Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Gode råd mod teenagerygning efterlyses

Skriv til Brevkassen – alle spørgsmål får to svar. Her har en mor set sin 15-årige datter med en smøg i hånden
Skriv til Brevkassen – alle spørgsmål får to svar. Her har en mor set sin 15-årige datter med en smøg i hånden

Mia Mottelson

21. november 2020

Min datter på 15 år synes, at det er superdumt og taberagtigt at ryge. Det er i hvert fald, hvad hun altid har sagt. Jeg er enig.

Men forleden cyklede jeg forbi hendes skole og så hende stå med veninderne med en smøg i hånden.

Efterfølgende gik jeg på spionjagt i hendes frakkelommer og skuffer og fandt lighter og cigaretpakker begge steder.

Skal jeg konfrontere hende med min viden? Og hvad skal i så fald være argumenterne for at få hende til at holde op? Hun ved som sagt godt, at det er superdumt.

En bekymret mor

Svar I:

Da jeg var 15 år, lugtede der tit af røg nede fra mit kælderværelse i rækkehuset i Aalborg. Den officielle forklaring var, at min ven Bjarke røg. Når vi var ude hos Bjarke, lugtede det også nede fra kælderen. Det var, fordi jeg røg.

På den måde troede vi, at vores forældre ALDRIG ville gennemskue sagens rette sammenhæng. Men der kom en dag, hvor mine forældre imod alle odds fandt ud af, at BÅDE Bjarke og deres ellers så fornuftige søn var at betragte som rygere. De konfronterede mig med det. De var oprørte, og det gav de utvetydigt udtryk for.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det her er så svær en situation, som jeg håber, at du tager seriøst og dermed søger råd hos nogle professionelle. Det siger jeg som tidligere teenage-ryger, der først formåede at stoppe i sine 20'ere efter over 10 års rygning, som jeg så inderligt fortryder i dag. Du er oppe imod noget af det sværeste: Et barn på nippet til voksenstadiet, som vil gøre egne erfaringer og ikke har meget til overs for forældre. Dertil et af de mest afhængighedsskabende stoffer på planeten.

Mine forældre forsøgte at med hårdhed. Stuearrest og skæld ud. Ja, jeg følte mig nærmest udstødt, fordi min familie altid har talt om, hvor klamt og taberagtigt rygning er. Det virkede selvsagt ikke særligt godt hos mig. Tværtimod blev det pludselig en mission for mig at få lov til at udleve min ret til at ryge. Et behov, der pudsigt nok voksede, nu hvor jeg var i konflikt med hele min familie i det rum, der skulle forestille at byde på forståelse, rummelighed og inklusion.

Du kan ikke holde hende fra det med magt, medmindre du går rundt efter hende døgnet rundt. Så er der kun tillid tilbage, og tillid bygger på ting som kommunikation, åbenhed, rummelighed og forståelse. Hvorfor ryger hun? Hvad sker der i hendes liv? Er der nogle ting, som hun kæmper med? Alt dette virker abstrakt og bredt, men i mine øjne er det væsentligt at tale ud om, når man tager sådan en snak. Rygning skaber fællesskab. Rygning giver identitet. Rygning får en til at føle sig sej og have kant. Rygning er dejligt og giver et break i hverdagen. Indsæt selv flere behov, som rygning udfylder. Så hvilke behov udfylder rygning hos hende? Og hvor stammer de behov fra? Det er vel kernen af det, I skal tale om, tænker jeg. Det var aldrig de velfungerende unger i balance, der røg, da jeg var barn. Det var sådan nogle som mig, der manglede et sted at parkere alle de svære følelser, som pludselig fordobles i volume og intensitet, når man er teenager. Flere psykologer peger i dag på, at al afhængighed bunder i uforløste traumer/svære følelser. Jeg synes, det giver fin mening, at vi i udgangspunktet - hvis alt er, som det skal være - ikke søger mod selvskadende handlinger.

Hun ved godt, at "det er superdumt" at ryge. Ja, men det ved vi allesammen godt. Tobaksindustrien er blevet så heldig, at det er blevet en floskel, som vi måske forstår intellektuelt, men som vi aldrig rigtigt registrere eller "mærker" på et dybere niveau. Mange af de mest fornuftige og intelligente mennesker, jeg kender, pulser løs. Så det handler tydeligvis ikke om fatteevne. Hvis man skal slå på noget, ville jeg måske slå på afhængighedspotentialet. Hvordan alle rygere fortryder, at de startede, når de bliver voksne. Hvordan at man ikke bare dør, men at man allerede som 40-årig mærker hårde konsekvenser som nedsætter ens livskvalitet betydeligt.

I 30'erne er det ikke sejt at være den, der har røget siden 15 års alderen og nu har rynker, grimme tænder, klam hoste, ulækker lugt osv.

Søren Kristensen

Den bedste kur mod rygning er tvangsrygning. Tilbyd din datter en krone (eller en femmer, hvis i er en rig familie) for hver smøg hun ryger i dit nærvær. Din datter vil sandsynligvis hurtigt blive afhængig af pengene, men samtidig ønske hun kunne slippe for "de irriterende mange smøger". En dag tilbyder du hende at betale det samme for helt at lægge smøgerne på hylden - og problemet er løst!

Måske hun skulle lade datterens Mormor eller Morfar tale med datteren. Jeg oplever her på Christianshavn hvor jeg bor, meget unge på bænkene ryge hash. Jeg har ofte talt med disse unge og bl.a. spurgt dem om. Hvad tror du din Mormor vil sige til at du ryger, den rædsel der pludselig ses i øjnene på de fleste unge er påfaldende, for det er ligemeget med Far og Mor, men Mormor, puha, den var straks værre. DERFOR!