Læsetid: 9 min.

#MeToo-debatten deler generationerne, men Signe og mormor Inge er enige om en del

Den seneste fase af #MeToo har blotlagt en generationsforskel mellem ældre og yngre danskeres syn på krænkende adfærd. De unge er generelt mere frisindede, men lægger også større vægt på respekten for andres grænser, vurderer eksperter. Det er ikke givet, hvem der vil ende med at definere normerne – for »seksualhistorien er ikke logisk fremadskridende og lineær«
Signe Kaulberg og hendes mormor, Inge Kaulberg, er ikke uenige om sexisme og overgreb, men om den håndtering af problemet, som foregår lige nu.

Signe Kaulberg og hendes mormor, Inge Kaulberg, er ikke uenige om sexisme og overgreb, men om den håndtering af problemet, som foregår lige nu.

Emilie Lærke Henriksen

24. oktober 2020

Inge og Signe tilhører to forskellige politiske generationer.

Inge er 79 år og var aktiv i SF fra starten af 1970’erne frem til 1990’erne, hvor hun blandt andet var formand for lokalafdelingen i Birkerød og medlem af hovedbestyrelsen i partiet. Signe er 24 år og aktiv i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, hvor hun sidder i forretningsudvalget. De hedder begge Kaulberg til efternavn, for Inge er Signes mormor.

Denne onsdag formiddag sidder de ved et bord i en lille stue hos Inge Kaulberg i Vindinge ved Roskilde og drikker kaffe af små kopper med underkopper i tyndt porcelæn. De taler ofte om politik, når de er sammen, og de har begge fulgt de seneste ugers debat om sexisme i Danmark, hvor først den radikale Morten Østergaard og siden overborgmester Frank Jensen har forladt deres politiske poster efter sager om seksuelle krænkelser.

Inge Kaulberg kalder det »nødvendigt,« men hun er også uforstående over for, at debatten om de seksuelle krænkelser fylder så meget:

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Viggo Okholm
Alvin Jensen og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Jeg tror ikke, det er et generationsspørgsmål, snarere er det et spørgsmål om uddannelse.

I øjeblikket er der 170.000 unge, der er droppet ud af uddannelsen, og endnu flere ufaglærte, der aldrig har færdiggjort 9. klasse.

Det burde vi satse meget mere på.

søren ploug, ingemaje lange, Estermarie Mandelquist, Hanne Ribens, Karsten Aaen, Steen Obel, Alvin Jensen, Anina Weber og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det er først og fremmest et spørgsmål om et elitært miljø, som gør sig til dommer. Store dele af befolkningen er dybt dybt uenige med denne her tilgang, hvor der afsiges dom uden rettergang.

- Danmark som retsstat har mistet sin anerkendelse.

jan sørensen, Finn Thøgersen, Karsten Aaen, Lars Eriksson, Frank Hansen, Peter Engelbrecht, Niels Johannesen og Ulla Nygaard anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jeppe Lindholm

Fortæl venligst hvordan 'folkedomstolen' hidtil har haft indflydelse på partileder Morten Østergaards afgang, samt Frank Jensen, overborgmester..?

Såvidt alle har kunnet verificere er krænkelserne reelle, og de detroniserede magtmennesker har haft en udløbsdato, som de selv har taget konsekvensen af.

Er det i orden at klamme mænd kan gramse videre?

søren ploug, Nike Forsander Lorentsen, Susanne Kaspersen, Estermarie Mandelquist, Hanne Ribens, Dennis Jørgensen, Ruth Sørensen, Steen Obel, Alvin Jensen, Christine Michelsen, Rikke Nielsen, June Beltoft og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Jeppe Lindholm, folk er trætte af bare at leve med uretfærdighed. Alt demokrati begynder med indbyrdes respekt.

søren ploug, Nike Forsander Lorentsen, Susanne Kaspersen, Estermarie Mandelquist, Mads Troest, Hanne Ribens, Dennis Jørgensen, Ruth Sørensen, Steen Obel, Alvin Jensen, Christine Michelsen, Rikke Nielsen, June Beltoft, Anina Weber og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Eva Schwanenflügel
"Såvidt alle har kunnet verificere er krænkelserne reelle"
Kun når ALT kan gøres, til det er en krænkelse.
Og definition på om det er en krænkelse eller ej, er hvorvidt, det er en ønsket tilnærmelse eller ikke.

"’Fortæl venligst hvordan ’folkedomstolen’ hidtil har haft indflydelse på (X)"
Dette er et Magtspil
hvor de gejstlige elitært med deres morale, udøver deres "gode" magt.

For Selv om man ikke gør noget der ikke er ulovligt, Kan men mister sit job.
Det vil sige ude rettergang, og efter ”pøblens” love. Er det ikke en form for folkedomstolen?

Er der nogle derude der skal pilles ned fra deres høje hest.. JA. Men vi gå ind i den store gråzone, ude at prøve, at tag hensyn. Dette viser, at der er mere om MAGT. Og ikke retfærdighed.

Eva Schwanenflügel

@ Jens Jensen

Du svarer sådan set ikke på mine spørgsmål.

Hanne Ribens, Ruth Sørensen, Alvin Jensen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Nej, det handler om sunde og trygge vilkår på arbejdspladserne. Kvinder har ikke ansvaret for at sige nej til mænd som - uden varsel - krænker krop og mentalt rum. Det hører ingen steder hjemme i et retssamfund.

Susanne Kaspersen, Estermarie Mandelquist, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Alvin Jensen, Christine Michelsen, Rikke Nielsen, June Beltoft og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det vigtigste problem er, at det er så ødelæggende for indbyrdes tillid og fremtvinger en whataboutism, der er gift for den gode relation.

Folkedomstol er aldrig en god ting og de ting der får opmærksomhed i folkedomstolen og medierne kan sagtens ændrer sig over tid.

At restsystemet har forældelsesdato på noget kriminalitet er for at sikre retssikkerheden. Det samme burde gælde indtægtshungrende massemedier der kigger i gamle facebooktråde efter kindkys og gamle vittigheder der kan misforstås og tages ud af kontekst.

Karsten Aaen, Lars Eriksson og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det er tankevækkende - og vel også foruroligende - at det, der hidtil er blevet fremstillet som en syg kultur knyttet til den ældre generation, tilsyneladende også udfolder sig blandt de unge. TV2s udmærkede dokumentar om seksuelle krænkelser i de politiske ungdomsorganisationer er et temmelig utvetydigt vidnesbyrd om at problemstillingen ingenlunde er begrænset til et bestemt demografisk segment.

Det forekommer åbenbart, at der er nogle langt mere fundamentale - og komplicerede - ting i spil. Problemet er undfanget i trekanten hierarkier, magt og køn, og derfor findes der heller ikke nogen nemme løsninger.

søren ploug, Susanne Kaspersen, William Mannicke, Erik Fuglsang, Karsten Aaen, Rikke Nielsen, Steen Obel, Lars Eriksson, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Der er ingen nemme løsninger, men jeg tror så også at vores syn og reaktioner omkring seksualitet-erotik og kærlighed er vidt forskellig. Jeg tror også vi skal passe på med at sætte klasse inddeling på, for hvor ved vi fra om det er i de elitære klasser eller ude på landet og de mindre byer der har mest "usund" kultur omkring det her?
Jeg tror det er fint at vende det og så tage udgangspunkt i de to køns forskellige reaktioner på tænding.
Uanset hvilke former vi har. så vil det altid være den enkeltes menneskesyn, som definerer etik og handling.
Men ansvaret for at styre dette syn ligger altid hos hver enkel af os. Jeg tror ikke der er lette løsninger, men vi skal skelne kraftigt mellem overgreb og magt og så den almindelige kultur de to køn imellem. Er der ikke overgreb bør man altså ikke straffes for handlinger begået år tilbage, med mindre den pågældende krænker kan se det nødvendige i at trække sig og ændre adfærd på dette område.

Gustav Alexander

Lad os lige forholde os til bevægelsens sociale brudflade, som den kaldes:

"Det er især de velsituerede, som kommer med en feministisk inspireret magtkritik, og den udgår fra de højere læreanstalter og fra den kreative klasse. Og så er der de andre sociale lag, som synes, det hele er en storm i et glas vand. Eller som i hvert fald har svært ved at forstå, at det skulle være det vigtigste i verden"

Hvordan forklarer man som utvetydig støtte af MeToo bevægelsen, at det overhovedet kan have form af magtkritik, hvis den primært kommer på vegne af priviligerede mennesker, der lever 'velsituerede' liv?

Den borgerlige feminisme virker i universitetsmiljøet til at udgå fra den arketypiske 12 tals pige i forældrekøbt lejlighed. Jeg har svært ved at se, hvordan denne gruppe skulle være marginaliseret (jvf hænder på lår eller lignende) i forhold til socialt udsatte, stofmisbrugere og hjemløse. Folk som den moderne feminisme iøvrigt er fuldstændig ligeglade med. Her handler det kun om den hvide, øvre middelklasse kvinde.

Dernæst må man undres over hvordan begrebet 'frisind' skal operationaliseres. Frisind kan det kun kaldes, hvis man tænker på forholdet til seksualitet eller køn. De sociale spilleregler som yngre generationer i den forbindelse opstylter er bestemt ikke 'frisindede'. De er enormt kontrollerende og præget af en social medie kultur, hvor man altid står til ansvar for andre 24/7.

Jørgen Mathiasen

I sagen for 6-7 år siden rettede BT beskyldninger mod Helle Thorning-Schmidt og ægtemanden om skattesvindel og satte sig selv ind som skattebehandlende myndighed og skattedomstol. Det var et klokkeklart brud på mediers kompetence og hvad en befolkning og et samfund bør tillade medier at blande sig, men hele formålet med den journalistik var at vælte HTS som statsministerkandidat og at sælge nogle aviser. For at skære det ud i pap: Journalister har ikke forstand på skatteret.

Jeg skrev også dengang, at man ikke kan sætte spørgsmålstegn ved en demokratisk befolknings ret (og pligt) til at danne sig en politisk mening. I Deadline (søndag) kaldte chefredaktør Lykkeberg så denne meningsdannelse for en folkedomstol, og dermed er han i gang med at udvande udtrykket på en farlig måde. Det var en betegnelse (fra min side) for en horribel sagsbehandling, hvor alle retsstatslige principper tilsidesættes, og der fældes drakoniske domme.

Det ville være en markant ændring af meget lange venstreorienterede positioner, hvis Lykkebergs bemærkninger i Deadline skulle være et udtryk for, at retsstatslighed ikke længere er noget, der skrives med store bogstaver i venstreorienteret politik. (Det tyder Pernille Skippers udtalelser dog ikke på).

Pressen er rigtig dårlig til at undskylde for sine egne fejl. Den skulle erkende, at den gang på gang taber dømmekraften og løber efter en folkestemning. Den bør i stedet for, som Åsa Linderborg også diskuterede i Deadline, anvende journalistiske midler til at afdække sager, herunder dem om sexchikane, og se kritisk på kilder og anonyme beskyldninger etc. Hvis Lykkeberg vil give folkestemningen ret, kan han gøre det i en lederartikel.