Feature
Læsetid: 8 min.

I landsbyen Ålsrode har det vakt harme, at de lokale landmænd vil dyrke strøm og ikke korn

Kejsegården på Djursland står over for et generationsskifte, og nu skal der dyrkes strøm og ikke korn på markerne omring landsbyen Ålsrode. Men de lokale klager over udsigterne til at bo i en bakkedal omgivet af et af Nordens største solcelleanlæg
Kejsegården har været familien Nicolajsens siden 1911: Aage, hans kone Grete, datteren Heidi og svigersøn Frederik.

Kejsegården har været familien Nicolajsens siden 1911: Aage, hans kone Grete, datteren Heidi og svigersøn Frederik.

Emilie Lærke Henriksen

Moderne Tider
5. september 2020

Der blev talt dunder den 1. juli i Ålsrode Forsamlingshus. Den lokale borgerforening havde kaldt til møde, og nu sad omkring 40 borgere ved langborde med Ceres Top-flaskeøl, Coca-Cola og et landskabskort, som viser Ålsrode og bakkedalens marker omkring landsbyen på Djursland. I fire optegnede områder på kortet ville Kejsegården dyrke strøm og ikke korn, og det var netop udsigterne til et solcelleanlæg på markerne, der vakte harme i lokalsamfundet.

Borgerforeningen havde inviteret Kejsegårdens ejere fra familien Nicolajsen til lokaldebat for at forklare borgerne om Kejsegårdens planer om at stille solceller op på markerne.

»Vi har besluttet at vi vil til at dyrke strøm i stedet for korn,« sagde Aage Nicolajsen.

Nogle af de lokale var sure. Landmændene fra Kejsegården fik sågar at vide, at »det var noget svineri« at gøre mod landsbyen, som har udsigt til de omkringliggende marker.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

200 hektar er jo det samme som blot 2 kvadrat kilometer. Men den park bør ikke optage god landbrugsjord.
Men hvorfor ikke en fjordbugt? Hvordan ville dette påvirke miljøet der? Man kan også indhegne parceller imod solreflekser.
Jeg kan godt forestille mig, at det ville nedsætte algeopblomstringen og opvarmningen af vandet, til fordel for fiskenes trivsel netop der, eksempelvis.

Lise Lotte Rahbek

Niels Jakobs
Hvad er en fjordbugt?

Under solceller vokser der natur, eller også græsser får eller andre dyr. Det er også en opkvalificering af en relativt vildere natur.

Estermarie Mandelquist og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Jeg er helt sikkert tilhænger af vedvarende energi, men jeg er også blevet forskrækket over at se markerne med solcelleanlæg, som dækker store arealer i Tyskland. Det kræver helt klart, at man gør noget for at få det til at se æstetisk ud. Og det kan godt være træbælter og græssende dyr mellem rækkerne. I forvejen er det almindeligt med græssende dyr mellem frugttræer, så det kan vel også lade sig gøre her. Jeg forstår godt de lokale tilflyttere, men vi er nødt til at finde en vej frem. Og vi vænner os vel til skidtet.

John Scheibelein, Randi Christiansen, Estermarie Mandelquist og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Malou Lauridsen

I Tyskland ligger der mange solcelle-marker og man køre hurtigt forbi dem. En dag bliver de erstattet af en anden strømkilde og så bliver jorden brugt til noget andet igen. Min nabos gardiner er vildt grimme og der står havenisser foran døren. “Uheldigvis” kan jeg ikke diktere hvad der opstilles på hendes matrikel.

Berit Mogensen, Erik Fuglsang, Mikkel Zess, Viggo Okholm, Ruth Sørensen, Liselotte Paulsen, John Andersen, Sven Felsby, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Ditte Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Denne artikel fra 2016 peger på store problematikker for solceller. Og det er ikke udsigten, der tales om.
Levetiden
Effektiviteten i energiudnyttelse
Økonomi - kan det svare sig
Miljøpåvirkningen i produktionsledet.
https://videnskab.dk/teknologi-innovation/solcelle-teknologien-bakser-me...

Og så naturligvis det evindelig og frustrerende omkring lagringen af energien fra solcellerne naturligvis.
Hvor lang levetid har sådan et solcelleanlæg i DK for tiden... er der nogen som ved det?

Erik Fuglsang, Ruth Sørensen og Frank Hansen anbefalede denne kommentar

I projektbeskrivelsen for solcelleanlægget i Ålsrode står der, at »anlæggets levetid vurderes til at være 30 år.«

Lise Lotte Rahbek

Daniel Hovalt
Okay.. Så kan det jo være naboerne får deres markudsigt tilbage bagefter

Det må da være dejligt at slippe for gyllestanken.

Erik Nielsen, Niels Jakobs, Randi Christiansen, Mads Hansen, Mikkel Zess, John Andersen, Gitte Loeyche, Sven Felsby, Steffen Gliese og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Er der en overordnet central planlægning på området. Hvorfor ikke investere i flere havvindmøller.

Når prisen bliver for lav på landbrugsprodukter og når der oven i bliver talt om at nedsætte landbrugsstøtten så vil det enkelte landbrug se efter andre muligheder for indtjening. Og samtidig er priserne på solcellepaner faldet. Om det så er en god ide at plastre landskabet til med solcelleanlæg skal jeg ikke gøre mig klog på. Men der bør være en overordnet plan hvori det indgår vil jeg mene.
Det lader til at det især er selskabet Better Energy der sætter sig på markedet for solenergi. Ærgerligt at kommunerne ikke selv kunne installere disse det ville have gjort udsigten mere tålelig.

https://ing.dk/artikel/gigantisk-solcellepark-paa-vej-helt-uden-tilskud-...
stroemmen-223998#comment-895559
https://ing.dk/artikel/nordeuropas-stoerste-solcellepark-bygges-uden-sta...
https://amtsavisen.dk/artikel/se-kortene-her-etablerer-google-nye-solcel...
https://www.tv2east.dk/guldborgsund/stor-plan-pa-vej-rekordmange-solcell...

https://videnskab.dk/kultur-samfund/kunsten-brodfode-verdens-befolkning

Jeg synes ikke der er noget at rafle om, den nødvendige omlægning til renere energi har sin pris, og ja det må gøres gennem omtanke og alternative tiltag,
Vores fællesskab må skære igennem og ingen tager skade af et solcelle anlæg ud over man vælger at lade sig skade.
Lidt hårdt udtrykt, men sådan er det.

Randi Christiansen, Mikkel Zess og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

i stedet for marker med solceller burde ALLE tage være dækket af solpaneler, det ville gøre en del af elforsyningen decentral med alle de fordele det medfører,
og nej solceller behøver ikke være blanke og reflektere sollyset, og så synes jeg der burde udvikles små effektive vindmøller som alle med en grund har ret til at opstille så også vindstrømmen bliver brugerejet og decentral,
faktisk kunne et krav om at alt nybyggeri skal være nulenergi være en god ide, og man kunne også gøre eksisterende byggeri selvforsynende i en vis grad ( feks at 60% af energien skal laves på matriklen som vedvarende energi ) og så kunne man sætte den % op når den nødvendige teknologi er tilgængelig.

Viggo Okholm, Jan Bisp Zarghami, Randi Christiansen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Søren Løvborg

Store solcelleanlæg er langt billigere og langt mere effektive end små. Af samme årsag har vi tidligere bygget centrale kulkraftværker fremfor at alle og enhver skulle have deres egen kakkelovn med påmonteret turbine.

Der er i øvrigt meget lidt "naturligt" ved synet af en moderne, opdyrket mark. Moderne kornsorter ligner naturligt korn så lidt at en middelalderbonde ville få et chok hvis de så det, og moderne intensive dyrkningsmetoder er kun mulige gennem massiv kunstgødning og deraf følgende skader på vandløb og anden natur. Disse NIMBY-typer kæmper ikke for naturen, de kæmper for en tilbagevenden til dansk landbrug som det så ud da de var børn.

Hvorfor må god landbrugsjord optages af solceller, når ikke man synes der må laves energipil til biobrændsel, raps til biodiesel med hensynet til fødevare / sult situationen?!

Hvem bestemmer, hvad jorden skal bruges til?
- Mad?
- Energi?
- Tobak?
- Beklædning?
- Narkotika?
- Boliger?
- Virksomheder?
- Veje?
Det burde være en fælles beslutning, men vi har valgt at overlade naturgrundlaget til private ejere, der i stort omfang bestemmer, hvad jorden skal bruges til.
En dag indser vi forhåbentlig, at naturgrundlaget og dets økonomiske værdi bør være en fælles ressource for alle.
Indtil da må vi leve med, at privatkapitalen på mange måder råder over det, der burde være vores fælles eksistensgrundlaget.

Lise Lotte Rahbek, Carsten Munk og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Søren Løvborg

Men det ER en offentlig beslutning, hvad jorden skal anvendes til?

Jordanvendelse reguleres igennem zoneinddeling (by- eller landzone), regional- og lokalplaner, alt sammen resultatet af offentlige beslutninger (med borgerinddragelse). Bevares, kommunen kan ikke pålægge en grundejer at opføre et solcelleanlæg mod deres vilje, men grunden kan jo altid eksproprieres om nødvendigt.

Som artiklen nævner har Norddjurs Kommune jo netop her godkendt opførelse af 190 hektar solceller (og ikke de 240, som grundejer ønskede). At et mindretal af indbyggerne i kommunen så er utilfredse med den beslutning betyder ikke at det ikke var en fælles beslutning.