Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Ål fanges bedst i mørke

Om han skulle gravere et hundeskilt eller lave en stump til en rumstation betød ikke noget; Hans Peter Vase Jensen satte en ære i det hele. Roen fandt han under fisketure på Aarhus Havn, hvor det vigtigste ikke var fangsten, men at se havvandet møde himlen
Det betød mindre, om Hans Peter Vase Jensen fangede noget, når han stod på molen. Udsigten og stemningen var langt vigtigere for ham.

Det betød mindre, om Hans Peter Vase Jensen fangede noget, når han stod på molen. Udsigten og stemningen var langt vigtigere for ham.

Privatfoto

28. november 2020

En lun septemberaften kørte Hans Peter Vase Jensen ned på Aarhus Havn, hvor han havde tilbragt masser af stunder. Ål fanges bedst, når havnen bliver omsvøbt af mørket, og som så ofte før havde han denne gang taget sine sønner med.

Den aften fangede de ingen ål, men en havørred bed på krogen. Forventningsfulde og sultne kørte de hjem og fileterede fisken, som dog lugtede lidt. Det skulle vise sig, at havørreden havde svømmet rundt i oliehavnen lidt for længe, så fisken smagte af benzin.

Nok var den uspiselig, men det betød ikke det store for ham. Det vigtige for ham var ikke at fange fisk – det var derimod at opnå den ro og fred, som han fik ved at skue derud, hvor havvandet møder himlen. Hans kærlighed til Aarhus Havn var bundløs, og han nød at have sin familie med på molen.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen K Petersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ete Forchhammer
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Mads Greve Haaning
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Christian Mondrup
  • David Zennaro
Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer , Peter Beck-Lauritzen, Mads Greve Haaning, Claus Bødtcher-Hansen, Christian Mondrup og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Ole Mortensen

Fint at information hylder et livs indsats. Og en dygtig håndværker, som nu har forladt os.
Jeg gik med aviser i Falstersgade i 1968. Det føltes ikke altid, som det mest betryggende sted tidligt om morgenen, inden solen stod op. Og at skulle levere avisregninger. Kunne være et helvede. Jeg boede selv i Grønnegade fra 62-68, som barn. Der boede mange arbejdere, men det var jo også et sted med mange sociale problemer. Og mange var simpelthen fattige.
Jeg kan ikke genkende ham ud fra billedet, men, mon ikke Hans Peter Vase Jensen var en del mere end flittig håndværker som fiskede og passede sin dont.
Måske er de mest begivenhedsrige liv dem vi aldrig hører om.
Hvil i fred Hans Peter Vase Jensen. Og Tak. Det er ikke utænkeligt at jeg har meget at takke dig for.