Interview
Læsetid: 2 min.

Læge på Nørrebro: Ikke alle har råd til personlig træner eller en fysioterapeut

Laura Bjerring har patienter i sin lægepraksis på Nørrebro, som ikke har råd til en kostvejleder eller en fysioterapeut. Hun er ikke overrasket over sundhedsstyrelsens nye rapport, som konkluderer, at de dårligst uddannede danskere ryger mere, har større problemer med overvægt og er mere tilbøjelige til at få en lang række sygdomme
»Jeg oplever den helt konkret. Jeg har patienter, som ikke har råd til en fysioterapeut. Når man har en lægehenvisning, koster det 180-200 kroner pr. gang, og det er for meget for nogle,« siger Laura Bjerring.

»Jeg oplever den helt konkret. Jeg har patienter, som ikke har råd til en fysioterapeut. Når man har en lægehenvisning, koster det 180-200 kroner pr. gang, og det er for meget for nogle,« siger Laura Bjerring.

Claus Bonnerup

Moderne Tider
5. september 2020

– Ifølge en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen er der social ulighed i danskernes sundhed på 66 ud af de 69 punkter, der er blevet undersøgt. Hvordan oplever du uligheden i din praksis på Nørrebro?

»Jeg oplever den helt konkret. Jeg har patienter, som ikke har råd til en fysioterapeut. Når man har en lægehenvisning, koster det 180-200 kroner pr. gang, og det er for meget for nogle. Jeg har også mange patienter, som gerne vil tabe sig. Nogle har råd til en diætist og en personlig træner, men det har man ikke, når man tilhører den anden del af samfundet.«

– Hvad kan man gøre ved det?

»Jeg er jo Nørrebro-forankret, og indtil for tre-fire år siden kunne jeg henvise mange af de patienter, som ikke havde så mange penge, til et sundhedshus i Mimersgade her på Nørrebro. De behøvede ikke at være syge, men hvis de havde et ønske om en livsstilsændring, kunne de få kostvejledning, motionsvejledning eller et rygestopkursus. Det blev afskaffet. Men det ville være godt at lave sådan nogle tilbud igen.«

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ulighedens konsekvenser i form f.eks.af sundheds- ulighed og for børnene er meget større end det rent pekuniære - for samfundet, for os alle...
Gode forslag fra lægen her, som forhåbentligt trænger igennem til beslutningstagerne.

Troels Ken Pedersen, Henrik Peter Bentzen, Carsten Wienholtz, Elisabeth Christiani, Dan D. Jensen, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Bare et tandlægebesøg kan ødelægge ethvert budget. Tandlæge refusionen er i øvrigt sat ned. Det går rent ud sagt af helvede til for de fattige!

Jane Jensen, Dennis Tomsen, Christel Gruner-Olesen, Troels Ken Pedersen, Randi Christiansen, Henriette Bøhne, Henrik Peter Bentzen, Carsten Wienholtz, Jens Ole Mortensen, Carsten Munk, Elisabeth Christiani, Mikkel Zess, Dan D. Jensen, Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Når jeg så hører velbjergede bedsteborgere udtale. " De har jo selv valgt det" ja så får jeg en ansigtskulør som jeg burde søge læge for. Araargh

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Troels Ken Pedersen, Henrik Peter Bentzen, Carsten Wienholtz, Vibeke Hansen, Jens Ole Mortensen, Carsten Munk, Viggo Okholm, Ebbe Overbye og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Af og til er det svært , ikke at se frem til den dag rollerne bliver byttet om.

Ruth Sørensen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Jeg tror jeg vil skære en lagkage for, på Youtube, næste gang vi går i recession . Det er godt for klimaet og det ryster verdensordenen.

Jens Ole Mortensen

Toppen og bunden af samfundet.
Et konkurrence samfund vil altid være afhængig af at nogle på bunden af samfundet har det ad helvede til. Ellers er det ikke et konkurrencesamfund. Nu er det jo ikke et konkurrencesamfund i økonomisk forstand. Man har jo givet selv storaktionærer offentlig støtte. Det handler om at finde en eller flere grupper som kan være prygleknappe. Nu er det især mennesker med afrikansk, mellemøstlig eller muslimsk baggrund. Det skifter med års mellemrum. Før det var det hjemløse og socialt udsatte og før det børn fra de nederste klasser, som blev mishandlet af systemet og før det arbejdere. Der er altid et segment af vælgere at at hente ved at rette skytset mod disse grupper. Og ofte har venstrefløjs politikkere forsvaret dem på en måde, som var det dem som stod for retten. Det er strukturen i konkurrensesamfundet. Det handler om at holde nogen under sig. Og der vil altid være nogen som må stå for skud.
Freddie Vindberg- Du tar´fejl.

Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Henriette Bøhne, Henrik Peter Bentzen, Carsten Munk og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

sikke noget sludder, som kun kan besvares med sludder.
Ja hvis man ikke kan argumenterer.
Er der ikke altid tabere i et konkurrencesamfund ? Har , især, ikke højrefløjen altid været bagudstræbende ? Først lussinger til børn, intolerance mod homoseksuelle , havregrødsautomater. Og nu mennesker med afrikansk, mellemøstlig og muslimsk baggrund.
Vi glemmer hurtigt i Danmark og folk skifter holdning. Fair nok. Men der er altid syndebukke.

Randi Christiansen

Du vælger selv dit liv? Ok, hvad så hvis man f.eks. kun kan vælge mellem pest eller kolera? Dø af sult eller risikere livet på middelhavet? Osv.

Din smartass bemærkning vindbjerg er sådan set ikke en response værd.

Ruth Sørensen, Christel Gruner-Olesen, ingemaje lange og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Skulle man komme vindbjerg i møde, vil jeg sige, at anlægger man den tilgang, at det, som sker i ens liv, har man valgt, er man bedre rustet til at agere i situationen. Offerpositionen er ikke konstruktiv, hvis man vil forandre.

Endvidere kan man sige, at problemer er ligefrem proportionale med graden af ens ubevidsthed, fordi der er større risiko for at snuble, når man er uopmærksom. Optimal opmærksomhed er altid en fordel, ligemeget hvor selvforskyldt problemet er eller ikke er.

Hvilket ikke giver frikort til at dømme 'den anden'.

Var det, hvad du mente, freddie vindberg?