Feature
Læsetid: 14 min.

Danmarks ghetto-strategi er »et kæmpestort eksperiment«. I Blåkildegård er de bekymrede for følgerne

Antallet af områder på regeringens ghettoliste er faldet. Betyder det, at der er færre problemer, eller er de bare blevet spredt ud? Information har besøgt et alment boligområde i Taastrup, hvor familier fra en af de hårde ghettoer i kommunen er blevet genhuset. Nu frygter ejendomsselskabet og flere beboere, at området er på vej mod ghettolisten
Tre piger hænger ud foran lokalet, hvor der hver mandag er lektiecafe for kvarterets børn.

Tre piger hænger ud foran lokalet, hvor der hver mandag er lektiecafe for kvarterets børn.

Moderne Tider
5. december 2020

Der er stille på de små stier mellem betonblokkene.

De fleste beboere i det almene boligområde Blåkildegård i udkanten af Taastrup er på arbejde eller i skole denne mandag eftermiddag, og man møder kun enkelte af dem på stierne: et par ældre beboere på vej ned i Blåkildecentret for at handle, en havemand fra boligselskabet med et skuffejern og en rød trillebør.

Sådan er det ikke kun denne eftermiddag. Der har været stille i Blåkildegård siden 1970, hvor de små rækkehuse i rå beton og med små forhaver blev opført som et alment boligområde for middelklassen, der flyttede ud af byen for at få mere plads og mindre larm, termoruder og eget toilet.

I årtier forblev det sådan. Men de seneste år er området begyndt at forandre sig, i hvert fald hvis man spørger en del af beboerne eller måler forandringerne på samme måde, som regeringen gør, når den laver lister over de almene boligområder i Danmark.

I denne uge offentliggjorde regeringen den årlige liste over udsatte boligområder og ghettoområder i Danmark. Siden 2019 er antallet af ghettoer faldet fra 28 til 15, hvilket er det laveste tal, siden den første liste blev lavet for ti år siden.

Det er »fantastisk positivt« og »et historisk fald«, sagde boligminister Kaare Dybvad Bek i en pressemeddelelse.

Ifølge boligministeren ser vi nu »effekten« af den ghettolov, som blev vedtaget for to år siden og blandt andet betyder, at en del af de hårde ghettoområder skal omdannes eller helt rives ned. På grund af nedrivningerne skal en del af beboerne i de kommende år flytte, enten til nye boliger i samme område eller til andre boligområder.

Det har i flere kommuner skabt bekymring for en anden mulig effekt af loven: nemlig at man flytter problemerne sammen med beboerne og dermed skaber nye ghettoområder. Et af de steder, hvor man er bekymret, er Blåkildegård. Det almene boligområde i Taastrup er ikke på ghettolisten i år. Det var det heller ikke sidste år eller nogen af årene før det, men for tre år siden begyndte man at genhuse beboere fra en af de hårde ghettoer i nærheden, og nu er flere beboere og boligselskabet bekymrede for, at deres område vil ende på listen i løbet af de kommende år.

Et gammelt ’funktionærkvarter’

Midt i boligområdet står Claus Bjørton.

Han er kundechef i boligadministrationsselskabet KAB og har lovet at vise rundt i området, som ligger i den »fine del« af Taastrup. Mellem parcelhuskvarterer og ikke langt fra åbne marker. Blåkildegård har siden opførelsen i 1970 været et »funktionærkvarter«, hvor selv direktøren for KAB boede.

»Er det ikke vildt?« siger Claus Bjørton. »Det siger meget om området dengang. Det var et kvarter med en betragtelig social kapital.«

Han går ned ad en af stierne og drejer først til venstre og så til højre. Stopper ud for nummer 10. Her boede direktøren for boligadministrationsselskabet, inden han ligesom mange andre af områdets oprindelige beboere flyttede. På den grønne dør er dørskiltet nu skiftet ud.

Med en simpel fremskrivning vil Blåkildegård på få år leve op til flere af ghettokriterierne, bemærker kundecehf i KAB, Claus Bjørton.

Med en simpel fremskrivning vil Blåkildegård på få år leve op til flere af ghettokriterierne, bemærker kundecehf i KAB, Claus Bjørton.

De seneste år har området forandret sig. I perioden fra 2016 til 2020 er andelen af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet og andelen af personer med meget lave indkomster faldet, viser nye tal fra Landsbyggefonden, men samtidig er andelen af personer dømt for kriminalitet og andelen af personer med grundskole som den højeste uddannelse steget. Det går altså bedre på nogle områder – og dårligere på andre.

Mindst halvdelen af beboerne i et alment boligområde skal være indvandrere fra ikkevestlige lande, hvis et område skal ende på regeringens ghettoliste. Derudover skal området opfylde to eller flere af fire kriterier om blandt andet andelen af dømte og personer uden for arbejdsmarkedet. Blåkildegård opfylder ikke nogen af ghettokriterierne endnu, men er de seneste år rykket tættere på.

»Med en simpel fremskrivning vil det opfylde nogle af dem inden for en overskuelig årrække,« siger Claus Bjørton.

Utryg på parkeringspladsen

En del af borgerne i Blåkildegård er bekymrede.

På ejendomskontoret har man de seneste år fået flere klager fra beboere over andre beboere. Henne på fællesarealerne er bordene og bænkene flere gange blevet brændt af, og nede i seniorklubben er flere af medlemmerne bekymrede for at gå gennem området om aftenen.

»Jeg er i hvert fald bange,« siger Jeannie og lægger sine strikkepinde på skødet sammen med strikketøjet. Hun sidder nede i seniorklubbens lokale og strikker et pudebetræk i mosaikstrik.

Jeannie har boet i Blåkildegård siden 1979 og været glad for det.

»Men jeg kan ikke længere lide at komme sent hjem om aftenen. Når jeg parkerer min bil, holder der nogle gange en stor hvid bil med nogle unge mennesker i nede på parkeringspladsen,« siger hun.

Ifølge nogle af hendes bekendte handler de unge i bilen med stoffer. En af de andre seniorer bryder ind:

»Men det gør de på alle parkeringspladser.«

Det ved Jeannie godt.

»Men alligevel ... når jeg ser sådan en stor bil, så skynder jeg mig at parkere og gå hjem til mig selv og låse døren,« siger hun.

»Den der utryghed.«

I seniorklubben fortæller Jeannie (t.h.), at hun ikke længere kan lide at komme sent hjem. Hun er begyndt at føle sig utryg, når hun parkerer. Og sådan har hun ikke haft det før.

I seniorklubben fortæller Jeannie (t.h.), at hun ikke længere kan lide at komme sent hjem. Hun er begyndt at føle sig utryg, når hun parkerer. Og sådan har hun ikke haft det før.

Ifølge flere af kvinderne i seniorklubben hænger utrygheden sammen med tilflytningen. De seneste fem år er der flyttet 79 nye familier til Blåkildegård. Ud af dem er 50 fra Taastrupgaard, som har været på ghettolisten hvert år siden 2010 og i dag er på den såkaldt hårde ghettoliste. Ud af de 50 familier er 24 flyttet ved almindelige flytninger og 26 genhuset af boligselskabet i forbindelse med nedrivningerne i Taastrupgaard.

I Danmark har man endnu ikke ret mange erfaringer med nedrivninger og genhusninger i stor skala af familier fra udsatte boligområder. Taastrupgaard er et af de første områder i landet, som er begyndt at blive revet ned, men ifølge seniorforsker ved BUILD (tidligere Statens Byggeforskningsinstitut) Marie Stender viser erfaringerne fra udlandet, at det kan påvirke de almene boligområder i omegnen.

»Der findes selvfølgelig eksempler, hvor man er lykkedes med at skabe nogle velfungerende områder ved at flytte beboere og omdanne områderne. Men der sker næsten altid det, at man skaber nogle nye udsatte områder. Ofte længere væk fra de store byer,« siger hun.

Man taler om ’vandsengseffekten’: Når man lægger sig i den ene side af en vandseng, flyder vandet over i den anden side, og på samme måde er det med problemerne i boligområderne.

»Derfor er genhusningen så vigtig. Tager man for eksempel store grupper fra de udsatte områder og flytter over andre steder? Det har meget at sige.«

— Hvad gør man i Danmark?

»Det er svært at sige noget om endnu. Vi er først lige gået i gang, men mit indtryk er, at man i kommunerne og boligorganisationerne er opmærksomme og forsøger at undgå problemet. Men det er helt klart noget af det, vi skal holde øje med over de kommende år.«

Godt naboskab

Nede i møntvaskeriet er Samar Hassan i gang med at vaske tøj.

Hun er 37 år og har boet i Blåkildegård i seks år. De seneste år har hun hørt folk tale om, at området er blevet mere utrygt, men hun oplever det ikke selv.

»Overhovedet ikke,« siger hun.

Ifølge tal fra Københavns Vestegns Politi kan hun have ret: Antallet af anmeldelser efter straffeloven, våbenloven og loven om euforiserende stoffer har været stort set konstant i Blåkildegård siden 2016.

»Måske er området blevet mere utrygt, hvis man sammenligner i dag med for 20 år siden. Men jeg har kun hørt det fra den ældre generation.«

Samar Hassan kan »egentlig godt« forstå de ældre beboere. Men ifølge hende handler deres utryghed mere om, at der i dag bor flere beboere med en anden etnisk baggrund i området.

Ifølge de seneste tal fra Landsbyggefonden er andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande steget fra 31 til 41 procent i perioden fra 2016 til 2020.

En af familierne i den statistik er ægteparret Ali og Munam Zeeshan. De kommer oprindelig fra Pakistan, men i dag bor de i et rækkehus med deres to børn midt i det almene boligbyggeri. De er lige kommet hjem fra arbejde og sidder nu i deres stue, i en stor sofa under et skarpt lys fra et lysstofrør i loftet. Den største datter på seks år har lige sat et fad med mandariner frem på det lille sofabord.

Familien flyttede fra Taastrupgaard til Blåkildegård for fire år siden. De havde egentlig ønsket at flytte til Rødovre eller en af de andre kommuner i omegnen, men ifølge dem ville ingen af kommunerne have »dem fra Taastrupgaard«.

De er glade for at bo her i området, som ifølge dem er langt mere fredeligt og børnevenligt end Taastrupgaard. Om sommeren kan deres to piger på fire og seks år selv løbe ud gennem den lille forhave og videre ud på stierne mellem blokkene, hvor de leger eller tegner med kridt på fliserne.

»Det havde de aldrig fået lov til i Taastrupgaard. Men her giver vi dem bare lov til at lege selv,« siger Munam Zeeshan.

Munam og Ali Zeeshan flyttede fra Taastrupgaard til Blåkildegård for fire år siden. De er glade for det gode naboskab, og deres piger på fire og seks kan trygt selv løbe ud og lege, fortæller Ali Zeeshan.

Munam og Ali Zeeshan flyttede fra Taastrupgaard til Blåkildegård for fire år siden. De er glade for det gode naboskab, og deres piger på fire og seks kan trygt selv løbe ud og lege, fortæller Ali Zeeshan.

Hun kommer i tanker om engang, hvor børnene havde fået lov til at tegne med kridt ude på stien, men i stedet for at tegne på fliserne havde de tegnet på naboens dør. Munam og Ali griner.

»Så kom vores nabo med nogle spande med vand og sagde, at nu skulle de hjælpe med at vaske det af. Men han blev ikke sur,« siger hun.

Og det er noget af det bedste ved at bo i Blåkildegård: Der er et »rigtig godt naboskab«. Selv om Ali og Munam Zeeshan også har oplevet forandringerne de seneste år. Der har været mere larm om aftenen og flere knallerter på stierne. På boligområdets Facebookside har de læst, at nogle af de andre beboere har fået punkteret deres biler nede på parkeringspladsen.

»Det er ikke voldsomt som i Taastrupgaard. Men det sker også her,« siger Ali Zeeshan og kalder området for »lille Taastrupgaard«. Mest for sjov.

»Men der skal være en balance,« siger han og holder hænderne frem for at vise, hvordan antallet af personer med dansk og ikkevestlig baggrund skal være i balance.

»70/30 eller ...«

Han tænker sig lidt om.

»60/40. Der skal ikke komme flere. Hvis det her bliver et lille Taastrupgaard, så kommer det til at betyde noget for vores børns hverdag og for den skole, som de skal gå i.«

— Lille Taastrupgaard?

»Ja.«

— Er du bekymret for det?

»Selvfølgelig.«

Nedrivningerne venter

I de kommende år begynder nedrivningerne i resten af landet.

Hvis et boligområde har været på regeringens ghettoliste i fem år i træk, skal antallet af familieboliger nedbringes med 40 procent, og det kan ske enten ved at omdanne eksisterende boliger til for eksempel ældreboliger eller ved at nedrive hele boligblokke. I mange tilfælde skal nedbringelsen af antallet af familieboliger ske hurtigere end den naturlige fraflytning i området, og derfor er det nødvendigt at opsige og flytte lejere. Omkring 11.000 beboere forventes at skulle flytte over de kommende år, viste en kortlægning foretaget af Mandag Morgen sidste år.

Geometriske og rene linjer overalt i den almennyttige upudsede beton, men der er også plads til et par julemænd, her i LED.

Geometriske og rene linjer overalt i den almennyttige upudsede beton, men der er også plads til et par julemænd, her i LED.

Det er ifølge seniorforsker Marie Stender fra BUILD et »nyt og kæmpestort eksperiment« – et eksperiment, som udføres meget forskelligt fra kommune til kommune. I nogle kommuner arbejder man meget tæt sammen med boligselskaberne om, hvordan beboerne fra ghettoområderne skal genhuses.

»Et godt eksempel er Aarhus,« siger hun. »Her har man gjort sig en del overvejelser om, hvordan man undgår at rykke en stor bid af Gellerups beboere over i et andet område. Men de har også mange almene boligområder.«

I andre kommuner er udbuddet af almene boliger mindre eller antallet af de udsatte områder større, hvilket kan gøre det sværere for kommunerne at finde områder, hvor man kan genhuse beboerne. En af de kommuner er Høje Taastrup, siger seniorforsker ved BUILD Mette Mechlenborg.

»Høje Taastrup Kommune er en lille kommune med mange udsatte boligområder. På den måde er problemerne ikke bundet til det enkelte område, men til hele kommunen, hvilket kan gøre det svært at flytte folk.«

Mette Mechlenborg er forfatter til en endnu ikke offentliggjort rapport om Taastrupgaard og kender derfor området indgående. Ifølge hende har Høje-Taastrup Kommune i modsætning til for eksempel Aarhus eller Odense »valgt« ikke at deltage i arbejdet med at genhuse beboere.

»Men hvis du ser på det udefra, så ville det være bedre med en samlet strategi, da det ville give boligselskaberne andre og flere muligheder – og så er der en større chance for, at man ikke bare flytter problemerne rundt og skaber dem andre steder.«

Prøveblokken

Claus Bjørton stopper op på en af stierne og peger på en lille betonblok med fire lejligheder.

»Prøveblokken,« kalder han den.

De fire lejligheder er blevet renoveret for omkring en million kroner hver som en del af en såkaldt prøverenovering, der blev gennemført for at finde ud af, om resten af de omkring 400 boliger i Blåkildegård skal gennemgå samme renovering.

»Der er kommet efterisolering af gavlene og murede facader. Ventilationsanlæg og sådan nogle forskellige ting. Men det blev for dyrt i forhold til resultatet,« siger Claus Bjørton.

Derfor har boligselskabet besluttet, at man i stedet for at renovere de gamle bygninger vil undersøge muligheden for at rive dem ned og bygge helt nye. Det skal tiltrække mere ressourcestærke beboere til området. De sidste fem år er mere end halvdelen af de nye beboere i området kommet fra Taastrupgaard.

»Det er selvfølgelig ikke den eneste årsag til udviklingen herude, men det er en af årsagerne,« siger Claus Bjørton.

Det er »teoretisk set« en mulighed, at pædagogmedhjælperne eller specialarbejderne, som har boet i området i 30 år og passet deres arbejde, er blevet mere kriminelle.

»Men det er bare ikke særlig sandsynligt,« siger han.

Der er i loven flere muligheder, som boligselskaberne og kommunerne kan benytte for at undgå, at man i forbindelse med genhusningen skaber nye udsatte boligområder. Ifølge reglerne om såkaldt fleksibel udlejning og kombineret udlejning kan man afvise lejere, som for eksempel er dømt for kriminalitet. Men det vil være kommunens opgave, siger Claus Bjørton.

»Vi har som boligselskab en forpligtelse til at tilbyde en ny bolig til borgere, der mister deres bolig. Men vi sidder ikke i de her sager og selekterer. Det er vi ikke de rigtige til. Vi beder beboerne om at beskrive, hvilken type bolig de søger, og hvor de gerne vil flytte til, og så tager vores genhusningsmedarbejdere udgangspunkt i det. Hvis en tungt belastet familie ønsker at flytte fra et hårdt ghettoområde til et alment boligområde, så imødekommer vi det, hvis det er muligt.«

— Hvad tænker du om det i forhold til udviklingen i Blåkildegård?

»Det er stærkt uheldigt. Et stort alment boligområde som Blåkildegaard skal selvfølgelig kunne rumme nogle familier, som har det svært, men man burde i nogle tilfælde vurdere, om et område kan tåle flere problemramte tilflyttere. Det er bare ikke boligselskabets opgave, for vi er ikke myndighed, og vi har ikke den nødvendige socialfaglighed. Vi har et fokus, og det er at få tømt nogle boliger og skaffet nogle gode erstatningsboliger til vores lejere, fordi der står en entreprenør og venter på at komme i gang med nedrivningen.«

— Men hvis man i nogle tilfælde burde gøre det anderledes, hvorfor gør I det så ikke?

»Fordi det ligger i kommunen.«

— Og hvorfor har kommunen så ikke gjort det?

»Det er ret almindeligt, at det blander man sig uden om. Opgaven med at finde egnede boliger ligger i lovgivningen hos boligselskabet.«

Ifølge Høje-Taastrup Kommune er der et »tæt samarbejde« mellem kommunen og boligselskaberne. I et skriftligt svar skriver teamleder for By- og boligudvikling, Rune Fløe Bæklund, at kommunen har indgået en fælles aftale med alle boligorganisationerne i kommunen for at undgå, at der skabes nye udsatte boligområder. Det er ifølge aftalen boligorganisationerne, som har den »primære dialog« med beboerne og indhenter eventuel dokumentation for, at de er i arbejde eller har en ren straffeattest.

»Det er kommunen ikke inde over,« skriver han.

Kommunen og boligselskabet har indgået en særlig aftale om Blåkildegård, som giver personer i arbejde eller under uddannelse fortrinsret. Derudover har kommunen ikke mulighed for at afvise nogen, skriver Rune Fløe Bæklund.

»Men vi er ret opmærksomme på, hvordan de her tal bevæger sig. Hovedudfordringen for Blåkilde er dog ikke de 26 familier. Man kan godt sige, at de har bidraget til udviklingen, men hovedudfordringen er, at det er et rimeligt nedslidt område med store boliger, som er ret billige, og det kan på den lange bane skabe en ændret beboersammensætning. Det er det, som den nye plan skal arbejde med.«

Gode til at kontakte politiet

I et lille lokale over for møntvaskeriet er der lys i vinduerne.

Hver mandag fra klokken fem til seks er der åbent for kvarterets børn, som mødes for at lave lektier. Udenfor er det mørkt og omkring frysepunktet, men inde i lokalet sidder en håndfuld børn omkring et bord med en bunke orange kladdehæfter og nogle opgaveark.

Rukhsana Bibi bruger en del af sin fritid som frivillig i området, både på at hjælpe med lektier som forkvinde for klubben Pangæa og på at gå rundt på stierne om aftenen sammen med nogle af de andre beboere. 

»Det er ligesom Natteravnene,« siger Rukhsana Bibi om foreningen De Blå Ugler.

De Blå Ugler blev startet af formanden for Boligsocialt Udvalg i Blåkildegård for et år siden, og siden har de gået rundt mellem blokkene i lyseblå veste med reflekser for at snakke med de unge og skabe tryghed. Derudover er der blandt andet Bydelsmødre, som hjælper familier med udsatte unge.

»Så jeg har meget med børn og unge at gøre og ved, hvad der foregår i området. Der har været rigtig meget ballade, brand i biler, bandeopgør, salg af hash og sådan noget.«

På et kontor midt i Blåkildegård, mellem ringbind og nøgler på små kroge, sidder ejendomsmester Peter Pedersen. Han har modtaget flere klager over beboere de seneste år og oplever, at området har forandret sig.

På et kontor midt i Blåkildegård, mellem ringbind og nøgler på små kroge, sidder ejendomsmester Peter Pedersen. Han har modtaget flere klager over beboere de seneste år og oplever, at området har forandret sig.

Hun nævner et eksempel med en ung mand fra Blåkildegård, som for et år siden blev skudt og dræbt. Det skete ikke i Blåkildegård, men manden havde angiveligt forbindelse til en af banderne i Københavnsområdet, for til hans begravelse kom bandemedlemmer ifølge beboerne i området kørende i store biler og parkerede på parkeringspladsen midt i det ellers fredelige boligområde. De havde aldrig set noget lignende.

»Jeg tænkte: Hvad sker der? Har vi også bandemedlemmer her? Det havde vi så åbenbart, og det var lige over for vores parkeringsplads,« siger Rukhsana Bibi.

Hun har boet i området stort set hele sit liv og altid oplevet det som trygt.

»Men det her … der blev jeg bange,« siger hun.

De seneste måneder er det ifølge Rukhsana Bibi blevet bedre. Hun har sammen med formanden for Boligsocialt Udvalg i Blåkildegård holdt møder med kommunen og politiet og fortalt om deres oplevelser med området – og så har de i omkring et år gået rundt på stierne i området om aftenen i deres blå veste.

»Beboerne er blevet gode til at ringe til politiet. Vi prøver virkelig at gøre noget for at stå sammen og skabe et godt område,« siger hun.

Hvilket denne mandag aften ser ud til at være lykkedes. Der er i hvert fald stille på stierne mellem betonblokkene i Blåkildegård.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Se dog at få bygget nogle gode og billige lejligheder ALLE steder - de må da være en bedre måde at få en blandet beboersammensætning - end at flytte folk rundt , smide dem ud og rive deres lejlighederne ned, det flytter bare og forværre problemerne.

PS: hvad med at lederne af boligforeningerne fik en lejlighed som de skulle bo i i ejendommen - det må da være et bevis på at lejlighederne og områderne er til at bo i og ikke bare opbevaringssteder for dem andre folk ikke vil lege med - og nu heller ikke må bo der. Det er håbløst.

Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Svendsen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Alvin Jensen, Matilde Walter Fønss og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

> Ifølge reglerne om såkaldt fleksibel udlejning og kombineret udlejning kan man afvise lejere, som for eksempel er dømt for kriminalitet.

Som kontanthjælpsmodtager eller førtidspensionist, er også man i praksis udelukket fra boligforeninger med "fleksibel udlejning".

Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Ole Svendsen, Steffen Gliese, Carsten Munk, Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Peter Mikkelsen, Kim Houmøller og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Denne getto-lov betyder at min datter er boligløs som 38 årrig. Hun er på tredie år på en akut venteliste i Hvidovre kommune. Fordi hun er på førtidspension, bliver hun bare afvist og skal fortsat sove på en sofa hjemme hos sin mor, uden udsigt til nogen sinde at få et godt liv. Hvis det er meningen med socialt boligbyggeri, at det skal udelukke handikappede fra en bolig, kan vi lige så godt nedlægge den sektor

Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Ole Svendsen, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, Troels Ken Pedersen, Carsten Munk, Susanne Kaspersen, Christian Mondrup, Lise Lotte Rahbek, Jens Kofoed, Ruth Sørensen, Alvin Jensen, Matilde Walter Fønss, Ebbe Overbye, Dorte Sørensen, Peter Mikkelsen, Mogens Holme og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Den skide gettolov laver kun problemer. Den ødelægger folks trykhed, skaber hjemløse og modarbejder selv ideen bag de almingne borliger. Skal man gøre noget der for alvor hjælper skal der helt andre bolder på suppen. F.eks. vil det som andre skiver hjælpe at bygge en masse billige borliger mange steder i byerne - ink. i rigmandsgettoerne. Og så skal man stoppe med at nedgøre folk!

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Ole Svendsen, Thomas Tanghus, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, Troels Ken Pedersen, Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvis vi vil af med 'den skide ghettolov' så er der kun en måde: stem alle de politikere der går ind for ghettoisering ud af Folketinget.

Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Ole Svendsen, Bjarne Andersen, Flemming Berger og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Uanset hvad man måtte mene om Ghettoloven, så var der flere end 150 af 175 stemmer bag lovforslaget, idet loven blev til ved, at den daværende regeringen og SAMT Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF stemte for.

I det lys er det helt og aldeles utænkeligt, at der sker afgørende lempelser af Ghettoloven. Så modstanderne af loven - som ikke engang kan mobilisere 25 mandater i det nuværende Folketing - kan se i vejviseren efter afgørende ændringer heraf.

Ghettoloven er klart kommet for at blive, og alt efter temperament kan man så begræde eller begejstres over det faktum.

Erik Fuglsang:
Du har måske ret i fakta, men det bliver den ikke rigtigere af. For et er at der er steder der er rødder, som er kriminelle og hvorfor de ikke kan stoppes kan undre mig,
Men det må retsvæsenet så tage sig af og om det kan blive mere effektivt, kan jeg desværre ikke svare på..
Men alle de som er af anden etnicitet og på hjælp og måske ikke har den uddannelse systemet forventer, kan aldrig berettige til at de kan flyttes rundt som brikker i et puslespil, det er og bliveren form for overgreb uanset det flertal vi har/havde.
Men typisk-de almene boliger i "pæne" kvarterer kan nu blive nødt til at tage medansvar på grund af det her. Det ulykkelige er at de "kun" er imod loven fordi de bange for at disse "horder" skal ødelægge idyllen! alle mennesker har ret til et sted at bo-færdigt arbejde!

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Ole Svendsen, Thomas Tanghus, Bjørn Pedersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Selve den politiske vedtagelse af Ghetto-pakken, tilhører de jævnlige politiske idiotier vi igennem tiderne har set folketingets agtværdige tåberhar kunnet finde på.

Hvem husker ikke "stænk-lap" der også blev vedtaget u huj og hast, og som havde den helt modsate effekt af hvad politikerne lovede.

I den bedste verden er ghetto-strategien et forsøg på at skabe et bedre integreret Danmark ved at undgå områder med mange af anden etnisk oprindelse uden kontakt til resten af samfundet, men faktum er også, at den ukontrollerede muslimske indvandring er et eksperiment, der er slået fejl over hele Europa, og strategien næppe vil løse ret meget

Men ghettoloven er udtryk for symptombehandling, når det reelle problem er, at der mangler billige boliger.

Thomas Tanghus, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar