Analyse
Læsetid: 4 min.

Idédebat: Kommer der endelig et opgør med techgiganternes magt?

Et nyt ambitiøst sagsanlæg mod Google afspejler en sjælden enighed blandt demokrater og republikanere om, at søgegiganten er blevet for stor og magtfuld. Kan den mere end hundrede år gamle monopollovgivning være med til at tæmme vor tids mastodonter?
Googles CEO Sundar Pichai under høringer i Senatet d. 28 oktober.

Googles CEO Sundar Pichai under høringer i Senatet d. 28 oktober.

Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
31. oktober 2020

Så skete det. I sidste uge sagsøgte det amerikanske justitsministerium – med støtte fra 11 delstater – Google for at krænke føderal monopollovgivning. En omfattende undersøgelse er nået frem til, at søgegiganten har opnået en digital dominans, som skader både forbrugere og konkurrenter.

I sagsanlægget bliver Google anklaget for at skade forbrugerne ved at kvæle innovation, reducere valgmuligheder og nedsætte kvaliteten af deres egen søgetjeneste. Google anklages også for at hindre konkurrenter i reelt at komme ind på markedet ved at benytte sig af en lang række ufine særaftaler og ekskluderende forretningsmetoder.

På nuværende tidspunkt går næsten 90 procent af søgetrafikken i USA gennem Google. »Af hensyn til amerikanske forbrugere, annoncører og alle virksomheder, som nu er afhængige af internetøkonomien, er tiden inde til at gøre op med Googles konkurrencestridige adfærd og genoprette konkurrence,« lyder anklagen i sagsanlægget.

Målet er ikke at opløse Google i konkurrerende søgemaskiner. Det er derimod at bevare virksomhedens kerneydelse og samtidig få domstolene til at overveje krav om, at Google skal frasælge dele af virksomheden og ophøre med ulovlig adfærd.

Sagsanlægget er det første ambitiøse forsøg på at tæmme de store techmonopoler i USA. Tiltaget styrkes af, at det både er demokrater og republikanere, som står bag. Hvor EU nøjes med en række store bøder til virksomhederne, sigter mange amerikanske beslutningstagere på en mere gennemgribende regulering, der omfatter frasalg af dele af virksomheden.

Det afspejler en voksende opfattelse på begge fløje af, at techgiganterne er blevet alt for dominerende og magtfulde i den digitale økonomi.

Fortolkningsstriden om ’Sherman Act’

Sagsanlæg mod techgiganterne kan blive de største og mest betydningsfulde konkurrencesager i USA i årtier. Det er den amerikanske regerings opgave at bevise sine anklager, hvorefter domstolene skal bestemme, hvorvidt Google har overtrådt antimonopolloven Sherman Act fra 1890.

Det afgørende spørgsmål er, hvorvidt Googles dominans skader brugerne.

Sherman Act blev brugt ved det 20. århundredes helt store monopolsager mod tobaks-, olie- og telefongiganter i USA. De store techvirksomheder tilkæmper sig i dag lignende magtkoncentrationer, men politikerne har længe været tilbageholdende med at rette monopolkritiske angreb mod dem.

Det skyldes især, at der findes to meget forskellige fortolkninger af Sherman Act.

Højesteretsdommeren Louis Brandeis repræsenterer den oprindelige fortolkning, som tager udgangspunkt i, at markedets magtkoncentrationer skaber både politiske, demokratiske og økonomiske problemer. Monopolafgørelser har derfor til formål at hindre magtkoncentration, sikre konkurrence og garantere demokratisk kontrol.

Den anden fortolkning blev formuleret af Chicago-økonomerne i løbet af 1970’erne. Yale-økonomen Robert Bork argumenterede for, at forbrugerne havde fordel af virksomheders forskellige opkøb og sammenlægninger, fordi det kunne medføre bedre og billigere varer. Monopolafgørelser skal ifølge denne logik alene anskue sagen økonomisk ud fra forbrugernes og prisdannelsens synspunkt. Fra 1980’erne og frem til i dag har denne fortolkning domineret i den amerikanske højesteret.

Når techgiganter uforstyrret har kunnet opkøbe konkurrenter og misbruge deres egen markedsmæssige position, skyldes det, at de tilbyder deres tjenester gratis og derfor ikke udgør nogen trussel for brugerne i traditionel økonomisk forstand.

Flere politikere og akademikere har længe efterspurgt en opdatering af Sherman Act til den digitale tidsalder. Her er det oplagt for dem at finde inspiration i den oprindelige og bredere fortolkning, som ikke kun ser på de ødelæggende økonomiske effekter, men også på de offentlige og politiske slagsider.

En stærk sag?

Den amerikanske regering vil i sin bevisførelse hente skyts fra Googles mange domme i EU. I 2017 blev firmaet straffet for at favorisere sin egen shoppingtjeneste. I 2018 handlede det om misbrug med styresystemet Android. Og i 2019 vurderede EU, at Google misbrugte sin dominans på annoncemarkedet.

De skal også bevise, at Googles søgeresultater er blevet mindre relevante og brugbare. Det burde ikke være svært. Washington Post har for nylig vist, hvordan Google i stigende grad prioriterer profit over brugbare produkter i søgeresultaterne.

Ved at sammenligne søgeresultater for ’T-shirt’ og andre søgeord fra 2000, 2013 og 2020 viser det sig, at Google gradvist giver mere plads til annoncer, der ligner søgeresultater. Flere søgeresultater besvares desuden med små ’uddrag’ stjålet fra andre hjemmesider. Og endelig leder resultaterne ofte tilbage til Googles egne tjenester såsom Maps og YouTube. På den måde kan Google fortsat vise flere annoncer og høste flere brugerdata.

Den amerikanske regering har en stærk sag. Men de skal passe på, at radikale monopolindgreb ikke kommer til at skabe et øget incitamentet til lobbyisme. Det er nemt at forestille sig, at Google og de andre techgiganter vil få større gevinst ved at pleje et godt forhold til indflydelsesrige regeringsembedsmænd end ved at forbedre forretningsmodellen.

For at undgå det incitament kan monopolindgreb for eksempel bakkes op af øget åbenhed og regulering af kampagnestøtte og korruption.

Sagsanlægget mod Google er kun begyndelsen på en lang politisk krig mellem Washington og Silicon Valley. Vi kan godt forvente, at der kommer flere sager i den kommende tid. De næste i skudlinjen er Facebook, Apple og Amazon.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg synes, det skrækkelige er, at ingen har fundet på det simple: at udtænke noget, der er bedre. Googles algoritme er stort set ubrugelig nu, fyldt op med reklamer og med meget begrænsede sproglige og geografiske muligheder, den følger vist nærmest den amerikanske idé om kulturel opdeling i adskilte kvarterer, men det kan man jo ikke bruge, når man søger oplysning.
Facebook kan med garanti også tænkes anderledes og bedre - om ikke andet bør et europæisk, overnationalt alternativ introduceres.

> De skal også bevise, at Googles søgeresultater er blevet mindre relevante og brugbare. Det burde ikke være svært.

Uden analyser af nogen art, er det tydeligt, at Google Search er blevet dårligere. Jeg bruger den kun ved meget snævre søgninger, simpelthen fordi de har indekseret flere sider.Siden de droppede "Don't be evil" som motto, er det kun blevet dårligere.

> meget begrænsede sproglige og geografiske muligheder, den følger vist nærmest den amerikanske idé om kulturel opdeling

På duckduckgo.com kan man søge på sprog, som sammen med den faktiske lokation, gør det nemmere, at søge lokalt.

Jeg brugte i en periode duckduckgo, men jeg må indrømme, at jeg er gået tilbage til google, fordi det giver flere resultater, som manglede hos duckduckgo. Jeg har installeret en ad-blocker, som også blokerer googles reklamer, så derfor ser jeg dem ikke. Til gengæld får jeg indimellem virkelig få svar på mine søgninger. Jeg formoder, google har fyldt resultatet med reklamer.

Det kommer måske an på, hvad man oftest søger på. Jeg søger ofte på emner vedrørende programmering og andet i den dur, er der oplever jeg på Google at få en masse irrelevante links, hvor DDG oftest kan give mere specifikke resultater og reducere støjen.
Men den datamængde Google har, er derimod god til at finde virkelig "sjældne" resultater. Og så tracker DDG ikke, men viser udelukkende reklamer baseret på søgeord, så de bliver også mere relevante, og ikke viser reklamer for det sexlegetøj, du købte i sidste uge, mens du vil vise faster Olga programmet for det kongelige teater.