Den franske osteskole: Skibumsernes favoritost Reblochon er opstået ud af skattesnyd

Reblochon er anderledes end de fleste andre alpeoste, der både er store, faste og lagrede i lang tid. Her er i stedet en relativt lille rødkitost lavet af upasteuriseret mælk og med en smidig og cremet konsistens. En rødkitost er vasket eller gnedet med rødkit, som er en bakteriekultur, og denne proces giver osten smag og et lidt rødligt udseende.
En rødkitost dufter oftest kraftigere, end den smager, og kan i et køleskab give ostehadere store udfordringer på grund af hørmen.
Osten har rødder tilbage til 1200-tallet, hvor der foregik noget suspekt i Thônes-dalen, som ligger omringet af bjergtoppe i Haute Savoie. Landejerne opkrævede årligt en skat for bøndernes brug af jorden, og denne skat blev betalt ud fra mængden af mælk på en given dag. De snedige bønder snød sig til en lavere skat ved kun at malke køerne delvist, og lige så snart inspektøren var forsvundet, kneb de yveret igen og fik den sidste og federe mælk ud. Denne mælk brugte man til osten Reblochon. Reblocher er fransk og betyder noget i retning af ’at knibe yveret igen’.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Min yndlingsrødkit er åbenbart ikke til salg i Danmark mere, Piè d'Angloys. Så sørgeligt.