Feature
Læsetid: 9 min.

De forgiftede fugle på Tåsinge er blevet en mordgåde. Hvem dræber fire fredede havørne?

For nylig blev fire havørne fundet døde i en skov på Tåsinge i Det Sydfynske Øhav, og i foråret blev en rød glente fundet forgiftet i nærheden. Er der en fugledræber på spil? Dansk Ornitologisk Forening frygter, at de forgiftede fugle vil blive ved med at dratte ned, hvis ikke der bliver etableret et faunapoliti
Om eftermiddagen mandag den 21. september modtog Poul Rasmussen et mystisk telefonopkald. Det kom fra en bekendt, som havde gået en tur i skoven og ved et tilfælde gjort et uhyggeligt fund: de tre døde havørne. Så Poul Rasmussen ræsede afsted, og sammen med egnens gamle herregårdsskytte, Preben Sørensen, som kender skoven bedre end sin egen baglomme, travede han ind til gerningsstedet.

Om eftermiddagen mandag den 21. september modtog Poul Rasmussen et mystisk telefonopkald. Det kom fra en bekendt, som havde gået en tur i skoven og ved et tilfælde gjort et uhyggeligt fund: de tre døde havørne. Så Poul Rasmussen ræsede afsted, og sammen med egnens gamle herregårdsskytte, Preben Sørensen, som kender skoven bedre end sin egen baglomme, travede han ind til gerningsstedet.

Emilie Lærke Henriksen

Moderne Tider
3. oktober 2020

En fasan løber over skovstien, da fritidsornitologen Poul Rasmussen parkerer bilen og traver ind i den 200 hektar store skov på den sydfynske ø Tåsinge. Med sig har han sin kikkert om halsen. Solen kan anes mellem trækronerne, og skovbunden er dugget.

»Det er så meningsløst. Det er med vilje, og det er dét, som gør det så grimt,« siger han.

Det er end ikke et døgn siden, at han stod med de livløse havørne i favnen. Nu nikker Poul Rasmussen hen mod et granvoksent træ, som står i et terræn af brombærbuske og knæhøjt græs bundet sammen af rimet spindelvæv. Han tager kikkerten og sigter mod trækronen, hvor der hænger en stor rede, som Poul Rasmussen overvåger hvert år.

»Det er nørderi. Nogle ornitologer kører gerne fra Skagen til Gedser for at jagte sjældne arter. Men for mig er det interessant at følge fuglene år for år og at iagttage dyr og planter i området,« siger Poul Rasmussen.

Indtil for nylig var reden beboet af en flok havørne, en familie på fire. Men de tre af havørnene blev mandag den 21. september fundet døde i brombærbusken lige under trækronen. Havørnemor er endnu ikke fundet, og Poul Rasmussen frygter at finde hende livløs oppe i reden.

Endnu en død havørn blev fundet i Tåsinges natur blot fem dage forinden. Dansk Ornitologisk Forening formodede, at havørnene var blevet forgiftede, og at en fugledræber er på spil. I foråret blev en rød glente således også fundet død i området.

Obduktionsrapporten fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) landede forleden: Både den røde glente og havørnene var blevet forgiftet med nervegiften carbofuran.

Havørnen på himlen

Om eftermiddagen mandag den 21. september modtog Poul Rasmussen et mystisk telefonopkald. Det kom fra en bekendt, som havde gået en tur i skoven og ved et tilfælde gjort et uhyggeligt fund: de tre døde havørne.

Poul Rasmussen ræsede afsted, og sammen med egnens gamle herregårdsskytte, Preben Sørensen, som kender skoven bedre end sin egen baglomme, travede han ind til gerningsstedet.

Fuglene var svære at se med det blotte øje, men dér i brombærbuskene lå de, en anelse mumificerede og medtaget af vejr og vind. Måske havde de ligget der i en måneds tid, mener ornitologen og jægeren.

Lidt tid efter mødte politiet op på gerningsstedet med hvide engangshandsker på og sorte affaldssække til havørneligene. Eftermiddagssolen var gyldenrød, og på himlen fløj endnu en havørn forbi. De velvoksne mænd stod med tårer i øjnene. Til trods for at det var, »som om tre familiemedlemmer var døde«, var synet af havørnen over dem ikke desto mindre »livsbekræftende i en trist situation«.

»Okay, de er da deroppe,« tænkte Preben Sørensen.

Denne dag kommer han igen cyklende ind i skoven for at mødes med Poul Rasmussen. Gruset knaser, da han parkerer cyklen. Han har grå skægstubbe, solbrun læderhud og er iført en fløjlskasket og en støvgrøn fleecetrøje. De oprullede ærmer afslører, at han får gåsehud, når han fortæller om fundet af de døde havørne.

Poul Rasmussen har været medlem af Dansk Ornitologisk Forening siden 1980’erne. Han har interesseret sig for fugle fra barnsben, ringetonen på hans telefon er en rappende and, og han mumler »musvåge« eller »blåmejse«, når fugle farer forbi.

»At fuglene lå lige under reden indikerede med det samme, at det var en forgiftning. En havørn skvatter ikke bare sådan ned fra reden,« siger han.

Fritidsornitologen Poul Rasmussen har advaret de lokale om, at hunde også kan blive forgiftede, hvis der skulle findes giftrester i skoven.

Fritidsornitologen Poul Rasmussen har advaret de lokale om, at hunde også kan blive forgiftede, hvis der skulle findes giftrester i skoven.

Emilie Lærke Henriksen

Mordene i Tåsinge

Obduktionsrapporten fra DTU fandt, at havørnene havde fortæret forgiftet kød. Desuden var havørneungerne mere mumificeret end de fuldvoksne, og rapporten kunne konkludere, at ungerne var døde først.

Miljøstyrelsen har nu anmeldt sagen til politiet.

Blandt ornitologer bliver det anset for et faktum, at gift før er blevet brugt til at dræbe fugle. Den røde glente blev i foråret fundet blot få kilometer væk fra det nye gerningssted. Den døde rovfugl lå med spredte vinger, men DTU fandt ingen hagl, ingen skudhuller. Obduktionsrapporten afslørede derimod, at rovfuglen havde klumper af rødt kød i maven. De 75 gram gullaschkød var ligeledes forgiftet med carbofuran.

At de fire havørne også døde i Tåsinge, vækker naturligvis mistanke blandt ornitologer. Er der en fugledræber i området? Poul Rasmussen frygter at gøre flere bekymrende fund på egnen, for det er efterhånden »temmelig ofte«, at de fredede fugle bliver myrdet ved højlys dag.

Af bitter erfaring ved Dansk Ornitologisk Forening, at der har været 27 sager om forgiftede danske rovfugle i perioden fra 2008 til 2020. I alt 55 fredede fugle er døde. Det er blandt andet gået ud over 12 glenter, ni havørne, ni musvåger, seks tårnfalke, fem hættemåger, tre gråænder, en fjeldvåge og en kongeørn. Derudover har der været en række sager om fredede havørne og en kongeørn, som er blevet skudt med haglgevær.

I de forgiftede fugle er der ofte fundet spor af netop nervegiften carbofuran, en gift, som blev forbudt i EU i 2008, men som i Danmark har været forbudt at opbevare og bruge siden 1996. Før det blev forbudt, var carbofuran vellidt blandt landmænd, som ville bekæmpe skadedyr i deres roer. Pesticidet er øjeblikkeligt dræbende, da det kvæler fuglene.

At der på jordbunden ved siden af den ene havørn også lå en død musvåge, en kat og flere »flænsede« fasaner ifølge Dansk Ornitologisk Forening, forstærkede blot den nu bekræftede mistanke om mord ved gift.

»Det er næsten altid carbofuran,« siger biolog i Dansk Ornitologisk Forening Knud Flensted.

»Før 2010 blev giften parathion ofte brugt, men det er, som om det ikke bliver benyttet længere. Der har kun været tre sager med parathion inden for de seneste ti år. Carbofuranen er nok strøet ud som pulver på et dødt dyr.«

En efterårsdag i 2012 blev en rød glente fundet død nær Frijsenborg Gods, og lige ved siden af glenten lå en udlagt fasan, hvis brystkød var strøet med små korn af carbofuran. Tæt ved Bregentved Gods på Sydsjælland fandt to hunde desuden kød i en skov, som de spiste af og blev forgiftede.

Også fisk har været dødens lokkemad. I Store Vildmose blev andejagten indstillet i 2017, da jægere fandt udlagte fisk smurt ind i carbofuran.

Ifølge biolog Knud Flensted kan giften både være placeret for at dræbe rovfugle, men han formoder, at det snarere er lagt ud mod ræve, som går på jagt i hønsegården eller blandt fasanerne i skoven.

»Men det er i alle tilfælde strengt ulovligt.«

Valdemar Slot ejer skoven, som havørnene ynglede i. Slottet ser havørnene som en kulturarv.

Valdemar Slot ejer skoven, som havørnene ynglede i. Slottet ser havørnene som en kulturarv.

Emilie Lærke Henriksen

Jægere af den gamle skole

Egentlig er der mere idyl end kulisse til en mordgåde over skoven på Tåsinge. Et dådyr kommer springende forbi, men stopper op og retter ørene mod Preben Sørensen og Poul Rasmussen, inden den forsvinder ind i den mørke del af skoven, hvor ahorntræer forhindrer sollyset i at nå skovbunden.

Tåsinge huser en del naturentusiaster. Poul Rasmussen og Preben Sørensen er to af dem, og de har over årene haft et »glimrende« makkerskab, især dengang Preben Sørensen var herregårdsskytte på Valdemars Slot. Slottet ejer den jord og skov, som havørnene ynglede på, og formanden for bestyrelsen på det historiske slot, Nikolaj Albinus, er »forfærdet« over sagen.

»Gennem tiderne har vi passet på de havørne, som var de vores egne. Det er en kulturarv, som vi har fået lov til at passe på – både bygninger og natur, og det er en attraktion for os at kunne have havørnene. Vi har stillet os til rådighed for at få det her løst sammen med politiet,« siger Nikolaj Albinus.

– Kan I forstå, hvis det synes mistænkeligt, at fuglene er fundet på jeres jord?

»Nej. De fleste havørne findes på godser og i skove. Hvorfor tror du det? Der er ro og gode rammer for fuglene. At der så er nogen, som vil ødelægge det af uforståelige årsager, er forfærdeligt for os alle.«

Ligeså mener Preben Sørensen og Poul Rasmussen. De formoder, at det er et »broddent kar«, der står bag – måske en jæger af den gamle skole.

»En jæger fra dengang, hvor alt, hvad der havde næb og kløer, blev skudt,« siger Poul Rasmussen.

Men digte vil de lokale ikke.

»Der er ingen, der ved, hvad der er sket. At begynde at kaste med mudder nytter ikke noget,« siger Preben Sørensen.

Danmarks Jægerforbund fordømmer ethvert mord på fredede fugle. Men jægere bliver ikke desto mindre ofte mistænkt i sager om døde rovfugle. Gennem 1800-tallet og 1900-tallet skød og forgiftede man så mange, at visse fuglearter næsten stort set forsvandt. I 1928 måtte man frede glenter og havørne, der havde ry for at æde fasaner.

Jægere og Dansk Ornitologisk Forening har derfor ikke altid været på god fod. Velhavende danskere med interesse for fugle stiftede netop foreningen i 1906 med det formål at få jægernes hårdhændede behandling af rovfuglene stoppet.

Havørnen geninvandrede først i 1995. Ifølge Dansk Ornitologisk Forening er havørnebestanden nu på omkring 300 (85 ynglepar og 130 havørneunger).

Det natursyn, som i første omgang fik havørnen udryddet herhjemme, hersker dog ikke i jægerkredse i dag, mener Preben Sørensen. Danmarks Jægerforbund såvel som ornitologer deler det natursyn, at naturen skal beskyttes for enhver pris, at der skal udlægges jord til urørt skov, og at jægere bør tage hensyn til naturen og vildtet:

»Fasanjagt ville da være nemmere, hvis der ingen rovfugle var. Men den nye generation af jægere er uddannet til, at naturen tager først, og så tager jægerne resten,« siger Preben Sørensen.

»Der vil dog altid være brodne kar, som selv tager først og sætter naturen i sidste række, og det er forkert. Naturen var her først.«

Preben Sørensen var herregårdsskytte på Valdemar Slot i knap 30 år.

Preben Sørensen var herregårdsskytte på Valdemar Slot i knap 30 år.

Emilie Lærke Henriksen

Faunapolitiet

Men hvem er fugledræberen?

Gerningsmanden er så vidt vides fortsat på fri fod. Og tanken får Poul Rasmussen til at rynke brynene, idet han spejder mod skovlysningen og trasker hen ad stien sammen med Preben Sørensen.

»Skrækscenariet er, at der findes mere derude.«

Det nager ornitologerne, at det sjældent er lykkedes politiet at finde frem til gerningsmændene i disse sager. Politiet har forgæves forsøgt at opklare sagerne, men med få beviser er det »som at lede efter en nål i en høstak«, som Poul Rasmussen siger. Også biolog i Dansk Ornitologisk Forening Knud Flensted mener, at det bliver svært at finde gerningsmanden.

»Det er relativt nemt at bevise selve forgiftningen, men det er ligesom et mord, politiet skal opklare. Det kræver, at man sætter ressourcer af, hvis man skal bevise, hvem der har gjort det,« siger Knud Flensted.

Foruden jægere bliver mistanken ofte rettet mod gamle jordejere og landmænd, som kan have gamle lagre af carbofuran liggende. Men det mener biologen ikke er tilfældet her:

»Jeg tror faktisk, at det er nyimporteret. Miljøstyrelsen har fået lavet undersøgelser, hvor giften viste sig at være væsentligt mere koncentreret end det, man brugte for at bekæmpe skadedyr i roer. Det er formentlig noget, der er importeret ulovligt enten fra Tyskland, hvor man har konstateret ulovlige salg af det, eller via nettet fra Kina,« siger Knud Flensted.

Men det er gætværk fra ornitologerne. Sammen med Danmarks Jægerforbund og Naturfredningsforeningen ønsker man hårdere straffe for såkaldt faunakriminalitet. Dansk Ornitologisk Forening opfordrer til, at Christiansborg under forhandlingerne om det nye politiforlig sætter penge af til en miljøteknisk enhed i politiet, et såkaldt faunapoliti, som kan bistå lokalpolitiet med at efterforske og opklare sager om faunakriminalitet. Et sådant faunapoliti findes allerede i Sverige og en række andre lande.

Foreningerne sidder alle i Vildtforvaltningsrådet og er gået i gang med at skrive et fælles brev til regeringen, hvor de kræver fokus på faunakriminalitet.

»Vi efterlyser, at der bliver etableret en enhed, som kan bistå de lokale politikredse. I mange tilfælde har de hverken erfaring eller ekspertise til at vide, hvordan de skal gribe det an,« siger biolog Knud Flensted.

»Der er brug for et rejsehold.«

Poul Rasmussen formoder, at der ligger et ådsel oppe i reden. Forhåbentlig kan det give politiet nogle spor, siger fritidsornitologen.

Poul Rasmussen formoder, at der ligger et ådsel oppe i reden. Forhåbentlig kan det give politiet nogle spor, siger fritidsornitologen.

Emilie Lærke Henriksen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gid man finder de skyldige. Og at de bliver straffet for deres ondskabsfulde gerninger. Mennesket er i sandhed bestialsk
Mvh Hanne Pedersen

Alvin Jensen, Nille Torsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Peter Beck-Lauritzen, Gitte Loeyche, John Andersen, Estermarie Mandelquist, Ole Frank og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Her hvor jeg bor i en mindre Sønderjysk by har vi i over 8 år haft et svanepar som har sin rede midt i byen. Her har man hvert år kunne følge de nye svaneællinger på deres tur rundt i byen. Ofte ganske tæt på. Hvor kan man lige opleve dette?

Men denne sommer blev så sidste gang. For få uger siden blev svane hannen fundet med hovedet og fødderne skrået af. Der er ingen grænser for, hvad mennesket kan finde på af meningsløshed.

Svanen er fredet i Danmark. Men svane mordet bliver næppe efterforsket.

Alvin Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Gitte Loeyche, Gustav Alexander, Lillian Larsen, Estermarie Mandelquist og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Forbyd jagt indenfor en radius på 10 km fra redestedet i en årrække. Forbryderen/bagmændene skal findes i de finere kredse!

Gustav Alexander

Kan man ikke indføre et proportionalitetsprincip i henhold til vold mod fredede dyrearter? Forgiftning resulterer i forgiftning, afhuggede lemmer. Tja.

Peter Beck-Lauritzen

Meningsløst! Kunne vildt-kameraer være en hjælp?
I sprængstoffer findes der sporingsstoffer. Bør indføres i giftstoffer også, da det kunne hjælpe i opklaringen.
Rædsomt og kugleskør adfærd! Gælder også for ulve-drab!

Estermarie Mandelquist og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Det umiddelbare motiv synes at være, at få affredet området? Hvis der ikke er nogle ørne, så er det måske mere tilgængeligt?

Mads Kjærgård

Jeg kan ikke forestille mig, at jægere er bag? De er som regel meget interesseret i naturen, det er en del af det tror jeg. Kender en jæger og hans fornøjelse er da mest bare det, at sidde i skoven! Lytte, se og dufte og være sig selv. Et par ørne eller mere ville blot vække glæde!

Per Christiansen

Gerningsmand skal søges i nærhed af en med jagt med fasaner eller lign.