Historien Genfortalt
Læsetid: 11 min.

Vejen til samtykkelov: »Der har været enormt mange myter og enormt meget vrede«

Folketinget har flere gange siden 2016 afvist at indføre en samtykkelov, men nu får vi alligevel en, så hvad har egentlig ændret sig på ganske få år? Vi opruller her historien om, hvordan samtykke gik fra at være noget, der blev latterliggjort, til virkelig at kunne mobilisere et land
Demonstration i København i februar 2019 for en samtykkelov. Kun en måned efter, på kvindernes kampdag 8. marts, brød den daværende konservative justitsminister Søren Pape den borgerlige modstand ved at erklære sig som tilhænger af samtykke.

Demonstration i København i februar 2019 for en samtykkelov. Kun en måned efter, på kvindernes kampdag 8. marts, brød den daværende konservative justitsminister Søren Pape den borgerlige modstand ved at erklære sig som tilhænger af samtykke.

Rasmus Flindt Pedersen

Moderne Tider
12. september 2020

Det var en smilende slipseklædt justitsminister, der den 1. september bød velkommen til pressemøde i Justitsministeriets grønne gård. Flankeret af retsordførerne fra regeringens støttepartier meddelte Nick Hækkerup pressen, som sendte live og i breaking, at de fremmødte partier havde indgået en aftale om en ændring af voldtægtsbestemmelsen, så loven fremover bliver baseret på samtykke.

»Grundlæggende er det voldtægt, hvis man ikke er enig om det. Det er et kæmpe skridt for ligestilling og ligeværd,« sagde han.

Som lovgivningen er i dag, er der fokus på, om den tiltalte har anvendt vold, tvang eller trusler, eller om den forurettede har været ude af stand til at modsætte sig. Men fremover ændrer man nu lovens fokus til et spørgsmål om, hvorvidt der har været samtykke fra alle parter.

»Vi skriver dansk retshistorie i dag,« udtalte De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, til pressen, og SF’s Karina Lorentzen kaldte aftalen »en milepæl«.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Tak til Information for at bringe så mange detaljerede voldtægtshistorier for en del år siden.
Det var med til at åbne manges øjne.

Estermarie Mandelquist, Fam. Tejsner, Eva Schwanenflügel og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar

Jeg tror, at loven er et udtryk for et ideosynkratisk forhold.
Lovgivningen giver allerede mulighed for at dømme vold mod andre.
Tidligere har retsprincippet været, at man færst er deømt, når skyld er bevist, nu er det omvendt. Man er skyldig indtil uskyld er bevist. Nu kan lovgivningen anvendes til personlige straf pga. had.

Jeg ved ikke rigtig om man kan sige at samtykkeloven "virkelig har kunnet mobilisere et land". Det virker mere som om den er blevet indført i skyggen af Corona.