Klumme
Læsetid: 3 min.

Nye Borgerliges raketfart og den omstridte kulturfaktor

Nye Borgerliges eksplosive vækst og radikale fremgangsmåde rejser med ny styrke det spørgsmål, som splitter dansk politik og truer den flersidede samtale: Hvilken vægt skal vi tillægge kultur, når vi skal forklare integrationsproblemer?
Pernille Vermund er formand for et parti, der på blot et år er vokset til tredobbelt størrelse og nu står til 12 mandater.

Pernille Vermund er formand for et parti, der på blot et år er vokset til tredobbelt størrelse og nu står til 12 mandater.

Anders Rye Skjoldjensen

Moderne Tider
19. september 2020

Nye Borgerlige er vokset med raketfart og er nu på størrelse med både De Radikale, Enhedslisten og SF cirka. På blot et år er Folketingets nye protestparti således vokset til tredobbelt størrelse og står nu til 12 mandater og 6,6 procent ifølge en ny Megafon-måling. En gallupmåling fra 15. august viser cirka det samme, mens en YouGov-måling fra juli gav partiet 8,1 procent og 15 mandater – fjerdestørste parti, kun overgået af S, V og K. Og partiets få frontpersoner får langt flere likes på Facebook end andre politikere, som Kommunikationsforum viste 6. august.

En del af raketfarten skyldes hurtigt betragtet kriser i LA, Venstre og DF, men vi misforstår nok den bredere sociale virkelighed, hvis vi ikke medtænker Nye Borgerliges store appel til den skuffelse og konsensus, der i dag er om, at vi under det etablerede partisystem ikke har løst de problemer, en del af den ikkevestlige indvandring indebærer.

Ét problem er det fænomen, der nu har ramt den politiske dagsorden med et brag: nogle ikkevestlige unge mænds chikane og grove vold mod tilfældige borgere. Et fænomen, som særligt B.T. og lokalaviser har skrevet om den seneste tid. Problemet rejser det prekære spørgsmål om, hvorfor denne grove vold finder sted? Og mere specifikt: Hvilken betydning har mellemøstlig kultur – om nogen?

Uforsonlig splittelse

Ifølge Nye Borgerlige betyder den alverden, og også ifølge De Konservative, Venstre, DF, LA og Socialdemokratiet er kulturfaktoren afgørende. Hvordan skulle man ellers forklare, at vi ikke ser samme rå vold i andre indvandrede kulturer?, lyder argumentet typisk. Men mellem de politiske fløje og internt på centrum-venstre-fløjen er uenigheden afgrundsdyb. Så dyb, at den ikke sjældent undergraver den saglige samtale.

Lad os – for at forstå, hvordan debatten splitter politikere og meningsdannere, og hvordan den ikke sjældent ender i ensidighed og usaglig argumentation – zoome ind på en prægnant og typisk debat, der i fremtidens historiebøger godt kunne blive et ikon på, hvordan kampen om kulturfaktoren kan splitte i politik og blokere for forståelse:

DR-programmet P1 Debat handlede 10. juli i år om spørgsmålet om, hvorvidt vi ser spirende svenske tilstande i Danmark i form af ikkevestlige mænds ydmygelse af og umotiverede vold mod etniske danskere? I programmet deltager Enhedslisten-profilen Rosa Lund, De Radikales ligestillingsordfører Samira Nawa, Socialdemokratiets integrationsordfører Rasmus Stoklund og Ali Aminali, socialrådgiver, debattør og tidligere folketingskandidat for De Konservative.

Samtalens sammenstyrt

Og fronterne er markante: Stoklund og Aminali hævder både en stigende tendens til grov vold hos ikkevestlige mænd og mellemøstlige kulturtræk som én årsag. Lund derimod mener hverken at se en sådan tendens, eller at mellemøstlig kultur spiller en rolle.

Og Nawas uenighed med Stoklund og Aminali udfolder sig ekstra konfrontatorisk: Aminali, der som socialrådgiver har arbejdet med problemerne og familierne, betoner, at mellemøstlige kulturtræk er noget af forklaringen: De unge mænd er typisk opvokset med tæv som opdragelsesmiddel, løs opdragelse, manglende dannelse, patriarkalske normer, modsat pigerne at færdes frit uden for hjemmet mv.

Og da han ret fortørnet spørger Nawa, hvordan hun kan »udelukke kultur«, og hævder, at hun afsporer samtalen, svarer hun: »Det, jeg hører dig sige, Ali, er, at hvis man kommer ud af et bestemt land eller område: Mellemøsten, så har man også pr. automatik et eller andet voldsgen med sig.«

Det har han dog ikke sagt og svarer hende: »Det har jeg aldrig sagt. Samira, nu skal du lytte til, igen, hvad jeg siger: Man har et andet dannelsesgrundlag, man har et andet kulturelt ståsted, det tager man med sig, og der kan i visse tilfælde være nogle voldelige strukturer, der gør, at ens børn er udadreagerende på en voldelig måde, det er en del af kulturen. Og de små grupper, dem bliver vi nødt til at kigge på og adressere og gøre noget ved, hjælpe de her familier … men det kan vi jo ikke, hvis du bare udelukker det hele.«

Sådan ser den sammenbrudte samtale om integrationsproblemer og kulturfaktoren ud.

Og zoomer vi lidt ud igen: Nogle – jeg tænker ikke på Stoklund og Aminali, der faktisk påpeger flere årsager – ser helst kun en anden kultur (og så er selvkritik behændigt nok overflødig), mens andre helst ikke ser en anden kultur (og så kan selvpiskeri og racismesnak løbe løbsk).

Den gode tænkning, der bringer fremskridtet på vej, er, som Hegel pointerede, den, der ved synet af en morder på vej til skafottet, ikke kun ser »det, at han er en morder«”, men medtænker hele »hans historie«, alle konkrete aspekter og omstændigheder. Og gør det grundigt, åbent og sagligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Malou Lauridsen

Det er et udtryk for at folk på den danske højrefløj er træt af at høre på Søren Espersen og Putins danske skødehund, Marie Krarup.

Ligesom Kjærsgaard overhalede Glistrup indenom er det samme sket her. Højrefløjen står til stemmespild men samtidig til at vinde fordi S er flyttet til højre for midten.

Søren Andersen

Dokumentation?
Hvilken dokumentation kan man fremlægge som støtte for antagelsen om, at voldelig adfærd bestemmes af hvilken geografisk region man selv eller ens forældre kommet fra? Og viser nogen statistik at den omtalte form for vold og kriminalitet er mere udbredt i de lokalområder, hvor de omtalte menneskers slægt stammer fra? Jeg har prøvet med noget FN statistik, men det er ikke så let.