ikke sådan. Undskyld.

Og jeg kan godt se din pointe mht metoo og så at vise mave - men alligevel - jeg så det ikke, men det lyder egentlig sødt og uskyldigt i mine ører.

Der er en forstemmende nypuritansk undertone i flere af ovenstående indlæg. Hvad er argumentet? At kvinder skal pakkes ind, gemmes væk? Er det burkaen om igen?

Randi Christiansen

René - må jeg anbefale dig at læse indlæggene igen. Her er ikke tale om hverken den ene yderlighed eller den anden men om, at seksualiteten hører privatlivet til.

Jørgen Mathiasen

»seksualiteten hører privatlivet til«...
Hold da helt op. Der står vist nærmest det direkte modsatte i overskriften på en artikel, som har et persongalleri af »fire erfarne feminister«.
Der er såmænd eksempler på, at nogle fra samme arbejdsplads har dannet langvarige parforbindelse efter at den ene part gav sig til at "chikanere" den anden. Jeg anbefaler den danske skønlitteratur, hvis der skulle være nogen, der vil have spaden dybere ned.

Man skulle efterhånden tro, at kvinderne tænker, at de har sejret ad helvede til i denne debat.
Nu behøver de jo ikke længere de nærgående fyre.

I gamle dage, da behovet for børn meldte sig, måtte pigerne ud og finde en fyr.
Og i takt med at tiden gik, blev grænserne måske udvidet lidt mere.

Men i dag er alt det besvær blevet helt overflødigt.

Nu gør man bare som vores kulturminister Joy Mogensen, går ned til den lokale fertilitetsbutik og køber et barn her.

Der er slet ingen grund til at blande mændene ind i det her.
Derfor vil pigerne også gerne undgå kontakten med mændene.

Randi Christiansen

Jørgen og rené - hvad finder I forkert ved udsagnet om, at ’seksualitet hører privatlivet til’?

’Sæt numsen fri’ - nudisternes valgsprog, som jeg da i høj grad tilslutter mig - men på passende tid og sted.

Hvad er så det? For mig er seksualiteten et meget privat rum. Andre er måske ekshibitionister i et omfang udover normalen, og vi har alle ret til at være her. Men det gælder kun så længe din frihed ikke begrænser min.

I og med vi er et konstant interagerende kollektiv, er dette selvfølgelig ikke 100 % opnåeligt, og der er lovgivet om den offentlige orden på en måde, som ikke helt præciserer, hvor grænsen går mellem frisind og blufærdighedskrænkelse. Vi må derfor tale os til rette med hinanden.

Jørgen Mathiasen

@Randi Christiansen
En eller anden orden mellem kønnene må man ganske rigtigt have.
Debatten her drejer sig angiveligt om, at nogle har slæbt deres seksualitet med ind i det offentlige rum, hvor nogle andre føler sig generet af det. Det sidste er i reglen kvinder, men man kan netop ikke sige »kvinderne« i bestemt form, flertal, for ifølge overskriften kan »De fleste [] jo godt lide den lette flirt, der er på en arbejdsplads«. Det må så være et mindretal, der er generet, og det er ikke alene kvinder.

Jeg gætter på, at man med en blanding af sociologiske, psykologiske og medicinske metoder nogenlunde kan indkredse, hvem der har sexchikane og flirt som problem og også udelukke en hel del fra feltet, - der er en hel del nuancer, som denne debat er på et lysårs afstand fra. Men det er ikke alle debatdeltagere, som er interesseret i præcise kortlægninger, for de har tydeligvis et par af deres egne dagsordener med i rygsækken.

Stereotyperne om kønnene raser - en gang til. Selvom om det antageligt bliver lige så svært at afmontere dem som at få seksualiteten ud af det offentlige rum, opfordrer jeg interesserede (et andet mindretal) til at læse om mænd i skønlitteraturen, for nyere danske forfattere har været stærkt optaget af temaerne her, og nogle af dem er temmelig kvikke i selviagttagelsen og i iagttagelsen af andre mænd og vores omgang med kvinder.

Kurt Nielsen, Randi Christiansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jørgen - 'seksualiteten ud af det offentlige rum'? Jeg ved snart ikke - kommer til at tænke på den sydindiske landsby, jeg engang i forrige århundrede besøgte, og hvor centrum var et tempel dekoreret med figurer seksuelt interagerende. De var meget fine og på ingen måde stødende.

Men den moderne konkurrencestat korrumperer alt - også seksualiteten. De unge kvinder iklæder sig - meget naturligt - fristerindens rolle. Problemet er bare, at nogen mænd ikke kan håndtere det. Og det kan jeg altså godt forstå. Men hvorfor kan de ikke det? Og her vender jeg så tilbage til den korrumperende privatkapitalistiske konkurrencestat som forklaringen på derouten.

Kurt Nielsen, Jørgen Mathiasen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Randi,
Det var Graucho Marx, der sagde, at sex er kommet for at blive, og han har nok ret i, at det stadig er her, når konkurrencestaten engang er væk. Brødrenes film var i min erindring på et temmelig lavt spændingsniveau mht. sex, og det har sikkert noget at gøre med, at Graucho drev sine partnere til vanvid og alkoholisme. Han gennemspillede åbenbart privatlivet med den kvindelige hovedperson i filmene. Det var chikane, og den var ikke erotisk.

Steinar A. Klock

Er det ikke slik da, at hva som er "upassende" for skaper ubegag og eventuelt smerte, for de som er traumatiserte av overgrep! "Verden er for alle, men alle er ikke for verden!" Inne i oss er vi kun individualister. Eller som Kierkegaard sier det: (fra wikipedia) "Ifølge Kierkegaard er subjektiv eksistens det viktigste for mennesket, at mennesket må oppdage noe som det kan tro på, men denne oppdagelsen må også være slik at den får subjektet til å tro at det eksisterer. Å være et selv er å være noe som forholder seg til seg selv, mente Kierkegaard. Ikke en ting, men en relasjon. Dette selvforholdet kjennetegnes ved valg, man må velge seg selv og dette selvet skal velges med inderlighet og lidenskap.
Beste hilsen Steinar

'At kvinder skal pakkes ind, gemmes væk? Er det burkaen om igen' - . Hvem har nu argumenteret for det? Det er lidt forstemmende med de stråmandsargumenter 'at dutte folk en mening på, hvid vanvid alle kan forstå' som Piet Hein grukkede. Synes man blottelse kan overdrives, går man sikkert ind for burka. Og synes man burka er for meget, så vil man måske ha' at pigerne skal gå med bare bryster ….. Der diskuteres en hårfin balance, så det tjener ikke noget formål at skylle ud i de ekstremer, 'hvis vanvid alle kan forstå'.

Hvad er forestillingen? At vi skal have et aseksuelt offentligt rum? At seksualiteten kun er noget der udspiller sig i den private grotte. Glem det; Det kommer aldrig til at ske. I den forstand havde Groucho Marx fuldstændig ret.

Kvinder vil altid pynte sig og fremhæve deres ynder, hvad enten det handler om at lægge make-up, bære smykker og kropsnært tøj eller skubbe brysterne helt op under hagen - vel vidende, at det gør indtryk på mænd. Anina Weber har, ovenfor, udmærket redegjort for hvorfor det forholder sig sådan (desværre leder det blot frem til en forkert konklusion).

Og mænd er dømt til at falde i, simpelthen fordi vi er slaver af biologisk betingede nøglestimuli. I sin essens handler det naturligvis om reproduktion, artens overlevelse og alt det der, men det er næppe noget mænd skænker en tanke, når de, igen og igen, træder ved siden af og 'forulemper' kvinder eller på andre måder forbryder sig mod sociale og kulturelle konventioner. Mænds 'fejltrin' i den forbindelse er måske det mest klassiske af alle klassiske dramaer og der findes uendelig mange eksempler på, at mænd er bragt til fald af samme årsag.

Men, men vil indvendingen lyde, vi er dog kulturvæsener. Ja, heldigvis. Ellers ville vi ikke stå med et problem, men med ragnarok. Udfordringen er blot, at kultur er en forgængelig fernis; Det er biologien ikke.

I den forstand kan man sige, at mænd er sat på anklagebænken fordi vi er mænd. Vi er - alle til hobe - syndere for Vor Herre. Og det uanset at de fleste af os er i stand til at abstrahere fra fristelserne og lægge bånd på os selv.

Indtil vi ikke er det mere.

Jørgen Mathiasen

@René Arestrup
Vil lovgiverne omsætte de aktuelle klager i lovgivning? Det tror jeg, at de vil være meget selektive med, for der venter en sump af retsusikkerhed. Desuden kan en del af dem, som kan få rodet sig ud i politiske problemer af den art, Inger Støjberg nu har.

Det forekommer mig, at du gentager stereotyperne. Den valgte model, - herrer, der aldrig får lukket lynlåsen, gælder ikke for alle, og især ikke for den mere interessante del af flokken.
Paul Cezanne var lige så utålelig for sin kone som Graucho M., så hun dampede af med den lille søn til Paris. Maleren blev hjemme i Aix. Han døde som eneboer efter at være blevet fanget af et uvejr, men blev til gengæld far til det moderne maleri - Matisses og de fleste andres vurdering.
Man kunne nævne mange andre eksempler på herrer eksempelvis fra videnskab og kunst, som har haft mere at tage sig til end at jage skørter eller i nogle tilfælde slet ikke var interesserede. En intelligent mand bør lægge sig den slags på sinde.

Randi Christiansen

René - "Hvad er forestillingen? At vi skal have et aseksuelt offentligt rum? At seksualiteten kun er noget der udspiller sig i den private grotte. Glem det; Det kommer aldrig til at ske."

Hvad taler du om? Du formulerer dig så overordnet og generelt, at det ingen mening giver. Om vi så levede som i victoriatiden, hvor møbelben tildækkedes, ville seksualiteten naturligvis være tilstede. Spørgsmålet er hvordan. Det er vores valg, og det vi taler om her. Så vi f.eks. kan blive bedre til at undgå sexchikane og andre seksuelle overgreb. For det går jeg da ud fra, at du tilslutter dig?

@Randi Christiansen
Omvendt synes jeg at du - og andre - skøjter hen over det egentlige problem og iler mod mulige løsninger på et ufuldstændigt grundlag.

Personligt er jeg yderst skeptisk ifht tanken om at man kan regulere sig helt fri for det vi under ét kan kalde 'sexchikane'.

Bevares, vi skal da forsøge, men vi skal ikke stikke os selv blår i øjnene.

Randi Christiansen

René Arestrup@ - "Omvendt synes jeg at du - og andre - skøjter hen over det egentlige problem" - som er?
"og iler mod mulige løsninger" - hvilke?
"på et ufuldstændigt grundlag." Hvilket?

"Personligt er jeg yderst skeptisk ifht tanken om at man kan regulere sig helt fri for det vi under ét kan kalde ’sexchikane’."

Normer skifter under diverse påvirkninger, men oplysning, italesættelse og bevidstgørelse ikke overfladisk regulering må danne grundlag for den måde, vi indretter os med hinanden.

Sider