Satire
Læsetid: 4 min.

I Tour de France holder vi med vandhaneproducenten

Glem alt om nationen, landet, klubben og byen – nu hepper vi på virksomheden. Den helt store af slagsen
Glem alt om nationen, landet, klubben og byen – nu hepper vi på virksomheden. Den helt store af slagsen

Sebastien Nogier

Moderne Tider
5. september 2020

De store sportsbegivenheder har altid været en kamp mellem nationer: Danmark mod Sverige i fodbold. Sovjet mod USA i ishockey. Man holder med sit land – og sådan er det i alle lande inden for alle sportsgrene. Bortset fra cykling. Her holder vi ikke med et hold, men med en virksomhed. Det kan være den britiske kemivirksomhed Ineos eller vandhaneproducenten Hansgrohe. Du tænker måske, at det er underligt, men man kan sagtens lære at elske en virksomhed lige så højt som sit land. Her er fem argumenter, som kan hjælpe dig på vej

Lotto Soudals australske rytter Caleb Ewan vinder tredje etape.

Lotto Soudals australske rytter Caleb Ewan vinder tredje etape.

Kenzo Tribouillard
Tour de France er ærligt

  • Eksempel: Lotto-Soudal
  • Virksomhederne bag holdet: Lotto, det belgiske statslotteri, og Soudal, en belgisk producent af fugemasse til byggeriet

I fodbold har man endnu ikke erkendt skiftet fra lokal klub til global virksomhed. Man foregiver, at der stadig er en sammenhæng mellem stedet og historien, byen og klubben. Chelsea hedder stadig Chelsea, selv om den er ejet af en russisk rigmand. Brøndby er stadig en arbejderklub, selv om spillerne tjener millioner. Men i cykling er man ærlig: Hvis et hold er ejet af en virksomhed, som producerer fugeskum (Soudal), og af det belgiske klasselotteri (Lotto), så kalder vi det ikke Club de Cyclisme de Bruxelles, men derimod Lotto-Soudal.

Deceuninck - Quick-Steps irske rytter Sam Bennett  i grøn sprintertrøje efter femte etape.

Deceuninck - Quick-Steps irske rytter Sam Bennett  i grøn sprintertrøje efter femte etape.

Tour de France er reklame. Men reklame kan også være kunst

  • Eksempel: Deceuninck – Quick-Step
  • Virksomheden bag holdet: Deceuninck, belgisk vinduesfabrikant, og Quick-Step, belgisk virksomhed som producerer laminat- og parketgulve

Sport kan vække de største følelser. Give os de største sejre og de hårdeste nederlag. Det gør en producent af clickgulve ikke umiddelbart. Men så alligevel. Når den franske billedkunstner og kunstteoretiker Marcel Duchamp kunne udstille en pissekumme på et museum og kalde det moderne kunst, og Andy Warhol kunne male naturalistiske portrætter af suppedåser og skabe popart, så kan clickgulvsproducenten Quick-Step selvfølgelig også samle nogle cykelryttere i de franske alper og kalde det en mytologisk sportsbegivenhed. Spørg bare den franske filosof og semiolog Roland Barthes eller danske Jørgen Leth, som med underlige pauseringer og besjælinger af landskabet, rytmen, trådet, cyklen og holdene har forvandlet den kommercielle event Tour de France til ikke bare en legitim, men også en velanset begivenhed blandt venstreorienterede intellektuelle.

Bora-Hansgrohe-rytter Peter Sagan fra Slovakiet iført den grønne trøje på vej ned ad Col de la Colmiane.

Bora-Hansgrohe-rytter Peter Sagan fra Slovakiet iført den grønne trøje på vej ned ad Col de la Colmiane.

Benoit Tessier
I Touren kan du holde med en vandhaneproducent

  • Eksempel: Bora-Hansgrohe
  • Virksomhederne bag holdet: Hansgrohe, tysk vandhaneproducent, og Bora, ligeledes tysk producent af emhætter og kogeplader

Du tænker måske, at store sportsbegivenheder er forbundet med nationalfølelse og nationalsang. Sådan var også det engang. Der er et yndigt land, og vi sejler op ad åen. Den slags gav mening. Men i en globaliseret verden, hvor nationen som enhed har mistet en del af sin økonomiske og kulturelle betydning, er det kun naturligt at samles om noget andet: de multinationale virksomheder! Nogle af dem er lige så store økonomier som enkelte lande, så hvorfor skulle man ikke kunne holde med dem? Du kan for eksempel holde med den tyske vandhaneproducent Hansgrohe, som ud over at producere vandhaner og brusehoveder af en glimrende kvalitet har samlet et cykelhold med blandt andre sprinteren Peter Sagan.

Team Ineos-rytteren Audrey Amador  fra Costa Rica på den 187 km lange etape Nice-Nice.

Team Ineos-rytteren Audrey Amador  fra Costa Rica på den 187 km lange etape Nice-Nice.

Marco Bertorello
I Tour de France viser skabes sporten af markedet og ikke de frivillige

  • Eksempel: Ineos
  • Virksomheden bag holdet: Ineos, britisk kemivirksomhed

Tour de France har altid været en kommerciel begivenhed. Det første løb blev kørt i 1903 og var arrangeret af redaktøren på den franske sportsavis L’Auto, som håbede, at han ved at lave et spektakulært løb og skrive om det i avisen, kunne tiltrække flere læsere. Det lykkedes. Historien om Tour de France udfordrer dermed den udbredte opfattelse, at det er frivilligheden og folkeligheden i de små idrætsforeninger, som er grundlaget for den professionelle idræt. Det er i dag ofte de store virksomheder – og ønsket om at sælge aviser. De frie markedskræfter kan skabe nogle af de bedste sportsbegivenheder. Og hvem vil se optagelser fra DGI’s landsstævne, når man kan se Champions League eller Tour de France? 

Astanas spanske Omar Fraile i spidsen for feltet under første etape.

Astanas spanske Omar Fraile i spidsen for feltet under første etape.

Stephane Mahe
Fokuser på individet, ikke holdet

  • Eksempel: Astana
  • Virksomheden bag holdet: Selskabet Astana, som ejer en række statslige virksomheder i Kasakhstan

Man taler ofte om en stigende individualisering i samfundet. I det såkaldte senmoderne samfund forsvinder ikke bare de traditionelle bånd til fællesskabet i familien eller klassen, men også til byen og samfundet. Så hvorfor holde med Barcelona eller AGF, når man ikke længere er forbundet til stedet? I Tour de France er det helt almindeligt at holde med en enkelt rytter og ikke et helt hold. For eksempel er der mange danskere, som ikke holder med et konglomerat af statsejede virksomheder fra Kasakhstan (Astana), men med en af Astanas ryttere: danske Jakob Fuglsang. Ligesom mange franskmænd holder med Julian Alaphilippe og ikke med den belgiske vinduesproducent Deceuninck, og mange australiere holder med Michael Matthews og ikke med rejseselskabet Sunweb. Og det er måske den eneste løsning, hvis man i den moderne sportsverden ikke vil risikere at heppe på en multinational virksomhed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

De her kapitalister er vist ikke de værste af slagsen. De fleste af dem producerer gode og nyttige ting, så..
Men tag nu fat på nogle af de statslige sponsorer fx Israel, Emiraterne, Kazakstan - hel- og halvdiktaturer og terrorstater, der forsøger at købe sig goodwill. Her er virkelig noget at komme efter, og jeg undres over hvordan de overhovedet er sluppet ind i touren.
Når foldboldspillere knæler i sympati med Black Lives Matter, så burde rytterne også boykotte holdene fra Israel, Emiraterne og Kazakstan.