Et liv er forbi: Ernst Fjølners engagement i samfundet slap aldrig op

Der var særligt én ting, Ernst Fjølner satte pris på. En god quiz. Gerne med brede spørgsmål om samfundsforhold. Derfor var det efterhånden blevet en del af juleritualet i hjemmet, at man hvert år skulle igennem optagelsesprøven til journalisthøjskolen.

Julen var det eneste tidspunkt på året, hvor hele familien var samlet hjemme hos Ernst Fjølner i Aabenraa. De mødtes altid midt på dagen til en stor, nærmest overdådig frokost. Når de havde spist, lagde Ernst Fjølner quizzen frem på bordet, som han altid havde printet i så mange eksemplarer, som der var gæster. Mens papirerne lå der, betragtede han dem med spænding, mens han røg en pibe tobak.

Næste skridt var at finde blyanterne frem og minutiøst gennemgå reglerne. Så blev der sat i gang. Alle sad for sig selv og krydsede og skrev på arkene. Når stopuret gik, rettede de hinandens, mens Ernst Fjølner læste svarene højt.

Præmien var altid æren. Det vigtigste var læringen.

Avisudklip

Ernst Fjølners barndomshjem var et hotel i Herning, som hans forældre ejede. Allerede under sin skoletid i samme by mødte han sin første kærlighed, Annette Munch Nielsen. Der gik ikke lang tid, før de blev gift, flyttede sammen og fik deres første barn. Ligesom Ernst Fjølners egen søskendeflok blev det til tre i alt.

Han besluttede sig for at læse samfundsfag på Århus Universitet. For Ernst Fjølner var det lige så vigtigt at vide noget om samfundet, som det var at kunne binde sine sko. Så karrierevejen faldt ham naturligt.

Det var også som ganske ung, han begyndte at holde Jyllands-Posten. De lokale ugeaviser ville han ikke røre, da han mente, det var sladderjournalistik. Til gengæld nærlæste han altid sin faste papiravis og klippede alt ud, der kunne have interesse for venner og bekendte. Udklippene gemte han i den lærredsvest, han ofte bar ud over sin nystrøgede skjorte og fløjlsbukserne.

Når han stødte på den bekendte, der skulle have klippet, klappede han på samtlige af vestens mange lommer, så det raslede, indtil han fandt den rigtige. Udklippet blev som oftest overdraget med beskeden om, at netop denne historie var god for den bekendte at vide noget om.

Da Ernst Fjølner var færdig på universitetet, fik han job som gymnasielærer i Aabenraa. Familien pakkede derfor sammen og flyttede til Sønderjylland. I et hus i Løjt Kirkeby.

Hårdt arbejde

Det var som regel Ernst Fjølner, der hentede og bragte børnene til og fra skole og fritidsaktiviteter. Om aftenen, når familien skulle slappe af, trak han sig ind på sit kontor, mens de andre så Lykkehjulet. Her sad han omgivet af bøger om særligt økonomi og politik – og et par enkelte biografier, som han satte pris på at læse i fritiden.

Det hårde arbejde betalte sig da også, da han blev udnævnt som vicerektor.

Men i 1995 ramlede en del af Ernst Fjølners verdensbillede sammen. Han var en principfast mand, som mente, at når først man havde sagt ja til hinanden i kirken, så blev man sammen. I medgang og modgang.

Men sådan blev det ikke.

I tiden efter skilsmissen talte han ikke med ret mange. I stedet sad han på kontoret, bøjet over skrivebordet og skrev dagbog. Han endte med at skrive sig gennem krisen. Og efter et års tid solgte han huset i Løjt Kirkeby og købte en lejlighed i Aabenraa.

Ny kærlighed

Senere fandt han en ny kærlighed, kollegaen Karin Toft Sørensen. De nød at have gæster og diskutere politik. Når de fik besøg, havde Ernst Fjølner ofte planlagt middagen uger i forvejen. Alle tænkelige former for yndlingsslik var købt ind til børnene, og ingen fik lov til at have en tom tallerken foran sig på noget tidspunkt.

Ernst Fjølner og Karin Toft Sørensen besluttede sig for at blive gift. Men det skulle vise sig at blive et kort ægteskab. Morgenen hvor de skulle vies, stod Karin på badeværelset for at gøre sig klar. Hun valgte at tage en hat på, fordi håret allerede var begyndt at falde af. Diagnosen var kræft. Og bare tre år efter brylluppet døde hun.

Ernst Fjølner fortsatte sit arbejde på gymnasiet og endte med at holde 25-årsjubilæum på Aabenraa Statsskole. 

Da coronaen tog fat i Danmark i marts 2020, isolerede han sig derhjemme. Kort forinden havde han fået indopereret en pacemaker, og han var angst for at blive smittet med virussen. Den 29. august var han til konfirmation – et af de første arrangementer, han var til. Men under middagen begyndte han at tale snøvlet, og det bekymrede gæsterne. Dagen efter døde han på hospitalet. Årsagen var en hjerneblødning.

Den dag i dag modtager familien stadig breve fra tidligere elever, der roser Ernst Fjølner som underviser og inspirationskilde. Det store samfundsengagement smitter stadig.