Feature
Læsetid: 7 min.

Den beskidte 100-meterdistance: Blandt de otte hurtigste mænd i verdenshistorien var kun Usain Bolt ren

Mindre end et år før OL i Tokyo er den internationale atletikverden rystet af en dopingdom til verdens hurtigste mand. En dom, der afslører, at de olympiske leges mest populære disciplin – mændenes 100-meterløb – stadig er fanget i en dopingsump
100-meterfinalen ved de olympiske lege i Seoul, Korea i 1988. I midten løber Calvin Smith omgivet af blandt andre Dennis Mitchell, Ben Johnson (som i første omgang vandt), Linford Christie og Carl Lewis, der alle før og senere dumpede dopingtests.

100-meterfinalen ved de olympiske lege i Seoul, Korea i 1988. I midten løber Calvin Smith omgivet af blandt andre Dennis Mitchell, Ben Johnson (som i første omgang vandt), Linford Christie og Carl Lewis, der alle før og senere dumpede dopingtests.

AP/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
5. december 2020

Hvis navnet Calvin Smith ikke siger dig noget, så er det, fordi verden er uretfærdig.

Calvin Smith var en af klodens bedste sprintere tilbage i 1980’erne; en ydmyg og selvudslettende atlet, der var kendt for sin elegante, opretstående løbestil, og som ovenikøbet holdt verdensrekorden i en periode.

At hans navn er gået i glemmebogen, skyldes imidlertid, at det blev hans skæbne at indtage rollen som den oversete mand i verdens måske mest berygtede sprintkonkurrence, nemlig 100-meterfinalen for mænd ved de olympiske lege i Seoul i 1988.

Her startede han på den eftertragtede bane 5 mellem løbets forhåndsfavoritter, Carl Lewis fra USA og canadiske Ben Johnson. Men så vidt Calvin Smith var orienteret, var kampen om førstepladsen overstået, allerede inden startpistolen var affyret. I hvert fald for hans vedkommende.

Han vidste nemlig – da han sænkede sig ned i startblokkene – at han var chanceløs, fordi han var omgivet af snydepelse.

Eller som han selv formulerede det i en refleksion over de sejre, der blev ham nægtet i de største løb i slutfirserne:

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens peter hansen

Hvad med Jesse Owens i 1936 og på damernes side den vidunderlige Wilma Rudolph i Rom 1960 ?

Bent Christensen

Det er vel ok så længe det ikke er cykling ;-)

Lad dem dog tage, hvad de vil! Jeg kan da være ligeglad med deres sundhedstilstand, hvis vi ikke æder vinderen.

Myten om “ren” og “sport” har været latterlig hele mit liv. Vi kan have hygge-konkurrencer for mennesker, uden penge, og så gladiatorkampe for sportsfolk, der selv har ansvaret for deres helbred. Alle normale forældre ved jo udmærket at sport på eliteniveau er meget usundt, så vi skylder dem som samfund ikke noget.

Lovpligtig uarbejdsdygtighedsforsikring for alle sportsfolk, så vragene gensidigt dækker hinanden.

Jens Christian Jensen

Det gælder vist ikke længere om hvem der har den bedste træner - men hvem der har den bedste læge.

Anders Sørensen

Det er ret vildt her i 2020 at se ellers fornuftige mennesker simpelthen ikke fatte, at det ikke handler om, hvorvidt doping skal tillades eller ej grundet dopings sundhedsmæssige konsekvenser.

Det handler om at snyde eller ikke snyde. Og det handler heller ikke om at være pissesmart og komme med floskler som "det er smart at snyde, men dumt at blive opdaget".

Og det handler da SLET IKKE om, at "jeg går ikke pissemeget op i sport, men er mere til filosofi og håndens greb om pikken".

Det handler om, at man tager det, man gør, alvorligt, og derfor tager andre alvorligt.

Bolts dominans var ikke videre mystisk. Han starter sine løb helt usædvanligt hurtigt for en stor sprinter, og det er en teknisk begavelse.