Klumme
Læsetid: 2 min.

Den franske osteskole: Ossau-Iraty holder hyrden i gang

I denne uge har Informations franske osteskole skiftet komælken ud med fåremælk, som bruges til én af Frankrigs ældste oste – nemlig Ossau-Iraty, som holder fast i den ældgamle hyrdeprofession
I denne uge har Informations franske osteskole skiftet komælken ud med fåremælk, som bruges til én af Frankrigs ældste oste – nemlig Ossau-Iraty, som holder fast i den ældgamle hyrdeprofession

Sara Houmann Mortensen

Moderne Tider
7. november 2020

Når sneen lagde sig over Pyrenæerne, var gårdene før i tiden afskåret fra al udveksling med omverdenen, og det kunne vare i flere måneder. Det var derfor vigtigt, at man kunne klare sig, og her spillede fåreostene en vigtig rolle i forrådskammeret. I dag kan det stadig være meget svært og langsommeligt at komme rundt i Pyrenæerne, og måske er det derfor ikke så mærkeligt, at Ossau-Iraty stadig fremstilles på cirka 130 små gårdmejerier samt nogle lidt større.

Bjergegnene i Baskerlandet er perfekte for de lokale fåreracer, som giver mindre mælk, men til gengæld en mælk langt rigere på både fedt og protein. Ossau-Iraty er den eneste fåreost fra Pyrenæerne med oprindelsesbeskyttelsen AOP, og der er krav om, at fårene skal græsse mindst 240 dage om året. Heldigvis er fårene udstyret med en tyk, vandtæt uldpels, så de kan græsse ude i både silende regn, under moderate sommertemperaturer og i kolde vintre.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her