Læserbrev
Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Et cykelstyrt har kostet min søn halvanden fortand. Hvem skal betale regningen?

Brevkassen giver to svar på ét spørgsmål. For eksempel om, hvem der skal betale sønnens tandlægeregning efter et cykelstyrt
Brevkassen giver to svar på ét spørgsmål. For eksempel om, hvem der skal betale sønnens tandlægeregning efter et cykelstyrt

Mia Mottelson

Moderne Tider
3. oktober 2020

Kære brevkasse

Hvordan ville I dele – eller netop ikke dele – denne tandlægeregning?

Søn på 19 år falder på sin cykel, fordi en kat løber ud foran ham. Det er højlys dag, han er fuldstændig ædru og har cykelhjelm på. Uheldet koster ham halvanden fortand, og tandlægeregningen vil formentlig løbe op i cirka 12.000 kroner.

Søn bor på skift (syv dage hos hver) hos sine forældre, der er skilt. Han har folkeregisteradresse hos Forælder A, som ikke har en ulykkesforsikring. Det har Forælder B derimod. Søn overvejede lige efter uheldet at skifte folkeregisteradresse for at blive dækket af ulykkesforsikringen, men det mente Forælder B ville være umoralsk. Forælder B mener, at Forælder A må betale, da Søn har folkeregisteradresse dér, og det ville have været dækket af Forælder A’s ulykkesforsikring, hvis en sådan eksisterede. Forælder A synes, de skal deles om regningen – eventuelt alle tre.

Begge forældre har en fornuftig økonomi, og tandlægeregningen vil ikke som sådan være uoverkommelig for nogen af dem. Søn selv arbejder fuldtids i et dårligt lønnet job og sparer sammen til højskoleophold.

Forældrene kan imidlertid ikke tale fornuftigt sammen om noget, der involverer penge. Derfor dette spørgsmål. Håber I kan sige noget autoritativt!

– Den ene forælder

Svar I:

Kære A – ja, jeg går ud fra, at det er dig, der skriver.

Overordnet mener jeg altid, at man skal slå halv skade om udgifter til fællesbørn, når man er skilt. Men det handler jo ikke om en tandlægeregning det her. Dit brev er et udtryk for de ofte uløste – større eller mindre – konflikter, der findes imellem stort set alle fraskilte. Uanset konfliktniveauet er der næsten altid noget, man har svært ved at tale og enes om. Der var jo en grund til, at man blev skilt. Uenigheder om penge og praktik handler næsten altid om, at den ene eller anden part bliver mindet om fordums svigt, ansvarsforflygtigelse eller det, der er værre.

Jeg tror, det ville være lettere at ordne tandlægeregningen, hvis I erkendte, at der er andre dæmoner på spil. Måske skal du bare sige det lige ud: »Jeg synes, vi skal deles om tingene, når det gælder vores søn. Men jeg fornemmer, det pisser dig af, at jeg ikke har tegnet en ulykkesforsikring, når nu han har folkeregisteradresse hos mig. Er det rigtigt?«

På den måde får man talt om det, det i virkeligheden handler om, frem for penge. Men hvis du ikke er klar til den følelsesmæssige udgift, må du betale regningen i kontanter.

– Line Vaaben

Svar II:

Det er i virkeligheden meget enkelt: Forældre A og B skal dele regningen lige imellem jer. I har begge et ansvar for poden – og det vil I have hele livet – og det indebærer altså, at I tager regningen, når han knækker bissen. Den regel gælder, indtil han har en økonomi og et liv på egne ben. Det kan godt være, at han er 19, men det er jer, der er de voksne. Det er sort uheld, at Forælder A helt idiotisk ikke har en ulykkesforsikring, men det er ikke en anledning til at lære drengen forsikringssvig. Ligesom det heller ikke er en anledning til at lære drengen, at man kan bruge teknikaliteter til at snige sig uden om det fælles ansvar, det er at have børn. Så I er to, der tager regningen med et smil, og én – drengen – der tager på højskole med et smil, der til den tid forhåbentlig er helt igen.

– Bo Elkjær

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sønnen er 19 år og dermed myndig. Alligevel underlægger han sig en 'deleordning' - hvorfor? Jeg ønsker for ham, at han snart kommer på et højskoleophold og dermed væk fra sine forældres dysfunktionelle relation. For at få klaret tandsættet inden da kunne den af forældrene, der måtte være i stand til at mobilisere en vis uegennyttig generøsitet forære ham pengene - som arveforskud.

Hvis den unge mand bor skiftevis hos sine forældre og altid med fri kost og logi, så kan han vise sin selvstændighed ved selv at kunne betale tandregningen. Måske han lærer noget om nytten ved en ulykkesforsikring.
Forældrene kan evt betale en del af tandlægeregningen efter eget valg, hvis de har lyst, men en forælder der har sparet på forsikringen, må så selv betale hele sin andel.