Erdogan og Macron er på kollisionskurs. Men profit kan vise sig vigtigere end profeten

Da 2.700 ton sprængfarlig ammoniumnitrat eksploderede i Beirut i begyndelsen af august og sendte en enorm paddehatsky over den levantiske havneby, gik der ikke mange timer, før den franske præsident, Emmanuel Macron, stod i Résidence des Pins, den franske ambassadørs officielle opholdssted i den libanesiske hovedstad.

I Résidence des Pins – bygget, da Syrien og Libanon var et fransk mandatområde – stod præsident Macron og prædikede for libanesiske politikere om, hvordan de skulle opføre sig, hvis de ville afværge et katastrofalt sammenbrud af deres nation.

Libanons mafiosopolitikere hørte naturligvis ikke efter. Det har de aldrig gjort. I hvert fald har ingen af dem forsøgt at gennemføre de reformer, som Macron belærte dem om.

Men tusind kilometer borte sad en mand i sit palads i det anatolske højland og lyttede til den franske præsident.