Feature
Læsetid: 6 min.

Kasper Hjulmand har en plan – resultaterne har han til gode

Efter over et års tilløb kunne Kasper Hjulmand endelig sende det danske fodboldlandshold i kamp. Kampene mod Belgien og England gav løfter om et mere moderne og alsidigt spil
Moderne Tider
12. september 2020
Uafgjort mod England i parken er ikke noget problem, men det kan det blive, hvis ikke Hjulmands mere moderne og gennemarbejdede udtryk fører til resultater ved næste landsholdssamling i oktober.

Uafgjort mod England i parken er ikke noget problem, men det kan det blive, hvis ikke Hjulmands mere moderne og gennemarbejdede udtryk fører til resultater ved næste landsholdssamling i oktober.

Oscar Scott Carl

Kasper Hjulmand har haft travlt. Han har været på det ene virksomhedsbesøg efter det andet, siden han i sommeren 2019 blev præsenteret som Åge Hareides afløser, når EM-slutrunden året efter havde fundet sin mester.

Den tiltrædende danske landstræner har i det seneste års tid lagt vejen forbi blandt andet Koninklijke Nederlandse Voetbalbond, det hollandske fodboldforbunds toptunede hovedkvarter i Zeist ved Utrecht. Han har gæstet St. George’s Park, det engelske landsholds lige så moderne træningscenter i Burton upon Trent syd for Manchester. Og han har aflagt Atlético Madrid en visit på klubbens klart mere prunkløse anlæg på motorvejsafkørslen Majadahonda nordvest for Madrid.

Den tidligere Lyngby-, FC Nordsjælland- og Mainz 05-træner har studeret spillet i det år, der er gået fra udnævnelse til officiel tiltrædelse. Hvordan arbejder de mest fremgangsrige landshold i verden? Hvilke faciliteter og træningsmetoder tilbyder de spillerne? Og hvordan organiserer Simeone, Atléticos indædte argentinske træner, den defensiv, som har vundet ry som verdens mest uigennemtrængelige?

Han har tænkt i perspektiver, han har tænkt i detaljer. Og når lærersønnen fra Auning på Djurs ikke har været på farten, har han terpet UEFA’s tekniske rapporter for spillets seneste trends. Han har kontaktet klubberne for at få adgang til deres kampoptagelser af udvalgte aktører. Hvordan bevæger spillerne sig? Hvor bevæger spillet sig hen?

Da Kasper Hjulmand havde sorteret i indtrykkene, præsenterede han tidligere på året oplægget ’Udviklingen i spillet’ på et trænerseminar i Dansk Boldspil-Union.

Hvilket hold havde færrest sekunder med bolden fra erobring til scoring, spurgte han kursisterne undervejs. De var enige om Liverpool. Korrekt. Den var nem.

Hvem havde så flest afleveringer pr. kamp, fulgte han op. De fleste meldte FC Barcelona. Ingen af tilhørerne havde en idé om, at svaret igen var Jürgen Klopps mandskab. Liverpools højintense heavy metal-udtryk overdøvede klart det senere engelske mesterholds mere tyste, men lige så vellykkede kompositioner, og den kommende danske landstræners konklusion var klar:

De bedste hold evner flest muligt af spillets faser.

Fodbold er for boldspillere

Kasper Hjulmand har i det seneste år ikke bare haft travlt med at analysere den disciplin, han selv udøvede på ungdomseliteniveau i Randers Freja og på divisionsplan i Herlev og B.93, inden talrige knæoperationer førte ham videre ad trænersporet.

Han har også haft travlt med ikke at positionere sig i forhold til sin forgænger. Åge Hareide var ubesejret i ordinær spilletid siden efteråret 2016, og hvorfor udfordre den statistik med et trænerskifte, harcelerede nordmandens proselytter. Hareide blev snart den resultatorienterede pragmatiker, og Hjulmand den boldbesiddende romantiker, men debatten blev tilsyneladende for unuanceret til, at sidstnævnte for alvor gav sit besyv med.

Hvis Hjulmand har ytret sig i værdikampen, har han gjort det indirekte. Han har forberedt sig på at gøre det danske landshold endnu bedre. Til at vinde mere og til at begejstre mere, så landsholdet bliver et samlingspunkt for danskerne. Det kræver, at holdet kan mestre flere af spillets faser.

I den snart forgangne uge skulle den 48-årige landstræner endelig vise, hvilke faser i spillet han lægger særligt vægt på at udvikle på det danske landshold. Corona udskød europamesterskabet, Åge Hareide havde kvalificeret holdet, men hans æra var pludselig forbi, og Hjulmand kunne hen over foråret begynde at introducere sine ideer over for spillerne. Lørdag og tirsdag gjaldt det Belgien og England, verdensranglistens nummer henholdsvis ét og fire, i et tilskuertomt Parken i Nations Leagues øverste lag.

Hovedtendenserne var følgende:

  • Danmark spiller nu med et mere aggressivt og velorganiseret pres. Det ekstremt intensive pres stiftede Kasper Hjulmand bekendtskab med i sin tid i Bundesligaen, og især mod Belgien voldte et højt dansk pres modstanderen problemer. Det handler om at tage det defensive initiativ længere fremme på banen, fordi det kan føre til bolderobringer og i ypperste fald målchancer og scoringer, og fordi det holder modstanderen på en god distance fra det danske mål. Det blev modereret mod England, også af konditionsmæssige årsager, men tendensen er klar: Presspillet er et våben, Hjulmand prioriterer at udbygge.
  • Det danske landshold spiller som udgangspunkt fremover med mere boldstærke backs. Robert Skov, der har potentialet, og Daniel Wass, der allerede holder international klasse, spillede begge kampe fra start, og det er spillere, der er mere bekvemme med bolden og har bedre blik for kombinationsspillet end Hareides håndgangne mænd.
  • Kasper Hjulmand tror i det hele taget på boldspillerne. Vi så et mere tålmodigt opbyggende spil og færre lange afleveringer, hvor bolden blev sat hurtigt på spil. Det er samtidig et følsomt punkt, for munder det tålmodige opspil ikke ud i chancer og mål, så har vi et mandskor, der allerede har været i øvelokalet med den potentielle landeplage ’Det var meget bedre under Åge’.
  • Taktisk fleksibilitet. Da Hjulmand sendte Simon Kjær i aktion i stedet for Martin Braithwaite ti minutter før tid i kampen mod England, ændrede han formation fra 4-3-3 til 3-4-2-1 for at bringe Skov og Wass endnu mere i spil fremme i banen. Manøvren så overraskende ubesværet ud. Historien melder ikke noget om, hvorvidt den danske landstræner også har besøgt det belgiske fodboldforbund i løbet af sit forberedelsesår, men det er givet, at netop det belgiske landshold er et forbillede for ham, blandt andet fordi landstræner Roberto Martínez har indarbejdet grundfæstede principper for spillet tilsat få indøvede taktiske greb, hvis principperne skulle vise sig ikke at bære.

Altruistisk fodbold

Nå, men hvad blev resultatet af kampene, spørger den læser, der ikke har Bold.dk øverst i app-porteføljen. Danmark tabte 0-2 til Belgien og spillede 0-0 mod England.

Det er ingen katastrofe, og må vi i den forbindelse ikke minde om, at Åge Hareide også led nederlag i den ene af sine første to landskampe – mod Skotland. Men det kan blive et problem, hvis Hjulmands mere moderne og gennemarbejdede udtryk ikke fører til resultater under næste landsholdssamling i oktober, hvor kampe mod Færøerne (venskabskamp i Herning), Island (Nations League i Reykjavik) og England igen (Nations League på Wembley) venter.

I de to første kampe skal Kasper Hjulmand tage næste skridt i udviklingen af holdet: Hvordan nedbryder man et lavtstående forsvar? Det blev Hareides hold aldrig rigtig god til.

Hvis resultaterne følger med, kan Hjulmand få lejlighed til at uddybe den anden del af det forarbejde, han har lavet. Vi ved, at den danske landstræner er rundet af højskolebevægelsen, og vi ved også, at altruisme er et begreb, han vender tilbage til, når han skal forklare sin egen drivkraft som træner: Den enkelte spiller skal se sig selv i sammenhæng med et hold og med det omgivende samfund. I FC Nordsjælland, hvor Hjulmand har tilbragt sammenlagt ni år, skulle superligaspillerne involvere sig i velgørende projekter. Trænerstaben havde en bogklub. Ungdomsspillerne blev undervist i etik. Og meget mere. Spillerne skal være hele mennesker. De skal give noget til hinanden og til andre.

Kasper Hjulmand har i det seneste års tid besøgt blandt andre Michael Falch og Helle Thorning-Schmidt for at høre om deres syn på, hvilken nation det danske landshold repræsenterer. Hvilke værdier binder os sammen? Hvad kendetegner os? Hvad adskiller os fra andre? Det står klart, at han har noteret ordene fællesskab, viden, tillid og læringsevne som kerneværdier, hans landshold skal bygges op om, men det kan enhver jo komme at sige.

Det interessante er, om Kasper Hjulmand kan lykkes med den store ambition: at samle danskerne om landsholdet. Det kræver et fundament af gode resultater, og det pres er Kasper Hjulmand om nogen helt bekendt med.

Kilder: Morten Glinvad: ’Kasper Hjulmand – fodbolddrømmer’ (bog, Gyldendal). Jakob Aagaard: ’Walk to Explore’ med Kasper Hjulmand (podcast).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hjulmand understreger jo selv resultater som det afgørende. At vi endelig forstår backs nøgleposition i det opbyggende spil er fint, om end Wass er 31 nu og Skov jo egentlig ikke er specielt pasningssikker på egen halvdel, endnu... eller vant til sideforskydningens grundelementer. Så det kan nemt blive med 3 mand nede bagi og en sulten kant uden meget i fødderne. Det får vi se. Streets of Rome blev ikke fyldt med to træningskampe. Og for at på deres banehalvdel mod de bedste er der langt igen, meget langt. De store nationer er langt foran. Så det er kompromissets vej. Vi har muligvis spillere i store klubber, men ikke nøgle-supertalentfulde stjernespillere. ingen Olsen - Lerby - Olsen - Arnesen - Simonsen - Mølby - Larsen - Nielsen - Schmeichel P. lidt senere- Laudrups etc.