Satire
Læsetid: 2 min.

Her er 24 ord, som læserne synes skal dø i 2021

I december bragte vi traditionen tro en liste med 24 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har mange skrevet til os med andre ord og vendinger, der fortjener karantæne eller regulær aflivning i 2021
I december bragte vi traditionen tro en liste med 24 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har mange skrevet til os med andre ord og vendinger, der fortjener karantæne eller regulær aflivning i 2021

Sara Houmann Mortensen

Moderne Tider
2. januar 2021

Ser ind i. Vi ser ind i et år, hvor den vending kommer til at dø.

Taler ind i. Det gælder også den.

Værktøjer i værktøjskassen. Der er simpelthen for mange værktøjer i værktøjskasserne – ikke mindst på coronapressemøderne. Hvis man rent faktisk taler om værktøjer, som befinder sig i en værktøjskasse, må man naturligvis stadig bruge det.

Jeg har din ryg. Men ikke i 2021.

’Deep dive’. Du kan ikke lave fire Powerpoint-slides om et emne og kalde det et »deep dive«. Skriv en ph.d., hvis du virkelig vil undersøge noget.

Kong vinter. Det lyder dumt. Desuden bliver det alligevel aldrig rigtig koldt længere.

Normalvis. Normalvis sagde vi normalt og almindeligvis – det er helt dækkende.

Alt for fin! Ja, den kjole er fin, men det dér er ikke et kompliment!

Det virker til. Nej, det gør ikke. Det lader til eller det virker som om.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Søren Fosberg

Det ser ud til at:

'Udfordring' vedblivende får lov til at erstatte 'problem' i politiker sprog.

"planlægge fremadrettet" giver mening for både journalister og politikere. Vi venter stadig på at høre om bagudrettet planlægning. Måske i 2021?

"på sigt" stadig holder fast i bordkanten selvom ingen aner om det betyder på kort eller på lang sigt.

det at indlede enhver sætning med "jamen" er kommet for at blive. Også i den grad.

udsagnet "fremadrettet skal vi gøre det endnu bedre" stadig vil blive brugt af politikere der har kvajet sig eftertrykkeligt

'danskere' i betydningen borgere, medborgere, befolkning,

"synsning" ikke slog an trods ihærdig promovering. Heldigvis.

Mette Møhl, Finn Jakobsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Løfting, Hanne Ribens, Lars Holmboe, Christel Gruner-Olesen, Hanne Larsson, Marianne Jespersen og Dan D. Jensen anbefalede denne kommentar
Dan D. Jensen

Ja, det var et dejligt "skriv"
Afskaf dog "skriv" og skriv "skrivelse"

Christian De Thurah

Ja, og nu vi er i gang, kan “lavpraktisk” så ikke ryge med ud? Det er da noget af det mest højrøvede.

Henrik Lind-jensen

"det er så godt" eller "det er bare så godt".
gør det dog forbudt at bruge den vending.
grrrrr

Nanna De Courcy

Det er så fint.
Det kan noget.
Kan man sige.

Finn Jakobsen, Palle Yndal-Olsen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Tillad mig at fortsætte min kamp mod det lille ord "på", der har sneget sig ind alle vide vegne:
Held på
bog på
Foregår på noget
Vores mand på (et emne)
Have interesse på Danmark
Være interesseret på
Overrepræsenteret på
Samarbejde på
Nysgerrig på
Udfordret på
prioritere på
Vurdere på
Få anerkendelse på
Få et bud på dig (fra)
Han sigtede på (til)
Erfaring på
Drage erfaringer på
Give op på
Misundelig på (over)
Udvikling på
Ejerskab på
Tydelig på
Grund på
Klar på (til)
Købe på
Prisen på at...
Efterspørgsel på
Begrænsninger på (ytringer)
Vilkår at arbejde på
Levere på
Lytte på nogen
Forhørt sig på nogen
Gå i tænkeboks på
Optimist på
Lytte frem på talen
Finde materiale på
Lave handling på
Udmærke sig på
Finde udspil på
På dette forhold

Christian Kjær Jensen, Rikke Halberg, Hans Christian Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Løfting, Maia Aarskov, Palle Yndal-Olsen, Flemming Berger, Laila Andersen og Kenneth Krabat anbefalede denne kommentar

Og kunne tilføje fuck! ud fra Tommys bemærkning- men ok jeg synes da det e runderholdende.
Men jeg synes ordet fuck sammen med pisse godt og skide smukt er langt værre ord og misbruges i alt for høj grad.

Ingeborg Hesselager

Kunne "massivt til stede" ikke komme med på listen. Peter V.

Arne Würgler

Tænker i stedet for synes

Mette Møhl, Christian Kjær Jensen og Hans Christian Jørgensen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Kenneth: jeg tænker, at jeg er meget 'nysgerrig på' hvorfor du ikke inkluderer noget af det værste: 'kommentere på'
Jeg mener selvfølgelig: jeg vil gerne vide, hvordan man kan 'kommentere på' i stedet for blot at 'kommentere'.

Mette Møhl, Eva Schwanenflügel og Carsten Løfting anbefalede denne kommentar
Carsten Løfting

Som et supplement til Søren Fosbergs 'udfordring': Det er blevet helt almindeligt for politikere (og mange andre) at påstå, at de kan "løse en udfordring". Det er ikke dansk. På dansk kan man løse et problem, ikke en udfordring.
Problemer har vi tilsyneladende ingen af i DK, vi har kun udfordringer.
Men ordene er IKKE synonymer. Jeg kan muligvis trænge til nye udfordringer, det betyder ikke, at jeg trænger til nye problemer...

Carsten Løfting

Også en lille kommentar til Kenneth Jacobsens påpegning af et overforbrug af 'på': Til gengæld glemmes 'på' næsten konsekvent efter 'måde at gøre noget'. Det er (igen) en irriterende afsmitning fra engelsk (a way to do it).
Man finder også fejlen i Information. Således i overskrift til en leder af Lasse Ellegaard fra d. 28.12,: "Joe Biden er nødt til at opfinde en måde at genforhandle USA’s februar-aftale med Taleban".

Kenneth Jacobsen

Ja, Finn - det er vist årets første skandale! Kommentere på - mangler, og det er sandelig én af de værste. Tak for påmindelsen...

Finn Jakobsen

Kenneth: i dagens anledning er du lovligt undskyldt. Bare du lader være med at sige: jamen altså-

Finn Jakobsen

Udtrykket, altid mundtligt, der er værst er: Jamen altså.
Vi hører det tit i radioen, når journalister udspørger andre jornalister. Hver gang bliver jeg døv for, hvad de siger¨efter deres 'jamen altså'.
Også tit høres det, når konsulenter eller 'coaches' siger noget, at de starter med deres 'jamen altså'.
Efter min mening skulle de fyres på stedet - for mine ører lukkes for det, de efterfølgende siger,

Finn Jakobsen

Det er også typisk fra behandlerverdenen, at 'de tænker noget omkring' - og åbenbart ikke 'synes/mener noget om'. Det giver også myrekryb.

Nicolaj Ottsen

Jeg syntes overskrifter som "Her er 24 ord, som læserne synes skal dø i 2021" skal afskaffes, når det fortrinsvis er vendinger der er tale om.

Sysse Møller

Det lykkedes mig at skrive dette,
Og ikke: "Jeg lykkedes at skrive dette".

Christian De Thurah

Eller endnu værre: “Jeg lykkedes med at skrive dette”.