Interview
Læsetid: 2 min.

Astrofysiker om sorte huller: »Selv Einstein tvivlede«

Nobelprisen i fysik gik i denne uge til tre videnskabsfolk, som har påvist eksistensen af tunge og altopslugende sorte huller i universet. Astrofysiker Peter Laursen forklarer
Der findes teorier om, at sorte huller er en genvej til et andet sted i universet, fortæller Peter Laursen. »Men det er svært at påvise, for selv hvis vi sendte en rumsonde derind, ville vi miste forbindelsen til den. Jo tættere man kommer på et sort hul, desto langsommere går tiden.« Her ses en kunstnerisk bearbejdning af et sort hul.

Der findes teorier om, at sorte huller er en genvej til et andet sted i universet, fortæller Peter Laursen. »Men det er svært at påvise, for selv hvis vi sendte en rumsonde derind, ville vi miste forbindelsen til den. Jo tættere man kommer på et sort hul, desto langsommere går tiden.« Her ses en kunstnerisk bearbejdning af et sort hul.

L. Calcada

Moderne Tider
10. oktober 2020

Hvad er et sort hul?

»Et sort hul er et lille og kompakt punkt i rummet, hvor tyngdekraften er så stor, at ikke engang lys kan undslippe. De dannes ved, at en tung stjerne løber tør for brændstof og kollapser. En bestemt type af dem kaldes supertunge sorte huller, som kan veje flere milliarder gange så meget som solen.«

Hvad ved vi nu, som vi ikke vidste tidligere?

»Vi ved, at vores galakse, Mælkevejen, har et supertungt sort hul i centrum. Det har de to nobelprismodtagere Reinhard Genzel og Andrea Ghez vist. I 20-30 år har de målt stjerners bevægelser helt inde ved centrum. Stjernerne drejer omkring noget, vi ikke direkte kan se, og medmindre vi fuldstændig har misforstået tyngdekraften og relativitetsteorien – og det tror vi ikke, vi har – kan vi regne ud, at det er noget, der vejer så meget og er så småt, at den eneste mulige løsning er et sort hul, som vejer fire millioner gange så meget som vores sol.«

»Det er det, de har fået Nobelprisen for. De deler den med Roger Penrose, som i 1965 viste teoretisk, at sorte huller faktisk kan dannes i virkeligheden. Man vidste, at de sorte huller er en naturlig konsekvens af Einsteins relativitetsteori, men de fleste troede ikke, de kunne opstå i virkeligheden. Selv Einstein tvivlede.«

»Men faktisk havde jeg tænkt, om vinderne i år ville blive dem, der sidste år viste et billede frem af et supertungt sort hul i vores nabogalakse. Det var i hvert fald vildt fascinerende.«

Blå bog

  • Peter Laursen
  • 45 år
  • Astrofysiker og formidler
  • Tilknyttet Cosmic Dawn Center ved Niels Bohr Institutet og DTU

Hvad mangler vi at finde ud af om sorte huller?

»Der findes teorier om, at de er en genvej til et andet sted i universet. Men det er svært at påvise, for selv hvis vi sendte en rumsonde derind, ville vi miste forbindelsen til den. Jo tættere man kommer på et sort hul, desto langsommere går tiden. Det er samme princip i filmen Interstellar, hvor de er nede på en planet et par timer, men da de kommer tilbage, er der gået 23 år. Det var ikke instruktøren, der var på syre. Det er fysik, og det er virkelighed. Det vil sige, at vi aldrig nogensinde kan få information ud af et sort hul – nu skal man ikke sige aldrig, men altså ...«

Hvad kan vi bruge viden om sorte huller til?

»Helt grundlæggende kan man ikke bruge den til noget som helst andet end at udforske universet og den verden, vi lever i. Det er det samme med Big Bang – det er jo heller ikke, fordi vores liv på Jorden bliver nemmere af, at vi ved, om Big Bang skete eller ej. Rumforskning kaster ofte noget teknologisk spin off af sig som vandrensning og medicinske landvindinger, men det er nysgerrigheden på universet, der driver os.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her