Feature
Læsetid: 9 min.

Ugens borgerlige modbølge til #MeToo bliver kaldt giftig – men hvorfor egentlig det?

I denne uge blandede Inger Støjberg og en række andre borgerlige debattører sig i sexismedebatten og efterlyste en klar skelnen mellem sexisme og almindelig flirt. Vi har bedt tre debattører, som støtter #MeToo, forklare, hvorfor de ser den seneste uges modtryk som et tilbageslag for debatten
Har kritikerne ikke en pointe i, at sexismedefinitionen er blevet for bred, og at man bør skelne mellem et klap i røven og en lummer joke, hvis ikke debatten skal mudres til? Det har Information spurgt tre debattører, der støtter bevægelsen mod sexisme, om.

Har kritikerne ikke en pointe i, at sexismedefinitionen er blevet for bred, og at man bør skelne mellem et klap i røven og en lummer joke, hvis ikke debatten skal mudres til? Det har Information spurgt tre debattører, der støtter bevægelsen mod sexisme, om.

Bax Lindhardt, Lasse Kofod og Martin Stampe/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
26. september 2020

I denne uge blandede en række markante kvinder sig i sexismedebatten. Gennem de sociale medier, debatindlæg og tv-optrædener forsøgte Inger Støjberg, Sørine Gotfredsen og Eva Selsing at skabe et modtryk til den #MeToo-bølge, som har præget landet – særligt mediebranchen – de seneste uger.

»Ærligt talt! Jeg synes, det er ved at gå helt over gevind med al den MeToo og sexisme-snak,« skrev Venstres fungerende formand, Inger Støjberg, i et facebookopslag, som blev citeret i nærmest alle store medier. »Det er simpelthen for langt ude, når vi ser eksempler på, at selv helt uskyldige komplimenter om en kvindes udseende kan blive udlagt som sexisme,« fortsatte opslaget.

Mens Inger Støjberg konkluderede, at hun meget nødigt ville være mand i 2020, fordi alt åbenbart kan misforstås og udlægges som sexisme, skrev sognepræst og samfundsdebattør Sørine Gotfredsen i en kommentar i Berlingske, at Sofie Linde og de 1.615 medunderskrivere af en støtteerklæring »kujonagtigt« bidrager til bølgen af fordømmende kræfter »uden selv at risikere noget som helst«. Og i samme avis bidrog også debattøren Eva Selsing til modbølgen med en kommentar, som advarede mod, at »almindelige forsøg på flirt bliver til en krænkelse«.

Med ét blev debatten afsporet og luften forsøgt slået ud af det momentum, #MeToo-bevægelsen i Danmark ellers lige havde skabt.

Sådan oplevede mange det i hvert fald. Prominente venstrefolk og dele af det politiske bagland undsagde Inger Støjberg, #MeToo-underskrivere gik i konfrontation med debattørerne på de sociale medier, og feminister advarede mod, at debatten ikke måtte blive en skyttegravskrig mellem kvinder.

Men hvorfor anser de Støjberg og co.’s udtalelser som afsporende og bremsende for debatten? Og har kritikerne ikke en pointe i, at sexismedefinitionen er blevet for bred, og at man bør skelne mellem et klap i røven og en lummer joke, hvis ikke debatten skal mudres til?

Det har Information spurgt tre debattører, der støtter bevægelsen mod sexisme, om.

#MeToo-bølgerne er ikke ens

Én af dem er Iben Maria Zeuthen, som er journalist og radiovært på DR og i øvrigt én af de 1.615 medunderskrivere af det åbne støttebrev, der for nylig blev sendt til Sofie Linde.

»I sidste uge virkede det, som om at det var ’den nye normal’, at vi ikke længere behøvede diskutere, om sexisme foregår, men den enighed går Sørine Gotfredsen og de andre kvinder nu ind og piller ved ved at sætte spørgsmålstegn ved, om det, de 1.615 kvinder erfarer, nu virkelig også er udtryk for sexisme,« siger hun.

»For mig tegner det et billede af, at man mere bare har brug for at sige noget end for at lytte, og det er ærgerligt i forhold til, hvor vi lige var nået til.«

Iben Maria Zeuthen delte for nylig en historie på Instagram, hvor hun fortalte om en mandlig chef i DR, der engang sendte hende en sms, hvori han skrev: »Jeg drømmer om dig og mig nøgne på en seng med åbne vinduer og hvide lagener.«

Debattøren Eva Selsing tog i sin Berlingske-kommentar fat i den konkrete historie og dømte den ude. Sms’en til Iben Maria Zeuthen var ikke et udtryk for sexisme, skrev Selsing. Den var et eksempel på flirt og »altså et harmløst udtryk for interesse«.

Selv betragter Iben Maria Zeuthen hverken i dag eller dengang oplevelsen som et overgreb, men som eksempel på et fordrejet magtforhold, som hele den danske #MeToo-bevægelse har fokus på.

Faktisk har hun intet imod, at man skiller tingene ad og kategoriserer de forskellige oplevelser ud fra, hvor alvorlige de er.

»Den skalering skal finde sted, og på dét punkt er jeg grundlæggende enig med Støjberg,« siger hun og understreger, at uden den bliver vi ikke klogere på, hvad sexisme er, og hvordan forskellige typer sager bør håndteres.

»Men der, hvor debatten afspores, det er, når man i stedet for at respektere, hvad mange hundreder kvinder fortæller, straks går til enkelte konkrete historier og piller dem fra hinanden ud fra deres egne synsninger,« siger Iben Maria Zeuthen, som har et bud på, hvorfor det sker.

For selv om den #MeToo-bølge, der ramte USA i 2017 deler navn med den bølge, som rammer Danmark nu, så er bølgerne meget forskellige, understreger hun.

Mens den amerikanske bevægelse hvilede på systematiske voldtægter, grove krænkelser og navngivning af skurkene, hviler den danske debat foreløbig ikke på voldtægter, men på sexisme. Og det danske mål er ifølge Iben Maria Zeuthen at skabe en ny fælles bevidsthed og samtale, hvor man som udgangspunkt vurderer andres erfaringer som værende væsentlige.

»Og jeg er helt sikker på, at navnesammenfaldet skaber misforståelser, så nogle kan tro, at de danske vidnesbyrd skal være af meget grov karakter for at ’tælle i debatten’,« siger Iben Maria Zeuthen.

Iben Maria Zeuthen.

Iben Maria Zeuthen.

Bax Lindhardt

En ubekvem sandhed

Tidligere direktør i KVINFO, Elisabeth Møller Jensen, har et andet bud på, hvorfor Inger Støjberg, men også Pia Kjærsgaard, som også har kritiseret Sofie Linde og #MeToo-bevægelsen, siger, som de gør:

»Når man som Pia Kjærsgaard og Inger Støjberg har haft et hovedansvar for at lægge dansk ligestillingspolitik i graven, må det være ubekvemt at konstatere, at der i den grad var noget at komme efter,« siger hun og fortsætter:

»Så selv når en tsunami af vidnesbyrd om chikane skyller ind over os alle sammen, har de hverken mod eller kvindehjerte til at erkende, at de tog fejl.«

Til den kritik svarer Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, at hun er »den sidste, man skal skælde ud på«.

»Jeg har i den grad kæmpet kvinders sag, og det har ikke været let, men jeg har kæmpet, og jeg har ikke taget fejl. Og jeg bryder mig ikke om den her totale udskamning fra venstrefløjen, som bruger vores politiske uenigheder på en helt urimelig måde i sexismedebatten,« siger Pia Kjærsgaard.

Inger Støjberg (V) er ikke vendt tilbage på Informations henvendelse om mulighed for at svare på kritikken.

For Elisabeth Møller Jensen går der derimod en lige linje mellem den ligestillingspolitik, begge kvinder, historisk har stået for, og de udtalelser, de kommer med i dag.

»Dansk Folkeparti har aldrig stemt for et ligestillingsforslag i Folketinget ud fra en betragtning om, at vi allerede har ligestilling i Danmark – i hvert fald blandt de danske. Og den politik overtog Inger Støjberg for mig at se én til én, da hun i 2009 blev ligestillingsminister,« siger Elisabeth Møller Jensen og henviser til Støjbergs tiltrædelsesinterview i Berlingske i 2009:

»Kvinder og mænd er lige. Det er en grundpille i vores værdisæt, og jeg synes, at det sted hvor ligestillingen halter mest i Danmark ... Eller faktisk, kan man godt sige, det sted hvor ligestillingen halter, det er, når det gælder indvandrerkvinder,« sagde Inger Støjberg dengang.

Men den indsigt og politiske historie i bevidstheden kan Elisabeth Møller Jensen ikke andet end at se deres udmeldinger som et forsøg på at lægge debatten ned i stedet for at erkende, at de selv har et ansvar i forhold til at have svigtet på ligestillingsområdet.

»Og derfor giver jeg simpelthen ikke fem flade øre for, at Inger Støjberg synes, den her debat er gået for vidt,« siger hun.

Elisabeth Møller Jensen.

 

Elisabeth Møller Jensen.

 

Lasse Kofod

Ild, der ikke skal pustes til

Journalist og radiovært på Radio 100 Sisse Sejr-Nørgaard har det fint med, at stemmer som Støjberg, Gotfredsen og Selsing blander sig i debatten. Til gengæld har hun det svært med, at medierne giver dem så meget taletid og opmærksomhed ved at videredele deres indlæg på de sociale medier under overskrifter som: »Har Inger Støjberg ret?«

»For mig at se er det at puste til en ild, der ikke bør pustes til,« siger hun.

»Problemet er, at medierne behandler Støjberg og de andres indlæg som en ligevægt til de allerede eksisterende stemmer. Men der er netop ikke tale om to stærke stemmer over for hinanden. Vi snakker om maks. fem stærke stemmer, som bliver sat over for de 1.615 kvinder, som har bevidnet, at vi har en sexistisk kultur,« siger Sisse Sejr-Nørgaard.

På den måde bliver Inger Støjberg tildelt en ret til at være dommer over, hvad der tæller som en sexistisk oplevelse, og hvad der ikke gør, fremhæver hun.

For eksempel lod Inger Støjberg da også mange danskere forstå, at hun ikke mente, at hverken Özlem Cekic eller SF’s klimaordfører Signe Munk havde været udsat for sexisme, da hun i tv-optrædener på både TV 2 og DR1 mere end indikerede, at de to kvinder var snerpede og ikke kunne tage et kompliment.

»Jeg er endnu ikke stødt på nogen, som ikke er enige i, at der er forskellige grader af sexisme,« siger Sisse Sejr-Nørgaard.

For selvfølgelig er der forskel på, om en kvinde bliver gramset på af sin chef, eller om kollega siger, at man ser feminin ud med løst hår.

»Men begge dele er for mig at se en del af den samme kultur, som vi kvinder gerne vil se os fri for at blive udsat for, når vi går på arbejde. Og jeg mener godt, at jeg – som er blevet forsøgt kysset af en tidligere chef – kan stå skulder ved skulder med én, der er blevet voldtaget af sin chef, og én, der har været genstand for en lummer joke, som hun ikke synes var sjov,« siger hun.

Sisse Sejr-Nørgaard.

Sisse Sejr-Nørgaard.

Martin Stampe

En kultur, der ser ned på kvinder

For ligesom man inden for racismedebatten kender udtrykket ’hyggeracisme’, som dækker over jokes, sprogbrug, vendinger og andre mikroaggressioner, der fremhæver minoriteten som anderledes og dermed gøder jorden for racisme, mener Sisse Sejr-Nørgaard, at mange kvinder gennem et arbejdsliv skal parere rigtig mange mikroangreb, som er med til at give sexisme gode vækstbetingelser.

»En enkelt dum joke, det er ingenting, hvis man altså betragter den isoleret set. Men ser man, hvilken kultur den udspringer af, så vil jeg vove at påstå, at den stammer fra et miljø, hvor man ser ned på kvinder,« siger hun.

Så når de borgerlige kvinder lukker øjnene for det store billede og i stedet fokuserer på de mindst alvorlige vidnesbyrd, er det ifølge Sisse Sejr-Nørgaard eksempel på en klassisk taktik, hvor man bevidst forsøger at mudre et budskab i et forsøg på at få debatten til at forstumme.

I praksis så vi det ifølge Sisse Sejr-Nørgaard umiddelbart efter Sofie Lindes optræden ved Zulu Comedy Galla, hvor der straks blev sat spørgsmålstegn ved Sofie Lindes troværdighed.

Da 701 skrev under på en åben støtteerklæring til Sofie Linde, rettede kritikerne hurtigt fokus på, at alle underskriverne ikke nødvendigvis selv havde oplevet sexisme på egen krop, men blot støttede kampen.

Og da flere skrev under, og antallet af underskrivere nåede op på 1.615, kom blandt andre Inger Støjberg på banen og sagde ’hov hov, nu går det for vidt. Vi skal vist lige blive enige om, hvad der er sexisme, for nu kan man da snart ikke være mand længere’.

»Alt det her er for mig at se et godt eksempel på, at kvinder bliver kørt over i debatten, hvis de vover noget og fortæller, hvad de har været udsat for, siger Sisse Sejr-Nørgaard.

Det kræver mod at lytte

Både Elisabeth Møller Jensen, Sisse Sejr-Nørgaard og Iben Maria Zeuthen ønsker at få debatten tilbage på sit oprindelige spor. Og for Iben Maria Zeuthen er et vigtigt skridt, at kvinder som Sørine Gotfredsen og Inger Støjberg – som hun i øvrigt beundrer og respekterer dybt for deres vid og bid – tør lytte og respektere andres erfaringer.

»Man tror, det er en passiv ting at sætte sig ned og lytte, men det kræver faktisk stort mod, for man risikerer jo at blive rykket i sit verdensbillede, og det er ikke rart, men utrygt ad helvede til,« siger Iben Maria Zeuthen.

»Og jeg har prøvet det selv‚« fortsætter hun.

»Jeg har bestemt ikke altid været feminist, men jeg blev klogere, da jeg begyndte at lægge mine egne skøn og vurderinger til side og faktisk bare lytte til kvinders erfaringer.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Næste gang Titanic går under er det kvindernes tur til at blive ombord.

Jeg er alvorligt bange for at debatten er en glidebane, hvorigennem vi får dyrket en infantil, navlepillende kultur, hvor ingen er i stand til at bære vægten af deres eget følelsesliv.
Jeg er stor fortaler for, at vi behandler hinanden med respekt og værdighed uanset hvilken befolkningsgruppe man har med at gøre. Jeg mener dog også, at vi alle bør udvise bare et minimum af robusthed. Vi har alle retten til at beslutte, hvordan vi vil opfatte andres måde at behandle os på. Og vi har alle retten til at finde vores egne måder at håndtere de udfordringer, vi støder på. Ingen af os kommer igennem livet uden udfordringer, men i øjeblikket hjælper vi ikke vores unge mennesker til at lære, at der er kampe, man selv skal kunne klare. Derimod virker det til, at vi insisterer på, at de skal lære at opfatte enhver fornærmelse som et overgreb. Jeg tænker, at psykologerne klapper i hænderne, for de kommer til at få travlt.

Flemming Berger, Niels Johannesen, René Arestrup, Ole Frank, Jens Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Steinar A. Klock, Karsten Aaen, Flemming Olsen, Rolf Andersen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Kvinder og mænd er lige. Det er en grundpille i vores værdisæt, og jeg synes, at det sted hvor ligestillingen halter mest i Danmark ... Eller faktisk, kan man godt sige, det sted hvor ligestillingen halter, det er, når det gælder indvandrerkvinder,« sagde Inger Støjberg dengang."

Det er lige netop sagens kerne; medmindre man kan opstille et stærkt modbillede af 'os og dem', mister noget af kritikken af 'indvandrernes kvindeundertrykkende kultur' sit bid.

Det er ikke nær så slagkraftigt, når danskere også viser sig at være magtliderlige, sexistiske og undertrykkende.

Og de fem kvinder, (samt mange andre) lever af denne polarisering.
I pressen, i folkedybet og i medierne får de deres opmærksomhed ved at splitte os, både på de indre og ydre linjer.

Hvis bare dog pressen ville holde op med at sniffe ekstatisk til hvert et opgylp og tvære det rundt i nyhedsfladen når de kontrære opviglere skriver en klumme eller lægger noget op på det allestedsnærværende facebook..

SUK.

June Beltoft, Niels Johannesen, Carsten Munk, Ole Frank, Steinar A. Klock, Hans Houmøller, erik pedersen, Karsten Aaen, Rolf Andersen, David Adam, Katja Bramgaard, Egon Stich, Nike Forsander Lorentsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Ja, når medier og politikere (spindoktorer) holder hinanden i skak. Som så ofte før. Så bliver vi andre sat mat. Politikere reagerer på mediernes håndtering af debatten og slipper for de svære politiske selverkendelser og analyser. Og det er ikke omkostningsfrit, man risikerer at komme i selvsving og ud af trit med sit bagland når man ikke vil tænke sig ordentligt om og blot vender det døve øre og det blinde øje til. Det koster på vælgerkontoen.

Ole Frank, Steinar A. Klock, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Steinar A. Klock

IKKE TA PÅ MEG! (Spesielt for hva dere kvinner angår.) Jeg har hatet det hele livet, så lenge jeg kan huske, at andre enn mine foreldre, min familie, mine kjæreste og mine barn, på død og liv skal ta på meg og klemme meg. Jeg liker det ikke, så vær vennlig å slutt med det!
Jeg er muligens den eneste i hele verden som er "glad for" koronaen av den grunn og jeg håper en 2-meters regel kan vare evig.
SATIRE FØLGER - SPISSFORMULERT - - PROVOKASJONSVARSEL!
Og så har jeg i anledning #metoo-debatten noen kontrollspørsmål til "alle kvinner" (for det er jo ofte slik dere presenterer dere i ytringer og debatter; som en homogen gruppe, som alle mener det samme, "muligens med unntak for Inger Støjberg og hennes like"). Kontrollspørsmålene mine er:
"Er dere villige til, i #metoo-kampen, å gi slipp på den (nesten) eksklusive feminine makten "alle kvinner" har opparbeidet og praktisert gjennom tusner av år og utøver i møte med menn, ved hjelp av utfordrende sensuell og (noen ganger direkte) seksuell kommunikasjon?"
Denne makten praktiseres av "alle kvinner" hele tiden, både i private og offentlige sammenhenger. Se for eksempel (bare ett eksempel!) når "alle kvinner" avbildes i mediene, som vedlegg til en kommentar eller en reportasje. Nesten uten unntak, stiller de seg i en overdreven feminin positur, kneiser bedårende med nakken, snur litt på hodet for profilens skyld, rank i ryggen-inn med magen og frem med brystene, ser rett inn i linsen med dådyrøyne, lager trutmunn og smiler sensuelt fra øre til øre; som om det skal være et lokkebilde på en twitter- konto (eller en annonse for en "tjeneste", gud forby!).
Er dere villige til å dempe på kjønnsuttrykket, på jobb og ellers i det offentlige? Tone ned bruk av klær, smike og mimikk, bare for å sanke oppmerksomhet og bekreftelse? Slutte å være kvinnelig ditt eller kvinnelig datt? ("Første svarte, kortvokste, bipolare, dyslektiske, agressive - kvinnelige (!) astronaut; som ...! Eller bare; første astronaut som har vært tre år i strekk på romstasjonen"! )Bare være (med)menneske, venn, kjæreste, kollega; bare i kraft av person og proffesjon? Våge å fremme egne meninger i den offentlige debatten, utelukkende i kraft av å være medborger?
Jeg (mann!) har ikke selv svar på disse spørsmålene. Jeg er over hodet ikke interessert i svar - jeg er kun interessert i utfordringene som spørsmålene avdekker. Jeg vil heller ikke at der skal være en fasit, fordi 2 streker under "ett svar" bare representerer stagnasjon. Mitt ideal-syn er forkus på dialogene og debattene på vei mot målet, en bedre verden for alle; under annerkjennelse av at vi aldri skal nå det målet, men av vi hele tiden skal bevege oss fremover, med "målet" alltid et stykke unna forran oss - i gjensidig respekt!
Beste hilsen Steinar

Flemming Berger, Ole Frank, Jens Jensen, erik pedersen, Karsten Aaen, Rolf Andersen og knud hansen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Torben S,

Hmm vist ikke kun de unge, som psykologerne skal snakke med. På mig virker det som om at stort set samtlige beretninger om overgreb bliver til personlige fornærmelser i midaldrende mænd (og kvinders) ører.

Eva Schwanenflügel og Thomas Jørgensen anbefalede denne kommentar

Thomas Andersen
Jeg skal lige være helt sikker på, hvad du mener. Som jeg læser din kommentar, mener du egentlig det modsatte af mig. Altså, at vi risikerer at underkende et stor problem, til skade for kvinders mulighed for at udfolde sig fuldt ud?
Min holdning er, at vi er ved at blæse et problem ud af proportion (og ja, det er et problem, når magtfulde personer udnytter deres position), til skade for kvinders - ja faktisk alle menneskers - mulighed for at udfolde sig fuldt ud.
Problemet som jeg ser det, er når man sidestiller det ulovlige med det irriterende, og dermed skaber en kultur, hvor man bevidstløst sammenligner det at blive kaldt smuk med deciderede kriminelle handlinger.
Grundlæggende er det vel et spørgsmål om hvad vi ønsker at samfundets rolle skal være. Vil vi have love, som sikrer at mennesker ikke føler sig trådt over tæerne, eller vil vi have et samfund, hvor man er robust nok til selv at klare den slags udfordringer og hvor man tør bruge retslige instanser, når det er nødvendigt.
Jeg abonnerer på det sidste da jeg ellers forudser en bureaukratisk gildebane, hvor vi kommer til at bruge uendelige ressourcer på at puste på folks ømme tæer. Til skade for alle!
Måske skal vi genlæse lidt stoisisme - eller hvad med Victor Frankl

man kan også bare starte med lidt Rowan Atkinson - godt nok primært om ytringsfrihed, men retningen er den samme: https://www.youtube.com/watch?v=BiqDZlAZygU

Niels Johannesen, René Arestrup, Benta Victoria Gunnlögsson, erik pedersen, Christian de Thurah, Rolf Andersen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Man savner nogle definitioner, problemet er, at MeeToo debattørene ikke har dem. Dermed bliver det vilkårligt hvad der er sexisme og hvad der ikke er fra sag til sag! Jeg spekulerer på, om det ikke er kontraproduktivt? Men hvad ved bønder om agurkesalat? Og nej, enhver der beskylder mig, for at have sexistiske bagtanker tager så grueligt fejl. Men debatten er agressiv og det er, synes jeg, dens største fejl. Det hele drukner i ord og beskyldninger!

Eva Schwanenflügel

@ Mads Kjærgård

På hvilken måde bliver debatten aggressiv?
Er der nogle uskyldige, der er blevet hængt ud?
Eller er der en del mennesker, der mener det bedste forsvar er et angreb..?

Kom gerne med eksempler.

June Beltoft, Thomas Andersen, erik pedersen, Herdis Weins og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Fra et psykologisk perspektiv:

Sexismen foregår mest i hovedet på folk, med sig selv som udøvende part.

Ingen mennesker ved reelt set hvad der foregår i hovedet på et andet menneske.
Man tænker kun i egne tankebaner. Tanker som er formet og former (gensidigt) den enkeltes eget liv.

Så man kan reelt set ikke beskylde chefen for sexisme når chefen masserer nakken. Kender jo ikke chefens motiv. (Man kan dog bede chefen stoppe hvis ikke man bryder sig om massagen).

Chefen kan reelt set være en flink chef som giver massage fordi ansatte sidder foroverbøjet det meste af dagen.
Chefen kan også være en som selv ynder få nakkemassage og derfor yder i håbet om at få gengældt nakkemassagen.
Og jo, chefen kan også være en liderlig der gyder noget vedkommende potentielt ser som sex.

Men om mennesker tror på det ene, det andet eller tredje motiv, hænger jo på deres eget tankesæt. Hvilken "type" de selv er. Hordan de selv tænker.
Herfra projiceres egne tanker i hovedet på chefen og tiltænkt chefen alt efter hvilke af de tre ovenfor nævnte motiver man selv får øje på.
Beskylningen om sexisme hænger således på kvindens/mandens eget synspunkt. Hænger på hvilket motiv der tillægges chefen.

Randi Christiansen

Nils valla - vi har en intimzone, som uanset motiv ikke uinviteret bør overskrides.

Jeg hørte en kvinde fortælle, om latinokulturens måde at kurtisere. Hvis en mand er erotisk interesseret i en kvinde, berører han hendes hånd ganske let. Modtager hun ikke invitationen, er det bare no go. En meget enkel færdselsregel

June Beltoft, Steinar A. Klock, Erik Fuglsang, Benta Victoria Gunnlögsson, nils valla, Trond Meiring, Torben S Rose og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

1) Når man læser det som de her kvinder har oplevet, bl.a. hvad kvindelige medlemmer af Folketinget har oplevet, at mænd! har gjort ved dem, på forskellige måder, forstår jeg ikke, at man som Inger Støjberg, Agnete Selsing mv. kan nedgøre det (belittle det - på engelsk), eller slå det hen med, at de bare er komplimenter.
2) Når man læser det her udsagn, den her udtalelse fra Sisse Sejr-Nørgaard:

"Jeg er endnu ikke stødt på nogen, som ikke er enige i, at der er forskellige grader af sexisme,« siger Sisse Sejr-Nørgaard. For selvfølgelig er der forskel på, om en kvinde bliver gramset på af sin chef, eller om kollega siger, at man ser feminin ud med løst hår."

så tænker jeg, at hvorfor må en kollega ikke sige, at man ser feminin ud med løst hår? Kommer det ikke an på, hvor godt man kender kollegaen, og hvordan (omgangs)tonen ellers er - tænker jeg....
Jeg mener, det kan jo gøres mere eller mindre elegant - f.eks. så tænker jeg at nu afdøde Bent Fabricius Bjerre måske godt kunne komme med sådan en udtalelse, uden at den blev creepy på nogen måde....

3) Som mand, synes jeg, efterhånden, det er svært at navigere i det her; i 1970'erne måtte vi mænd ikke sige pænt til en kvinde, f.eks. om hendes hår, eller hendes kjole, fordi alle kvinder (næsten) så troede, at vi (kun) var ude på at komme i seng med dem! (hvilket vi var nogen, der så ikke var !)
Vi mænd, der var drenge, og unge mænd, i 1970'erne, og 1980'erne, og blev opdraget til at respektere kvinder, og ikke tage for meget på dem, medmindre de selv lagde op til det, på forskellige måder, måtte lige pludselig se, fra cirka 1986, eller 1988, og helt sikket fra omkring 1990-1991, at
de kvinder (som jeg opfatter det), der i 1970'erne, og 1980'erne prædikede, talte, om ligestilling, og om at kvinder og mænd var lige, osv. mm. og mv. nu pludselig! gik efter (som jeg oplevede det) meget maskuline mand, der, som de sagde 'kunne sætte dem på plads' - og som de enten a) gik i seng med eller b) dannede parforhold med, fik børn sammen med, flyttede sammen med, og måske også ligefrem blev gift med!

4) Alt det her, har for mit vedkommende (og sikkert og en hel andres vedkommende?) betyder, at vi næsten ikke tør give kvinder komplimenter mere - selv når det er kollegaer, vi kender godt; et personligt eksempel: For nogle år siden skulle jeg til julefrokost på en tidligere arbejdsplads; jeg kan ikke huske, hvordan det helt skete, men en af mine kvindelige kollegaer havde på det tidspunkt noget meget pænt og flot tøj på - og hun udtrykte meget skuffelse! over at jeg, som kollega, og som mand også, tænker jeg, ikke sagde noget pænt til hende, om hendes tøj.

5) Det er lige før, jeg får lyst til at sige som Steffen Brandt -'giv mig lige et praj, når vinden vender igen', fordi som sagt, jeg synes det er svært som mand at navigere i alt dette her - måske især fordi jeg som yngre har set, hvordan mine kvindelige medstuderende på universitet, og i gymnasiet, gik med de mænd hjem, som antastede dem, tog dem på røven, brysterne, og generelt bare var nedladende overfor dem :( - jeg siger ikke, at alle oplevede det sådan, det var bare sådan, jeg oplevede det. Derfor vil jeg, og andre mænd, bare gerne have et praj, når vinden vender igen!

Jørgen Mathiasen

DRs debat om emnet viste med en slående tydelighed, at repræsentanterne for de krænkede - som nu får opbakning gennem en mindre lavine af eksempler og dokumentationer - ikke vidste, hvad de skulle svare på Pia Kjærsgaards hånlige retorik om ofre, og det undrede mig.

For det første er der nogle, som objektivt er ofre for sexchikane, og Kjærsgaard mistænkeliggør bare sig selv (som andet end underfrankeret) ved at tabuisere begrebet "offer": Det er en politisk marginalisering og udgrænsning. For det andet er sexchikane skadeligt for virksomheder. Det sidste har en og anden borgerlig nu fattet, selv Ekstra Bladets chefredaktør.

@ Karsten Aaen.

Kan sagtens huske ungdommen og genkende det billed du stiller op.
Nogen var pigernes ven. Fik aldrig noget på "den dumme", men udelukkende lov til at trøste pigerne, når vi andre "Hardcases" havde brændt dem af. :-)

Efterfølgende vil mange kvinder nok reagere "sådan var jeg ikke", men vi tror dem ikke. For der ikke den store forskel på menneskers grundlæggende natur. :-(

ps. ironi kan ikke udelukkes.

@ Karsten Aaen.

Kan sagtens huske ungdommen og genkende det billed du stiller op.
Nogen var pigernes ven. Fik aldrig noget på "den dumme", men udelukkende lov til at trøste pigerne, når vi andre "Hardcases" havde brændt dem af. :-)

Efterfølgende vil mange kvinder nok reagere "sådan var jeg ikke", men vi tror dem ikke. For der ikke den store forskel på menneskers grundlæggende natur. :-(

ps. ironi kan ikke udelukkes.

Når alt kommer til alt, er verden jo fyldt med diskrimination og overgreb. Black lives matter-bevægelsen er ét blandt mange eksempler på modstand mod racisme. Anti-semitismen stikker stadig sit hæslige hoved frem. Muslim-bashing er her til lands næsten blevet en national psykose.

Når det gælder spørgsmålet om sexsisme - diskrimination på basis af køn, så har John Lennon på glimrende vis for et halvt århundrede sammenfattet det i èn sætning (og sangtekst): Woman Is the Nigger of the World...

https://www.youtube.com/watch?v=xkdnQM81EnA

Hans Houmøller, Trond Meiring og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Torben S,
"Problemet som jeg ser det, er når man sidestiller det ulovlige med det irriterende, og dermed skaber en kultur, hvor man bevidstløst sammenligner det at blive kaldt smuk med deciderede kriminelle handlinger."

Jammen synes du da virkelig at vi er der?

Jeg synes nu ikke at jeg har oplevet nogle der har sidestillet/rangeret/niveauinddelt oplevede krænkelser.

Så er det ikke bare fordi at der er et par enkelte udsagn, hvor man/dem/vi ikke kan forstå hvad kvinden blev krænket over? Og alternativt hvorfor kvinden ikke bare sagde fra? Altså noget i stil med," han sagde at jeg så dejlig ud".

Thomas Andersen
Jeg er slet ikke uenig i, at der foregår helt igennem uanstændige hændelser og disse skal naturligvis stoppes. Jeg bryder mig bare ikke om måden det foregår på.
For det første er jeg enig med Mads Kjærgård i, at strategien bag mediedækningen er aggressiv. Hvis man på den ene side læser dækningen overfladisk, vil man få det indtryk, at mængden af strafbare sexistiske, kriminelle overgreb er voldsomt stort. Hvis man på den anden side går lidt i dybden, kan man få den opfattelse, at det fornærmende og det kriminelle er lige slemt. Dette skaber et vrangbillede af virkeligheden. Jeg læste for nogle dage siden et indlæg i Politiken, hvor en ung kvindelig studerende, beskrev hendes angst for at skulle ud på arbejdsmarkedet. Hun frygtede tilsyneladende alle de mange seksuelle overgreb, hun stod overfor.
Det er polariserende og usundt, når medier og politikere udnytter momentum på denne måde.
For det andet bryder jeg mig ikke om måden overgrebene kommer frem på. Jeg synes Sofie Linde er en fantastisk studievært, der tilføjer de programmer hun styrer en sjælden set integritet. Jeg mener dog, at denne måde at føre sin sag på, ikke hører hjemme i en retsstat. Jeg vil mene, at ønsker man at anmelde en sag, skal det ske med det samme til de rette instanser. Her vil der naturligvis komme en masse invendinger om, at det kan være enormt vanskeligt af en række grunde og det er helt sikkert rigtig. Vores fornemmeste opgave må i min verden dog være at støtte vores unge mennesker i, at blive så tilpas robuste, at de tør kæmpe deres kampe, også selvom der er omkostninger på spil. Jeg frygter et fordummende fladland, hvor alle problemer skal løses ved lovindgreb. Lad nu de unge lære at bruge deres ressourcer, lad kvinderne komme på banen med deres positive og kreative stykesider og lad dem være initiativtagere for en tiltrængt omstrukturering af vores måde at arbejde på. Dette sker kun, hvis de lærer at stå på egne ben og kæmpe deres kampe.

Det blev alt alt for langt og jeg er ikke engang sikker på at jeg fik svaret dig på dit spørgsmål Thomas - beklager
God aften til jer alle

Carsten Svendsen

Om et halvt år er "massehysteriet" overstået, og mere seriøse emner er på bane.
Klima, plastikforurening, og anden overforbrug af ressourcer.

Thomas Andersen

Torben S,

Synes dit indlæg giver rigtig fin mening :)

I bund og grund handler vores uenighed nok om opfattelsen af mediedækningen. Jeg deler slet ikke opfattelsen af mediernes dækning som værende speciel aggressiv. Det er (heldigvis) slået forholdsvis stort op, men det er jo fordi at det er en nyhed at så mange navngivne personer stiller sig op og påpeger et problem.

Et problem som vi (Danmark) stort set har ignoreret siden Me-too som fænomen dukkede op, så jeg synes bestemt at vi manglede opgøret. De personer (kvinder) der har påpeget at krænkelser også finder sted i Danmark og indenfor det og det arbejdsområde, de har jo nærmest mødt latterliggørelse og i hvert fald ikke synderlig meget opbakning fra det etablerede magtapparat.

Jeg synes bestemt heller ikke at Sofie Linde er ude i en omgang "føre sin sag", der er ingen gerningsmand der er anklaget. Det er en genfortælling af en oplevelse.

Som disse her også er genfortællinger, f.eks:
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7938429/En-blandt-os-blev-til...

Javist, i en perfekt verden, så blev der sagt fra. Både fra offer og vidner. Og så blev der indgivet officielle klager osv. Men som systemet er/fungerer, så har det desværre vist sig at det ville være ligegyldigt.

Og selvfølgelig skal vi uddanne unge mennesker, der er vil være stærke nok til at tage kampen og tør at tage kampen. Men vi skal sgu ikke kun overlade det til kvinderne! Alle, som i alle!, skal (forsøge at) sige højt og klart fra, hvis de oplever uacceptabel adfærd på arbejdspladsen. Særligt mens offeret hører det, så personen ikke føler at han/hun står alene.

Nå ja, til den med forplumring af debatten. Altså sammenblanding mellem strafbare forhold og mindre forseelse. Tjo, men gør det egentlig noget? Begge ting skal vi jo have lavet om.

Sådan som jeg ser det, så handler det mindst lige så meget om retten til at være et gennemført røvhul, der er vant til at få hvad det bliver peget på.

Håber det giver mening, og god aften til dig også.

Thomas Andersen

"Men vi skal sgu ikke kun overlade det til kvinderne! Alle, som i alle!, skal (forsøge at) sige højt og klart fra, hvis de oplever uacceptabel adfærd på arbejdspladsen. Særligt mens offeret hører det, så personen ikke føler at han/hun står alene."

Jeg er helt enig i ovenstående.

@ Jeg synes bestemt heller ikke at Sofie Linde er ude i en omgang "føre sin sag", der er ingen gerningsmand der er anklaget. Det er en genfortælling af en oplevelse.@

Det er da også et problem at der mangler et navm. Det skylder hun andre kvinder at give. Det kunne jo være der var andre der havde haft en lignende opfattelse af hans opførsel. At være specifik hører med til at fremsætte anklager og det er problemet med vage beskyldninger. Medierne burde holde sig fra rygter og fokusere på fakta.

Eva Schwanenflügel

Her er uddrag af vidnesbyrd fra brevet til Ekstra Bladets ledelse, afsendt af 46 tidligere og nuværende medarbejdere :

"Jeg har oplevet at få upassende mails fra en medarbejder, om at han har drømt om mig om natten, og at de drømme var upassende.
Han har også holdt om mig og rørt ved mig umotiveret til fester og andre arrangementer."

"Til en julefrokost tilbød en chef mig, at jeg kunne blive ansat på hans redaktion efter praktikken, hvis jeg havde lyst til at tage med ham hjem."

"En dag fik jeg en mail fra en praktikantvejleder, hvor han skrev, ’Hvilken parfume bruger du? Den er vanvittig god. Jeg blev helt rundtosset af at gå rundt efter dig lige før.’
Han sad lige overfor mig på redaktionen."

"Jeg er som praktikant af en chef blevet spurgt om, hvad jeg skulle have for at slikke Nutella af en anden chefs nøgne krop.
Det blev sagt midt i Newsroom, og ingen sagde noget."

Randi Christiansen

Altså hvorfor blir mænd så rundtossede af de dejlige kvinder? Lige før burkaen giver mening, indtil de kære mænd lærer at styre sig. I det mindste synes jeg, at kvinderne kan komme mændene i møde ved at undlade meget seksualiseret påklædning. Det er jo som børn i en slikbutik : nok se, ikke røre.

Point til kvinderne for endelig at tage til genmæle i stedet for fortsat at lade sig undertrykke af patriarkatet - som er undertrykte af pengemagten, den ene procent.

Prøv dog i det mindste at forstå, hvorfor mennesker fejler i gensidig respekt.

Det forhold, at håndværkerne på stilladset pifter en dejlig kvinde, er det grænseoverskridende sex-chikane, eller er det blot uskyldig lir?

Eva Schwanenflügel

Hvis håndværkere kan pifte en 'kvinde', er det nok fordi det er et eksemplar af gummi.

June Beltoft, Trond Meiring og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Erik, på en måde er det jo dejligt at få komplimenter, men problemet er, at man seksualiseres uden at have bedt om det. Med mindre altså at man udstiller sine ynder på en måde, som man ved er uimodståelig for mænd. Det er virkelig en hårfin balance, hvornår en kvinde inviterer, og hvornår hun bare gerne vil være i fred uden derfor at behøve at iklæde sig sæk og aske/burka. Derfor synes jeg, at latinomåden, hvor manden let berører kvindens hånd, burde være funktionel for begge køn.

Forfinelse i alle livets henseender bør tilstræbes.

June Beltoft, Trond Meiring og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Til et fødselsdagsselskab i aftes spurgte jeg tre kvinder (borddamer) om, hvordan de mon ville have det med, at "håndværkerne på stilladset" pifter efter dem. Èn var imod det, en anden var neutral og en tredje synes det var god lir, som fik hende til at "føle sig set".

Er det ikke sagen i en nøddeskal?

I kvinder er jo ikke enige om, hvor grænserne går for tilnærmelserne fra det andet køn?

Randi Christiansen

Erik, nu kan du jo ikke generalisere ud fra tre borddamer vel, men derfor er det netop godt, vi taler om det. Og nu er håndværkerpift heller ikke det værste - måske hvis det var de samme og over en længere periode. Men alligevel interessant, at det er så kompliceret at fornemme sig frem. Som sagt tænker jeg, at vi kan lære meget af latino måden.

Det er lige præcis det samfund, hvor en mand ikke kan pifte efter en kvinde jeg frygter. Når vi når dertil, sidder pegefingeren så ubehjælpeligt fast i navlen, at vi uundgåeligt kommer til at sande fuldstændig til i ligegyldigt bureaukratisk fnidder. Se igen videoen med Rowan Atkinson, der bl.a. fortæller om en mand anholdt for at kalde en politihest “bøsse”. Det koster samfundet, hver eneste gang.
Det er derfor jeg opponerer mod debatten i øjeblikket, da pilen i højere og højere grad peger mod navlepilleriet. I pifte-situationen kan man VÆLGE sin reaktion og VÆLGE hvilke følelser man lægger i det. Lige nu er vi ved at lære vores unge kvinder at et pift er et overgreb, hvorfor de i flere og flere tilfælde holder op med at vælge, og som default betragter det som et overgreb.

Randi Christiansen

Jeg kan desværre ikke pifte - har ofte haft lyst til at pifte efter en mand ...

Torben, det handler om, hvorvidt kvinder føler sig trygge eller som jaget vildt

Danske mænd har meget at lære om hvordan, man behandler kvinder galant og respektfuldt

Randi, lad os koncentrere os om at få sat en stopper for alt den klamme, grænseoverskridende og helt utilbørlige EGENTLIGE sexchikane - og lad os stoppe med det pjat med at hænge os i bagateller, hvortil eksempelvis "uskyldige håndværkerpift" afgjort hører. At nogle (få?) krænkelsesparate kvinder også kan hidse sig op over "håndværkerpift", kan jeg ikke tage dybt alvorligt.

Torben S Rose, Randi Christiansen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Randi, jeg slog lige "galant" op:
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=galant&tab=for

Randi Christiansen, Trond Meiring og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Haha, det er morsomt carsten - måske lige et nummer for tvetydigt i denne forbindelse

Jeg overvejede høvisk, og det burde jeg nok have valgt.

Plejer ellers at vælge mine ord med omhu, men det kan jo smutte

Randi Christiansen

Jaja erik, nu var det ikke mig, der bragte håndværkerpift på banen ...

Håndværker-pift er vel for det meste i sig selv ret uskyldige og ufarlige.

Der hvor det for nogle(!) kvinder opleves som ubehageligt er, når de piftende håndværkere kommer oven i en masse forudgående ubehagelige oplevelser af sexistisk karaktér. Og dét gør det desværre for en del kvinder.

jeg husker selv fra mine unge år hvor jeg, efter nogle trælse #metoo-relaterede oplevelser, flere gange kom til at reagere ret hårdt og afvisende over for nogle ellers søde mænd, som garanteret ikke ville mig det ondt. Og dét kunne disse søde mænd "takke" nogle klamme røvhuller for!

Og på samme måde kan de måske ellers søde piftende håndværkere "takke" en masse andre klamme røvhuller for, at deres uskyldigt flirtende pifteri af nogle kvinder tages ilde op - simpelthen fordi nogle kvinder har lært på den hårde måde at mænd er potentielt farlige.

Nu hvor #metoo er blusset op igen, så håber jeg at vi én gang for alle kan få gjort op med hele den sexistiske kultur, som siden tidernes morgen har påvirket og begrænset kvinders liv og færden både på åbenlyse og på subtile planer. Og at dette opgør med tiden kan gøre, at kvinder og mænd kommer til at omgås hinanden mere frit og uden frygt.

Indtil vi når dertil, vil det nok ikke helt kunne undgås at nogle mænd vil føle sig akavede over for kvinder - men det vil forhåbentlig kun være en overgang. Og i øvrigt findes der masser af mænd, som uden problemer vil kunne fortsætte som de plejer, fordi de faktisk hele tiden har formået at omgås kvinder respektfuldt og i øjenhøjde.

Jørgen Mathiasen, Thomas Andersen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det primære er ikke at ramme de enkelte syndere men at gøre op med den syge kultur. Jeg tror nok, at sofie lindes overgrebsmand har svært ved at holde masken og har fået en ordentlig forskrækkelse. Sådan opfører han sig aldrig igen.

Der er ingen grund til at Linde ikke siger hvem personen er. Kun hvis hun ved at noget kommer den anden vej som hun ikke vil have skal komme frem.