Min kæreste og jeg har været sammen i snart syv år. Da vi mødte hinanden, var vi sikre på, at vi ville have børn en dag, og sådan har vi egentlig haft det lige siden. Indtil for nylig. For knap et år siden begyndte hun at komme i tvivl. Det kom som et stort chock for mig, for det at få børn har der aldrig været tvivl om.
Jeg er bekymret for, om det vil ødelægge vores forhold på sigt, hvis hun mener det alvorligt. Når jeg spørger til det, bliver jeg bare mødt med svar som: »Sådan har jeg det bare ikke længere. Jeg kan ikke finde ud af børn. Jeg vil ikke have børn.«
Jeg elsker hende stadig højt og kan slet ikke forestille mig en hverdag uden hende, men spilder vi hinandens tid, hvis vi har så vidt forskellige forventninger til fremtiden? Er det normalt pludselig at skifte holdning til noget så fundamentalt som det at stifte en familie sammen, eller kan der ligge noget andet bag? (Forkortet, red.)
— Barnløs
Nogle mænd kan blive skruk.
Det er dog ikke naturgivent, at alle kvinder vil have børn.
Men mange - mænd som kvinder - er normalitetssøgende.