Den franske osteskole: Langres var tæt på at uddø, og skurken var de slemme mejerigiganter

Langres er en lille rødkitost med et snirklet gyldent ydre og en ikonisk fordybning, som viser, at osten er skabt til, at man pøler champagne ud over den. Osten er da også opfundet i Champagne-regionen og kan i øvrigt dokumenteres tilbage til 1700-tallet, hvor den bliver nævnt i en korsang fra dominikanermunkene i Langres.

Omkring det tidspunkt foregik al osteproduktion rundt omkring på gårdene, og ostene kom heller ikke længere end til familiens maver eller det lokale marked. Men det ændrede sig, da firmaer i byen begyndte at opkøbe ostene, modne dem til perfektion for derefter at sælge dem til både Paris og andre franske regioner.

I tiden op til Første Verdenskrig var den lille Langres en meget anset og populær ost. Det ændrede sig dog, da produktionen på gårdene i de kommende årtier faldt drastisk, og større mejerier overtog osteproduktionen. De fokuserede på andre ostetyper, og det betød, at Langres-osten stort set forsvandt fra jordens overflade.