Interview
Læsetid: 10 min.

Forestil dig istiden – bare med ild. Det er den verden, mennesket har skabt

Den amerikanske ildhistoriker Stephen Pyne har lanceret begrebet ’pyrocæn’ som navnet på menneskehedens epoke. Og han forudser, at planeten er på vej ind i en ildtid, der kan få lige så store konsekvenser som istiden
Oliveira de Frades, Portugal. »Vi begyndte med at sætte ild under maden, så satte vi ild til landskabet, og nu har vi sat ild til kloden,« siger ildhistorikeren Stephen Pyne.

Oliveira de Frades, Portugal. »Vi begyndte med at sætte ild under maden, så satte vi ild til landskabet, og nu har vi sat ild til kloden,« siger ildhistorikeren Stephen Pyne.

Nuno Andre Ferreira

Moderne Tider
12. december 2020

Egentlig skulle Stephen Pyne bare gå og passe sin minibondegård lidt uden for Phoenix, Arizona, og se tilbage på et langt akademisk liv ved Arizona State University, men både klodens udvikling og verdens opmærksomhed har for alvor indhentet den 71-årige historiker de seneste år.

Faktisk har han nærmest aldrig haft så travlt som nu, og det skyldes mindst to ting:

Den ene er, at han er ildhistoriker, hvilket vil sige, at han forsker i ildens historie. Han bliver endda omtalt som USA’s førende ildhistoriker – selv om det næppe vrimler med den slags. Men når store skovbrande og farlige flammende fænomener skal sættes i kontekst og forklares, er det ham, folk ringer til – og det sker oftere og oftere, i takt med at skovbrandene er blevet vildere og større de seneste år.

Den anden grund til travlheden er, at Stephen Pyne har lanceret begrebet pyrocæn som navnet på en helt ny tidsalder og en alternativ måde at forstå menneskets plads i verden på.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Alle andre problemer føles små og ligegyldige i det perspektiv. Lange perioder, hvor teknologi, infrastruktur og antal mennesker bankes tilbage. Hvor det at gyse ved tanken er en luksus vi har lige nu.

Kurt Nielsen, Lars Bo Jensen, Alvin Jensen, Janus Agerbo, Jens Ole Mortensen, Nette Skov, Mette Johansson, Gitte Loeyche og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Gudnæs

En enkelt mands lidt nørdede, men ret poetiske vision. Muspelheim mod Niflheim. Men Niflheim vil altid vinde, og vi er her kun fordi ismasserne tilfældigvis har holdt en lille pause på en 10-15 tusinde år. Det er den tilstand, vi har vænnet os til at opfatte som 'normal'.

Der er gået kludder i de geologiske perioder i artiklen

"De seneste 2,6 millioner år har kloden fulgt en rytme, hvor den vekslede mellem kolde og varmere perioder. Fra istid til mellemistid og til istid igen. Hele denne uoverskueligt lange periode kalder man for kvartærtiden, og vi lever sådan set stadig i den.

Den første lange, lange del af kvartærtiden [de 2,6 mio år nævnt ovenfor] kaldes pleistocæn og er en epoke, der strækker sig over millioner og atter millioner af år, hvor mennesket ikke havde en skid at skulle have sagt."
Få styr på perioderne:
https://denstoredanske.lex.dk/Kvart%C3%A6r

Kurt Nielsen, Daniel Joelsen, Eva Schwanenflügel og kjeld hougaard anbefalede denne kommentar

hej lillian
jeg forstår ikke, hvad det er du brokker dig over?

Hej Gregers
Kvartærtiden varer ganske rigtigt 2,6 millioner år. Derefter står der, at Pleistocæntiden varer "millioner og atter millioner af år", skønt den udgør første del (dvs næsten 2,6 millioner år) af Kvartærtiden. Anden del, Holocæn, varer som nævnt 11500 år.
Det er bare Mikkel Vuorela, der får sagt noget sludder, som dog ikke ødelægger denne gode artikel.

Ok, hvis han har kigget på lex.dk, kan illustrationens zoom få det til at se ud, som om Pleistocæn begyndte med Kambrium.