Ugerevy: Når havet stiger, er rygsvømning måske ikke så dumt

Vi vidste jo godt, at politik i høj grad er pragmatik, men denne uge var det alligevel, som om der blev lagt lidt mere dybde til den erkendelse – to en halv meter for at være helt præcis.

I The Guardian kunne man nemlig læse om et nyt studie, der viste, at isen på Antarktis ville smelte ustyrlig meget mere, end man ellers gik og troede. Hvis Jordens temperatur steg med fire grader, ville vandstanden stige med 6,5 meter alene som følge af afsmeltningen sydfra – og selv hvis Parisaftalens mål om at holde temperaturstigningen på to grader skulle blive overholdt, ville havet stige med katastrofale to en halv meter. Ups.

I det lys fik regeringens rygsvømmende transportudspil fra denne uge et mere pragmatisk skær.

Det kan da godt være, at De Radikales Sofie Carsten Nielsen kaldte det for en katastrofekurs og for sit indre blik så de grønne løfter visne, men måske havde hun bare ikke forstået, at rygsvømningsøvelser på klimaområdet bare var begyndelsen – snart ville rygsvømning blive nødvendig i alle livets forhold, for svømning var nødvendig for kunne holde sig flydende på vej ud på fremtidens arbejdsmarked plaskende hen over fortidens monumenter, boulevarder og parceller med to en halv meter vand under sig.

Kan man lide undergangsfantasier, lever vi i fede tider, og af alle ubekvemme positioner er vores fortsat den mest komfortable. Regningen kommer først senere – nutiden er total punk – No Future, eller måske mere Nicolai Wammensk sagt: Carpe diem.

En præventiv effekt

Imens der blev rygsvømmet, skyllede coronavirus videre over verden med sine dumme smittebølger. Dødstallet i USA rundede 200.000, og også herhjemme steg de forkerte tal.

Heller ikke denne uge viste der sig en sikker kur, men i forbindelse med ugens FN-generalforsamling tilbød Ruslands Vladimir Putin dog generøst FN’s ansatte, at de gerne måtte prøve den russiske vaccine Sputnik V, som han selv siger, er skidegod, selv om den ikke er afprøvet bredt endnu.

En anden mirakelkur, som fik en tur i medierne denne uge, var en såkaldt tibetansk hvidløgskur ved navn Den Tibetanske Hvidløgskur, som et nordjysk firma udbød.

Virksomheden har tidligere fået en bøde for at markedsføre den som et kanon immunforsvarsboost, som kunne være nyttigt i en coronatid, og denne uge fik virksomheden så endnu en bøde for noget lignende, kunne man læse i Nordjyske.

Ugerevyen har i den forbindelse nærstuderet kuren, og vurderingen herfra lyder, at selv om den næppe kan bekæmpe COVID-19 – som i overhovedet ikke – så er der visse tegn på, at kuren kunne have en enorm præventiv effekt.

Miksturen, som ifølge firmaet er udviklet af tibetanske munke og opdaget af et forskningshold fra UNESCO i 1970’erne, består nemlig af 400 gram økologiske hvidløg og en kvart liter snaps – hvilket efter alle standarder burde være mere end rigeligt til at sikre, at folk holdt sig på mindst en meters afstand af brugeren.

Alting har en ende

Og nu vi er ved Tibet og nederen ting, så bød denne uge på nyheden om, at Kina var ved at rulle sine velafprøvede undertrykkelsestricks kendt fra Xinjiang-provinsen ud i bjerglandet også. Mere end en halv million tibetanere var blevet sendt i såkaldte uddannelseslejre, skrev Reuters.

Det svarer til 15 procent af regionens befolkning, og heraf var en stor del blevet sluset ud i fabriksarbejde. Samtidig i Xinjiang, skrev Washington Post, blev der fortsat bygget kæmpelejre, selv om Kinas styre havde forsikret, at det var færdigt med alt det indespærringshalløj for længe siden.

Mindst 60 store pigtrådsomgivne fængsler var blevet opført i år, lød det i avisen, samtidig med at den danske pensionskasse Akademikerpension i Politiken meldte ud, at den var færdig med at investere i Kina. Det lyder måske ikke af meget, men alt tæller.

Visse ting i livet er så indlysende, at selv Shu-bi-dua kunne forudse det: Alting har en ende. Om det er isen i Antarktis, coronasmitten i USA eller pensionskronerne i Kina.

Og det bringer os til ugens sidste nyhed, som i global skala absolut er blandt de små, men dog er af en vis relevans for den utroligt lille andel af klodens befolkning, som hver uge læser Moderne Tider: Jeg stopper som redaktør. Men glæd dig ikke for tidligt – jeg fortsætter som skrivende journalist på redaktionen. Carpe Diem og No Future: Vi ses i fremtiden.