Han havde egentlig ikke overvejet at vise Muhammed-tegningerne i klassen.
Den mandlige lærer, som arbejder på en skole i en forstad til en større dansk by og ønsker at være anonym, havde undervist i samfundsfag og historie i mange år, men det var aldrig faldet ham ind at bruge tegningerne af profeten. Da han nogle dage efter mordet på den franske lærer Samuel Paty i oktober kom ind i en af klasserne og skulle til at begynde undervisningen, bragte en af de muslimske elever tegningerne op: Om han havde tænkt sig at vise dem?
Det havde han stadig ikke. Men spørgsmålet fik ham til at tænke: Hvorfor egentlig ikke vise dem?
Siden drabet på den franske lærer har skolelærere i både Danmark og resten af Europa skullet forholde sig til en række spørgsmål, som det konkrete angreb på Paty som underviser og det symbolske angreb på skolen som institution har rejst. Skal man vise tegningerne eller lade være? Er det farligt at vise dem? Og hvor stor er forskellen på Frankrig og Danmark egentlig?
Information har skrevet til landets mere end 1300 folkeskoler og spurgt lærere i samfundsfag og historie om deres brug af Muhammed-tegningerne i undervisningen. 379 lærere har svaret. Rundspørgen er ikke statistisk repræsentativ, men bidrager til at kaste lys over, hvordan lærere forholder sig til tegningerne i klasselokalet. Af besvarelserne fremgår det blandt andet, at en tredjedel har vist Muhammed-tegningerne i undervisningen, mens de resterende to tredjedele ikke har. Det fremgår også, at en tredjedel i »nogen«, i »høj grad« eller i »meget høj grad« ville være bekymrede for deres sikkerhed, hvis de i fremtiden skulle vise tegninger af profeten Muhammed.
»Det er et højt tal,« siger lektor i samfundsfagsdidaktik ved Syddansk Universitet Torben Spanget.
»Der er tilsyneladende sået en frygt blandt lærerne. Jeg kan godt forstå dem, men samtidig må vi holde fast i, at vi skal kunne undervise uden at lave selvcensur.«
Lektor ved læreruddannelsen i Odense (UCL) og forfatter til flere lærebøger i samfundsfag Anders Stig Christensen kalder tallet »voldsomt«.
»Som lærer står man i første række i forhold til at udbrede oplysning og demokrati. Man skal lære eleverne om åndsfrihed og ligeværd, og derfor er det selvfølgelig et problem, hvis man som lærer føler sig truet til ikke at bruge bestemt materiale i undervisningen. Man kan vælge ikke at bruge det ud fra en faglig vurdering. Men det skal ikke komme an på trusler,« siger han.
Fast del af pensum
I rundspørgen svarer 31 procent af lærerne, at de har vist Muhammed-tegningerne i deres undervisning.
Det er lidt færre end i de danske gymnasier, hvor knap halvdelen af lærerne ifølge en rundspørge foretaget af Danmarks Radio i oktober har vist tegningerne. Men det er ifølge Anders Stig Christensen forholdsvis mange.
»Det viser i hvert fald, at lærerne ikke viger tilbage for at bruge tegningerne i skolen, når de finder det relevant,« siger han.
Undersøgelsen viser ikke noget om, hvor lidt eller hvor meget lærerne bruger tegningerne i undervisningen, men en del af dem skriver i deres besvarelser, at de bruger tegningerne som en fast del af undervisningen.
En af dem er en lærer på en skole i Københavnsområdet. Han viser Kurt Westergaards tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen og et par andre tegninger på et smartboard, når han underviser 9. klasse i samfundsfag. Ifølge vedkommende er det »meget vigtigt«, at alle elever i folkeskolen på de ældste klassetrin bliver undervist i ytringsfrihed og får kendskab til tegningerne.
»I dansk og historie skal eleverne lære, hvem Grundtvig og hvem Karen Blixen er. Man kan ikke komme uden om dem. På samme måde mener jeg ikke, at man kan komme uden om Muhammed-tegningerne. Det burde være obligatorisk,« siger han.
En anden lærer skriver, at det kræver »kulturforståelse og relationer til eleverne med muslimsk baggrund« at bruge tegningerne i undervisningen, men at hun hverken har modtaget klager eller trusler. En tredje skriver, at hun viser tegningerne, men undgår Kurt Westergaards med bomben, mens en fjerde skriver, at hun viser tegningerne, men kun hvis ingen elever i pågældende klasse kunne blive stødt af at se dem.
»I så fald ville jeg i stedet vælge at beskrive tegningerne i stedet for at anvende dem direkte,« skriver hun.
En tredje skriver helt kort:
»Der er INGEN, der skal bestemme, OM jeg skal bruge tegningerne i min undervisning. Det gør jeg, hvis jeg finder det passende.«
Omtanke eller selvcensur?
I rundspørgen svarer 69 procent af lærerne, at de ikke har vist Muhammed-tegningerne i undervisningen.
Det er der forskellige grunde til: 41 procent svarer, at det ikke har været fagligt relevant, 23 procent, at de ikke har overvejet det, og 14 procent, at de ikke har vist tegningerne af bekymring for at modtage trusler og klager efterfølgende.
»Jeg ser ingen grund til at overskride mine elevers grænser. Der er ingen grund til at puste til provokationer og vise Muhammed-tegninger eller lignende, når man sagtens kan have en debat om ytringsfrihed uden at støde nogen,« skriver en af lærerne.
Ifølge Torben Spanget og Anders Stig Christensen kan der være mange gode grunde til at bruge tegningerne i samfundsfag eller historie. Et af formålene med undervisningen i samfundsfag i folkeskolen er ifølge Undervisningsminsteriet, at eleverne lærer de »demokratiske grundværdier og spilleregler« og bliver forberedt på at deltage i »et samfund med frihed og folkestyre«.
Og det er ifølge Anders Stig Christensen et vigtigt princip i undervisningen i samfundsfag, at man i klassen skal kunne tale om de samme ting som i resten af samfundet.
»Så selvfølgelig skal vi kunne diskutere tegningerne,« siger han.
Men der findes faktisk også gode grunde til ikke at vise tegningerne:
»Det handler blandt andet om, at man ikke skal overrumple eleverne, og det er faktisk et andet princip i undervisningen. På den måde støder to principper her mod hinanden,« siger han.
Torben Spanget er enig.
»Lad os tage porno som eksempel,« siger han.
Hvis en lærer skulle undervise en folkeskoleklasse i pornoens frigivelse og dens politiske betydning, ville vedkommende ifølge Torben Spanget undlade at vise hardcore porno. Det kunne være illustrativt. Men det ville formentlig støde nogle elever eller forældre, og måske ville læreren heller ikke selv være komfortabel ved at vise porno, siger han.
»Så det er vel en fin overvejelse: Støder jeg mine elever? Ja eller nej. Og så kommer den næste: Gør jeg det alligevel?«
Ifølge Torben Spanget kan man som lærer godt tage en bevidst beslutning om at vise stødende materiale, men i mange tilfælde vil det være uhensigtsmæssigt i forhold til undervisningen.
»Det kan have den konsekvens, at eleverne ikke hører efter i undervisningen. Som lærer er det vigtigt at etablere et tillidsforhold til eleverne, så der kan være mange gode grunde til at overveje, om man støder eller ikke støder eleverne.«
– Så det bekymrer dig ikke, hvis lærerne fravælger at vise noget for ikke at støde eleverne?
»Der er en restbekymring. Hvis man som lærer har været alle overvejelserne igennem og fravælger at bruge tegningerne af pædagogiske grunde, så er det fint. Men hvis man ikke tør bruge dem, så har man et problem. Så bliver det selvcensur.«
En af de lærere, som har valgt ikke at vise tegningerne for at undgå at støde elever med muslimsk baggrund, er Ulrik Vestergaard, som er lærer på Skåde Skole i udkanten af Århus. Efter drabet på den franske lærer talte han med sine elever i 7. klasse om tegningerne og overvejede i den forbindelse at vise dem på tavlen.
»Det er altid godt med noget visuelt,« siger han.
»Vi har altid projektoren tændt.«
Ulrik Vestergaard underviser også i matematik og bruger for eksempel et billede af enhedscirklen, hvis han skal lære eleverne om den. Derfor overvejede han at vise tegningerne på projektoren. Men endte med ikke at gøre det.
»Hvis jeg som lærer ved, at nogle af mine elever vil blive kede af det og sure, hvorfor så gøre det? Man kan sige visse vasse med dem. Men jeg synes, det ville være dumt. Jeg vil langt hellere diskutere principperne i ytringsfrihed med de unge mennesker.«
– Men kunne man ikke sige, at det er selvcensur?
»Jo, det kan du godt sige. Og der er ikke ret mange andre ting, jeg ikke viser. Men jeg kan godt undervise i pornoens frigivelse og fortælle, hvad porno er, og hvorfor frigivelsen var vigtig, uden at vise porno. Det er også selvcensur. Men jeg kan godt undervise i det alligevel.«
Frygtens konsekvenser
Ud af de 379 besvarelser har 31 procent svarende til 117 personer vist tegningerne, og ud af dem har en procent modtaget trusler. Det svarer til en enkelt lærer. Rundspørgen er som nævnt ikke statistisk repræsentativ, men det indikerer ifølge Torben Spanget, at der er en bemærkelsesværdig forskel mellem den reelle og den oplevede trussel.
»Det er overraskende lavt. Efter drabet på den franske lærer var alle selvfølgelig forfærdede og kunne ikke undgå at tænke: Risikerer jeg at få halsen skåret over? Det ville jeg også selv tænke, hvis jeg var lærer. Men når jeg kigger på antallet af lærere, som har fået trusler, så er det et lavt tal,« siger Torben Spanget og tilføjer:
»Det er netop derfor, det er terror.«
Det skaber frygt.
Det har ikke været muligt at komme i kontakt med den lærer, som i rundspørgen har svaret, at vedkommende har modtaget trusler efter at have vist tegningerne. Men én folkeskolelærer og flere lærere på andre uddannelsesinstitutioner har efter drabet på Samuel Paty stået offentligt frem og fortalt, hvordan de har modtaget trusler efter at have skrevet på de sociale medier, at de vil bruge Muhammed-tegningerne i undervisningen.
I slutningen af oktober sendte Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme i samarbejde med blandt andre PET et brev til landets kommuner, hvor de opfordrer skoler og uddannelsesinstitutioner til at være ekstra opmærksomme på tegn på radikalisering blandt børn og unge efter drabet på den franske skolelærer.
Rettelse: I en tidligere version af denne artikel fremgik det af underrubrikken, at 31 procent af respondenterne ville være bekymrede for at vise tegningerne. Det korrekte tal er, at 34 procent i »nogen«, i »høj grad« eller i »meget høj grad« ville være bekymrede for at vise tegningerne.
Hvorfor skal tegningerne til hån og spot af muslimer gøres til en del af undervisningen i de danske skoler?
Har "vi" ikke længere metodefrihed til lærerstanden.
Den med selvcensur virker også meget tynd - "vi" bruger vel forhåbentlig selvcensur hver dag - Skal "vi" virkelig bevist krænke hinanden for at vise at "vi" har ytringsfrihed - Er det virkelig bedre at håne og sporte end at vise hensyn - For "vi" kan jo også bruge "vores" ytringsfrihed til ikke at krænke andre ved at holde mund.
Ytringsfrihed, altså frihed. Så kan man da ikke tvinge nogle til at vise nogle satiretegninger, som alene er produceret for at provokere mennesker, som har religionsfrihed til at tro på, at man ikke må forevige deres gud.
Så burde de samme lærere vel også tvinges til at vise Jens Jørgen Thorsens Jesusfilm, som han i 20 år kæmpede med mange offentlige instanser for at kunne realisere.
Og biologilærerne burde vel vise et bredt udsnit af pornofilm for at belyse de forskellige sexuelle afarter, som fx pædofili, dyresex, s/m, homo-/hetero etc.
Men helt banalt: når vi nu har ytringsfrihed, hvorfor må vi så ikke tiltale dronningen og resten af dronningefamilien med det folkelige "du"?
Det er provokationer der fra tidernes morgen har drevet udviklingen, hvis man ikke længere provokere til forandring, så bremser man også udviklingen.
Nogen vil blive krænket undervejs, men krænkelsen og især hvad man gør med den, det er ens eget valg, den kan bruges konstruktiv til omtanke, eller primitivt som vi alle frygter og har set eksempler på, men skal det være de sidste de bremser og styre udviklingen, eller manglen på samme?
Især mange muslimer har netop brug for provokationen som udviklingsværktøj, for det tvinger dem til at tænke. Når man ikke bliver tvunget tilat tænke og køre i de samme spor, generation efter generation, så udvikler man sig ikke, og ej heller udvikles nye tanke, videnskab osv. generelt, det hele hænger sammen.
Grunden til at vi i vores samfund ikke længere lever i, og under den mørke middelalders præmisser, det er blandt andet pga. provokationen, fordi nogle har turdet at provokere og gå andre veje end dem der prædikede andet.
Den dag man ikke længere lader sig provokere, den dag ophøre provokationen, så er den ikke længere interessant og nødvendig på det givne område.
Folk der vil definere hvordan andre skal bruge ytringsfriheden har intet forstået om ytringsfrihedens ånd.
Ytringsfriheden er en individuel rettighed.
Man kan mene hvad man vil om hvad andre ytrer, men ikke overhovedet blande sig heri.
Så til alle jer der er imod F.eks "Mohammedtegningerne.
I er ikke oppe imod et flertal der vil håne eller spotte. I er oppe imod et kæmpe flertal der aldrig vil forbyde et mindretal at gøre det.
I hvert fald på det private plan.
@Leif Schmidt
Men helt banalt: når vi nu har ytringsfrihed, hvorfor må vi så ikke tiltale dronningen og resten af dronningefamilien med det folkelige "du"?
Det må du nu, så vidt jeg ved, gerne, forsåvidt at loven om skærpelse af straffen for æreskrænkelse af majestæten eller regeringsføreren ikke indbefatter at du skal brug "de" . Men, altså, ingen kan naturligvis garantere at rabiate monarkister ikke bryder ind i dit hus om aftenen for at øksemyrde dig i familiens påsyn for det. Ligesom det naturligvis vil være helt for egen regning hvis du kommer med rabiate og fornærmelige udtalelser om monarkiets afskaffelse
Som undervisningsobjekt vil muhammed-tegningerne være bedre egnet til undervisning i mobbekultur og de stærkes ret til at sætte sig på fortællinger om mindretal end som undervisning i ytringsfrihed.
Tegningerne vil også kunne bidrage til undervisning i politisk manipulation på basis af manglende oplysning i ellers angiveligt oplyste lande.
Mohammedtegningerne er naturligvis et legalt og reelt emne som muligt valg i undervisning om ytringsfrihed.
At det ikke skal stå alene er klart. Men at tildele muslimer særstatus er ikke alene forkert men ligeledes en hån mod alle de moderate muslimer der selvfølgelig respekterer ytringsfriheden i demokratiske lande.
De skal sættes op på samtlige husmure i Danmark for at mindes ofrene for religiøs terror og for at hylde ytringsfrihedens helte som bragte ofre.
Det kunne måske være en udmærket ting i undervisningen at kombinere den frie tyske presses massive fremvisning af satiretegninger med grådige, grumme og grimme jøder fra midten af 1920'erne og op gennem 30'erne med Jyllandspostens muhammedtagninger - så kunne man tale om både det ene og det andet i forhold til minoriteter og ytringsfrihed.
Finn Jakobsen.
Of topic.
Den slags tegninger du refererer til kan du finde i Arabiske aviser i den dag i dag.
Det betyder dog ikke at der er ytringsfrihed i samme Arabiske lande. Hvilket der heller ikke var i den tid du omtaler, så det kan ikke rigtigt bruges til noget.
Nej; Skal undervisning om ytringsfrihed give mening, så gælder det om at finde eksempler der har relevans til dagens Danmark og nuværende lovgivning.
Det må skolerne så beslutte sig om hvilke det skal være.
Pseudo-forslag uden rationale dur selvfølgelig ikke.
Carsten Hansen: der var bestemt ytringsfrihed i Weimarrepublikkens Tyskland, hvor tegningerne af fæle jøder blev udbredt af nazipressen.
Fra https://www.cato.org/policy-report/mayjune-2015/war-free-expression
In my research, I looked into what actually happened in the Weimar Republic and found that, contrary to what most people think, Germany did have hate‐speech laws that were applied quite frequently. The assertion that Nazi propaganda played a significant role in mobilizing anti‐Jewish sentiment is irrefutable. But to claim that the Holocaust could have been prevented if only anti‐Semitic speech had been banned has little basis in reality. Leading Nazis, including Joseph Goebbels, Theodor Fritsch, and Julius Streicher, were all prosecuted for anti‐Semitic speech. And rather than deterring them, the many court cases served as effective pubicrelations machinery for the Nazis, affording them a level of attention that they never would have received in a climate of a free and open debate.
Hvis jeg nu var underviser i udskolingen eller på gymnasialt niveau, ville jeg da gribe lejligheden til at diskutere ytringsfriheds-begrebet med mine elever:
Personligt ville jeg i en vis grad være bekymret for de mulige reaktioner, hvis jeg i undervisningen skulle vise billeder, der for nogle af mine elever - eller deres forældre og omgangskreds - ville fremstå som ekstremt krænkende og/eller stødende..Ikke mindst set i lyset af, at en fransk skolelærer forleden fik skåret hovedet af, fordi han gjorde det samme..
Men jeg ville så bringe min egen bekymring i spil i undervisningen, tage udgangspunkt i den, så at sige:
Er min bekymring begrundet? Rimelig? Udtryk for angst eller for multikulturel etikette? Hvis først ét tabu gøres gældende i undervisningen, hvilke andre må vi så også med nødvendighed respektere? Og hvorfor? Hvorfor ikke?
Det afgørende er ikke om latterlige tegninger vises eller ej..Det afgørende er samtalen, dialogen, diskussionen..
Er det ikke, hvad vi forsøger at lære vores børn? At et standpunkt ikke er gyldigt alene i kraft af vores følelsesmæssige forbundethed til det? At verden forventer lidt mere af os, end blot 'syns'ninger' og 'forØvrigtMenerJegAt'..?
Om så tabubelagte tegninger i sidste ende vises eller ej, er ikke det afgørende..Det afgørende må være de erfaringer, som eleverne gør sig undervejs i en sådan dybt betydningsfuld meningsudveksling..
Det er uden for diskussion at Mohammedtegningerne er et legitimt emne angående undervisning om ytringsfrihed i folkeskolen.
Det er dog klart til debat om hvorvidt lovgiverne skal blande sig i dette.
Jeg mener at politikerne skal holde snitterne væk og helt overlade det til den enkelte skole/lærer om og i fald hvordan man vil inddrage tegningerne i undervisningen.
Her under den sidste valgkamp var vi vidne til et mærkeligt sammenhold.
Da sås fremtrædende medlemmer fra venstrefløjen, stå skulder ved skulder, med fremtrædende medlemmer af den religiøse højrefløj. Blandt andet sås fremtrædende medlemmer af Enhedslisten iklædt korrekt religiøst outfit, besøge den lokale moske.
Det er umiddelbart en kombination som stritter i begge retninger.
Venstrefløjen burde have en videnskabelig tilgang til tingene, hvor tingene skal kunne tåle at blive udsat for kritik.
Og de religiøse er troende, her tvivler man ikke.
Og hvor er deres fælles område?? Hvor er deres fælles interesser??
Det ser tilsyneladende ud som om, at det er noget med, at hvis du stemmer på mig, så sørger jeg for at du får det noget nemmere. Altså en noget for noget aftale.
Men kæmper de også samme kamp? Har de samme mål??
Så når ankommende muslimer kommer her til landet og stemmer for Enhedslisten, kæmper de så for et socialistisk paradis, når de stemmer på Enhedslisten??
Og ønsker venstrefløjen en styrkelse af de religiøse kræfter, når de ønsker flere muslimer her til landet??
Eller er det kun stemmerne, venstrefløjen går efter??
Men venstrefløjen og den religiøse højrefløj har den samme modpart, i form af den liberale borgerlige fløj.
Men fordi man har samme modpart, betyder det ikke, at man har samme mål.
Derfor skal man være omhyggelig opmærksom på, at min fjendes fjende, ikke nødvendigvis er min ven!
Og under alle omstændigheder kommer venstrefløjen til at virke som nyttige idioter for den religiøse højrefløj!!!
Niels Erlinger
Jeg stemmer SF og har gjort det i mange år.
SF er med på at der er andet end sociale forhold der spiller ind med hensyn til den haltende integration.
Så ligesom mange på venstrefløjen ikke slår alle muslimer over én kam, så undlad venligst at slå alle på venstrefløjen over én kam.
Men jeg deler din undren over at segmenter på venstrefløjen vil sælge ud af den omkæmpede/dyrebare/umistelige ytringsfrihed i forhold til en fascistoid lovreligion .
Jeg mener dog at religioner ikke er mere end tilhængerne gør dem til. Der findes masser af moderate muslimer (kender en del af dem) der er mere afdæmpede og bare ønsker et godt og aktivt liv i Danmark; Folk der ikke har taget den store notits af de berømte/berygtede tegninger.
@Niels Erlinger,
der er ikke noget bedre i min borgerlige verden (hermed min disclaimer) end religiøse, dogmatiske venstrefløjs vælgere her i Studenteravisen, der bliver hængt til tørre. Det er nok så svært at være socialist, feminist og så måske eller ikke nogen af delene. Måske er Informations ekkokammer bare et hold af gamle statsstøttede opportunister, pensionister, der håber på at nogen/os, skatteydere, finansierer jeres læserbreve.
Mvh
Jakob Knudsen
"er er ikke noget bedre i min borgerlige verden (hermed min disclaimer) end religiøse, dogmatiske venstrefløjs vælgere her i Studenteravisen, der bliver hængt til tørre."
Der er ikke noget bedre for de de læser og observerer hykleri- Uanset politisk observans