Feature
Læsetid: 7 min.

I en hytte langt ude i skoven poserer de danske hillbillies med våben og sydstatsflag

De hylder hillbilly-livsstilen, poserer med skydevåben og flager med sydstatsflaget. En lille skandinavisk subkultur har omfavnet nogle af den amerikanske kulturkamps mest polariserende symboler. Hvorfor?
»Vi danser, og vi drikker, og vi er ligeglade med, hvad andre synes om os,« siger Toney, præsidenten for Danske Hillbillies Union, der holder til i en garage i et dansk villakvarter og en hytte dybt inde i den svenske skov. Det er en klub for erklærede hillbillies, som dyrker den kultur, der forbindes med hvide, amerikanske fattigrøve.

»Vi danser, og vi drikker, og vi er ligeglade med, hvad andre synes om os,« siger Toney, præsidenten for Danske Hillbillies Union, der holder til i en garage i et dansk villakvarter og en hytte dybt inde i den svenske skov. Det er en klub for erklærede hillbillies, som dyrker den kultur, der forbindes med hvide, amerikanske fattigrøve.

Fra Danske Hillbillies Union facebookside

Moderne Tider
24. oktober 2020

I et dansk villakvarter findes en garage, der også fungerer som foreningshus for en lille, sammentømret klub. Garagen, som er veludrustet med motorsave, reb, petroleumslamper og lignende remedier, er også et skjul, hvor klubbens medlemmer hører country, drikker kanelwhisky og flager med det amerikanske flag. Der hænger cowboyhatte, en hvid kasket fra Sverigedemokraterna og en rød kasket med påskriften »Make America Great Again«.

Garagen er hjemsted for en gruppe, der kalder sig Danske Hillbillies Union: en klub for erklærede hillbillies, som dyrker den kultur, der forbindes med hvide, amerikanske fattigrøve. De taler danglish, en blanding af dansk og engelsk, der leder tankerne hen på dialogerne i The Julekalender fra 1991. De drikker øl og »moonshine«, altså hjemmebrændt, og skåler med arbejdshandskerne på og savsmuld i skægget.

Men klubben flager ikke blot med det amerikanske flag. Også sydstatsflaget hænger i garagen. Og Danske Hillbillies Union er særdeles aktive på de sociale medier, hvor der jævnligt bliver postet billeder af alt fra våben placeret foran et sydstatsflag til ravfarvet whisky.

Det er ikke ligefrem ukontroversielt at smykke sig med Sydens politiske symboler, og gruppens medlemmer har mødt en vis kritik for den særprægede fremtoning. Derfor vil klubbens såkaldte præsident Toney også kun optræde under sit fornavn. Han er oprindelig amerikaner, opvokset nær Seattle, Washington, men har boet i Danmark de seneste 20 år. Han har kone og børn og arbejder som gaffeltruckfører. Klubben har også en vicepræsident, som er dansker og murer, og som ligesom Toney har langt skæg. Medlemmerne er en lille gruppe mænd, der med præsidentens ord er »almindelige guys og familiefædre«.

Normalt er hillbilly ikke en betegnelse, som folk smykker sig med. Traditionelt var der tale om en fattig bondeknold, som holdt sig for sig selv og arbejdede i sydstaternes bjerge, deraf navnet. Ansigtet var støvet, halsen solbrændt, og denne type mænd blev også kaldt for rednecks. Nu til dags er det at være fattig, hvid og fra Syden forbundet med et kraftigt kulturelt stigma. I populærkulturen er hillbillies ofte sølle racistiske typer, der bor i trailerparks eller på anden vis befinder sig på kanten af samfundet.

For de danske hillbillies, der er familiefædre fra arbejderklassen, har ordet dog en anderledes positiv klang. Det handler snarere om at hylde den frie, selvforsynende tilværelse fjernt fra myndighedernes kontrol. For at realisere den tager klubbens medlemmer jævnligt til Sverige, hvor de har købt en hytte langt oppe i Dalarnas dybe skove. Den danske natur er ikke vild nok, fortæller præsidenten.

»Derude kan vi leve vores eget liv, uden at regeringen blander sig,« siger Toney. »Vi skal ikke tænke på, hvad loven siger eller naboen siger. Der er fred i skovens bakker, ingen naboer, så vi kan gøre, hvad vi har lyst til when we are up in the hytte

Simple living med skydevåben

En video på de sociale medier viser de danske hillbillies i færd med at istandsætte hytten og bygge en terrasse ved at save og høvle planker af skovens træer. En anden video viser præsidenten liggende på terrassen med sit rødmossede skæg, sine solbriller, en sort cowboyhat, camouflagebukser og en skovmandsskjorte på. Ikke en vind rører på sig, og nåletræet bag ham står som frosset. Med et brag går geværet af, og chokbølgerne kan ses i kanelwhiskyen, som står en halv arm væk fra ham.

Medlemmerne tager ofte på jagt og fisketure i skoven. Der bliver kogt blåbærmarmelade på kaminen, bagt brød i en olietøndeovn, stegt grydekyllinger over bål og spist mashed potatoes og brun sovs på turene. Der er altså tale om en slags machoversion af simple living. En af klubbens forbilleder er danske Steen Ingolf Gad Østerby, en eneboer, som gennem 38 år boede i en mose tæt på landsbyen Vinderup i en gammel bus, hvor han gik rundt i sin skovmandsskjorte og klarede sig selv – og til tider spiste en grævling.

Den lille danske klub har også pendanter i vores nabolande – den mest fremtrædende er Norsk Redneckunion, som i øvrigt er gode venner af de danske hillbillies og har 105.000 følgere på Facebook. Det skyldes nok især det faktum, at klubbens medlemmer har været hovedpersoner i et såkaldt dokumentardrama på TV Norge: reelt en slags realityprogram, som i tre år har skildret de norske rednecks og deres hverdag, som blandt andet fordrives med at sprænge campingvogne i luften og ræse rundt i osende amerikanerbiler prydet med sydstatsflag.

Fra Danske Hillbillies Unions facebookside

Og det er selvfølgelig netop brugen af det gamle Sydens politiske ikoner, der for mange vil få den amerikaniserede subkultur til at fremstå som noget mere betænkeligt end et jovialt machofællesskab. Det at vaje med sydstatsflaget bliver da også i USA i stigende grad set som en racistisk eller aggressiv gestus. Det mener Toney fra Danske Hillbillies Union dog ikke, at det er.

»Dengang jeg var dreng, var det mere almindeligt at se sydstatsflaget. Det var faktisk alle steder,« siger han. »For os er det ikke et racistisk symbol. Oprindelig var det ikke et symbol på slaveri i Sydstaterne. Det handlede om patrioter. For os er det et flag, som er et symbol på det rebelske, og som signalerer, at man skal lade os være og lade os live our own life. Uden det flag eksisterer vores klub ikke, for det hører til countrymusikken.«

Et flag i defensiven

Det er ikke nyt, at der findes forskellige fortællinger om, hvad flaget symboliserer, forklarer professor Jørn Brøndal, som er leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet:

»Én handler om de stolte patrioter i Syden, der forsvarede deres stat under borgerkrigen, én anden handler om opgøret med slaveriet. Flaget er altså en del af en større kulturkamp.«

Det gamle mundheld lyder som bekendt, at vinderne skriver historien, men efter den amerikanske borgerkrig var det faktisk snarere taberne i Syden, som fik lov til at dominere fortællingen om, hvad de havde kæmpet for:

»Det billede, som taberne forsøgte at tegne, var, at det ikke handlede om slaveri, men om sydstaternes stolthed, ret til selvbestemmelse og nogle stolte sønner, der forsvarede deres stat. Derfor fejrede man sydstatsflaget,« siger Brøndal.

»Men det er den falske fortælling, som fortsat trives. En mere sand fortælling er, at den amerikanske borgerkrig fra dag ét handlede om slaveriet.«

I løbet af det 20. århundrede begyndte en ny fortolkning dog at vinde frem, hvor flaget ikke længere blev set som et symbol på et heroisk nederlag, men tværtimod et betændt symbol på undertrykkelsen af afroamerikanerne.

Og i 1948 blev flaget for alvor taget i brug som et politisk symbol i kampen mod sortes rettigheder, da et sydstatsparti, the Dixiecrats, dukkede op i protest mod, at dele af demokraterne – der traditionelt stod på det hvide Sydens side – var begyndt at tale om borgerrettigheder.

I dag er sydstatsflaget et stærkt polariserende symbol, der også er trængt i defensiven i dets gamle kerneland: I kølvandet på sommerens raceprotester valgte Mississippi som den sidste sydstat at fjerne symbolet fra delstatens officielle flag. Og motorløbet NASCAR, der er populært blandt konservative amerikanere, besluttede at forbyde flaget under sportsarrangementerne.

Danske Hillbillies Union mener ikke desto mindre, at klubben er i deres gode ret til at flage med symbolet.

»Vi vil ikke bukke under for, at andre er fornærmede. Vi flager med det ude i skoven, hvor der ingen naboer er, og så i garagen. Men min kone er forstående – hun er jo gift med en amerikaner – så hun er ikke fornærmet over, at jeg har mit sydstatsflag i garagen og hører min countrymusik. Men jeg tror, at det er svært at forstå for de fleste danskere,« siger Toney.

Fra Danske Hillbillies Unions facebookside

– Men når I poster det på de sociale medier, bliver det offentligt …

»Hvis man bliver fornærmet over det, skal man ikke besøge vores facebookside. Vi skal ikke stoppe med at flage, fordi andre er fornærmede. Vi hører den musik, vi godt kan lide, vi danser, og vi drikker, og vi er ligeglade med, hvad andre synes om os,« siger præsidenten. »Flaget passer til vores livsstil.«

I USA kan man også fortsat finde folk, der stolt fremviser flaget, hvis man bevæger sig væk fra de større byer på kysterne, påpeger Jørn Brøndal:

»Det er mere et landligt end et bymæssigt fænomen. Når man vajer med flaget, stemmer man ikke længere demokratisk som i gamle dage, men republikansk, og der er også stor sandsynlighed for, at man elsker sine skydevåben,« siger professoren.

Toney fra Danske Hillbilles Union har fortsat stemmeret til amerikanske valg, og den gør han brug af. Han stemmer ud fra »facts not feelings«, fortæller han, og derfor vil han endnu en gang kaste sit lod hos Donald Trump:

»Økonomien var god før pandemien. Altså jeg ved godt, at han er en idiot, og at han siger dumme ting, men vi kan ikke bare flippe the coin over and be a socialist country. Og det er, hvad der vil ske, hvis Biden bliver præsident.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjørn Pedersen

https://www.svt.se/kultur/bekraftelse-usa

Og derudover er de jo ikke forskellige fra andre fremmed-romantiske strømninger før i tiden. Orientalismen, f.eks. eller frankofilien i store dele af 1700-tallet, og hvordan græsk og græsk kultur var eliten sprog og kulturelle ideal i det antikke Rom. Eller romantiseringen af "den ædle vilde", hvis man skal gå den anden vej (når eliten i magtfulde lande romantiserer mindre magtfulde kulturer.

Anina Weber, Claus Nielsen, Karsten Aaen, Alvin Jensen, Carl Chr Søndergård, Flemming Olsen, Troels Ken Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jens Peter Madsen

Der må da være basis for at inddrage et par våbentilladelser ?

Anina Weber, Hans Houmøller, Ole Frank, Alvin Jensen, erik pedersen, Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Jens Peter Madsen
Hvis det er de ophængte rifler du hentyder til, så behøver du ikke engang våbentilladelse for at hænge et skydevåben op... så længe det ikke kan på nogen måde kan affyre skud. Det gøres ved at ødelægge de indre mekanismer i våbnet, der gør at det kan affyre patroner. Politet godkender dernæst at våbnet er gjort lovmæssigt "uskydeligt", så at sige, og dernæst kan man frit hænge det op på linje med al anden pynt - hvis man altså synes at den slags pynter.

Karsten Aaen, Alvin Jensen, Carl Chr Søndergård og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar

Våbnene på væggen ligner luftbøsser. Ellers ligner det fra højre mod venstre et haglgevær. En Winchester 73 agtig salonriffel og en ...?
Jeg bryder mig ikke om folk der poserer med våben!

Anina Weber, Hans Houmøller, Ole Frank, Karsten Aaen, Alvin Jensen, erik pedersen, Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Med mindre man er uddannet instruktør, må en jagtriffel kun håndteres/bæres af den våbnet er registreret til. Helt firkantet må man ikke engang bede en makker om at holde den, mens man lige binder sit snørebånd o.l.

Karsten Aaen, Alvin Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

På teksten lyder det som om de i alt fald deres svenske bo frisk blander alkohol og skarpladte skydevåben. Uf!

I øvrigt er jeg glad for at artiklen ikke lader postulatet om sydstatsflagets oprindelige uskyld stå ukommenteret.

Det er fint at have hobbyer, og i øvrigt mene alt muligt bras. Fred være med det. Men uf! Alt i den tekst får mig til at tage benene på nakken.

Anina Weber, Ole Frank, Lillian Larsen, Ruth Sørensen, Karsten Aaen, Alvin Jensen, erik pedersen, Mads Greve Haaning, Peter Beck-Lauritzen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

En flok reaktionære bonderøve, der politisk placerer sig et sted til højre for Nye tarvelige.
Deres glæde ved sydstatsflaget dækker over drømmen om hvidt overherredømme. Så kan de være nok så joviale og bodega-muntre

Anina Weber, Marc Wilkins, Hans Houmøller, Ole Frank, Lillian Larsen, Ruth Sørensen, Alvin Jensen, erik pedersen, Thomas Tanghus, Kurt Nielsen, Mads Greve Haaning, Peter Beck-Lauritzen, Maia Aarskov, Dennis Jørgensen, Steffen Gliese og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man kan ikke rigtigt dække sig ind under sydstatsflaget, når man kommer fra Washington, tæt på den canadiske grænse.

Anina Weber, Hans Houmøller, Ole Frank, Tina Peirano, Karsten Aaen, Alvin Jensen, erik pedersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Dennis Jørgensen

Jeg troede et øjeblik, at det var en artikel om den nye Borat film -- det ligner en scene derfra -- men så var det bare om nogle sørgelige danske typer.

Anina Weber, Ole Frank, Torben Bruhn Andersen, Karsten Aaen, Alvin Jensen, erik pedersen og Benny Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Gad vide, hvad Toney mener om at bo i Sanders forbillede af en demokratisk stat, socialistisk, ja nærmest udråbt som kommunistiskt, af republikanerne! Det er nemt at "lege" frie fugle, som disse gutter gør, med et demokratisk Danmark bag sig. Prøv ditto, for real, i USA!
Våbnet var ladt, det gik af, så "moonshinen" raslede!

Anina Weber, Hans Houmøller, Karsten Aaen, Alvin Jensen, erik pedersen, Kurt Nielsen og Adam Roosen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Et jagttegn og så er du kørende med rifler og shotguns. Jagttegn udbydes som weekend lyn kursus eller på aftenskole over en vinter. Alle er velkommen.

Hillbillies får mig uvægerligt til at tænke på den morsomste bog jeg nogensinde har læst: Mac Hyman: 'Mig og sergenten'. Oversat af Jens Kruuse.
Prøv det :-) dog på egen risiko: efter 40 år får jeg stadig symptomer på latterkrampe når den som nu dukker op i min bevidsthed.
Den kan lånes på biblioteket

Ole Svendsen, Ole Frank og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Vor Herre bevares .. ynkelige skæbner
Mvh Hanne Pedersen

Randi Christiansen

Aktion giver reaktion - hvad mon disse hilbillies er reaktion på? Elitære, fisefornemme, botoxfyldte overfladetyper, som tyranniserer omgivelserne med deres deltagelse i den herskende miljø-og socioøkonomiske fascisme?

Jeg synes, at sidstnævnte er værst.

Jørgen Hansen

Trist at det at have det sjovt, er blevet trist.

Det svarer lidt til at flage med hagekors og sige, at man er enig med nazisterne om det nationalistiske, socialliberale og populistiske, men ikke med deres forrykte racelære. Hvis det passede, havde man nok ikke brug for flaget. Man kunne nøjes med medlemskab i Socialdemokratiet.

Marc Wilkins et flag er kun det symbol du selv opfatter det som. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for politiske ønsker at have det hængende. Hvordan ser du dannebrog? Der er nok af mennesker derude der har grund til at se det som et undertrykkende og imperialistisk symbol.

Bjørn Pedersen

@Ulla Nygaard
Det giver lige så meget mening at sammenligne Dannebrog med The Confederacy's flag, som at sammenligne Dannebrog med Nazi-Tysklands flag. Confederate flaget var, ligesom Nazi-Tysklands flag, et flag skabt i en uhyre snæver og specifik historisk tidsramme. Modsat Dannebrog der har næsten 1000 års historie bag sig, og dermed en masse mulige associationer knyttet til sig.

Et flag, der derimod blev skabt i en uhyre snæver historisk tidsramme, og med et meget specifikt mål for øje (selvstændig motiveret af bevarelse af slaveri), kan ikke ærligvis påståes bare at være "symbol for det man selv opfatter det som". Så er vi ude i en absurd grad af postmodernistisk "sandheden er lige hvad man føler den er".

Folk har ret til at have åndssvage og dårligt argumenterede grunde for hvorfor de synes et symbol på oprør imod afskaffelse af raceslaveri, ifølge deres følelser og personlige associationer betyder noget andet end det faktisk gjorde. Dem der ved bedre end dem, er dog på ingen måder forpligtede til at respektere sådanne idiotiske følelser.

Bjørn Pedersen. Men det relevante er hvad dannebrog er symbol på for dem der har været undertrykt af den danske stat eller af danske kongelige. Et bedre eksempel er naturligvis union jack. Et stort undertrykkende emperie, flere hundrede års ekspansion og millioner af ofre.

Sydstatsflaget har skam også en lang historie og har indtil for nylig indgået i flere staters officielle flag. Hagekorset har også lang historie og har blandet andet en hel anden betydning i Indien end i Israel. Mindes en samtale mellem Blüdnikow og en yngre venstreorienteret mand der gik i tøj plastret til med indiske hagekors. Blüdnikow var fortørnet og mente at den unge mand, der ikke var nazist, unødigt sårede jøders følelser ved at klæde sig som han havde lyst i symboler der for ham signalerede fred og tolerance.

Bjørn Pedersen

Nej, Ulla, det er ikke relevant hvad Dannebrog kan betyde. Din relativisering er tegn på at du nægter at forholde dig til virkeligheden, for det er jo absurd af dig at ignorere at hagekors i almindelighed absolut intet har af relevans ift det specifikke flag som Nazityskland brugte.

The Confederate flag blev skabt som symbol på et forsvar for raceslaveri. Det er dets "essens" så at sige, ligesom naziflaget (IKKE hagekors generelt) er lig nazismen. At der er idioter der tror andet, skal ignoreres, ydmyges og marginaliseres på linje med idioter der tror på at øglemennesker styrer verden, eller at Biden er del af en satanisk pædofil kult.

Det er da absolut relevant hvad dannebrog kan betyde for andre end dig. Det er din mangel på empati der gør at du ikke kan begribe det.

Du er ude i total spekulation omkring flagets betydning fra start og så et politisk mål i en krig. Hvad betød hagekorset f.eks i årene 1933-1939 for undertrykte tyskere i Danzig? Ganske sikkert frihed, sikkerhed og en masse andre positive ting... fordi de var undertrykte. Det udelukker jo så ikke at det betød det omvendte for den polske minoritet i Gdansk.

Bjørn Pedersen

@Ulla Nygaard
Din moralske relativisme og "alt er lige så meget sandt som noget andet", er stenet postmodernisme, eller "følelsesfakta", af værste skuffe. NAZIFLAGET (hold dog op med uærligt at skrive om "hagekors" som om at vi taler om hagekors generelt) var fra start af, i sit udgangspunkt, født som, fra det blev først blev brugt af nazisterne til nutiden lig med undertrykkelse, racisme, overgreb og angreb på etniske mindretal og anti-demokratiske ideer. Giv da pokker i hvad naziflaget betød for "undertrykte" tyskere. Det (igen, naziflaget, ikke hagekors generelt) VAR og er, fuldstændig uden at skulle analysere eller fortolke, det valgte symbol for nazismen. At nogle polske tyskere syntes det betød noget godt for dem, ændrede sgu da ikke en pind for hvad dét symbol repræsenterede helt objektivt set ifølge netop flagets skabere.

Drop så for pokker den der latterlige og uærlige relativisering. Et flag der er SKABT som, for, af og til brug som et RACISTISK symbol for raceslaveri ER, fuldstændig objektivt, neutralt og universelt set, et racistisk symbol for raceslaveri.

Allan S. K. Frederiksen

Spørgsmålet om slaveri var ikke årsag til borgerkrigen. Nordstaterne undertrykte sydstaterne, for det var i nordstaterne industriudviklingen foregik og de havde endda indført forbud mod at eksportere flere teknologier til sydstaterne, blandt andet spinderierne.
Da Nordstaterne så indførte en høj eksportafgift på bomuld, for at forhindre at sydstaterne solgte det til Europa (som ville betale en højere pris end nordstaterne) blev det for meget og sydstaterne løsrev sig og dannede deres egen konføderation, som selvfølgelig skulle have et flag.

Flaget er et rebelsymbol og først i nyere tid ses det også som et symbol på racisme. Det på trods af at nordstaterne var lige så racistiske som sydstaterne. De lod kun undtagelsesvist sorte tjene sammen med hvide tropper, i stedet oprettede de specielle sorte kompagnier. De sorte kunne ikke stige ret højt i officersgraderne og de havde kun sorte som underordnede.

Der var i øvrigt også sorte slaveejere i syden. Den første retssag som afgjorde at en slave ikke kunne forlade sin herre og tage lønarbejde, blev ført af en sort slaveejer mod en sort slave og hvid arbejdsgiver.

Troels Ken Pedersen

Den grundlæggende postmodernistiske indsigt (hej! venstreorienteret intellektuel her) er at betydning er til forhandling, ikke at der er frit slag på alle hylder. Når vi ser på sydstatsflaget (som mere specifikt er sydstaternes kamp-banner, ikke deres generelle flag), har påstanden om flagets oprindelige uskyld det problem at det er lodret løgn. Det var fra starten af slaveejernes flag i deres kamp for at beholde ejerskabet over deres slaver.

@Allan Frederiksen: Det er sandt at nord- og sydstaterne havde konflikter omkring toldsatser. Men vi er i den heldige situation at sydstaternes ledere skrev og talte (ganske meget) om præcis hvorfor de gik i krig, og de var beundringsværdigt klare i spyttet - det handlede om at bevare det hvide overherredømme og slaveriet som institution.

Her er et fint udpluk af sydstaternes egne erklæringer om hvad krigen handlede om (hvor sydstatsflaget var deres banner), med links til videre læsning:

https://www.theatlantic.com/politics/archive/2015/06/what-this-cruel-war...