I retten: »Jeg trækker lige dit ærme ned, så hun ikke kan se håndjernene på vej ud«

Man kan høre kirkeklokker bimle, da døren til retslokalet går op. Ind træder tiltalte, E. Han har siddet varetægtsfængslet de seneste 40 dage, så bag ham går to politibetjente med raslende uniformer.

E bærer en sort kasket, som han tager af og lægger på bordet foran sig, da han sætter sig. Ved siden af ham sidder en engelsktalende tolk.

»Jeg skal lige være helt klar på, hvem det er, der sidder her,« lyder det fra dommeren.

E har, siden han kom til Danmark fra Nigeria i 2014, brugt tre forskellige navne. Han siger sit korrekte navn højt, og sagen går i gang. Han er tiltalt for at have fremvist et falsk pas, en falsk opholdstilladelse og et falsk ID-kort på en togstation i Kastrup.

Den nigerianske ambassade

Den 12. august 2020 om morgenen var E på vej tilbage til Danmark efter at have været i Sverige. Han er nigeriansk statsborger, så han havde været til møde med den nigerianske ambassade i Stockholm om at få udstedt et nyt pas. Da han ankom til Danmark, fremviste han i forbindelse med indrejsekontrol de forfalskede dokumenter, som en ven havde hjulpet ham med at skaffe.

E erklærer sig altså skyldig i et have fremvist dokumenterne, men forsvareren og anklageren er uenige om straffen. Anklageren vil have E udvist, men det er forsvareren lodret uenig i.

Forsvareren spørger, hvorfor det var nødvendigt for E at tage til Sverige for at få et n

Mia Mottelson

»Der er kun en ambassade i Sverige. Oprindeligt havde jeg en aftale i marts, men på grund af corona kunne jeg ikke rejse. Så fik jeg en ny aftale i august,« forklarer E.

»Da du rejste til Sverige, havde du da nogle dokumenter, som identificerede dig her i Danmark,« spørger forsvareren.

»Nej,« svarer E.

Da E første gang kom til Danmark, søgte han om asyl. På det tidspunkt brugte han et andet navn. Han forklarer selv, at det var, fordi han var bange og ville dække over sin identitet på grund af den politiske situation, han var flygtet fra. Desuden har han ikke længere det asylkort, han fik udstedt dengang, siger han. Han har ingen dokumenter, der legitimerer, hvem han er.

Bryllupsplaner

Grunden til, at E skulle bruge et nyt pas var, at han for nylig havde friet til sin kæreste. Hun er også med i retssalen i dag og sidder kun få meter bag E med deres datter på skødet. De mødte hinanden for fem år siden.

»Vi har et rigtig godt forhold. Min kæreste har støttet mig utrolig meget,« siger E.

Kæresten og datteren er portugisiske statsborgere. Forsvareren vil gerne vide, om E har haft opholds- eller arbejdstilladelse de år, han har været i Danmark. Men det har han ikke. Alligevel fremgår det af sagen, at han har et cpr-nummer i Danmark – registreret under hans korrekte identitet.

»Hvordan har du fået et cpr-nummer,« spørger forsvareren.

»Da min datter blev født, mener jeg, at jeg fik tildelt det på hospitalet,« svarer E, mens han trækker lidt på skuldrene.

Til sidst bliver han spurgt, hvornår han sidst har været i Nigeria. Det er ti år siden. Så bliver han spurgt, om der er noget, han ville frygte, hvis han tog tilbage dertil?

»Ja. Mit liv ville være i fare, hvis jeg tog tilbage dertil. Det var også derfor, jeg forlod landet.«

Ingen onde intentioner

Fremstillingen er overstået, og anklageren går i gang med at argumentere for, at E skal straffes for dokumentfalsk med 40 dages ubetinget fængsel, udvises af Danmark og have indrejseforbud i seks år.

»Tiltaltes privatliv er i Nigeria – der opholder forældrene sig også. Han har en kæreste, men det er ikke en ægtefælle. Han har også et barn, men han har ikke opholdstilladelse, så det skal ikke tillægges særlig vægt,« siger anklageren.

Forsvareren argumenterer for, at man bør lægge særlig vægt på, at E ikke handlede ud fra onde

Mia Mottelson

»Man har ikke haft til hensigt at bruge det til at gøre noget kriminelt, men kun for at få et rigtigt pas. Hvorfor har man gjort det? Man vil legitimere sig selv, så man kan fortsætte sit liv i Danmark,« siger han og tilføjer, at E bør slippe med en advarsel om udvisning.

Mens dommeren og de to domsmænd voterer, opstår der en summen i lokalet. Alle småsnakker. Alle undtagen E. Han har lukket øjnene, bøjet hovedet let forover og foldet hænderne, som om han beder en bøn.

Et kort øjeblik kigger E op og spørger forsvareren, om han kan få lov til at se sin kæreste og datter, som netop har forladt retssalen. Politibetjenten afbryder og siger, at han ikke må forlade lokalet.

»Men når vi er færdige her, ser du dem på vej ud,« prøver forsvareren opmuntrende.

To minutter

Der er gået et kvarter. Så rejser alle sig i lokalet, og dommeren læser dommen op: E straffes med fængsel i 40 dage, udvises af Danmark med indrejseforbud i seks år og skal betale sagens omkostninger, som løber op i omegnen af 10.000 kroner.

»Vi har en mand, der har brugt tre forskellige identiteter og levet under radaren her i Danmark i seks år,« siger dommeren.

Forsvareren meddeler, at de gerne vil udbede sig betænkningstid.

Politibetjenten siger stille til E, at det ikke er normal procedure, men at hun gerne vil give ham to minutter med datteren. For første gang i dag smiler han. I løbet af de få minutter holder han den lille pige ind til sig. Så bliver hun ført ud af lokalet igen.

E tager sine hænder om bag på ryggen, og politibetjenten giver ham håndjern på.

»Jeg trækker lige dit ærme ned, så hun ikke kan se håndjernene på vej ud,« siger politibetjenten.

»Tak,« siger E.