Politiforlig
Læsetid: 2 min.

»I dag har selv wannabe kriminelle automatvåben. Det er lige så let at skaffe som en grapefrugt«

Med det nye politiforlig bliver politiets såkaldte rejsehold genoprettet. Fra 1927 til 2002 tog det sig af de alvorligste sager om drab i Danmark, og selv om antallet af drab er faldende, er der stadig brug for et rejsehold for at skabe tryghed i et samfund, hvor flere bærer våben, siger tidligere leder af enheden Bent Isager-Nielsen
Tidligere leder af politiets rejsehold Bent Isager-Nielsen ser meget positivt på, at enheden nu er på vej tilbage.

Tidligere leder af politiets rejsehold Bent Isager-Nielsen ser meget positivt på, at enheden nu er på vej tilbage.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
19. december 2020

– Med den nye politiaftale vender rejseholdet tilbage. Er det godt?

»Ja, det mener jeg. Vi har dygtige efterforskere i alle politikredse i Danmark, men der er nogle få sager om året, som er så komplicerede, at der er brug for specialister inden for de forskellige dele af efterforskningen. Man kan ikke opklare alle sager, men med den her organisering og struktur kan man efter min mening minimere risikoen.«

– Hvordan foregår det, når rejseholdet rejser rundt?

»Med det gamle rejsehold kørte vi ud og indkvarterede os på politistationen i Hjørring eller Nakskov, eller hvor det nu var. Vi ringede i forvejen og sagde: I skal rydde nogle kontorer. Vi kommer fem mand. Og så kom vi med biler, pistoler, kufferter, vasketøj og det hele og blev, indtil sagen var færdig. Verden er anderledes i dag, og meget kan ordnes fra centralt hold, men en ny specialiseret enhed skal nødvendigvis, i hvert fald i perioder, være fysisk til stede lokalt der, hvor drabet er sket.«

– Men antallet af drab er faldet de seneste årtier ...

»Heldigvis. Fra omkring 80 om året til 50 i dag.«

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bent Isager var, som jeg husker det, en af dem der skulle forklare befolkningen, og ikke mindst de ansatte, hvorfor man blev nødt til at reformere dvs. centralisere politiet. Bl.a. blev der talt meget om den grænseoverskridende kriminalitet, og bandekriminaliteten, hvorfor landbetjenten ikke længere var anvendelig. Jeg har selv på fornemmelsen at centraliseringen ikke har haft helt den effekt som man ønskede, ligesom der er opstået nogle flere “huller” som nu igen skal lappes. Lidt ligesom man ser indenfor mange af de øvrige offentlige resortområder, altså den cirkulære bevægelse. Men jeg havde en kollega der for mange år siden sagde: “det eneste man kan lære af historien, er at man ikke lærer noget af den”. Formentligt havde han citatet fra en anden.

Christian Mondrup, Erik Karlsen, Claus Nielsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Peter Engelbrecht

Politiet er styret af politikere som, afhængig af observans, styrer det i en bestemt retning.

Der er vælgere i at love mindre kriminalitet ved bekæmpelse og knapt så mange stemmer i, at poste pengene i det forbyggende. Jeg er måske naiv men jeg tror stadig på, at hvis mennesker vokser op i områder hvor der både er pænt at bo og mulighed for, at uddanne sig, interagere med andre mennesker og turde sige fra over for hinanden i det offentlige rum, når grænserne overskrides inden for de sociale spilleregler.

Det handler om livsværdier. Hvis målet med livet er en stor og flot bil der larmer bliver det svært at “omskole” Brian eller Mohammed, når de først er blevet voksne men hvis vi (forældre) får vores børn til at forstå, at kvinder ikke vil have en kæreste uden hjerne og uddannelse og det forøvrigt er meningsløst at køre rundt om natten uden retning.