Læsetid: 4 min.

Idédebat: Science fiction skal redde verden – og kommunistpartiet

Fremtidsfiktion er på få år blevet en kommerciel guldgrube i Kina. Kinesiske ledere har skiftevis set science fiction som trussel og mulighed – genren har det med at kollidere med et marxistisk historiesyn. Nu har kommunistpartiet lanceret nye retningslinjer
Science fiction-filmen ’The Wandering Earth’ er den tredjebedst sælgende kinesiske film nogensinde. Og det vil partiet gerne profitere ideologisk på.

Science fiction-filmen ’The Wandering Earth’ er den tredjebedst sælgende kinesiske film nogensinde. Og det vil partiet gerne profitere ideologisk på.

Netflix

5. september 2020

Det ser sort ud for menneskeheden i filmen The Wandering Earth. Året er 2061, og solen truer med at udslette alt liv på Jorden. Et forsøg på at transportere jordkloden ud af solsystemet ved hjælp af gigantiske motorer er dødsdømt, da Jupiters tyngdekraft kommer på tværs. Den totale destruktion bliver kun afværget af en redningsaktion, der til trods for et internationalt præg tydeligvis mest er kinesisk. Eller som Folkets Dagblad jublende formulerede det i en overskrift, da filmen sidste år havde premiere: »Kun kineserne kan redde verden!«

For The Wandering Earth er kinesisk. Den er også en bragende kommerciel succes. Den endte med at omsætte for 4,3 milliarder kroner og indtager pladsen som den tredje mest sælgende biograffilm i Kina nogensinde.

Ud af nichen

Filmen er det endelige vidnesbyrd om, at science fiction ikke længere er en nichegenre i Kina. Det er stor forretning – og politik. Forleden udgav den kinesiske filmadministration en ny handlingsplan for genren. Den hjemlige produktion og distribution af science fiction-film skal have bedre forhold, og fokus på ophavsret og talentuddannelse skærpes.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg kommer i tanke om en roman af Kurt Vonnegut,hvor kineserne pludselig har sendt mennesker til månen uden brug af rumskib,og ingen kan finde ud af,hvordan de bar sig ad.Det nævnes blot i en sidebemærkning.Senere i romanen begynder de at skrumpe mennesker,så de ikke behøver så meget mad og plads.
Jeg har glemt titlen.