Det er for tidligt at skrive populismens gravskrift

Det ville blive et drama af episke dimensioner. Vi var »to eller tre dårlige valg fra enden på NATO, enden på Den Europæiske Union, og måske enden på den liberale verdensorden, som vi kender den«, lød det i foråret 2016 i The Washington Post fra den amerikansk-polske historiker Anne Applebaum, der fik status som orakel blandt liberale apokalyptikere.

For det gik jo slag i slag mod afgrunden: Først kom Brexit. Så kom Trumps sejr. »Deres verden kollapser. Vores bliver bygget,« konstaterede Florian Philippot, daværende strateg for Marine Le Pen, dronningen af det franske højre.

Hun tabte godt nok til Macron, men det halve kunne også være slemt nok: Historiens afslutning var afløst af Vestens endeligt, fremtiden tilhørte Boris, Bolsonaro og Steve Bannon – Trumps chefstrateg, der øjnede en tid »lige så spændende som 1930’erne«, hvor populister og konservative stod skulder ved skulder i en »økonomisk-nationalistisk bevægelse«.