Læsetid: 19 min.

Marius fandt sin mor på et hospital i Grønland. Hun havde ventet på ham i 30 år

Flere hundrede grønlandske børn blev adopteret til Danmark op gennem 1950’erne, 60’erne og 70’erne. Ofte på et juridisk tvivlsomt grundlag. Mange mener i dag, der blev begået en uret mod børnene og deres familier, og ønsker nu historien undersøgt til bunds
De første år af sit liv boede Marius Kristensen med sin adoptivmor, Helga, i Grønland i Aasiaat. Han lærte kun at tale dansk og kunne derfor ikke tale med de andre børn i byen.

De første år af sit liv boede Marius Kristensen med sin adoptivmor, Helga, i Grønland i Aasiaat. Han lærte kun at tale dansk og kunne derfor ikke tale med de andre børn i byen.

Sigrid Nygaard

17. oktober 2020

Året var 1986. Marius Kristensen læste psykologi ved Aarhus Universitet, men havde valgt at tage sin praktik i Grønland på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Af én bestemt årsag: Han ville finde sin familie. Marius Kristensen var født i Grønland i 1955, men bortadopteret som spæd. Han havde siden ikke haft kontakt til sin biologiske familie og kendte kun sit familienavn, Inuusuttoq.

Han spurgte sig for på hospitalet, om nogen kendte andre med det navn. I første omgang uden held. Men en eftermiddag blev han kaldt til samtale på en afdeling i den anden ende af hospitalet. Marius Kristensen kunne ikke grønlandsk, og han tog en kollega med, der kunne tolke. Han troede, han skulle møde et par klienter. Da han kom ind ad døren, sad der en ældre dame. Nydeligt klædt, med opsat hår og fine ørenringe.

»Det er din mor,« forklarede tolken.

Da Marius så ind i den ældre dames øjne, vidste han, at det var sandt. Kvinden, der sad foran ham, rank og højtidelig med tårer i øjnene, var hans mor. Så sagde hun:

»Jeg har ventet på det her i 30 år.«

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jon Mangerel
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Christian Mondrup
  • Carsten Munk
  • Karine Parello-Plesner
  • Ete Forchhammer
  • Lillian Larsen
  • Anne Søgaard
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • David Zennaro
  • Erik Karlsen
  • Karen Grue
  • Kurt Nielsen
Jon Mangerel, Peter Beck-Lauritzen, Christian Mondrup, Carsten Munk, Karine Parello-Plesner, Ete Forchhammer , Lillian Larsen, Anne Søgaard, Klaus Lundahl Engelholt, David Zennaro, Erik Karlsen, Karen Grue og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Megen uret er blevet begået, i den bedste mening! Andre lande havde samme mening og begik samme uret, også UK (glemt i teksten). Spørgsmålet er, hvad skulle Danmark og Grønland have gjort i stedet for? Bygge en mur omkring Grønland og ladet dem passe og udvikle sig selv? Svaret blev "tvangs-udvikling"! Prisen blev kalkuleret: en trediedel ville overleve, en trediedel ville gå til(dø) og sidste trediedel nedsynke i druk og armod. Tilsvarende for inuitterne i Canada og aboriginals i Austalien. I USA gik det nærmest på udryddelse af de oprindelige folk/indianerne, det lykkedes dog heldigvis ikke.
Megen uret er begået verden over, til alle tider. Løsningen er forsoning og en undskyldning.