Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Den gamle gartner svingede pigerne i dansen, til knæene ikke kunne mere

Herman Bøje Hansens stolthed lå i haven. Hans glæde lå i dans og dilettantteater
Herman Bøje Hansens stolthed lå i haven. Hans glæde lå i dans og dilettantteater

Privatfoto

26. september 2020

»I får en 25-øre, hvis I kan finde et stykke ukrudt.«

Sådan sagde Herman Bøje Hansen altid til sine børn og børnebørn. Men selv om de ledte ivrigt i den 1.100 kvadratmeter store have, kom han aldrig nogensinde af med mere end et par kroner. I alt. Den gamle gartner var perfektionist.

»Du duer sgu ette til noet.«

Sådan lød beskeden ellers til den 16-årige Herman Bøje Hansen fra hans mormor, da han måtte afmønstre det sejlskib, han havde taget hyre på. Men tre ugers søsyge til Finland med tømmer og tilbage igen var nok. Forinden havde han været ude at tjene i to år. Men roehakning og høst var heller ikke noget for Herman Bøje Hansen.

Mormorens ord sved, så da Herman Bøje Hansen læste i avisen, at der var brug for en gartnerelev i Odense, tog han direkte derhen, og i 1957 kom han i lære og efterfølgende på gartnerskole i Søhus. En ny kurs var lagt.

Jitterbug i forsamlingshuset

En aften tog han til bal med nogle kammerater fra gartnerskolen i forsamlingshuset i Næsbyhoved-Broby. Den unge Herman Bøje Hansen lignede Elvis, han elskede at danse, og han var god til det. Og i forsamlingshuset mødte han Eva Christensen, der også var glad for jitterbug.

De blev forelskede på stedet, og et halvt år efter blev de gift med kongebrev, for Eva var gravid. Hun var 19, og han var 20. Brylluppet blev holdt samme dag, som hendes forældre holdt deres sølvbryllup. Det var alligevel de samme gæster, der skulle inviteres, og så kunne man spare en fest.

Kort efter kom deres første barn til verden. En pige. Senere kom der endnu en datter og en søn til.

De første par år boede Eva og Herman Hansen hos hendes forældre, men siden flyttede de rundt på Fyn efter, hvor han fik arbejde. Det var ofte, for Herman Bøje Hansen fandt sig ikke i noget, og hvis han ikke var tilfreds med opgaven, sagde han til chefen: »Så kan du godt tælle guldstøvet op.« Og så flyttede familien igen.

Herman Bøje Hansen var stædig i sit arbejdsliv, men mild omkring sin familie, og ingen kan huske, at han nogensinde har skældt dem ud.

Herman Bøje Hansen

  • Født 30 august 1938 Gelsted
  • Død 14. juni 2020 Svendborg
  • Gift med Eva, født Christensen i 1959
  • Uddannet gartner fra Sølyst
  • Far til tre børn, syv børnebørn og syv oldebørn

Grydestegt kylling og Dirch Passer

Som ung arbejdede Herman Bøje Hansen på forskellige gartnerier og en periode som anlægsgartner i Faaborg Kommune. Han var dog ansat mange forskellige steder: som fodermester på Nakkebølle Gods, på en møbelfabrik og de sidste mange år af sit arbejdsliv som slagter på Faaborg Svineslagteri. Men allerede i en alder af 58, var hans skulder så slidt af gigt, at han måtte stoppe med at arbejde.

Da arbejdslivet var slut, fik Herman Bøje Hansen tid til at hente og passe sine børnebørn. Han sørgede altid for snolder – også til de andre børn i børnehaven, der alle kaldte ham morfar. Og passede han børnene, når forældrene skulle i byen, lavede han sin hofret: grydestegt kylling med persille. Bagefter så de altid en Dirch Passer-film.

Gennem et langt liv blev det til syv børnebørn og syv oldebørn. Herman Bøje Hansen havde børnetække og fortalte gerne røverhistorier ud fra en gammel vandrestok, han havde købt på en rejse, som havde mærker efter hver destination. Hvert hak sin historie.

Herman Bøje Hansen kunne snakke med alle, han mødte, og elskede at optræde. På gartnerskolen var han med i et sangkor, og senere spillede han dilettantteater i forsamlingshuset i Pejrup, hvor familien slog sig ned. Han havde hovedrollen i Tre Mænd i sneen og Min kone fra Paris og blev omtalt i lokalavisen. Han spillede også revy, og sammen med to kammerater optrådte han rundt omkring, blandt andet på plejehjem. Og var der privatfester eller bal i forsamlingshuset, svingede Herman Bøje Hansen damerne i dansen. Han kunne blive ved, når alle andre blev trætte.

Hermans have var en oplevelse

I Herman Bøje Hansens have stod kanterne knivskarpt, og han talte hvert eneste frø i frøposerne, før han såede porrer, rødbeder og gulerødder med perfekt afstand i snorlige rækker. Haven var anlagt som en park med plænesving omkring staudebedene. Det skulle være en oplevelse at gå tur i haven, mente Herman Bøje Hansen.

Han anlagde også en krolfbane – lige dele golf og krocket. Et spil, Eva og han blev optagede af gennem pensionistklubben. Her gik ægteparret også til banko og tog med klubben på busture til Harzen.

De sidste ti år af hans liv kunne Herman Bøje Hansens ryg og knæ ikke holde til hverken busture eller dans, og han fik også sværere ved at se ukrudtet. Men han elskede stadig synet af sin have fra sin overdækkede terrasse.

Hvis han kunne samle hele familien til en god dansk frokost med sild, snaps, fiskefilet og flæskesteg var han i sit es, men han nød også de stille stunder med Eva, hvor de drak kaffe, tog et slag yatzy, drak en øl og kiggede på fuglene i fuglebadet.

Herman Bøje Hansen døde på Svendborg Sygehus efter nogle ugers sygdom. Og blev bisat på Vester Åby Kirkegård under et lille træ. Der kunne gartneren hvile i skyggen.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

  • Et liv er forbi: Mejeristen uden grænser

    21. november 2020
    Arne Fokdal var mejerikonsulent og fascineret af alverdens forskellige oste. Det drev ham til 34 lande, mens han også stiftede et lille ostelaug og lærte sin familie ostehåndværket
  • Et liv er forbi: Man stiller ikke op for at tabe

    14. november 2020
    Peter Arildsen var det bankende hjerte i sin orienteringsklub. Han løb sig til et hav af medaljer og et både dramatisk og smukt farvel
  • Et liv er forbi: Ål fanges bedst i mørke

    28. november 2020
    Om han skulle gravere et hundeskilt eller lave en stump til en rumstation betød ikke noget; Hans Peter Vase Jensen satte en ære i det hele. Roen fandt han under fisketure på Aarhus Havn, hvor det vigtigste ikke var fangsten, men at se havvandet møde himlen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen K Petersen
  • Tina Peirano
  • David Zennaro
Steen K Petersen, Tina Peirano og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu