Interview
Læsetid: 11 min.

Unge taber altid i politik, siger professor David Runciman. Hans løsning? Giv børn stemmeret

Unge er det moderne demokratis ubetingede tabere, mener Cambridge-professor David Runciman. De formulerer holdninger, stiller krav, og så taber de. Systemet har altid været indrettet imod dem, og nu er de også i undertal. Det er et problem, vi er nødt til at løse, mener Runciman. For eksempel ved at lade seksårige stemme
I dag er alder den stærkeste indikator for, hvordan en person har tænkt sig at stemme, siger David Runciman.

I dag er alder den stærkeste indikator for, hvordan en person har tænkt sig at stemme, siger David Runciman.

Peter Nygaard Christensen

Moderne Tider
26. september 2020

Fire mandater. En, to, tre, fire snoldede pladser ud af 650 var det blevet til for Boris Johnson og de britiske konservative ved det britiske valg sidste år, hvis det alene havde stået til de unge mellem 18 og 24 år. Fire!

Og spurgte man alene de relativt unge – altså dem under 40 år – havde Bernie Sanders ikke bare besejret Joe Biden ved primærvalgene i USA. Den gamle socialist ville også knuse Trump til november.

Sådan kunne man blive ved, mener David Runciman, der er professor i politik ved Cambridge University og forfatter til bogen How Democracy Ends.

Den afgørende skillelinje i moderne politik er hverken klasse eller race. Det er ikke land mod by, de ufaglærte mod de veluddannede, eller globalisterne mod de nationale. Nej, det er alder. De unge mod de gamle.

Det gælder selvfølgelig ikke for hele verden, men det gælder i Vesten, hvor de unge i stort tal rykker til venstre, og deres forældre mod højre. Og når det er sådan – når politik bliver en kamp mellem generationer – så taber de unge, mener Runciman. De taber og taber og taber.

»Hvis unge mennesker i dag har én fælles erfaring med politik, er det nederlaget,« siger David Runciman.

De tabte Brexit-afstemningen, de tabte til Trump, og skulder ved skulder med Jeremy Corbyn har de tabt to britiske valg på tre år. Og man kan se klimakrisen – det absolut vigtigste politiske spørgsmål, hvis man spørger unge under 30 år – som en politisk kamp, de taber hver eneste dag.

»Vi har stadig en forestilling om, at hvis der virkelig bliver tændt en gnist i de unge, og de engagerer sig demokratisk, kan de også ændre verden,« siger han.

»Men det kan de ikke.«

Det skyldes den demografiske udvikling, og det skyldes det repræsentative demokrati, forklarer han.

»Demokrati plejede måske at være politik for unge mennesker. I dag er det politik for gamle mennesker,« siger professoren.

Det er et institutionelt problem, et politisk problem og et demokratisk problem. Vores politiske system er simpelthen ikke gearet til samfund, hvor de unge er i undertal.

»Hvem ved, hvad der vil ske om ti eller 20 år. Vores samfund bliver ældre og ældre, og ældre vælgere fortsætter med at stemme til fordel for egne interesser. Der er en reel risiko for, at yngre generationer vil vende ryggen til demokratisk politik,« siger Runciman.

Groft skåret regerer de gamle over de unge, og ’OK boomer’ er ikke så meget hoven sarkasme, som det er et skrig i afmagt.

De unge, de fattige og de dumme

Befolkningspyramiden i særligt de vestlige lande er slet ikke en pyramide længere, og for første gang i verdenshistorien findes der nu samfund, hvor der er flere ældre end unge.

I 1950 var den gennemsnitlige dansker 31 år. I dag er hun 42. Billedet er det samme i stort set alle velstående lande.

Det har enorme politiske implikationer. Også fordi det politiske system er indrettet »massivt« imod de unge. Faktisk er det etableret på baggrund af en antagelse om, at der altid ville være flest unge. Fra Platon til Tocqueville har aristokratiets primære indvending mod demokratiet været, at de forkerte mennesker var i flertal. Der var flere unge end gamle, flere fattige end rige og flere ufaglærte end uddannede. I et ’rent’ demokrati er det altså de unge, de fattige og de dumme, der regerer.

I den forstand er det repræsentative demokrati et kompromis.

»Det repræsentative demokrati er indrettet med henblik på at holde de tre grupper ude og begrænse deres indflydelse,« siger David Runciman.

Alle tre grupper er voldsomt underrepræsenterede i de lovgivende forsamlinger. En karriere i politik kræver netværk, ressourcer, talegaver, viden, erfaring og andre egenskaber, som favoriserer de velhavende, veluddannede og de aldrende.

I hvert fald er det nærmest en »demokratisk jernlov«, at gennemsnitsalderen i et folkevalgt parlament er cirka 50 år, ligesom politikerne er bedre uddannet og mere formuende end den gennemsnitlige borger.

Sådan er det i Indien, i Danmark, i USA, i Storbritannien og i Spanien. Og sådan var det for 100 år siden, for 50 år siden og i dag.

Unge har altid manglet politisk repræsentation. Nu er de også i undertal. De er altså »dobbelt marginaliserede«, mener Runciman.

»Så for at samle op,« siger han, »står du altså som ung i den situation, at du taber valgene, du er ikke repræsenteret i parlamentet, og på en eller anden måde har vi alligevel en forventning om, at det er dig, der skal bekymre dig om klimaet og fremtiden og løse de langsigtede samfundsproblemer.«

Det kan ikke fortsætte sådan, mener Runciman, der i sin bog How Democracy Ends vurderer, at vi er tættere på slutningen end begyndelsen af den historiske epoke med repræsentativt demokrati.

»Hvis jeg var 25 år i dag, ville jeg tænke, at systemet var kollapset.«

David Runciman.

David Runciman.

Peter Nygaard Christensen

’Game of numbers’

Der har altid været politiske skel på tværs af generationer, og klicheen om de radikale unge, der bliver konservative med alderen, er hverken ny eller forkert.

Men i dag er det sådan – i hvert fald i Storbritannien, indskyder Runciman – at alder er den stærkeste indikator for, hvordan en person har tænkt sig at stemme.

Labour og de konservative er ikke længere klassepartier. De er generationspartier. På samme måde er demokraterne i Amerika ved at udvikle sig til de unges parti, mens republikanerne repræsenterer de ældre. Det er selvfølgelig ikke frakoblet andre faktorer som klasse og uddannelsesniveau – de unge er på en gang bedre uddannet og økonomisk dårligere stillet end deres forældre. Men selv når man renser for de ting, bliver alder en stadigt mere afgørende faktor for folks politiske holdninger.

I Danmark er tendensen mindre tydelig, men den slår markant igennem på et centralt punkt. Mens unge i overvældende grad er enige om, at klimaet er det vigtigste politiske problem, er de ældre mere optaget af økonomi og indvandring.

»Selvfølgelig er det ikke sådan, at alle over 50 år tænker ens og stemmer på den samme måde. Det er langt mere flydende og åbent end det. Jeg anerkender og accepterer alle den slags indvendinger. Men jeg mener stadig, at demografi betyder noget. Politik er på sin vis et game of numbers,« siger Runciman.

Når man skal forklare generationskløften, må man dog ikke falde i den fælde, at man tror, at ældre stemmer anderledes, fordi de er mere ligeglade med den fremtid, som kommer efter deres død – for eksempel klimaforandringer. For, siger Runciman, man bliver ikke mere egoistisk med alderen.

»Men det gør dig uundgåeligt mere skeptisk over for forandring,« siger han.

Et godt eksempel er uddannelsespolitik, som ældre vælgere finder lige så vigtig som yngre vælgere. Men generøs uddannelsespolitik kræver ikke store omvæltninger i de ældres liv. Det gør klimapolitikken.

»Har man levet hele sit liv stærkt afhængig af en bil, så ser man også anderledes på klimakrisen, end hvis man aldrig har ejet eller kørt i en bil,« siger han.

Gråt guld, ung cool

Det er ikke kun politisk, at de unge er ved at blive sat af. Også økonomisk ulighed er ofte et spørgsmål om alder. Intet sted er udviklingen så bemærkelsesværdig som i USA, hvor voksne amerikanere under 40 år ejer mindre end syv procent af den samlede velstand.

Omvendt er ingen aldersgrupper i USA rigere end de over 75-årige. Det er det samme i Danmark. En dansker mellem 70 og 79 år har gennemsnitligt en formue, der er fem gange større end en 30-39-årig.

Det skel er kun vokset over de seneste år.

Mange steder i verden er det blevet dyrere at gå på universitetet, og de unge er plaget af studiegæld. Huspriserne er steget dramatisk, hvilket har skabt øget velstand for mange ældre, mens det er blevet sværere for de unge at komme til at eje fast ejendom. Arbejdsmarkedet er blevet mere ustabilt og præget af løse ansættelser.

»Unge kæmper i dag med usikkerheder, som min generation aldrig har kendt til,« siger Runciman. Det skyldes selvfølgelig ikke demografi alene. Økonomiske, sociale og kulturelle udviklinger spiller en rolle.

»Men en del af det er også en konsekvens af det demokratiske problem, som er forårsaget af den dramatiske udvikling mod en ældre og ældre befolkning,« siger han.

De ældre er ikke bare i flertal, der er også en langt større andel af dem, der stemmer. Set i det lys er det ikke overraskende, at der er blevet ført en politik, hvor pensionerne bliver beskyttet og boligskatten sænket, mens studiegælden får lov til at løbe løbsk, mener Runciman.

Til gengæld har de unge måske en anden type magt. Samfundet er ekstremt optaget af ungdom. Vi dyrker det nye, feticherer det ungdommelige, og ingen er for gamle til at forsøge at ligne en på 25 år.

»Det er en vigtig pointe,« siger Runciman.

»Faktisk tror jeg, det er en af de ting, som driver modsætningen mellem yngre og ældre vælgere.«

Sociale medier og de teknologiske omvæltninger efterlader mange ældre med en følelse af at være udenfor, mener Runciman. På samme måde er det de unges værdier, erfaringer og oplevelser, der er de dominerende i kulturen.

Modsætningsforholdet mellem de ældres økonomiske og politiske magt, og de unges kulturelle og teknologiske magt er med til at gøre generationskløften bredere.

»Politikere som Boris Johnson og Donald Trump har været dygtige til at udnytte de ældres følelse af at stå udenfor,« siger Runciman.

Trægt system

I sin bog erklærer Runciman det for usandsynligt, at det repræsentative demokrati, der visse steder har eksisteret i 150 år, skulle have mere end 100 år igen. Vi er tættere på slutningen end begyndelsen af parlamentarismens epoke.

Og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, mener Runciman.

»Jeg bliver mere og mere overbevist om, at unge mennesker siger ting om demokratisk politik, som vi ikke får at vide ad andre kanaler,« siger David Runciman.

»Men vi bliver ved med at se den vrede og det håb, som unge mennesker udtrykker politisk og gennem aktivisme, som noget, der nødvendigvis skal kanaliseres igennem det konventionelle parlamentariske system. Vi har ikke fantasi til at forestille os, hvad vi ellers skal stille op med det,« siger Runciman.

Og så er vi tilbage ved det grundlæggende problem. I et klassisk spil demokrati vil de unge altid tabe. De er i undertal, de stemmer mindre, og parlamentarismen er designet til at holde dem ude. The system is rigged, som Trump siger.

»Det er ikke kun befolkningen, der er gammel. Vores måde at føre politik på er gammel. Den er træt. Den har ikke samme dynamik, som den havde engang,« vurderer Runciman.

Det repræsentative demokrati er godt til at indoptage og håndtere sociale forandringer i samfundet, men det er utroligt dårligt til at facilitere institutionelle forandringer. Det virker ude af stand til at ændre sig selv.

Forfatninger er nærmest umulige at ændre, og de helt grundlæggende måder, vestlige demokratier fungerer på, har nærmest ikke ændret sig i 100 år, siger Runciman. I flere lande tænker man, at valgsystemet er åndssvagt, eller topartisystemet utidssvarende.

»Systemet var designet til samfund, hvor man gik ud fra, at langt de fleste borgere var unge, fattige og uden uddannelse,« siger han.

»I dag er det fifty-fifty: 50 procent af befolkningen er over 40 år, 50 procent har en uddannelse, og i nogle økonomiske anliggender kan man også argumentere for, at samfundet deler sig i to.«

Stemmeret til seksårige

Der er altså brug for noget nyt. Vi er nødt til at eksperimentere noget mere og udvide vores forståelse af demokrati til at indeholde andre former for politik og deltagelse end repræsentation gennem parlamentarisme.

»Deltagelsesdemokrati, borgersamlinger, borgerting og andre ikkevalgte forsamlinger,« siger Runciman.

»Man kunne have demokratiske institutioner af den slags, som var designet til at repræsentere unge og få generationer til at mødes i fælles projekter. Man kunne reservere et vist antal pladser i parlamentet til unge.«

Runciman har også en anden og mere kontroversiel idé til, hvordan man kan udligne nogle af de uligheder, der efterlader unge mennesker som de store tabere i moderne politik.

»Børn bør have lov til at stemme. Fra de er seks år, eller fra de begynder skole.«

– Skal det forstås som en form for provokation?

»Engang sagde jeg det som en provokation. Nu mener jeg det virkelig. Jeg tror, vores politik ville blive bedre, ikke værre, hvis børn kunne stemme. For eksempel ville vi nok tage problemerne med misinformation mere alvorligt, hvis børn tog del i magten,« siger David Runciman.

»Vi fjerner heller ikke stemmer fra folk med demens eller andre kognitive udfordringer. Det burde vi heller ikke. Det kræver ingen kvalifikationer at stemme. Vi beder ikke folk om at tage en test. Stik imod bedrevidende går vi ud fra, at voksne ved, hvad de gør,« siger han.

– Ville børn ikke bare stemme, som deres forældre gav dem besked på?

»Det sagde man også, da kvinderne fik stemmeret. Vi ved det jo ikke. Det er aldrig sket. Hvis man gav alle skolebørn stemmeret, ville de måske gøre, som deres forældre sagde, de skulle. Måske hvad deres bedsteforældre siger. Måske hvad deres lærer siger, hvad deres venner siger, måske noget fuldstændig vilkårligt. Men jeg er overbevist om, at der ikke ville ske noget forfærdeligt. Intet dårligt. Det ville ikke betyde, at regeringen pludselig bestod af seksårige.«

Koalitioner på tværs

Der er noget kynisk ved Runcimans position. Kan man virkelig reducere politik til et game of numbers? Som professoren selv er inde på, var de folkevalgte forsamlinger – fra Danmark til Italien til USA – også i 1950’erne sammensat af rige, veluddannede, ældre mænd.

Alligevel har samfundet været igennem omfattende progressive forandringer og handlet i overensstemmelse med interesser, der ikke i snæver forstand var deres egne.

– Kan det repræsentative demokrati ikke optage de unges håb og frustrationer, selv om de er i mindretal. Er det demokratiske ideal ikke, at det bedste argument vinder til sidst?

»Jeg tror godt, at det bedste argument kan vinde. Det er ikke altid tilfældet, men det kan ske. Demokrati er ikke bare tal. Tal, demografi og koalitioner på tværs af grupper skifter over tid. Hele tiden. Intet er fastlåst.«

Han nævner Obama og Macron som eksempler på politikere, der formåede at skabe koalitioner på tværs af generationer.

»Jeg tror, at der er masser af grunde til at være optimistisk. At nye politikere og politikker kan vende det hele på hovedet og tilpasse sig med nye ideer og koalitioner. Men der er en risiko for, at det fortsætter sådan her længe nok til at gøre varig skade.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Da A. S. Neil lavede sit - endnu bestående - pædagogiske eksperiment, Summerhill-skolen, der tager sig af børn fra fejlslagne uddannelser og pædagogiske katastrofer, fik alle på skolen, fra yngste 5-årige til ældste 17-årige elev, og undervisere, gartnere, kokke og Neil selv, EN STEMME at bruge på afstemning om alle tiltag på skolen, økonomien undtaget. "Fordi dén er der kun få, som forstår".

Så, ja. Deltagelse af alle gør, at man lever i nutiden, ikke i fortiden.

Kim Vildnis, Poul Genefke-Thye, Gert Romme, Katja Bramgaard, Ervin Lazar, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Trond Meiring og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Et særdeles illustrativt eksempel på, at han kan have ret i dette udsagn, “Ja, med alderen bliver man mere selvisk, siger Runciman, og det gør de unge og fællesskabet til det moderne demokratis ubetingede tabere.”, er den førte boligpolitik, hvor de ældre løber med spekulationsgevinsten og de unge gøres til gældsslaver.

Anders Reinholdt, Randi Christiansen, Carsten Munk, Gert Romme, Katja Bramgaard, Ruth Sørensen, Hanne Utoft, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Lodtrækning er det demokratiske princip, så lad os dog få det.
Og ¨åh, A. S. Neill, de bedste børnebøger, jeg nogensinde fik læst.

Pia Nielsen, Hanne Utoft, Ervin Lazar og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Gert Gammelgaard

Klar tale: stemmeret til børn. Jeg har i mange år talt for at forældre skal have stemmeret på vegne af deres børn med samme begrundelser som Runciman. Det politiske system er bygget til at favorisere vi gamle. Stemmeret til børn fra deres 6.år er et endnu mere radikalt forsøg på at forbedre demokratiet.
I dag har jeg så set en strategi til indførelse af stemmeret til/for børn.
Først indføres stemmeret til forældrene med en stemme for hvert barn under 18. Derefter kan man gradvist indføre stemmeret til stadigt yngre børn.
Hvis du har ideer til hvordan man kan fremme debatten om dette emne er du velkommen til at kontakte mig på gammelgaard@it,dk
Jeg kan også sende dig de avisartikler fra danske eksperter og debattører, som taler for stemmeret til forældre på vegne af børnene.

Ulrik Bjørn Jeppesen

Altså, hvorfor skal børnehavebørn ikke også have stemmeret? De kan sagtens tage et kvalificeret valg, siger flere pædagoger: Vil du stemme på A, der vil have mere legetøj i din børnehave, eller B, der vil sætte egenbetalingen op, så dine julegaver bliver færre?

Og da befolkningen bliver ældre og ældre, må vi jo på et tidspunkt også give gravide dobbelt stemmeret, for at der skal være “balance”. Debatten er så gakgak, at John Cleese må ærgre sig gul og grøn over, ikke at have fået ideen til en Monty Python sketch.

Fortalerne for stemmeret til børn må jo blot være utilfredse med mandatfordelingen, og satse på, at en nedsættelse af valgretsalderen flytter mandaterne, så det passer til deres egne ideologier.

For de gamle jo “tager fejl”, som flere udtrykker det. Kan de ikke tage valgretten fra de gamle, så kan de få børnene, der er noget nemmere at manipulere med, til at stemme som fortalerne ønsker.

Det modsatte argument høres sjældent, nemlig at stemmeretten skal sættes op til en alder, hvor hjernen er færdigudviklet, og ikke styret af følelser, og hvor du har fået det overblik, erfaring og dannelse, der med større sandsynlighed giver et afsæt til et kvalificeret valg. Derfor skal valgretsalderen sættes op til mindst 25.

Jacob Nielsen, Ole jakob Dueholm Bech, Birgitte Johansen, Erik Pedersen, Therese Hagen, Jan Kauffmann, Finn Sørensen og Christian Estrup anbefalede denne kommentar

Hvem der har stemmeret hvornår er naturligvis en betydende og interessant sag, men det er endnu væsentligere at diskutere på hvilke grundlag og under hvilke konditioner, der stemmes. Hvis vi tager udgangspunkt i Danmark, så er opstillingskravet i forhold til Folketinget på mange måder hindrende for at almindelige mennesker vil stille op - ligesom mediernes vulgarisering og den politiske elites retoriske/diskursive indflydelse på folketingsvalgenes proces forulemper en transparent konkurrencesituation. En konkurrencesituation, der i sig selv fremmer tendensen til at de valgopstillede forvrænger, fordrejer og manipulerer med vælgerne.

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen, Pia Nielsen, Rolf Andersen, Nils Lauritzen, Gert Romme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

"If voting changed anything, they'd make it illegal"

Emma Goldman

Henrik Cornelius Hansen, jens christian jacobsen, Birgitte Johansen, Jørgen Larsen, Flemming Berger, Jane Jensen, Eva Schwanenflügel, Jonas Kolodziej, Hanne Utoft, John Andersen, Jens Kofoed, jens rasmussen, Pia Nielsen, Trond Meiring og Poul Simonsen anbefalede denne kommentar

Den reaktionære og grådige overklasse har altid frygtet og bekæmpet demokrati og stemmeret.
Desværre har stemmeretten ikke ændret ret meget. Og de sidste 40 år er det gået stærkt tilbage på stort set alle parametre.

Kim Andersen, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Hanne Utoft, John Andersen, Kim Houmøller, Pia Nielsen, Ruth Sørensen, Trond Meiring og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Man har gennem mange år postuleret, at hvis de unge betaler skat, så er de også voksne nok til at stemme.

Måske lyder det rigtigt. Men mange der er meget ældre, er i hvert fald ikke voksne nok til det. Min afdøde mor stemte f.eks. efter hvor pænt frisuren sad, blomster på kjoler, og hvor flot kandidatens hjem så ud i blade.

Men det er indlysende, at unge også bør have indflydelse på deres fremtidige verden. Så måske skal man i stedet fratage eller reducere de ældres mulighed for at stemme.

kjeld hougaard, John Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

"Og spurgte man alene de relativt unge – altså dem under 40 år – havde Bernie Sanders ikke bare besejret Joe Biden ved primærvalgene i USA. Den gamle socialist ville også knuse Trump til november"

Man fornemmer et oprør blandt de unge amerikanere, som ikke er så socialist forskrækket så det gør noget som deres forældre og bedsteforældre er og var det. Ligesom de ikke lader sig så let manipulere og hjernevaskes som tidligere generationer.

Der skal nok komme en "Bernie" igen.

Det største problem i USA er så bare, at det ikke er demokratisk på den måde det styres i dag. Se bare på deres valgsystem, som nærmest prøver på at forhindre folk i at stemme. Et system, hvor den præsident, som flertallet har stemt på sjældent bliver præsident. Et system, hvor livstidsvalgte politisk udpegede højesteretsdommere ofte har det sidste ord. Et system, som kan "købes" gennem massiv lobbyisme. Et system, hvor dem, som sidder på den økonomiske magt kan "købe" sig til politisk indflydelse gennem enorme million dollar donationer.

Spørgsmålet er så, hvordan skal en ivrig "Bernie" ungdom komme op i mod det udemokratiske system?

Birgitte Johansen, Randi Christiansen, John Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

At give børn stemmeret er at give deres forældre stemmeret, som er at give børnefamilierne mere stemmeret og de bestemmer i forvejen stort set det hele.

Therese Hagen, Trond Meiring og Morten Nielsen anbefalede denne kommentar

Mage til vås! Eneste grund skulle være at Christiansborg bliver enerkendt, som en statsunderstøttet børnehave.

"Spørgsmålet er så, hvordan skal en ivrig "Bernie" ungdom komme op i mod det udemokratiske system?"

Hér er et bud: https://www.youtube.com/watch?v=xszvdy_Egjo&feature=youtu.be

Kim Andersen, Jeppe Lindholm og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Pointen er vel at når store dele af befolkningen ikke føler sig repræsenteret undergraver det systemets legitimitet. Når politikerne kun tæller stemmer for at udregne hvordan de kan blive siddende på magten så ændrer det på sigt hvordan minoriteter, der aldrig føler at de bliver hørt, sætter deres kryds. Eller de vælger i stedet sofaen på valgdagen.

Tidligere sagde man at et demokrati skal bedømmes på hvor godt det er i stand til også at varetage minoriteternes interesser. Men denne regel er godt på vej til at blive afviklet og er erstattet af nedskæringspolitik.

Det repræsentative demokrati er i krise - spørgsmålet er hvordan vi undgår at det udvikler sig til et autoritært regime.

https://www.eiu.com/topic/democracy-index

Så det var en krise mere oveni de andre vi kæmper med -

Birgitte Johansen, Tina Peirano, Jeppe Lindholm, Randi Christiansen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Jonas Kolodziej anbefalede denne kommentar

Han kan vel give sine egne børn stemmeret i hans hjem og se hvordan det går først.

Jacob Nielsen, Birgitte Johansen, Flemming Berger, Finn Thøgersen og Ulrik Bjørn Jeppesen anbefalede denne kommentar

"Unge taber altid i politik, siger professor David Runciman. Hans løsning? Giv børn stemmeret"

Så selvom man ikke kantage vare på sig selv skal samfundet overlades til en!. Det var dog en idiotisk ide.

Jacob Nielsen, Birgitte Johansen, Flemming Berger og Ulrik Bjørn Jeppesen anbefalede denne kommentar

"Det repræsentative demokrati er i krise - spørgsmålet er hvordan vi undgår at det udvikler sig til et autoritært regime."

Det repræsentative demokrati kaldes også det indirekte konkurrencedemokrati, kan ikke fungere demokratisk uden stærk overskuelighed og transparens ... og har desuden stærkt brug for at det deltagende og direkte demokrati holdes i live, hvilket fordrer et samfund med høj økonomisk lighed. Derfor giver det sig selv at kapitalismen og dens mange fremtrædelsesformer (aktuelt neoliberalisme og neokonservatisme overfor socialliberalisme) udgør et demokratisk problem, som aktuelt søges sløret/skjult med governance-skueprocesser og et stærkt fokus på identitetspolitik.

Kim Andersen, Birgitte Johansen, Flemming Berger, Randi Christiansen, Trond Meiring, Pia Nielsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

"Når politikerne kun tæller stemmer for at udregne hvordan de kan blive siddende på magten så ændrer det på sigt hvordan minoriteter, der aldrig føler at de bliver hørt, sætter deres kryds. Eller de vælger i stedet sofaen på valgdagen"

Absolut helt enig Pia Nielsen. Desvære er det tilstande, som vi efterhånden også ser i Danmark. Det omhandler ikke længere fællesskabet, men udelukkende hvad er der i det for "mig". Og det kan vi takke Anders Fogh Rasmussen for, for hans angreb på de danske værdier.

For år tilbage så jeg et interview med den syd koreanske præsident. Han sagde vi skulle passe godt på de danske værdier og det danske fællesskab. Han sagde, at vi slet ikke var klar over, hvor enestående og værdifulde de er.

Jeg håber den danske ungdom forstår dette og vil kæmpe for at vinde dem tilbage, som de var for bare 20 år siden. I dag er der ikke meget tilbage. Nu er det bare en sørgelig kapitalistisk konkurrence mentalitet tilbage som i store dele af resten af verden.

Meget trist og sørgeligt. Et stort tab.

Kim Andersen, Birgitte Johansen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Måske er det et borgerforslag, 'vi' kan oprette? Sænk valgretten til 15-årige! Ved den alder skal unge jo stå til ansvar for eventuelle kriminelle handlinger og kan fængsles. Det er vel kun rimeligt, de kan få indflydelse på egen fremtid tidligt.

"Sænk valgretten til 15-årige! Ved den alder skal unge jo stå til ansvar for eventuelle kriminelle handlinger og kan fængsles."

Start med at lade de unge stifte gæld, blive kampsoldater, gå på bar og blive dømt som voksne.

Niels Bøjden

Den kriminelle lavalder er, stadig, 15 år! Og da unge ned til denne alder således kan fængsles, må dét antages, at samfundet finder, at man er én moden, selvstændig, og ansvarlig 'voksen' som 15-årig!

Mon ikke, de samme unge kan overskue at stemme på et politisk parti?

For et par år siden satte en svensk pige på 15 år gang i en verdensomspændende klima-bevægelse, husker du nok?

Tidligere fik en indisk teenager Nobels fredspris!

"Den kriminelle lavalder er, stadig, 15 år! Og da unge ned til denne alder således kan fængsles, må dét antages, at samfundet finder, at man er én moden, selvstændig, og ansvarlig ’voksen’ som 15-årig!"

Der er så voldsomt mange steder man erkender af de under 18 ikke er voksne.

Seksuelle krænkelser:
https://www.psykiatri-regionh.dk/bryd-cirklen/fakta-og-lovgivning/Sider/...
"2: En voksen må heller ikke medvirke til prostitution ved for eksempel at betale eller give gaver købe sex hos en person, der er under 18 år."

https://ungholbaek.dk/index.php?open=20102&menu_id=55
"Det skal nævnes, at den første strafferetlige afgørelse som udgangspunkt ikke medtages på straffeattesten for unge under 18 år, men i stedet registreres som en betinget notering. En betinget notering er et væsentligt tiltag i regeringens samlede forebyggende indsats, der skal hjælpe førstegangskriminelle unge, til ikke at blive udelukket fra arbejdsmarkedet."

Osv. osv

Alt dette skal væk før de 16 årige skal til at stemme. Er du villig til dette? Jeg er ikke.

Tja! Om man er "voksen" som 15-årig eller tre år senere giver det ingen mening at diskutere. Jeg er 64 og begår stadig "barnlige", uovervejede, lystbetonet handlinger og valg.

Jeg har ikke mere at sige om dette.

Rettelse: Malala er fra Pakistan og fik fredsprisen, da hun var 16!

Kenneth Krabat

""If voting changed anything, they’d make it illegal"

Emma Goldman"

Hun døde vist, før schweitzerne indførte "konkordansdemokrati" eller "direkte demokrati"
https://da.wikipedia.org/wiki/Schweiz#Politisk_system