COVID-19 har vist, at vi kan handle kollektivt og disciplineret – det bør vi udnytte

Vi står nu igen til halsen i COVID-19-problematikker, hvilket fanger os i en uforløst spænding mellem pessimisme og optimisme. Der er stigninger i smittetal, og der er netop indført skrappere restriktioner, som helt sikkert har fået manges humør til at dykke. Vi er trætte. Der er ingen gode nyheder, klager vi. Der er død og ødelæggelse. En vaccine mod COVID-19 er dog ved at være på trapperne, hvilket tænder en lille glød. Vi længes efter det normale, efter at tingene kan vende tilbage til det vante.
Spørgsmålet er, om vi skal lade os nøje med denne fattige optimisme?
Optimisme
Måske kunne man hævde, at en anden optimisme er mulig. Ikke en optimisme, som ligger i fejringen af en mulig tilbagevenden til normalen. Men en optimisme, der tager fat i nogle af de mest grusomme sider af det, vi har været udsat for. I stedet for at være optimistiske omkring at slippe ud, skal vi måske være optimistiske i forhold til, at vi faktisk indtil videre har kunnet være i det. Måske skal vi ikke hylde en optimisme, der bygger på lyset for enden af tunnelen, men omvendt på kunsten i at kunne vandre i mørket.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
For mig som førtidspensionist er livet ikke ret meget anderledes end ellers. Jeg har ikke økonomi til at deltage i forbrugsfesten normalt, så det har ikke påvirket mig, at man ikke kan rejse, gå på restaurant mm. Så når I andre nu snart vender tilbage til jeres normale hverdag, så husk at vi er mange, som er ladt tilbage i mørket.
Hvis covid-restriktioner føles uoverkommelige, kan man jo læse denne artikel:
https://www.information.dk/moti/2020/12/forestil-istiden-bare-ild-verden...
Guuud kan vi handle kollektivt og disciplineret? Det har vi vist kunnet her i Europa, siden vi slagtede den romerske hær i Teutoburgerskoven. Og hvad amerikanerne angår, så var D-dag vist også ret meget i den retning, ellers havde det da set sort ud dengang. For slet ikke at tale om Apollo projektet og de 500.000 medvirkende. Det er lissom forudsætningen for at have et moderne, komplekst og resultatorienteret samfund, som vi har haft i et stykke tid nu.