Læsetid: 4 min.

Det er for tidligt at skrive populismens gravskrift

Trumps sejr i 2016 blev ikke startskuddet til et Populistisk Internationale, sådan som liberale iagttagere frygtede. Men hans nederlag bør ikke få os til at udskifte en karikeret undergangsvision med en selvsikker sejrsfortælling
Jeg er overbevist om, at præsident Trump har reddet det konservative Amerika, sagde Viktor Orbán forud for USA-valget, hvor den ungarske leder ønskede Trump – »og os selv« – en »total succes«. Det gik ikke helt efter planen.

Jeg er overbevist om, at præsident Trump har reddet det konservative Amerika, sagde Viktor Orbán forud for USA-valget, hvor den ungarske leder ønskede Trump – »og os selv« – en »total succes«. Det gik ikke helt efter planen.

Olivier Hoslet

14. november 2020

Det ville blive et drama af episke dimensioner. Vi var »to eller tre dårlige valg fra enden på NATO, enden på Den Europæiske Union, og måske enden på den liberale verdensorden, som vi kender den«, lød det i foråret 2016 i The Washington Post fra den amerikansk-polske historiker Anne Applebaum, der fik status som orakel blandt liberale apokalyptikere.

For det gik jo slag i slag mod afgrunden: Først kom Brexit. Så kom Trumps sejr. »Deres verden kollapser. Vores bliver bygget,« konstaterede Florian Philippot, daværende strateg for Marine Le Pen, dronningen af det franske højre.

Hun tabte godt nok til Macron, men det halve kunne også være slemt nok: Historiens afslutning var afløst af Vestens endeligt, fremtiden tilhørte Boris, Bolsonaro og Steve Bannon – Trumps chefstrateg, der øjnede en tid »lige så spændende som 1930’erne«, hvor populister og konservative stod skulder ved skulder i en »økonomisk-nationalistisk bevægelse«.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu