Interview
Læsetid: 8 min.

Vi bygger mure for at holde farer ude. Men faktisk er murene farlige for os

Grænsemure er ikke bare bygningsværker af beton og pigtråd, der adskiller mennesker og lande. De påvirker os også fysisk og psykisk. Ny bog kortlægger begrebet ’wall disease’ – mursyge
»De mennesker, der bor i grænseområder, har ofte et delt liv og en fælles historie. Der er ikke en skarp eller naturlig linje mellem de to lande. Forskellene og den forstærkede grænse mellem Mexico og USA er politisk,« siger Jessica Wapner. Her er det grænsen i Arizona med byen Nogales på den anden side.

»De mennesker, der bor i grænseområder, har ofte et delt liv og en fælles historie. Der er ikke en skarp eller naturlig linje mellem de to lande. Forskellene og den forstærkede grænse mellem Mexico og USA er politisk,« siger Jessica Wapner. Her er det grænsen i Arizona med byen Nogales på den anden side.

Miriam Dalsgaard

Moderne Tider
3. oktober 2020

I 1960’erne registrerede den tyske psykiater Dietfried Müller-Hegemann en række uforklarlige, psykiatriske tilfælde i Østtyskland. Det gik op for ham, at alle patienter havde det til fælles, at de boede i nærheden af Berlinmuren.

Og da psykiateren undersøgte sagen nærmere, opdagede han, at der blandt mennesker, der boede tæt ved muren, var en højere andel af psykoser, skizofreni og fobier. Også selvmordsraterne var højere.

I 1973 udgav han en bog, hvor han beskrev fænomenet, som han døbte Mauerkrankheit – mursyge.

»Vi bygger mure for at holde farer ude, men er vi klar over de farer, selve muren udsætter mennesker for?« siger Jessica Wapner, journalist og forfatter.

Hendes bog Wall Disease: The Psychological Toll of Living Up Against a Border er drevet af dette spørgsmål. Den udkommer næste uge og dokumenterer, at de menneskelige omkostninger ved grænsemure er høje. Både for dem, der forskanser sig bag murene, og dem, der bliver forsøgt holdt ude.

Müller-Hegemann var den første forsker, der forbandt tilstedeværelsen af en grænsemur med fysiske og psykiske problemer. Men siden er forbindelsen dokumenteret flere gange med andre grænsemure. Eksempelvis den såkaldte ’fredslinje’ i Nordirland – en mur, der adskilte katolikker og protestanter i blandt andet Belfast og Derry. Ny forskning i sundhedsdata fra en million irere har påvist, at mennesker bosat i nærheden tager langt mere antidepressiv og angstdæmpende medicin.

Jessica Wapner, som er bosat i Catskills, New York, og blandt andet skriver for The New Yorker, Washington Post og Newsweek, begyndte sin research for flere år siden, hvor muren mod Mexico var et varmt emne i USA.

»Jeg har altid været interesseret i, hvordan samfundet former vores tanker, følelser og adfærd. Det er blevet en af hovedtrådene i mit arbejde,« fortæller Jessica Wapner.

47 nye mure siden 2001

Hendes bog handler ikke om de hyggelige værker af røde mursten, som man kan kigge hen over ind til naboens have. Hun skriver om de grænsemure, der er bygget til at adskille mennesker og lande – med meterhøje vægge af sten eller beton, kantet med pigtråd og overvågningskameraer og bevogtet af bevæbnede vagter. Ofte bygget med argumenter om at holde kriminalitet ude og skabe sikkerhed.

»Mure er blevet et normaliseret svar på usikkerhed,« som Èlisabeth Vallet siger i bogen.

Hun er geograf og forskningsdirektør i geopolitik ved University of Quebec i Montreal, Canada, og har dokumenteret, at der findes mindst 70 grænsemure på verdensplan. Over halvdelen – 47 – er

Jessica Wapner. ’Wall Disease: The Psychological Toll of Living Up Against a Border’. The Experiment. 2020

vokset frem siden 2001. Blandt andet Israels mur mod Palæstina og Ungarns pigtrådshegn mod Serbien.

Tallet overraskede Jessica Wapner. Især fordi man med Berlinmurens fald havde en forestilling om, at man i fremtiden ville se færre, ikke flere mure.

»Men det gik lige modsat,« siger Jessica Wapner, der kæder det voksende antal mure sammen med en vækst i partier, der spiller på frygten for noget udefra. Eksempelvis immigranter.

»Når du bygger en mur, skaber du automatisk en frygt for det, der er på den anden side,« siger hun og peger på Ungarn som et godt eksempel på, hvordan den politiske ledelse har brugt kombinationen af mur og migrationspolitik i populistisk øjemed.

Jessica Wapner understreger dog, at mure efter hendes mening transcenderer politik. Man kan ikke dele lande eller politiske partier ind i for eller imod mure.

»Pointen med min bog er sådan set ikke at pege fingre ad bestemte politiske systemer, men blot at dokumentere, at grænsemure har en indflydelse på mennesker.«

Skammens Mur

Mure mellem mennesker har tusindvis af år på bagen. Det største og mest kendte fæstningsværk er nok Den Kinesiske Mur, påbegyndt i det 7. århundrede for at forhindre invasioner fra steppefolk i Nord. Men ideen om muren som et nationalistisk middel til at sætte grænser vandt først indpas i det 17. århundredes Europa sammen med ideen om den moderne nationalstat. Hver mur har sin egen historie, men effekten er oftest den samme: Noget eller nogen skal holdes ude. Flygtninge. Stoffer. Fattige. De andre.

Og det er ikke kun mellem lande, at mure vokser op. I Lima, Peru, er der således hen over 30 år opført en knap ti kilometer lang mur mellem den fattige og den rige del af byen. På den ene side af muren er der kæmpevillaer med swimmingpools. På den anden er der ikke rindende vand i husene. Mange af Limas indbyggere har aldrig været på de riges side af muren, og fattige arbejdere må bruge timevis for at komme til deres arbejde, fordi de skal uden om muren.

Den peruanske fotograf Roberto Huarca har kaldt muren »en fysisk manifestation af et symbolsk problem«. Lokale kalder den El Muro de la Vergüenza – Skammens Mur.

I sin research har Jessica Wapner talt med over 60 geografer, psykologer, epidemiologer og neurologer fra hele verden, der på forskellig vis ud fra deres fagområde har undersøgt, hvordan mure eller grænsesystemer former menneskers liv i nærheden.

»Og ikke et eneste sted i den meget omfattende forskning fandt jeg beviser på, at grænsemure havde forbedret folks liv eller gjort en positive forskel,« siger Jessica Wapner.

Hjernen reagerer på mødet med muren

Et af kapitlerne handler også om murens æstetik. Om den »store, smukke mur«, som præsident Donald Trump har lovet sine vælgere. Men som i virkeligheden oftest er designet til at indgyde frygt og respekt. Ifølge Jessica Wapner har forskning blandt andet påvist, at mennesker bruger mere ilt, når de oplever monumental arkitektur. Og at lukkede rum og høje bygninger, der blokerer vores udsyn, giver os en følelse af mindre kontrol.

I bogen gennemgår Jessica Wapner også helt ny neurovidenskabelig viden om, hvordan hjernens navigationssystem har bestemte celler, der reagerer på mødet med en mur. De hedder ovenikøbet bordercells – grænseceller.

De forskellige reaktive celler i hjernen er forbundet til vores følelsesmæssige center, og når grænsecellerne lyser op, bliver følelser som frygt og stress aktiveret.

En del af neuroforskningen er indtil videre primært udført på pattedyr.

»Men der er ingen grund til at tro, at det skulle være anderledes for mennesker,« siger Jessica Wapner.

At vores hjerner helt ned på celleniveau reagerer, når vi får en mur i sigte, kan være med til at forklare, hvad forskningen også har påvist: at grænsemure rammer os på psyken.

»Vi taler ikke om en konkret diagnose, som skizofreni eller kræft. Men det, vi kan se, er, at der er en overrepræsentation af mennesker med depression, stress, angst og andre psykiske problemer i nærheden af muren,« siger Jessica Wapner.

I det hele taget er livet i nærheden af en grænsemur statistisk set fyldt med dårligdomme. Befolkningen i nærheden af grænsemure er fattigere, og der er højere arbejdsløshed, for slet ikke at tale om de mange dødsfald i nærheden af mure, når mennesker bliver dræbt i forbindelse med at de forsøger at krydse grænsen.

I grænselandet

Undervejs i sit arbejde med bogen besøgte Jessica Wapner grænseovergangen mellem USA og Mexico med Brownsville på den ene side og Matamoros på den anden. En af de ting, der slog hende, var, at der kulturelt ikke syntes at være en grænse. I Brownsville, Texas, var hovedsproget spansk, og supermarkederne var fyldt med mexicanske produkter. Trods de amerikanske kædeforretninger følte hun sig som en fremmed på en rejse i et andet land.

»De mennesker, der bor i grænseområder, har ofte et delt liv og en fælles historie. Der er ikke en skarp eller naturlig linje mellem de to lande. Forskellene og den forstærkede grænse mellem Mexico og USA er politisk,« siger Jessica Wapner.

Mange mennesker, hun talte med i området, sagde i første omgang, at de nærmest ikke længere registrerede muren. Men når hun spurgte mere ind, viste det sig, at de alle havde erfaringer med sikkerhedsforanstaltningerne, flygtninge og arrestationer. Og muren havde en afgørende indflydelse på deres familieliv, deres arbejde og deres følelsesliv. Ikke mindst deres tillid til fremmede og deres følelse af tryghed eller det modsatte.

Ofte er argumentet for at bygge muren, at man ønsker at forhindre migration. Men faktisk kan muren være med til at gøre det mere attraktivt at komme ind i det forjættede land.

I bogen kan man læse om Kong Frederik den Store af Preussen, der i 1700-tallet angiveligt udnyttede murens psykologi til sin egen fordel.

Han var begejstret for kartoflen, der var blevet indført af spanierne til Europa i 1500-tallet, og som han mente kunne udrydde sult og gøre brød billigere. Men bønderne var mistroiske over for den nye afgrøde. Derfor, lyder historien, tilplantede han et par marker med kartofler og satte dem under skarp bevogtning. I hemmelighed bad han dog sine vagter om at lade, som om de faldt i søvn, så det var muligt for bønderne at stjæle kartoflerne. Og det var præcis, hvad der skete. Da kartoflerne kom bag mur, blev folket for alvor interesserede. Og inden længe var den nye afgrøde utroligt populær.

»Han forstod, at det, der er på den anden side, bliver mere attraktivt desto skarpere, det er bevogtet,« siger Jessica Wapner.

Trygheden er en illusion

Muren er ikke kun et problem for dem, der skal holdes ude, men også for dem, der forskanser sig. For selv om muren kan give en følelse af tryghed, kan den også fremelske en følelse af paranoia, frygt, mistro. Det er dokumenteret i flere undersøgelser blandt befolkninger på hver sin side af en bevogtet grænse.

»Man bliver faktisk ikke mere sikker af en mur. Det er en psykologisk illusion. Man får bare et usundt tankesæt,« siger Jessica Wapner.

Muren invaderer nemlig den måde, vi tænker på, forklarer hun. Forskning har vist, at vi ofte tænker, at mennesker på den anden side af den befæstede grænse er anderledes. På en forkert, skræmmende eller truende måde.

»Det er grænsemurens tilstedeværelse, og det system, den bygger på, der skaber den slags tankemønstre,« siger Jessica Wapner.

Og alene ved tanken om, hvad en grænsemur repræsenterer, kommer vi alle til at lide lidt af mursyge. Fordi vi internaliserer grænsen. Som den førnævnte geograf Èlisabeth Vallet siger i bogen:

»Muren er inden i os alle.«

Jessica Wapner mener ikke nødvendigvis, at grænser mellem lande skal nedlægges. Men hun vil godt sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt de skal befæstes eller markeres med en mur. Overvejelser om, hvad mure gør ved mennesker, bør være en del af magthavernes beslutningsproces, når de vælger at opføre grænsemure, mener hun.

»Især når det rent faktisk viser sig, at mure kan være ødelæggende for mennesker.«

Men Jessica Wapner frygter, at mure og bevogtede grænser vil få endnu bedre vilkår i en verden med klimaforandringer, flygtningestrømme og pandemier.

»Det er i hvert fald svært at forestille sig, at der vil være færre grænsemure i fremtiden uden et skift i politiske strukturer verden over.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"»Det er i hvert fald svært at forestille sig, at der vil være færre grænsemure i fremtiden uden et skift i politiske strukturer verden over.«"

I Vesten kæmper moderate intellektuelle, velmenende akademikere og tilpassede middelklasseborgere for ændrede politiske strukturer som samtykke til samleje, retten til at være hvem man vil, kvoter for kønnene og governance, som kan holde styr på den megen psykopati, narcissisme og grænseløshed, som findes hos bestemte 'personlighedstyper'.

Det er da en politisk strukturkamp, som vil noget - eksempelvis fastholde de kendte, politiske makrostrukturer.

Flemming Berger, Jens Kofoed og Anton Kelsall anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Tværtimod, Hanne Utoft, er det det eneste, man kan gøre, for at nedbryde de mure, der fastholder folk i andres faste forestillinger. Friheden begynder med den enkeltes lighed. Det er, hvad der nedbryder murene. Dårlige vaner kan man næsten kun slippe af med ved at erstatte dem med gode vaner.

Alvin Jensen, Ea Movang, Inger Jensen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese, jamen lad os da følge det systemloyale murbrækkeri (aka symptombehandling), du og andre hylder, og som har været praktiseret gennem en del årtier ... mens vore systemforankrede problemer blot er større og større. Jeg er sikker på at denne den eneste vej fører til Himmerige.

Flemming Berger, Jens Kofoed og Anton Kelsall anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er meget interessant.
Og bekræfter jo i høj grad den oplevelse mange har af frihed og forbundethed, når de befinder sig i naturen, og har udsyn til horisonten og himlen.

På den anden side lægger teorien om Mursyge op til at se helt anderledes kritisk på alle andre steder med mure; fængsler, psykiatriske hospitaler, zoologiske haver, skoler, etcetera.

Alvin Jensen, Hanne Utoft og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Anbefalelsesværdig relateret dokumentar fra 2015: WALLS (direktion af Pablo Iraburu og Migueltxo Molina)

Trailer: https://www.youtube.com/watch?v=Yo9OCa-kwPc

Detaljer: https://www.autlookfilms.com/index.php?option=com_wrapper&view=wrapper&I...

Der er mange af disse skampletter på jordens overflade, og jeg så helst dem alle revet ned øjeblikkeligt.

Nogle mure virker faktisk efter hensigten. Den mest effektive, jeg kan komme i tanke om, er den der holder terrorister ude af Israel. Aldrig har det været så sikkert for landets indbyggere at opholde sig og bo der. Analysen var nemlig, at uanset om man trak sig tilbage til før 67 grænsen, ville man alligevel ikke kunne leve i sikkerhed uden en mur. For der ville altid være en eller anden palestinenser der var villig til at sprænge sig selv i luften, fordi han eller hun mente at der lige manglede en centimeter her eller der, før end der kunne blive evig fred. Så man kan bygge mure der virker, bare viljen er der.

Hvis vi skal tage "murene" bogstaveligt, har jeg lige en erfaring fra det virkelige liv.

For en månedstid siden var vi i Sverige og Danmark, og blev akut underlagt nogle kraftige covid-19-restriktioner, af Slovenija og Österreich, som vi skulle overholde for at kunne rejse. Det var at rejse efter kl. 00:00 og ikke stoppe undervejs.

Da vi skulle hjem igen tjekkede vi derfor ruten flere gange ned gennem Forbundsrepublikken, og 50 km før Österreich tikkede bilens GPS med oplysning om, at al indrejse fra Danmark var øjeblikkeligt blevet forbudt. Men medens politiet tog trafikken i indvendig bane ind på en p-plads, rullede vi ind i landet i yderbanen.

Da vi var få km fra Slovenija, gentog det sig - ingen adgang til landet fra Danmark. Og her var vi ikke så heldige, men blev afvist. Men efter kort tids søgning fandt vi en fin vej, hvor der stod velkommen til Slovenija på den ene side af et skilt, og velkommen til Österreich på den anden side. Og da teksten var indrammer i EU´s flotte stjerner, følte vi os selvfølgelig rigtigt velkommen.

Vi kom ud af landet og hjem uden yderligere problemer, men det kunne have gået galt. For i 2018 kørte i gennem lille lukkede og Europa-skræmte Magyarország eller Hungary, og gjorde det på præcis samme måde - altså udenom den ordinære grænse. men det gav problemer, da vi skulle ud, for hvordan skal man kunne komme ind i landet, når man ikke er kommet ind.

Faktisk har jeg flere af den slags oplevelser med andre lande. Og mit budskab er, at der altså er hul igennem til alle lande udenom grænserne, og man skal ikke bruge meget tid for at finde dem. Bare mellem Danmark og Forbundsrepublikken kender jeg i hvert fald mindst 10 uformelle grænseovergange med EU-velkomstskiltet.

@Jacob Nielsen Det er så verdens største løgn du kommer med der. Det er faktisk israel der er den farlige part her der laver terror mod den anden part. Hvad israel får igen er bare myggestik i sammenliningen. Husk at israel ikke er for gode til at lyve af h. til.