Klumme
Læsetid: 2 min.

Den franske osteskole: Brie er ostenes konge

Velkommen til Informations franske osteskole, som hen over efteråret vil føre dig gennem 12 af de vigtigste oste fra ostens moderland – Frankrig. Kan du dem, er du nemlig rigtigt godt kørende udi ostens fortryllende verden, og vi lægger hårdt fra land med intet mindre end ostenes konge
Brie de Meaux AOP.

Brie de Meaux AOP.

Sara Houmann Mortensen

Moderne Tider
5. september 2020

Ingen kan betvivle, at Frankrig har en særlig plads i ostens verden. Hver franskmand spiser 26 kilo ost om året, og Emmanuel Macron har under coronakrisen bønfaldet sit land om at spise endnu mere fransk ost for at redde økonomien.

Frankrig er ostens moderland, hvor viden og håndværk er gået fra generation til generation, og hvor regionernes forskelle i geografi, klima og historie har sat deres præg på de lokale oste. Ved man noget om fransk ost, er man rigtigt godt kørende udi ostens verden.

Efteråret igennem præsenterer vi dig for 12 udvalgte franske AOP-oste, (oprindelsesbeskyttede) og vi lægger ud med den mest spiste franske ost i Danmark: brien.

Før vi kommer til dagens hovedperson: Brie de Meaux AOP, skal du vide, at brie fremstilles over hele verdenen, og at langt de fleste brier er fremstillet af pasteuriseret mælk. Brie findes derfor i alverdens udgaver til alverdens smagsløg. Kun to brietyper er oprindelsesbeskyttet, og den mest kendte er Brie de Meaux.

Brien kan spores tilbage til 700-tallet til et område øst for Paris, hvor kejseren Karl den Store fik øjnene op for den. Mest pr fik den dog ved Wienerkongressen, hvor en snedig fransk diplomat i 1814 serverede den, og for en stund fik afledt opmærksomheden fra fredsforhandlingerne. De begejstrede middagsgæster udråbte osten til Ostenes Konge – så godt smagte den.

Brie de Meaux fremstilles af upasteuriseret mælk, og det kan smages i ostens fyldige animalske noter. Her er en ost med en markant personlighed. Osten modner udefra og ind, og en ung Brie de Meaux har en fast og lidt syrlig kerne, mens en moden udgave er cremet hele vejen igennem.

Camilla Bojsen-Møller er ostenørd, selvstændig ostekommunikatør og driver bloggen Ostesnak.dk.

Ugens lektieost

Som ved andre skimmeloste er det alfa og omega, at osten er tempereret ved servering. På den måde folder smagsaromaerne sig for alvor ud.

Smag Brie de Meaux – eller en anden brie – ved to temperaturer: Tag osten ud af køleskabet, men lad et lille stykke blive på køl. Efter mindst en time på køkkenbordet smager du den tempererede og den køleskabskolde. Hvad oplever du?

Server med sensommerens bær, gerne råsyltet med lidt sukker og vanilje.

Ugens ostetip

Noget af det mest fascinerende ved ost er, at al ost stort set starter med de samme fire ingredienser: mælk, salt, osteløbe og mælkesyrekultur. Det gælder både flødehavarti og roquefort.

At ostene alligevel bliver så forskellige skyldes et hav af faktorer gennem hele processen – lige fra dyret, mælken kommer fra, over kulturer, bakterier og selve fremstillingen – til hvor, hvordan og hvor længe osten modnes.

Serie

Informations franske osteskole

Et dannet menneske spiser ost, og enhver intellektuel samtale bør som hovedregel altid følges op af en bid ost.

Ost er nemlig ikke bare mælk, salt, osteløbe og mælkesyre. Det er nydelse, kultur, krig, kærlighed og en bid af historien.

Informations osteskole guider dig hen over efteråret gennem ostenes moderland Frankrig. Spis med hver uge, udvid din ostehorisont og glæd dig til osteskolens store dimissionsfest – en digital ostesmagning.

Seneste artikler

  • Osteskolen: Den blå ost fra grottens dyb

    28. november 2020
    Ligesom roquefort sætter punktum på ostebordet, afslutter vi vores serie om franske osteklassikere med blåskimmelosten over dem alle: roquefort – osten, der er intet mindre end et mirakel
  • Osteskolen: Banon er ikke en begynderost

    21. november 2020
    Den ser lille og smuk ud, men tag ikke fejl: Banon er bestemt ikke harmløs. Den legendariske gedeost fra Provence er ikke for de utrænede og siges også at have taget livet af en romersk kejser
  • Den franske osteskole: Sainte-Maure de Touraine har strået som signatur

    14. november 2020
    Vi har talt om både køer og får, og nu er turen kommet til den prægtige ged, som står bag den kridhvide Sainte-Maure de Touraine, som kendes på strået, der går lige gennem ostens hjerte
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg har modstræbende givet en anbefaling af denne artikel, fordi den handler om ost, men at det skulle være en speciel fransk disciplin er fuldstændig historieløst. Man har lavet oste i hele Europa i ca. lige lang tid, fordi det var en måde at konservere mælken på. Og i hvert fald siden bondestenalderen har man lavet ost overalt. Det er muligt, at franskmændene har været bedre til at sælge dem i udlandet, men det gør dem faktisk ikke så unikke, som artiklen lægger op til.

Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Ruth Sørensen, Henriette Bøhne, Liselotte Paulsen, Carl Chr Søndergård, Helene Thorup Hayes, Mikael Velschow-Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Helene Thorup Hayes

David har vist ret. Faldt over denne artikel om ost fra Aegypten som er 3,200 aar gammel.

https://www.bbc.com/news/world-africa-45233347