Læsetid: 5 min.

Et liv er forbi: Lille Bent blev mindre og mindre med årene. Nu er han her ikke mere

Alfred Bent Frank boede sammen med sin mor indtil hendes død og var kendt som Lille Bent i Haderslev, hvor han ofte blev set gående gennem byen i sin lange frakke og med sin indkøbstrolley efter sig
Krumbøjet med sin indkøbstrolley efter sig var Lille Bent let at genkende i gadebilledet i Haderslev.

Krumbøjet med sin indkøbstrolley efter sig var Lille Bent let at genkende i gadebilledet i Haderslev.

Privatfoto

24. oktober 2020

Et af de sidste fotografier af Lille Bent blev taget i marts.

Det er taget på gågaden i Haderslev, hvor en lille mand kommer gående i en lang frakke med en lille trolley rullende efter sig. Helt alene på vej gennem mørket, forbi silhuetterne af de nøgne træer i gågaden og lyset fra de store vinduer i butikkerne, hvor mannequinerne står og kigger tomt ud på den øde gågade. Billedet er kornet og taget på afstand. Men det let er at genkende Bent på den krumryggede gang og den lange frakke, som får ham til at se, ja, lille ud.

Sådan har Lille Bent gået rundt i Haderslev i mange år, foroverbøjet og med trolleyen rullende efter sig. Men i september døde han, 87 år gammel.

Honolulu-Bent

Alfred Bent Frank blev født i 1933.

Hans mor arbejdede som tjenestepige i København, men flyttede med sønnen tilbage til Lersig uden for Haderslev, hvor hun oprindelig kom fra. Der arbejdede Alfred Bent Frank som ung i landbruget og på gartneri. Senere flyttede han ind til Haderslev, hvor han boede sammen med sin mor indtil hendes død i 1987.

Bent blev med årene et kendt ansigt i Haderslev.

Alfred Bent Frank

  • Født 16. marts 1933.
  • Opvokset i Lersig uden for Haderslev.
  • Arbejdede som ung med landbrug og gartneri.
  • Boede sammen med sin mor frem til hendes død i 1987.
  • Død den 4. september 2020.

Først blev han kendt som Cykel-Bent, fordi han ofte blev set cyklende på sin sorte herrecykel med tre gear og ofte kørte hele vejen fra Haderslev til Kolding og tilbage igen med sin trolley spændt fast til bagagebæreren. Han blev i familien kaldt Støvle-Bent – ifølge et af de tilbageværende familiemedlemmer, fordi han havde beholdt sine langskaftede læderstøvler fra sin tid i landbruget og havde dem stående nypudsede ude i gangen mange år efter, han var holdt op med at arbejde. Og endelig blev han kaldt Honolulu-Bent af mændene, som sad nede i Damparken og drak bajere på bænken og forsøgte at få Alfred Bent Frank til at synge en sang om Honolulu, når han kom forbi med sin cykel eller sin trolley.

»I Honolulu/ går man klædt som en zulu/ med ring i næsen på zuluvis,« sang han til stor morskab for mændene på bænken. Måske ikke altid for Lille Bent.

De fleste kendte ham dog ikke som Honolulu-Bent. Han var bare Lille Bent, og med alderen blev Lille Bent faktisk mindre og mindre. Sådan så det i hvert fald ud, når folk så ham år efter år komme gående gennem byen ad de samme ruter og i den samme frakke, men lidt mere sammensunket og krumrygget for hvert år.

Apropos faste ruter: Lille Bents liv fulgte ikke nogen lige linje og var ikke forbundet af punkter som familie og børn eller uddannelse og arbejde. Hans hverdag derimod, den bestod af en række faste ruter gennem Haderslevs gader: fra den beskyttede bolig i de røde rækkehuse lidt uden for centrum over den store vej og videre ned mod byen, hvor han ofte kom forbi den italienske restaurant Firenze for at spise tomatsuppe, eller Skøtts Kaffebar for at drikke kaffe. En overgang kom han ofte forbi Fakta, hvor medarbejderne havde stillet en stol frem til ham i butikken. Så sad han der og fik sig en banan.

Sådan havde Lille Bent sine faste ruter og rutiner, som også omfattede det måske mest faste holdepunkt i hans liv efter morens død: kirken. Hver søndag gik Lille Bent til gudstjeneste i Sct. Severin Kirke i Haderslev, hvor han altid sad på den samme bænk lige til højre for indgangen. Helt bagest. Under hynden lå der et stykke pap med teksten »reserveret«, og inden hver gudstjeneste løftede kirketjeneren hynden, tog papskiltet og lagde det oven på bænken. Så var den klar til Lille Bent.

Han kom ikke altid til tiden. Men han kom. Fast rutine.

»Bents bisættelse kan blive en ensom affære«

For Lille Bent var der to holdepunkter i livet: hans mor og Gud.

Det fortæller flere af de lokale, som har kendt Alfred Bent Frank og talt med ham om troen og hans liv i Haderslev. Efter morens død sagde han til flere, at han ønskede at blive begravet ved siden af hende.

I dagene efter hans død forsøgte man i Haderslev Kommune at finde frem til eventuelle familiemedlemmer. Det er i Danmark de efterladte, som står for begravelsen og tager beslutninger om kiste og bisættelse samt vedligeholdelse af gravstedet, men det lykkedes ikke at finde nogen familiemedlemmer eller pårørende.

Selv om alle i Haderslev kunne genkende Lille Bent på lang afstand, og selv om de kunne kende konturen af hans krumryggede skikkelse, når han kom vandrende gennem gågaden, og lyden af hans trolley, når han trak den over brostenene i byen, så kendte de færreste ham personligt. Selv ikke hans tilbageværende familie i Haderslev havde kontakt til ham i hans sidste år.

Derfor planlagde kommunen sammen med sognepræst Erik Holmgaard en såkaldt kommunal begravelse, hvor medarbejdere i den kommunale forvaltning overtager familiens rolle med at planlægge og betale for begravelsen. I de fleste kommuner betyder det, at man bliver kremeret og lagt i en urne på de ukendtes gravplads.

Men Erik Holmgaard kontaktede den lokale JydskeVestkysten-redaktion, som en uge inden begravelsen bragte en kort nekrolog og billedet fra gågaden, hvor Lille Bent kommer trækkende med sin trolley.

»En kendt krumbøjet skikkelse er gået bort: Bents bisættelse kan blive en ensom affære,« stod der i avisen.

Flere lokale så billedet af Lille Bent – blandt andre Hans Skøtt, som ejer Skøtts Kaffebar i Haderslev og ofte havde haft besøg af Bent. Efter at have set billedet startede han en indsamling til en bårebuket, og allerede dagen efter var der løbet mere end 20.000 kroner ind. Det var ikke alene nok til blomster, men også til at betale for indgraveringen af hans navn på morens gravsten og for vedligeholdelse af gravstedet i ti år.

Alfred Bent Frank blev begravet ved siden af sin mor. Til begravelsen kom flere end de tilladte 112 gæster, hvilket ikke er sket siden foråret, hvor man indførte restriktioner om afstand og et loft over antallet af personer i kirken.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

  • Et liv er forbi: Mejeristen uden grænser

    21. november 2020
    Arne Fokdal var mejerikonsulent og fascineret af alverdens forskellige oste. Det drev ham til 34 lande, mens han også stiftede et lille ostelaug og lærte sin familie ostehåndværket
  • Et liv er forbi: Man stiller ikke op for at tabe

    14. november 2020
    Peter Arildsen var det bankende hjerte i sin orienteringsklub. Han løb sig til et hav af medaljer og et både dramatisk og smukt farvel
  • Et liv er forbi: Ål fanges bedst i mørke

    28. november 2020
    Om han skulle gravere et hundeskilt eller lave en stump til en rumstation betød ikke noget; Hans Peter Vase Jensen satte en ære i det hele. Roen fandt han under fisketure på Aarhus Havn, hvor det vigtigste ikke var fangsten, men at se havvandet møde himlen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • lars søgaard-jensen
  • Steen Bahnsen
  • Jon Mangerel
  • Dan D. Jensen
  • Per Klüver
  • Thomas Tanghus
  • Dennis Jørgensen
  • Nille Torsen
  • Niels Bent Johansen
  • Alvin Jensen
  • Bjørn Pedersen
  • Jørgen Mathiasen
  • Steen K Petersen
  • Anne Schøtt
  • Stig Bøg
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
Carsten Munk, lars søgaard-jensen, Steen Bahnsen, Jon Mangerel, Dan D. Jensen, Per Klüver, Thomas Tanghus, Dennis Jørgensen, Nille Torsen, Niels Bent Johansen, Alvin Jensen, Bjørn Pedersen, Jørgen Mathiasen, Steen K Petersen, Anne Schøtt, Stig Bøg, David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak, Information, fordi I også indimellem skriver disse små hverdagshistorier, der er så fint krydrede med lidt eftertænksomhed og kærlighed. De historier, tror jeg, at de fleste af os har brug for at læse en gang imellem, for at minde os om, at hvert enkelt menneske har en unik historie. Det er rørende at se, hvordan folk i Haderslev har givet ham særlig opmærksomhed med en stol i Fakta og en reserveret plads i kirken, og ikke mindst en fin begravelse. Det giver mig håb om, at rummelighed og medmenneskelighed kan få mere plads i vores samfund.

Eva Schwanenflügel, Tobias Jørgensen, Steen Bahnsen, Gustav Alexander, Claus Nielsen, Ruth Sørensen, Jonna Jensen, Estermarie Mandelquist, Dan D. Jensen, Christopher Sjølander, Jeppe Lindholm, Helene Gertsen, Stig Bisgaard, Daniel Rasmussen, Helene Thorup Hayes, Karsten Nielsen, jens rasmussen, Thomas Tanghus, Jørgen Larsen, Birte Pedersen, Dennis Jørgensen, Niels Bent Johansen, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Birgit Kraft, René Arestrup, Danny Hedegaard og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar